Fælles Mål består af fagformål, kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensområder. I udvalgte områder i dansk og matematik er der opstillet opmærksomhedspunkter. I dansk og historie er der også kanonlister.

I alle fag indgår tre tværgående emner: It og medier, sproglig udvikling og innovation og entreprenørskab.

Læseplaner

Læseplanerne uddyber Fælles Mål for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen. Ministeriet udstikker vejledende læseplaner, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Skolernes læseplaner skal beskrive udviklingen i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå fagenes og emners kompetencemål. 

Undervisningsvejledninger

Ministeriet udarbejder undervisningsvejledninger for skolens fag og emner og de tværgående emner, der kan give inspiration til undervisningen i faget.

Fælles Mål på EMU Danmarks Læringsportal

På EMU.dk kan man finde de vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger for alle fag og emner samt tværgående temaer.

Vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger  

Sidst opdateret: 13. april 2018