Sagen indbringes

Tvistighedsnævnets opgave er at træffe afgørelser i sager om tvistigheder mellem elever og praktikvirksomhed inden for erhvervsuddannelserne, hvor der er opstået uenighed om elevens praktikophold. Det er en forudsætning for indbringelse af sager for Tvistighedsnævnet, at sagen forinden har været forsøgt forligt af det faglige udvalg.

Nævnet består af 5 medlemmer

  • En formand
  • Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening
  • Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark
  • For hver sag udpeges der tillige to medlemmer, der skal have særlig indsigt i det arbejdsområde, som sagen vedrører. Der er tale om en arbejdsgiver- og en arbejdstagerrepræsentant.

Forligsbestræbelser

Sagen kan forsøges forligt på følgende måder:

  • Som udgangspunkt er det de faglige udvalg, som skal forsøge at forlige sagen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 63 stk. 1, og bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 7, stk. 1.
  • Det faglige udvalg kan desuden delegere mæglingsopgaven til det lokale uddannelsesudvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 41, stk. 3. Såfremt begge parter er professionelt repræsenteret, (enten ved organisation eller advokat) kan forligsbestræbelserne udføres lokalt af repræsentanten.

Såfremt det faglige udvalg erklærer, at forligsbestræbelserne anses for udtømte, kan sagen fremmes for nævnet.

Hvis udvalget erklærer sig på baggrund af egne forligsforsøg, skal de indsende dokumentation herfor, eksempelvis i form af mødereferat.

Forligsmødereferatet skal indeholde:
  • Dato for mødets afholdelse
  • Hvem har afholdt mødet?
  • Hvem har været til stede?
  • Er eleven blevet indkaldt?
  • Er virksomheden blevet indkaldt?
  • Hvori består tvisten?
  • Er der opnået enighed?
  • Parternes underskrifter

Krav til klagen

Klagen skal være skriftlig og angive, hvad parterne er uenige om (sagens genstand). De formelle krav til klageskriftet fremgår af § 8, stk. 3-5, i bekendtgørelsen.

En klage skal indeholde:
  • Oplysninger om sagens parter og eventuelle partsrepræsentanter (navne og adresser)
  • Beskrivelse af sagens indhold (hvad er parterne uenige om?)
  • Angivelse af klagers påstand (hvad vil klager opnå med klagen?)
  • Oplysning om klagers erstatnings- eller godtgørelseskrav samt beregningsgrundlaget, dvs., hvordan klager har gjort kravet op (bemærk at klager skal gøre et økonomisk krav gældende)
  • Oplysninger om eventuelle vidner (navne og adresser - bemærk at parterne selv indkalder vidner)
  • Kopi af uddannelsesaftalen
  • Dokumentation for forligsbestræbelser, jf. afsnittet ovenfor om forlig
  • Andre relevante dokumenter
  • Datering og underskrift

Ved modtagelsen af sagen i Tvistighedsnævnets sekretariat gennemgår sekretariatet klagen for eventuelle mangler. Er der mangler ved klageskriftet giver sekretariatet klager en frist til at rette op herpå, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Hastebehandling af sager

I de sager, hvor en elevs deltagelse i skolepraktik afhænger af en klarlæggelse af skyldsspørgsmålet vedrørende ophævelsen af uddannelsesaftalen, kan nævnet hastebehandle spørgsmålet, således at eleven ikke forsinkes i uddannelsen. Hvis klager ønsker sagen hastebehandlet, skal dette oplyses til sekretariatet i sagen. Sagen om skyldsspørgsmålet kan forventes afsluttet inden for 14 dage.

Krav til svarskrift

Når klageskriftet opfylder kravene i bekendtgørelsens § 8, stk. 3-5, får sagen et sagsnummer. Sagsnummeret oplyses ved efterfølgende henvendelser om sagen. Sekretariatet sender herefter klageskriftet med bilag i høring hos indklagede. Indklagede får i den forbindelse en frist på 4 uger til at sende sit svar (svarskriftet) til sekretariatet og til klager. Kravene til svarskriftet fremgår af bekendtgørelsens § 11, stk. 3-4.

I de sager, hvor indklagede ikke har givet møde i det faglige udvalg, og ikke svarer inden fristens udløb, vil det blive betragtet som en tilkendegivelse om, at indklagede ikke ønsker at give møde i nævnet. Formanden for nævnet kan derfor træffe afgørelse om, at sagen skal afgøres ved skriftlig behandling jf. erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 5, og bekendtgørelsens § 12, stk. 3.

Et svarskrift skal indeholde:
  • Indklagedes påstand (f.eks. frifindelse og/eller betaling af modkrav)
  • En redegørelse for indklagedes opfattelse af sagen
  • Oplysninger om hvorvidt indklagede er enig i et eller flere krav
  • Meddele om indklagede agter at give møde i nævnet
  • Eventuelle relevante dokumenter, som klager ikke allerede har fremsendt

Forkyndelse af klagen foregår ved postforkyndelse iht. retsplejelovens regler for postforkyndelse. Dette er for at sikre at indklagede modtager klageskriftet på den adresse, som klager har oplyst i klageskriftet. Postbuddet afleverer klageskriftet på modtagerens adresse mod kvittering.

Der er ingen begrænsninger for, hvor mange gange parterne kan skrive til hinanden, men under normale omstændigheder er det kun nødvendigt med ét klageskrift og ét svarskrift.

