Find AMU-branchepakker

VEU-centrenes hjemmeside kan du finde allerede udviklede branchepakker målrettet tosprogede, herunder branchepakker særligt udviklet til IGU (IntegrationsGrundUddannelsen). AMU-branchepakkerne kan gennemføres, hvis der er deltagere nok til, at det kan løbe rundt økonomisk for skolerne. Der kan derfor være behov for, at man fx som en kommune går i dialog med andre kommuner om at få koordineret uddannelsesefterspørgslen. Overvej også her, om der er andre tosprogede, end IGU-elever, som med fordel kunne følge en af branchepakkerne som led i en beskæftigelsesindsats. Kontakt evt. VEU-centrenes IGU-kontaktpersoner for at få hjælp til uddannelsesplanlægningen.

Find AMU-kurser

uddannelsesguiden.dk kan du læse om de forskellige AMU-kurser, herunder en beskrivelse af adgangskrav, økonomi m.m.

efteruddannelse.dk kan du undersøge, hvilken institution der udbyder kurset og hvornår.

VEU-center.dk kan du få et overblik over, hvad skolerne i dit lokalområde/dit VEU-center tilbyder af AMU-kurser.

amukurs.dk er der også mulighed for at finde en oversigt over de forskellige AMU-kurser, herunder eventuelle strukturer, samt information om hvor og hvornår de bliver afholdt.

Positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse

Positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse kan også inspirere til, hvordan man kan sammensætte relevante brancheforløb inden for AMU.

Du kan finde en oversigt over positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Sidst opdateret: 3. oktober 2018