AMU er bare et af flere offentlige uddannelsestilbud til tosprogede.  Det kan derfor være vigtigt at holde sig for øje, hvilke andre tilbud den tosprogede skal eller med fordel kunne deltage i, og hvordan det kan spille sammen med AMU, i forbindelse med planlægning af et uddannelsesforløb.

Et samspil mellem de forskellige uddannelser vil ofte kræve, at de forskellige undervisere er indstillet på, at de skal samarbejde, og at der skal afsættes ressourcer til samarbejdet.  Sådan sikres det, at de forskellige uddannelseselementer understøtter hinanden.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (uim.dk) (IGU) er en mulighed for arbejde og opkvalificering for de flygtninge og deres familie, der endnu ikke har de kvalifikationer, der kræves på det danske arbejdsmarked. I et IGU-forløb bliver flygtningen ansat i en praktikstilling i en virksomhed og skal samtidig følge et skoleforløb. Der er 20 ugers skoleundervisning i et IGU-forløb, og ét af uddannelseselementerne skal være AMU. Det kan for eksempel være i form af en AMU-branchepakke.

Skoleundervisningen i en IGU skal planlægges sådan, at eleven er til stede på virksomheden på de tidspunkter, hvor virksomheden har brug for det, samtidig med, at eleven er sikker på at få sin uddannelse. Et  skoleundervisningsforløb skal i alt have  20 uger á 37 timers undervisning, fordelt på de to år. Det er helt frit, hvordan det tilrettelægges. Skoleundervisningen kan efter behov  opdeles på enkeltdage eller enkelte undervisningstimer. For eksempel kan man aftale, at praktik og skoleundervisning fordeles jævnt over hele året, så hver arbejdsuge består af 30 timers arbejde på virksomheden og 7 timers undervisning. Modsat kan IGU-forløbet også aftales som hele uger med skoleundervisning, hvor eleven ikke er på virksomheden, og hele uger, hvor eleven kun er på virksomheden. Tilrettelæggelsen kan variere over hele den to-årige periode alt efter behov.

Danskuddannelserne (og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning)

Danskuddannelserne (uim.dk) er målrettet til nyankomne udlændinge og består af grundlæggende undervisning i dansk. Undervisningen er tilrettelagt med henblik på, at nyankomne udlændinge skal kunne klare sig på en dansk arbejdsplads og deltage i det danske samfund. Derfor tilbyder danskuddannelserne undervisning, der ikke kræver forudgående danskkundskaber.

Danskuddannelserne kan følges på fuld tid eller uden for normal arbejdstid og de kan foregå i forbindelse med job, arbejdspraktik og/eller anden uddannelse. Det er kommunens ansvar at gennemføre danskuddannelserne.

Flygtninge og familiesammenførte har en uddannelsesret til danskuddannelserne på op til 5 år. For arbejdstagere og studerende kan uddannelsesretten være op til tre år. Arbejdstagere, studerende og au pairs skal dog først gennemføre et 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskkursus, og derefter kan de fortsætte undervisningen på de ordinære danskuddannelser. Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning skal i så høj grad som muligt tilrettelægges efter kursisternes og de studerendes arbejds- og uddannelsessituation.

Samspil mellem danskuddannelserne og AMU

Danskuddannelserne er almen danskundervisning, der skal give nyankomne udlændinge de nødvendige kompetencer til at klare sig i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked. Erfaringen viser, at det har en positiv effekt for indlæringen af et sprog, at sproget bruges i konkrete, faglige situationer. Derfor er det positivt, hvis man kan skabe et samspil mellem undervisningen på danskuddannelserne og et fagrettet/jobrettet AMU-forløb.

Danskuddannelsen kan kombineres med AMU på forskellige måder, afhængigt af personens danskkundskaber:

  • Hvis personen næsten ingen dansk kan, kan man vælge at kombinere danskundervisningen med et AMU-forløb, der gennemføres på et sprog, som den nyankomne kan. Det kan eventuelt kombineres med en virksomhedspraktik. På den måde kan der i danskundervisningen tages udgangspunkt i konkrete oplevelser fra AMU-undervisningen og eventuelt et praktikophold. Oplevelserne kan bearbejdes i danskundervisningen, så eleven får en bedre læring både fagligt og sprogligt.
  • Hvis personen har opnået dansksproglige kompetencer, der mindst svarer til Prøve i danskuddannelse 1, kan den almene danskundervisning kombineres med et AMU-forløb, hvor hele eller dele af undervisningen gennemføres på dansk og eventuelt kombineres med AMU’s erhvervsrettede dansk som andetsprog og eventuelt med virksomhedspraktik.

Forberedende voksenundervisning (FVU)

Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU) er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i regning, læsning, stavning og skriftlig fremstilling, så de kan uddanne sig videre og få bedre forudsætninger for at medvirke aktivt i samfundslivet. FVU har to fag: FVU-læsning og FVU-matematik.

Et nyt fag FVU-start er målrettet til tosprogede, der ikke har gode nok danskkundskaber til at følge den ordinære FVU. Formålet er at give voksne tosprogede mulighed for at udvikle primært deres dansksproglige færdigheder, så de kan deltage i FVU læsning og/eller FVU matematik. FVU-start kører sammen med FVU-læsning for tosprogede som et forsøg til og med 2016, men det forventes, at begge fag enten bliver forlænget til 2017 eller bliver gjort permanente.

