Hvilke erfaringer har man nationalt/internationalt med læringsmålstyret undervisning og læring?

”Læringsmålstyret undervisning er slået igennem i mange lande de seneste ti år. Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Dette paradigmeskift er så nyt, at erfaringerne med læringsmålstyret undervisning endnu kun i begrænset omfang er dokumenteret. Men vi ved, at det kan være vanskeligt for lærerne at omstille deres undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter man vil igangsætte, til hvad eleverne skal lære.

Nu skal indholdet af undervisningen tænkes som middel, ikke som mål i sig selv. Dermed skal læreren også i endnu højere grad kunne reflektere over, om metoderne er de rigtige. Det kræver uddannelse i undervisningskompetencer. Desuden er læringsmålene og implementeringen af dem forskellige fra land til land, hvilket kan gøre sammenligninger vanskelige.

Den internationale litteratur viser dog også, at læringsmål gør undervisningen mere transparent. Det bliver tydeligt for enhver, hvor man skal hen. Det er også en hjælp til teamsamarbejde, når målene er klare.

Derudover oplever nogle lærere, at læringsmålstyret undervisning bidrager til at udvikle deres metodekompetence, og at den styrker deres lærerprofessionalisme. De kan arbejde frem mod et tydeligt mål og deres kompetencer bliver sat i spil – både deres faglige viden og evnen til at undervise.

Vi ved også, at lærernes uddannelse er helt central for at få den læringsmålstyrede undervisning til at virke. Det er vigtigt, at den efteruddannelse, der er indbygget i reformen, fokuserer på at give lærerne støtte til at kunne arbejde læringsmålstyret. Derudover er der brug for inspirationsmaterialer, understøttende materialer og vejledning, som læringskonsulenter også skal bidrage til.”

Hvad siger forskningen om, hvordan der skal arbejdes med læringsmålstyret undervisning for at sikre den største virkning på elevers læring og trivsel?

”Den læringsmålstyrede undervisning begynder med det, den traditionelle undervisning forstår som afslutning, nemlig elevernes læringsresultater. Tidlig formativ evaluering – altså evaluering for læring, ikke af læring – informerer læreren om, hvor eleverne befinder sig i forhold til målene. Når man ved det, kan man – med blik for det næste forløb – tilrettelægge undervisningen. Ikke mindst af den grund peger forskning på vigtigheden af, at læreplanens mål er formuleret præcist og udfordrende.

Sagt med andre ord, så må læreren kunne nedbryde læreplanens mål til mål for det konkrete forløb, og lade sine videre undervisningsmæssige beslutninger styre af disse mål. Eleverne opnår et større læringsudbytte, hvis det står dem klart, hvad der forventes af dem.”

Kan du give tre eller gerne flere handlingsanvisninger til, hvordan den enkelte lærer skal anvende læringsmålstyret undervisning i sin praksis?

  1. Diagnosticere elevers læringsudbytte – hvad kan eleven?
  2. Nedbryde Fælles Mål til mål for undervisningsforløb – hvilke konkrete mål skal nås hvornår?
  3. Opstille tegn for målopnåelse – hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål?
  4. Evaluere om mål nås – formativ evaluering
  5. Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver, – planlægge den videre undervisning på baggrund af testresultater.
Sidst opdateret: 16. februar 2017