Bemærk

Alle processkrifter (undtaget klageskriftet), som parterne sender til Tvistighedsnævnet, skal samtidig sendes i kopi til modparten.

Forhåndsberammelse

Samtidig med at klageskriftet sendes til indklagede meddeles tidspunkt og mødedato i Tvistighedsnævnet.

Bemærk

Fristen er ikke ens ift. svarskrift og anmodning om omberammelse.

Omberammelse

Parterne kan i forbindelse med indkaldelsen meddele sekretariatet, inden for tre uger efter afsendelsen af mødeindkaldelsen, at vedkommende ønsker en omberammelse, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2. Hvis mødedatoen er endelig fastsat eller hvis fristen overskrides, kan omberammelse kun finde sted, hvis særlige forhold gør sig gældende, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 3.

Møde i nævnet

Samtidig med at klageskriftet sendes til indklagede, bliver parterne indkaldt til møde i nævnet. Nævnets møder afholdes i Nævnenes Hus i Viborg, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Sekretariatet afsætter normalt 1-1 ½ time pr. sag. I komplicerede sager eller sager med mange vidner kan sekretariatet dog afsætte længere tid, dog maksimalt 3 timer.

Mødet ledes af formanden. Nævnets medlemmer kender allerede sagens dokumenter, og mødet drejer sig derfor alene om at høre parternes og eventuelle vidners forklaringer.

Parter og vidner afhøres af partsrepræsentanterne efter anvisning fra nævnets formand. Nævnets øvrige medlemmer og modparten har desuden mulighed for at stille spørgsmål.

Er en part ikke repræsenteret ved fx en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation, afgiver parten selv partsforklaring og afhører selv eventuelle vidner. Nævnets formand samt nævnets medlemmer vil, i det omfang det viser sig nødvendigt, stille supplerende spørgsmål.

Lovligt forfald på grund af sygdom

Parterne som er lovligt indkaldt til at give møde i Tvistighedsnævnet, skal være til stede på det tidspunkt, som fremgår af indkaldelsen. Såfremt sygdom opstår, er der som udgangspunkt tale om lovligt forfald. Det skal imidlertid kunne dokumenteres, at sygdommen gør, at parten er forhindret i fremmøde. Det er derfor nødvendigt, at der indhentes en lægeattest om dokumentation herfor. I den forbindelse er det vigtigt, at følgende oplysninger som minimum fremgår af lægeattesten:

  • Partens navn, CPR-nummer og adresse.
  • Hvornår det aktuelle sygdomsforløb er indtruffet.
  • Hvorvidt sygdomstilfældet er til hinder for partens fremmøde i nævnet.af 1 ½ times varighed
  • Datoen for attestens udstedelse samt lægens navn, adresse, telefonnummer og underskrift

Lægeattesten sendes til Tvistighedsnævnets sekretariat på tvist@naevneneshus.dk, således at den er sekretariatet i hænde inden mødets start. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal sekretariatet orienteres herom. Det er nævnets formand, som vurderer, om lægeerklæringen opfylder kravene til lovligt forfald eller om mødet fastholdes. Formanden kan endvidere beslutte, om sagen evt. skal behandles på skriftligt grundlag.

Sagens afslutning

En sag i Tvistighedsnævnet kan afsluttes på følgende måder:

  • Tilbagekaldelse. Sagen kan til enhver tid tilbagekaldes af klager, men hvis indklagede har gjort modkrav gældende, kan sagen dog ikke ensidigt afsluttes af klager.
  • Forlig. Hvis parterne indgår forlig, før sagen behandles på et møde i nævnet, afsluttes sagen også. Det eneste krav er i den forbindelse, at Tvistighedsnævnets sekretariat straks får besked om, at der er indgået forlig i sagen. Parterne har ikke pligt til at orientere nævnet om, hvad forliget går ud på, men en kopi af forliget er dokumentation for, at begge parter anser sagen for afsluttet.
  • Bortfald. Hvis klageren ikke møder op i Tvistighedsnævnet, bortfalder sagen.
  • Afgørelse på det foreliggende grundlag. Møder indklagede ikke op, bliver sagen afgjort på baggrund af de oplysninger, som nævnet er i besiddelse af (klageskrift og eventuelt svarskrift m.v.).
  • Indenretligt forlig. Når sagen har været behandlet i nævnet, vil nævnets medlemmer ofte, efter at have voteret, tilkendegive, hvordan sagen vil blive afgjort, og bede parterne om at overveje, om de vil indgå et forlig svarende til nævnets tilkendegivelse. Et sådant indenretligt forlig vil også afslutte sagen.
  • Kendelse. Hvis sagen ikke kan afsluttes ved et forlig indgået efter nævnets tilkendegivelse, vil nævnet udarbejde en kendelse i sagen. Kendelsen indeholder en beskrivelse af sagen og en begrundelse for nævnets afgørelse.

Nævnets kendelser sendes to til tre uger efter nævnsmødet med almindelig post til sagens parter. Har parterne en repræsentant, sender sekretariatet kendelsen til partsrepræsentanten.

Nævnets kendelser kan indbringes for domstolene senest otte uger efter afgørelsen i sagen.

Et udvalg af nævnets kendelser kan findes på www.retsinformation.dk samt i årsberetningerne for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder.

Retsgrundlag

  • Erhvervsuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016
  • Bekendtgørelse nr. 729 af 29. juni 2012 om Tvistighedsnævnet
  • Forvaltningsloven med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012

København, den 11. august 2016

Sidst opdateret: 11. august 2017