Kommunerne skal have større ansvar for søgningen

Der er markante forskelle på, hvor gode kommunerne er til at introducere til erhvervsuddannelserne. I nogle kommuner er søgningen til erhvervsuddannelserne over 30 procent, mens det i andre kommuner kun er omkring 5 procent af eleverne, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. 

De enkelte kommunalbestyrelser skal forpligtes til at udarbejde at udarbejde lokale måltal for søgningen til de enkelte ungdomsuddannelser. Formålet med initiativet er, at kommunerne aktivt forholder sig til de nationale målsætninger med udgangspunkt i lokale forhold og arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. 

Der bliver dog ikke stillet krav om, at kommunale strategier som led i arbejdet med måltal skal indsendes til Undervisningsministeriet. 

Adgangsforudsætninger - flere skal vælge rigtigt første gang

Regeringen vil følge effekten af de nye adgangsforudsætninger, som bliver indført fra sommeren 2019, til de gymnasiale uddannelser, så flere unge vælger den rigtige ungdomsuddannelse første gang. 

Der skal være balance mellem antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse og antallet, der vælger en gymnasial uddannelse. Færre unge skal vælge en gymnasial uddannelse, mens flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt for den enkelte og for samfundet, at de unge vælger den rigtige uddannelse første gang. 

Med gymnasiereformen fra 2016 skærpedes adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser. Der kan i lyset af dette være behov for at se på en forenkling af optagelsesreglerne. Men regeringen er også villig til at se på en skærpelse af adgangsforudsætningerne, hvis dette viser sig nødvendigt for at understøtte målsætningen om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er derfor en ambition i udspillet at følge effekten af de skærpede adgangsforudsætninger.

Sidst opdateret: 13. september 2018