Hop til indhold

Status for folkeskolereformen

Nyhed  ·   12. oktober 2016

Resultaterne fra den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling og evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen viser, at skoleledere og kommuner er kommet langt med at gøre reformen til virkelighed. Eleverne trives også, selv om flere end sidste år synes, at skoledagen er for lang.

I august gik folkeskoler landet over ind i reformens tredje år. Resultaterne fra Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2015/2016 og fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen, som er indsamlet i foråret 2016, peger på, at omstillingsprocessen med reformen ikke har haft væsentlig betydning for elevernes faglighed og trivsel – hverken i positiv eller negativ retning. Overordnet er den faglige udvikling og elevernes trivsel i folkeskolen generelt stabil i forhold til de tre nationale mål for folkeskolereformen om både elevernes faglighed, om at mindske betydningen af elevers sociale baggrund og om trivsel. For eksempel er der en svag stigning i elevernes trivsel, mens der kun er mindre udsving i både positiv og negativ retning i enkelte fag og på enkelte klassetrin.

Resultaterne viser, at kommuner og skoleledere har fået bedre styr på reformens strukturelle ændringer. Det gælder for eksempel organisering, øget inddragelse af pædagogerne, og at kvalitetsrapporterne er et bedre dialogredskab. Pædagogerne har fået flere nye opgaver særligt i forhold til lektiehjælp og faglig fordybelse, planlægning og gennemførsel af undervisningen og gennemførelse af aktiviteter med bevægelse. Der ses dog kun få ændringer i lærernes beskrivelse af deres undervisning.

Folkeskolen er fortsat kendetegnet ved, at langt hovedparten af eleverne trives, at de synes, at undervisningen er interessant, og at de har en god relation til lærere og pædagoger. I en undersøgelse foretaget i foråret 2016, som dermed er på baggrund af sidste skoleårs skemaer, svarer 82 procent af eleverne på spørgsmålet om skoledagens længde, at skoledagen enten er ’lidt for lang’ eller ’alt for lang’. En nyere undersøgelse foretaget af Epinion i august 2016 (med data fra skoleåret 2016/17) viser dog, at flere skoler end i en tilsvarende undersøgelse fra 2015 lever op til, at elevernes gennemsnitlige skoledag skal være til kl. 14.00 i indskolingen, ca. kl. 14.30 på mellemtrinnet og kl. 15.00 i udskolingen. Elevernes besvarelser om skoledagens længde viser, at elever, der svarer, at skoledagen ofte også indeholder eksterne aktiviteter og alsidig undervisning, i mindre grad svarer, at de oplever, at skoledagen er for lang.

Ministeren har netop sendt et lovforslag om ændring af folkeskoleloven i høring. Med forslaget udvides skolebestyrelsens kompetencer, så de fremover får mulighed for at udtale sig om skolens skemaer forud for skoleårets begyndelse. Det skal være med til at sikre en balance mellem skole- og fritidsliv og involvere elever og forældre mere i planlægningen, herunder tage hensyn til, at børn også skal have rum og tid til børne- og fritidsliv ud over deres skoledag.

”Folkeskolereformens klare mål var at skabe en mere varieret skoledag, og tallene fra sidste skoleår viser, at vi ikke er kommet i mål endnu på alle landets skoler. Der, hvor skoledagen er varieret, kan vi se, at der også er flere elever, der synes, at skoledagens længde er passende. Når vi laver den største reform af folkeskolen nogensinde, er det forventeligt, at forandringerne ikke slår igennem ens alle steder, men det er på tide, at eleverne i hele landet oplever en motiverende undervisning med læring på forskellige måder. Det vil jeg sammen med parterne i Kvalitetsforum for Folkeskolen komme med et konkret oplæg til, hvordan vi kan sætte turbo på,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Udvalgte resultater fra rapporterne

Eleverne om skolen

  • Elevernes faglige interesse er steget lidt. 65 pct. af eleverne er i indeksets øverste tredjedel i 2016 mod 63 % i 2014. Andelen af elever i den nederste fjerdedel er gået fra 5 % i 2014 til 4 % i 2016.
  • Der er et lille fald i elevernes beskrivelse af tydelighed og klare mål i undervisningen. 69 % var i den øverste tredjedel af indekset i 2014, mens andelen i 2016 er 63 %.
  • Andelen af elever, der tilkendegiver, at skoledagen er lidt eller alt for lang, er steget (fra 46 % i 2014 til 82 % i 2016).