Alle ansøgere til FVU skal gennemføre en obligatorisk test. Testen skal vise, om ansøgerens dansk er godt nok til FVU. Hvis det ikke er tilfældet, skal ansøgeren have vejledning om, hvilke andre tilbud der kan være relevante. Testen er vejledende.

De dansksproglige adgangskrav til FVU, herunder FVU-læsning for tosprogede, svarer cirka til Prøve i Dansk 1 i danskuddannelserne. Til FVU-start er de sproglige krav lavere. Tosprogede, der på 80 lektioner á 45 minutter kan nå et mundtligt danskniveau svarende til Prøve i Dansk 1 i danskuddannelserne, har adgang til FVU-start.

Undervisningen kan tilrettelægges for hold, og både det ugentlige timetal og længden af kurset kan variere  (40-80 lektioner af 45 minutter).

Samspil mellem FVU og AMU

Visitationen af deltagere til et længere AMU-forløb vil vise, om deltagerne bør styrke deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og eller matematik for at få nok udbytte af AMU.  Målgruppen for AMU vil i flere tilfælde også være målgruppen for FVU.

Samspillet vil normalt ske på en af følgende to måder: Enten tages FVU før AMU, eller også kombineres de to uddannelser i et samlet, vekslende forløb. Hvilken fremgangsmåde der vælges, afhænger af ansøgerens danskkundskaber.

  • FVU før AMU

    Hvis deltageren ikke har de nødvendige dansksproglige kompetencer til at blive optaget på AMU, kan de følge FVU-Start, inden de begynder på AMU. FVU-start skal bringe deltagernes dansksproglige færdigheder op på et niveau, der svarer til prøve i Dansk 1 i danskuddannelserne. Det niveau er nødvendigt for at deltageren kan følge et AMU-forløb på dansk, hvis forløbet også indeholder AMU’s dansk som andetsprog.

    Hvis vurderingen viser, at deltageren er nødt til at styrke sine grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling for at kunne få nok ud af at deltage i AMU, kan han/hun følge et forløb på FVU-læsning før de starter på AMU-forløbet.  På den måde har personen fået de basale færdigheder, som han/hun har behov for, inden start på AMU.

  • Kombination af FVU og AMU
    Hvis deltageren godt kan starte på AMU-forløbet, og det samtidig vil være en fordel med undervisning i basale færdigheder under FVU, kan man vælge at lave et kombineret forløb, hvor deltageren veksler mellem AMU og FVU. Ved kombinerede forløb er det vigtigt, at underviserne på de forskellige forløb taler sammen, så det sikres, at de to forløb understøtter hinanden. Det vil for eksempel give rigtig god mening, hvis lærerne på FVU arbejder med skriftligt materiale, som deltageren bruger i AMU, det kan for eksempel være faglige vejledninger.

Almen voksenuddannelse (AVU)

Almen voksenuddannelse (AVU) er enkeltfagsundervisning for voksne i almene fag. Fagene afsluttes med prøver og eksamener efter national standard (grundskoleniveau).  Det er også muligt at tage en almen forberedelseseksamen, der kan give adgang til den 2-årige hf.

Almen voksenuddannelse har til formål at styrke voksnes muligheder for videre uddannelse og deres interesse for at uddanne sig. AVU-faget Dansk som andetsprog er en mulighed for personer med udenlandsk herkomst, der har brug for at forbedre deres færdigheder i dansk af hensyn til deres arbejde eller for at kunne fortsætte på videre uddannelse. Deltagerne skal dog kunne klare sig på et grundlæggende dansk, der mindst svarer til Prøve i Dansk 2 i danskuddannelserne.

Tilrettelæggelsen af AVU er fleksibel, og der er undervisning både om dagen og om aftenen. De centrale prøver foregår to gange om året.

Samspil mellem AVU og AMU

Der kan organiseres kombinationsforløb mellem AVU og AMU. Kombinationsforløb mellem AVU og AMU er ikke så udbredt som kombinationer mellem FVU og AMU.

Ikke-formelle tilbud

Ud over de formelle tilbud til voksne tosprogede i AMU, danskuddannelserne, FVU og AVU eksisterer der en række ikke-formelle tilbud for voksne tosprogede. Det er særligt tilrettelagte og tværgående forløb hos for eksempel folkeoplysningen eller daghøjskolerne. Disse forløb kan ofte imødekomme særlige kompetenceudviklingsbehov, som ikke kan varetages i det ordinære VEU-system.

Der er generelt ingen betingelser for adgangsniveau, da tilbuddet vurderes i forhold til den enkelte borger og tilpasses til dennes forudsætninger, ressourcer og behov. Indholdet i de ikke-formelle tilbud er fleksibelt i forhold til målgruppe, formål og samarbejde. Formålet er at give kursisterne redskaber til at begå sig i det danske samfund, så det handler typisk om samfundsorientering i forbindelse med personlig og social kompetenceudvikling, der kombineres med mere specifikke almene og erhvervsrettede, faglige kompetencer.

De ikke-formelle tilbud kan tilrettelægges fleksibelt med hensyn til ugentligt timetal, varighed og lokalitet.

Samspil mellem de ikke-formelle tilbud og AMU

Det er muligt at lave et kombinationsforløb mellem de ikke-formelle tilbud og AMU, som kan tilgodese særlige kompetenceudviklingsbehov.

Sidst opdateret: 16. juli 2018