Kan vi virkelig være det bekendt over for vores unge? Sådan spørger Martin Lidegaard og Jes Lunde fra Radikale Venstre i Nordjyske.
De to frygter, at flere gymnasier i Nordjylland risikerer at lukke, og at vi slukker en stor gruppe unges drøm om gymnasiet.
Heldigvis er formålet med regeringens planer også det præcist modsatte. Formålet er blandt andet at sikre, at flere unge i fremtiden skal gå i gymnasiet, ikke færre. Det gælder også i Nordjylland.
Samtidig må vi konstatere, at hvis ikke vi gør noget, risikerer vi, at gymnasier i Nordjylland og resten af landet må lukke. Simpelthen fordi der i fremtiden bliver færre unge. Vi kan se, at vi vil gå fra at have stx-uddannelser i 85 byer i dag til omkring 75 byer i 2035. Og det er ikke i storbyerne, de lukker. Vores reform vil sikre, at vi også i fremtiden har stx-gymnasier i udkantsområder.
Planerne om et mere praktisk gymnasium tager afsæt i det forslag, som kom fra Reformkommissionen sidste forår, og kan blive Danmarkshistoriens største investering i den gruppe af unge, som ikke ønsker at gå den meget boglige vej efter grundskolen.
For denne gruppe af unge planlægger vi altså, at samfundet skal investere mere i uddannelse, ikke mindre. Vi har ambitioner om mere almen dannelse, mere tid til det praktiske og erhvervsrettede. At samle eleverne og skabe bæredygtige skoler med gode sociale miljøer. Faktisk forestiller vi os, at op mod 90 procent af en ungdomsårgang skal have en studenterhue.
Når jeg taler med unge om deres uddannelsesønsker, fortæller langt de fleste, at de gerne vil gå i skole tæt på hvor de bor. I et godt socialt miljø med fester, det modsatte køn, studieture og mulighed for at vente lidt, før de træffer egentligt uddannelsesvalg.
Men sandheden er, at vi mange steder kun giver den mulighed til de cirka 40 procent, der vælger stx. Den mulighed vil vi gerne give til alle unge. Vi vurderer, at op mod 40 procent af en ungdomsårgang kan være i målgruppen for en praktisk gymnasieuddannelse. Vi kan se, at rigtig mange gymnasieelever drømmer om noget mere praktisk.
Særligt på HF, men også på stx, oplever jeg mange unge, der er glade for de almene fag, men samtidig gerne vil have noget mere undervisning rettet mod de erhverv og professioner, der venter dem efter studenterhuen. Måske skal de ikke alle sammen kæmpe med fire højniveaufag, græske bystater og trigonometri. Måske skal nogle af dem også have praktiske fag, pædagogik i stedet for oldtidskundskab og mulighed for erhvervspraktik?
Måske skal de endda gå i klasse med nogle af de unge, som i dag ikke lever op til gymnasiets karakterkrav, så vi også har nok elever til at udbyde denne praktiske gymnasieuddannelse ligeså bredt, som vi i dag udbyder stx?
De danske ungdomsuddannelser er forsøgt reformeret i flere årtier. Men det støder som regel på grund. Konservatismen er stærk i dansk uddannelsespolitik. Men det har ikke været gavnligt for ambitionerne om lige muligheder til alle.
Tværtimod.
Jeg forstår derfor godt, at der er stigende opmærksomhed på regeringens kommende reformforslag. Og det er kun godt. Jeg ser selv frem til at diskutere det mere detaljeret. Jeg appellerer bare til, at vi alle husker på, at der er mange unge som ikke gider differentialligninger på A-niveau og tekstanalyser af Pontoppidan. Som gerne vil være en del af et stærkt ungdomsmiljø med fester og fællesskab. Som gerne vil prøve kræfter med noget praktisk, men uden at lukke døre for at kunne starte på universitet senere.
Nu står vi overfor, at denne gruppe unge endelig kommer i centrum. Nu er det deres tur. Også til at blive prioriteret økonomisk. Det kræver, at det mod, som prægede Reformkommissionens tanker, også spreder sig i det Radikale Venstre.