Erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft på skolerne i august 2015. Resultaterne fra statusredegørelsen, som har fulgt det første år af implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, viser, hvordan det går på landsplan i forhold til opfølgningen på reformens overordnede fire klare mål. Redegørelsen giver også en status på implementeringen af de enkelte initiativer, som blev besluttet med erhvervsuddannelsesreformen.
Redegørelsens resultater viser, at det overordnet går godt med implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen. For eksempel har eux haft en særlig positiv udvikling, da mange flere elever er startet på eux-forløb efter reformen. Målingen af elevernes trivsel viser også generelt et positivt billede. Til trods for at der fortsat er et stykke vej til at nå mål om søgningen til erhvervsuddannelserne, har der i sommeren 2016 været en mindre stigning i antallet af elever, der begyndte på grundforløbet. Frafaldet er fortsat en udfordring, men det er positivt, at stort set alle de unge elever fuldfører grundforløbet for unge (GF1) og klarer overgangen til grundforløbets anden del (GF2).
”Erhvervsuddannelserne har arbejdet med mange forandringer på kort tid. Derfor glæder jeg mig over, at der allerede er flere af reformens elementer, som er kommet godt i gang. Reformen ser for eksempel ud til at have været med til at gøre eux mere populær, og det er et skridt i den rigtige retning. Vi mangler dog stadig, at flere unge ser en erhvervsuddannelse og de muligheder, der følger med - spændende jobmuligheder, god løn, videreuddannelse og iværksætteri – som attraktive, og det vil vi fortsat have fokus på,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Da det er første skoleår med reformen, har erhvervsskolerne stået over for en række udfordringer i opstarten af implementeringsprocesserne. Særligt logistikken har udfordret skolerne, da det for mange har været vanskeligt at etablere sammenhængende forløb med de mange forskellige elevtyper i reformen – både euv, talentspor og eux.
Hovedresultater i forhold til reformens fire klare mål
Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse
- 18,4 procent valgte en erhvervsuddannelse som første prioritet direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016. Det er stort set på samme niveau som året før reformen. Det ser ud til, at faldet i søgningen er stabiliseret, men der er fortsat et stykke vej, før målet er nået om, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020.
Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse
- Halvdelen af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2015, forventes at fuldføre uddannelsen (Fuldførelsesprocenten er beregnet ud fra den faktiske fuldførelse i tidligere år og baserer sig på før-reform tal). Der er fortsat brug for en stor ændring af udviklingen for at nå målet om, at 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025 skal fuldføre en erhvervsuddannelse.
- Stort set alle de unge fuldfører grundforløbet for unge (GF1) og klarer overgangen til grundforløbets anden del (GF2). Det er fortsat en udfordring for eleverne at klare overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet.
Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
- Godt syv procent startede på en erhvervsuddannelse med eux i 2015/2016. Til sammenligning var det årene før to procent af eleverne.
- Godt fem procent af de elever, der startede på hovedforløbet i 1. halvår af 2016, fulgte et talentspor. I 2. halvår 2015 var det knap én procent af eleverne.
Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes
- Resultaterne fra den første nationale trivselsmåling viser generelt et positivt billede. Eleverne svarer positivt om deres oplevelse af velbefindende og deres egen indsats og motivation. Målingen viser dog også, at flere elever oplever udfordringer med de fysiske rammer.
Årlig statusredegørelse
Undervisningsministeriet offentliggør hvert år en statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Denne er den første offentliggjorte statusredegørelse, som omhandler reformens første skoleår 2015/2016. Statusredegørelsen har til formål at følge op på, om de politiske intentioner bag erhvervsuddannelsesreformen bliver realiseret.