Minimumsnormeringer i daginstitutioner

Med lov om minimumsnormeringer i daginstitutioner er der fastsat krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være i daginstitutioner, hvordan minimumsnormeringer gøres op, og hvordan de nye krav indfases.

Minimumsnormeringer

Den 1. januar 2024 trådte lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner i kraft. Lovkravet betyder, at kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt institutionslignende puljeordninger, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i vuggestuer og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i børnehaver. Minimumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. Privatinstitutioner omfattes af et lovkrav om minimumsnormeringer, som forventeligt træder i kraft den 1. januar 2025.

Normeringen skal følge barnets alder, så børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år, sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn – svarende til en vuggestuenormering. Det skal sikre, at det ikke er økonomi, men pædagogisk hensyn og hensynet til det enkelte barn, som styrer tidspunktet for oprykning til børnehave.

Børn i børnehave, som er over tre år, skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 6 børn. Børn i vuggestue, som er under tre år, skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn. 

Kommunerne fik i årene frem mod 2024 midler til at ansætte mere pædagogisk personale.

Opgørelsen af normeringer

Minimumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. 

Opgørelsen af normeringer viser forholdet mellem de pædagogiske personaleressourcer og antallet af indskrevne børn i daginstitutioner (også kaldet normeringsstatistikken).

Det pædagogiske personale består som udgangspunkt af pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, ledere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever. Det følger af § 5 i bekendtgørelse om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, at lederne indgår med en vægt på 85 procent i opgørelsen af minimumsnormeringer. Tidligere har ledere indgået i opgørelsen af normeringer med 100 procent. 

Opgørelsen af normeringer tager ikke højde for, hvor meget tid personalet bruger sammen med børnene (den såkaldte ansigt-til-ansigt-tid eller den oplevede normering). Personalet og lederens vægt i normeringsopgørelsen er således ikke fastsat på baggrund af den præcise tid, som det pædagogiske personale eller lederen har med barnet. Opgørelsen tager eksempelvis ikke højde for børnenes eller personalets fravær (sygdom, ferie m.v.) med undtagelse af barsel.

Der tildeles årligt daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner ekstra midler til pædagogisk personale, de såkaldte statslige puljer til sociale normeringer. Pædagogisk personale ansat for disse midler indgår ikke i opgørelsen.

Den konkrete opgørelsesmetode for minimumsnormeringer er fastsat i bekendtgørelse om opgørelse af normeringer i daginstitutioner. 

For privatinstitutioner gælder der ikke et krav om minimumsnormeringer i 2024. Det forventes, at lovkrav om minimumsnormering i privatinstitutioner træder i kraft den 1. januar 2025. Privatinstitutioner vil herefter skulle sikre en normering, som indebærer, at der minimum skal være én pædagogisk personale pr. tre børn i vuggestue og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i børnehave. Normeringen skal følge barnets alder, så børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år, sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn – svarende til en vuggestuenormering.

Metoden for opgørelse af minimumsnormeringer i privatinstitutioner er p.t. ikke fastsat. Men ministeriet har igangsat et arbejde for at fastlægge en metode for opgørelse af normeringer i privatinstitutioner.

Indfasning af minimumsnormeringer i 2020-2023

Der blev afsat midler til indfasning af minimumsnormeringer, så der kunne ske et løft af kommunernes normeringer frem til, at lovkravet trådte i kraft. Der blev afsat ca. 500 mio. kr. i 2020, ca. 767 mio. kr. i 2021, ca. 957 mio. kr. i 2022 og ca. 1,3 mia. kr. i 2023 hertil (2021-pl). Fra 2024 og frem er kommunerne endvidere kompenseret med ca. 1,6 mia. kr. årligt for lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Herudover er der afsat ca. 45 mio. kr. i 2022 og ca. 55 mio. kr. i 2023 (2021-pl) til en tilpasningspulje til den tredjedel af kommunerne, der er svagest stillet socioøkonomisk, og som i 2018 ikke havde normeringer på kommuneniveau, som levede op til minimumsnormeringerne.

Midlerne udmøntes til kommunerne via statslige tildelingspuljer.

Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør årligt og frem mod 2024 en oversigt over kommunernes normeringer for at følge indfasningen af minimumsnormeringerne.