Lærerne om undervisningen

  • 93 % af lærerne lægger i 2016 stor eller meget stor vægt på at øge elevernes trivsel i det daglige arbejde. Der er næsten ingen, som lægger lille eller ingen vægt på at øge elevernes trivsel.
  • Graden af ro og klasseledelse er faldet lidt ifølge lærerbesvarelserne (indeksværdien var 0,68 i 2015 og 0,66 i 2016 på en skala fra 0 til 1).
  • Graden af brugen af nationale test og elevplaner i undervisningen er faldet ifølge lærerbesvarelserne (indeksværdien var 0,61 i 2014 og 0,53 i 2016 på en skala fra 0 til 1).
  • Brugen af Åben Skole er steget lidt ifølge lærernes besvarelser (indeksværdien var 0,34 i 2014 og 0,35 i 2016 på en skala fra 0 til 1).
  • Lærernes fokus på elevernes faglighed er faldet lidt (indeksværdien var 0,70 i 2014 og 0,68 i 2016 på en skala fra 0 til 1).
  • Lærernes inddragelse af motion og bevægelse mindst én gang om ugen er steget (58 % i 2014 og 72 % i 2016).
  • Lærernes besvarelser om variation i undervisningsformer er faldet (indeksværdien var 0,84 i 2014 og 0,83 i 2016 på en skala fra 0 til 1).
  • Andelen af lærere, der mener, at eleverne bliver mere læringsparate af motion og bevægelse i undervisningen, er steget (fra 50 % i 2014 til 53 % i 2016).

Andelen af pædagoger, der varetager følgende opgaver som led i skoledagen

  • Lektiehjælp og faglig fordybelse (40 % i 2014 til 78 % i 2016)
  • Planlægning af undervisningen (67 % i 2014 til 87 % i 2016)
  • Gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen (69 % i 2014 til 87 % i 2016)
  • Undervisningens gennemførelse (75 % i 2014 til 92 % i 2016)

Ledere og medarbejderes oplevede følelse af at være fagligt rustet

  • Skoleledernes oplevelse af at være fagligt rustet til ændringer som følge af reformen er faldet (indeksværdien var 3,95 i 2014 mod 3,73 i 2016 på en skala fra 1 (=slet ikke) til 6 (= i meget højt grad)).
  • Andelen af undervisere, der føler sig fagligt rustet til at varetage opgaven, er steget (indeksværdien i 2014 var 3,47 og 3,83 i 2016 på en skala fra 1 (=slet ikke) til 6 (= i meget højt grad)).

Skolelederne

  • Andelen af skoleledere, som mener, at skolens muligheder hæmmes af mangel på kvalificerede lærere, er steget (i 2013 var indeksværdien 1,74 og 2,43 i 2016 på en skala fra 1 (=slet ikke) til 5 (=i meget høj grad)).
  • Andelen af skoleledere, der har tillid til, at lærerne yder deres bedste, er steget (indeksværdien i 2011 var 4,42 mod 4,27 i 2013 og 4,52 i 2016 på en skala fra 1 (=slet ikke) til 6 (=i meget høj grad)).
  • Andelen af skoleledere, der har fuldført eller er i gang med en diplom- eller masteruddannelse er steget (i 2011 havde 67 % af skolelederne fuldført eller var i gang med en diplomuddannelse mod 81 % i 2016. 10 % af skolelederne havde deltaget i eller gennemført en masteruddannelse i 2011 mod 19 % i 2016).

Skolebestyrelsesformænd

  • 89 % af skolebestyrelsesformændene angiver i 2016, at de er henholdsvis helt enige (37 %) eller delvist enige (52 %) i, at de har stor indflydelse på den retning, som skolen udvikler sig i. I 2014 var andelen lidt lavere. I 2014 var henholdsvis 39 % helt enige, mens 35 % var delvist enige.
  • I 2016 er 26 % af skolebestyrelsesformændene helt enige i, at folkeskolereformen styrker elevernes faglige udvikling på skolen, og 38 % er delvist enige heri. 19 % er neutrale, mens 16 % er helt eller delvist uenige.
  • 6 % er helt enige, og 37 % er delvist enige i, at folkeskolereformen vil styrke elevernes trivsel. 28 % er neutrale, mens 28 % er helt eller delvist uenig.

Samarbejdet mellem kommuner og skoler

  • Skoleledernes vurdering af kvalitetsrapporternes nytte er steget (indeksværdien i 2014 var 3,2 og 3,53 i 2016 på en skala fra 1 (=helt uenig) til 5 (=helt enig)).
  • Skoleledernes oplevelse af kommunal støtte er steget (indeksværdien var 3,19 i 2014 og 3,28 i 2016 på en skala fra 1 (meget lav grad af støtte) til 5 (=meget høj grad af støtte)).
  • Den kommunale målopfølgning på elevernes faglighed er steget (i 2011 fulgte 44 % af kommunerne op på de fastsatte mål for elevernes faglighed mod 65 % i 2016).
  • Skolelederens brug af information om elevernes faglige resultater er steget (indeksværdien var 4,26 i 2014 og 4,5 i 2016 på en skala fra 1 (=slet ikke) til 6 (=I meget høj grad)).

Årlig statusredegørelse

Ministeriet offentliggør hvert år en redegørelse for folkeskolens udvikling, som skal danne udgangspunkt for drøftelser med folkeskolens centrale interessenter.

Evaluerings- og følgeforskningsprogram

Det igangværende evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen har til formål, at alle i og omkring folkeskolen løbende kan lære af erfaringer og resultater samt dokumentere status på implementeringen og effekterne af folkeskolereformen. Programmet skal blandt andet give mere viden om skoleledelse, undervisning og læring.

Læs mere

Læs mere på emu.dk