Undervisningsministeriet har det overordnede parlamentariske, økonomiske og retlige ansvar for erhvervsuddannelserne, som er reguleret i henhold til lov om erhvervsuddannelser (retsinformation.dk).
Men der er også en række andre aktører, der spiller vigtige roller i den samlede styring af erhvervsuddannelserne. Arbejdsmarkedets parter indgår blandt andet i de faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg, og tre uafhængige råd og nævn rådgiver og træffer afgørelser på området.
Parter på arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedets parter spiller en helt central rolle i styringen og udviklingen af erhvervsuddannelserne.
Parternes involvering sker blandt andet gennem Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg. Desuden indgår arbejdsmarkedets parter i erhvervsskolernes bestyrelser.
Læs mere om involvering af arbejdsmarkedets parter gennem faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg.
Råd og nævn på erhvervsuddannelsesområdet
På erhvervsuddannelsesområdet findes der ét råd og to nævn:
- Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)
- Tvistighedsnævnet
- Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder
REU
REU har blandt andet til opgave at rådgive ministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på ministeriets område.
REU rådgiver ministeren om såvel erhvervsuddannelserne som kombineret ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse (egu) og produktionsskoler.
Tvistighedsnævnet og Ankenævnet
De to nævn træffer afgørelser om forskellige spørgsmål inden for erhvervsuddannelserne.
Tvistighedsnævnet behandler og træffer afgørelser om tvister og uenigheder mellem elever og virksomheder.
Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder
Ankenævnet behandler primært klager fra virksomheder, som mener, at deres ansøgning om godkendelse som praktiksted ikke fuldt ud er imødekommet.
| Rådet for Ungdomsuddannelser |
|---|
|
Ud over de tre nævnte råd og nævn rådgiver Rådet for Ungdomsuddannelser ministeren om tværgående og fælles emner og udfordringer på ungdomsuddannelsesområdet. |