Kvalitetstilsynet skal understøtte, at institutionerne leverer uddannelse af høj kvalitet og indfrier deres forpligtelse til at bidrage til at opfylde erhvervsuddannelsesreformens fire klare mål.
Tilsynet skal sikre, at der systematisk kan identificeres og gribes ind over for skoler, der viser tegn på vedvarende dårlig kvalitet.
Tilsynet foregår med en tæt dialog om kvalitet og resultater med institutionerne i forbindelse med tilsynets gennemførelse.
Institutionens ansvar
Tilsynet tager udgangspunkt i, at kvalitetssikring og regeloverholdelse er et lokalt ansvar, der skal løftes af de enkelte institutioners ledelse og bestyrelser.
Sådan føres der tilsyn
I tilrettelæggelsen af tilsynet med erhvervsuddannelserne benytter styrelsen sig af fire tilsynstyper:
Risikobaseret tilsyn
Risikobaseret tilsyn er karakteriseret ved en indikatorbaseret screening, der årligt (eller efter anden kadence) monitorerer de enkelte uddannelses- og institutionsområders faglige kvalitet, administrative kvalitet og økonomiske resultater.
Risikobaseret kvalitetstilsyn
I det risikobaserede tilsyn screener styrelsen institutionernes resultater på institutions-, enkeltuddannelses- og afdelingsniveau (screeningen på afdelingsniveau afventer bedre datakvalitet).
Institutionerne screenes på frafaldet på grundforløb 1, frafaldet på grundforløb 2, frafaldet på hovedforløbet, frafald på EUD, tilgang til grundforløb 2, fravær på grundforløbet, elevtrivselsindikatoren Velbefindende, elevtrivselsindikatoren Læringsmiljø og 1. prioritetssøgningen til institutionen direkte fra 9./10. klasse.
Beskrivelse af indikatorer og screeningsprocessen (pdf).
Årshjul for det udvidede risikobaserede tilsyn inklusiv parallelsamfund på eud (pdf).
Som følge af den politiske aftale af 9. maj 2018 mellem Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om delaftale på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund, screenes der i regi af kvalitetstilsynet også på tre parallelsamfundsindikatorer. Institutioner, der udtages i det faglige kvalitetstilsyn, og som også udtages på en af de tre parallelsamfundsindikatorer, kan efter en nærmere analyse risikerer at komme i tilsyn med både faglig kvalitet og parallelsamfund.
Orientering om udvidelse af det risikobaserede tilsyn med erhvervsuddannelsesinstitutioner (pdf).
Tilsyn med indfrielse af måltal
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører fra og med 2023 et årligt tilsyn med institutionernes indfrielse af lovbundne målsætninger om andelen af elever, der skal have indgået lærepladsaftale ved 15. undervisningsuge på grundforløb 2 og ved afslutningen af grundforløb 2. Tilsyn med institutionernes indfrielse af lovbundne målsætninger for indgåelse af lærepladsaftaler for de merkantile uddannelser med eux-forløb, sker ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb og ved elevens afslutning af det studiekompetencegivende forløb.
Uddannelser, som i 2019 (basisåret) lå mere end 10 procentpoint under de lovbundne målsætninger, indgår i en indfasningsmodel med individuelle måltal for indgåede aftaler ved afslutningen af grundforløb 2/det studiekompetencegivende forløb. Dette måltal opjusteres med 10 procentpoint hvert år indtil 2026, hvor alle uddannelser skal indfri begge lovbundne målsætninger.
Tilsynet vil omfatte alle uddannelsesudbud, også dem under indfasningsmodellen, og der vil blive udtaget cirka 30 uddannelsesudbud til tilsyn hvert år. Udtagelsen sker alene på baggrund af screeningsresultater. I udtagelsen til tilsyn screenes der på, hvor tæt på det enkelte uddannelsesudbud kommer på sit respektive måltal. De enkelte uddannelsesudbud, der udtages til tilsyn, er udbud, der ligger længst under uddannelsens respektive måltal (målt i procentpoint), og udbud hvor flest elever mangler en læreplads (målt i antal) ift. uddannelsens respektive måltal.
Læs mere om de nationale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler samt om opgørelsesmetode og indfasningsmodellen på Nationale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
Tematisk tilsyn
Tematisk tilsyn er overordnet karakteriseret ved, at det omfatter en samlet tilsynsindsats på et enkelt område med flere institutioner på én gang. Det muliggør en målrettet indsats på særlige områder, hvor institutionerne er særligt udfordrede, og/eller hvor der er et politisk ønske om fokus.
Enkeltsagstilsyn
Enkeltsagstilsynet omfatter som hovedregel tilsyn med konkrete institutioners processer eller resultater, herunder tilsyn med økonomi, manglende effektivitet i forvaltningen eller manglende efterlevelse af gældende regulering på institutionens område. Enkeltsagstilsynet iværksættes som oftest på baggrund af konkrete henvendelser, men kan også indledes som opfølgning på tidligere tilsynssager, herunder eksempelvis det risikobaserede kvalitetstilsyn.
Undersøgende tilsyn
Undersøgende tilsyn er tilsyn med et forebyggende sigte. Det kan eksempelvis være formålet at øge kendskab til regler og data samt at afsøge årsager til forskelle eller udviklinger i skolernes resultater, for eksempel vedr. løfteevne eller timetal. Dette kan opnås ved, at styrelsen via rundspørge afdækker årsager eller leverer strategisk udvalgt data til skoler og institutioner, som opfordres til at drøfte dem på det rette ansvarlige niveau, for eksempel bestyrelsesmøder, ligesom styrelsen kan bede om kortfattede opfølgninger, hvor dette er relevant.
Dialog og indsatser
I det konkrete tilsynsforløb, uanset tilsynstype, skal dialog med den enkelte institution bidrage til, at institutionens væsentligste udfordringer identificeres. Udfordringerne kan f.eks. være i forhold til faglig kvalitet, institutionens kvalitetssystem, regeloverholdelse eller områder, hvor institutionen er særligt udfordrede, f.eks. på lærepladsområdet.
Institutionen kan blive bedt om at bidrage med en redegørelse, der udfolder udfordringerne og bekriver de indsatser, der er iværksat for at imødekomme udfordringerne.
Styrelsens tilsynsarbejde sker i tæt samspil med styrelsens udgående kvalitetsarbejde, som udføres af læringskonsulenter. Som led i tilsyn kan styrelsen enten konkret tilbyde rådgivning ved læringskonsulenterne eller opfordre institutioner til at rette kontakt til læringskonsulenterne, hvis der opstår behov for rådgivning.
Læs mere om styrelsens læringskonsulenters arbejde og tilbud om rådgivning.
Sanktioner
Styrelsen har mulighed for at benytte sanktioner ifm. et tilsyn. Styrelsen vil som udgangspunkt indlede med den mindst indgribende sanktion og benytte proportionalitetsprincippet, således at der ikke anvendes en sanktion, som er mere indgribende, end hvad der kræves for at bringe institutionens ulovlige eller uhensigtsmæssige aktivitet til ophør. Der vil således i alle tilfælde indgå et skøn før beslutning om anvendelse af sanktion.
Mulige sanktioner:
- Give påbud til en institution om at ændre institutionens virksomhed
- Pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale
- At fratage en institution eller en afdeling adgang til at optage elever ved optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejledningssamtale
- Tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist
- Pålægge bestyrelsen at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde
- Bestyrelsens opgaver eller dele heraf varetages af personer udpeget af ministeriet
- Tilbagekalde godkendelse af en institution