Hop til indhold

Tilsynet med de regulerede institutioner omfatter:

  • Institutioner med almengymnasial uddannelse
  • Institutioner for erhvervsrettede uddannelser
  • Voksenuddannelsescentre
  • Institutioner for forberedende grunduddannelse

Institutionerne på det regulerede område udbyder offentligt godkendte, kompetencegivende uddannelser og er kendetegnet ved at være en del af ministeriets centrale planlægning af, hvordan udbud af uddannelser skal fordele sig regionalt og på landsplan.

Sådan føres der tilsyn

Det økonomiske tilsyn baserer sig i vidt omfang på afrapporteringer og tilskudserklæringer fra institutionernes revisorer. I tilrettelæggelsen af det økonomiske tilsyn med de regulerede institutioner benytter styrelsen sig af tre tilsynsspor:

Risikobaseret tilsyn

Tematisk tilsyn

Enkeltsagstilsyn

 

Sanktioner

Tilsynets brug af eventuelle sanktioner i forbindelse med tilsynet har hjemmel i gældende lovgivning på det konkrete institutionsområde.

Styrelsen har eksempelvis mulighed for at:

  •  give påbud og pålæg over for en konkret institution
  • tilbageholde tilskud
  • stille krav om tilbagebetaling af tilskud
  • gøre erstatningsansvar for uberettigede udbetalte tilskud i forbindelse med undervisning gældende
  • træffe afgørelse om, at institutionen ikke længere er omfattet af den pågældende institutionslov.

Sanktioner over for en institution vil altid være ledsaget af en klar og forståelig redegørelse til institutionen om grundlaget for den pågældende afgørelse.

Skærpet økonomisk-administrativt tilsyn

Det skærpede økonomisk-administrative tilsyn er et enkeltsagstilsyn, styrelsen kan indlede med institutioner, der har alvorlige økonomiske og/eller administrative udfordringer. Institutioner, der bevilges likviditetslån vil som udgangspunkt blive underlagt skærpet økonomisk-administrativt tilsyn i hele lånets løbetid.

Det skærpede økonomisk-administrative tilsyn indebærer, at der gennemføres yderligere og tættere opfølgning i forhold til institutionens opgavevaretagelse og økonomi ved for eksempel indkaldelse af kvartalsvise rapporteringer. Desuden kan tilsynet indebære, at institutionen pålægges at udarbejde en plan for institutionens økonomiske genopretning.

For institutioner, der er underlagt skærpet økonomisk-administrativt tilsyn gælder fortsat, at bestyrelsen er ansvarlig for institutionens drift og forvaltningen af de statslige tilskud i overensstemmelse med institutionslovene.

Sidst opdateret: 21. februar 2025