Socialpædagogisk fripladstilskud skal gives, når:
- kommunalbestyrelsen vurderer, at barnets ophold i dagtilbud er særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og
- betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets ophold eller forbliven i dagtilbuddet.
Begge betingelser skal være opfyldt, og tildeling af et socialpædagogisk fripladstilskud sker altid efter en konkret og individuel vurdering af familiens og barnets situation. Det er op til den enkelte kommune at foretage vurderingen, herunder at fastlægge, hvilke kriterier der lægges vægt på.