Spørgsmål og svar om erhvervsuddannelser

Det følger af § 5 a, stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på grundforløbets 2. del tre gange.
Bestemmelsen gælder for optagelser, der finder sted fra den 1. august 2015. Tidligere forsøg tæller ikke med.

Når skolen har konstateret, at ansøgeren er mødt til undervisningen i overensstemmelse med optagelsesbrevet, jf. § 62 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, er ansøgeren at betragte som fuldgyldig elev på skolen. Derved er optagelsesprocessen afsluttet for den pågældende ansøger, som herefter er optaget som elev i den nævnte forstand. Eleven får ret til at begynde, når optagelsesbrevet fra skolen er modtaget. Fra begyndelsesdagen er eleven omfattet af mødepligten og af skolens ordensregler, herunder regler om mødepligt og fravær, jf. bekendtgørelsens § 54. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens kapitel 8, Optagelse af elever på skole, hvor de nærmere regler om optagelse er fastsat.

Skolen behandler ansøgninger om optagelse i principielt tre faser:

1. Ansøgning modtages og det kontrolleres at eller om ansøgeren er optagelsesberettiget. Der foretages eventuelt optagelsesprøve og –samtale mv.

2. Senest når skolen har konstateret, at ansøgeren kan optages, oprettes hun/han som elev (kun stamoplysninger) i skolens administrative system, og hun/han får skriftlig besked om, at hun/han er optaget med oplysning om, hvor og hvornår eleven skal møde til undervisning.

3. Eleven møder til undervisning på skolen og registreres som aktiv. Registreringen foregår normalt i skolens administrative system.

Optagelsesproceduren er således afsluttet og eleven derfor optaget når eleven er mødt frem, og optagelsen er eksekveret og aktiveret i skolens administrative system. Eleven kan kun være optaget ét sted ad gangen og til én uddannelse ad gangen. Hvis eleven ikke møder, aktiveres optagelsen ikke i systemet, og derfor er det ikke registreret, at hun/han er optaget. Det er altså i praksis elevens fremmøde, og skolens registrering heraf, som udløser et forsøg.

Tilsvarende gælder for den administrative behandling af optagelsen til 1. del af grundforløbet, hvortil en elev kun kan optages én gang, jf. lovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Nej, der skal ikke udstedes noget særskilt bevis for bestået optagelsesprøve. For at undgå tvivl om hvorvidt en elev har aflagt en prøve og bestået en prøve, skal skolerne under alle omstændigheder foretage en registrering af hvilke elever, der har aflagt prøven, herunder hvilke elever, der har bestået prøven.

En bestået prøve indgår i alle helhedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse flere gange.

Man kan ikke ansøge om at komme til optagelsesprøve, men om at blive optaget.

Retten til at blive optaget knytter sig til den ansøgte skoles helhedsvurdering af, hvorvidt ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Helhedsvurderingen foretages på baggrund af prøven og en samtale, jf. lovens § 5, stk. 2 og § 5 a, stk. 2, samt § 63, stk. 1 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 

Resultatet af helhedsvurderingen udmøntes i skolens begrundede afgørelse af, om ansøgeren kan optages, jf. § 63, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det skal fremgå af den begrundede afgørelse, om optagelsesprøven er bestået. Det gælder uanset om ansøgeren optages eller ikke optages. Afgørelsen om optagelse skal være skriftlig, jf. § 61 i bekendtgørelsen, selv om kravet om skriftlighed ikke er fastsat udtrykkeligt.

Hvis ansøgeren bliver optaget, men alligevel ikke ønsker at begynde, kan vedkommende melde fra eller udeblive, og kan søge optagelse inden for de frister og procedurer, som gælder for næste optagelsestermin. Det samme gælder, hvis eleven ikke bliver optaget. 

Skolen, som får ansøgningen i 2. omgang, skal i begge tilfælde træffe en ny afgørelse om optagelse af ansøgeren på baggrund af en ny helhedsvurdering. 

Skoler med erhvervsuddannelser, kan aftale at ansøgere, som skal til optagelsesprøve, gennemfører prøven på en anden skole end den skole, som i givet fald skal optage ansøgeren, men samtalen og helhedsvurderingen og dermed optagelsesafgørelsen skal foretages af den optagende skole, som i almindelighed er den ansøgte skole. 

En elev kan klage til ministeriet over ikke at være blevet optaget, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 1390, stk. 2. Der henvises endvidere til bekendtgørelsens bilag 9, hvori regler om klager over prøveforløbet samt øvrige regler og rammer for prøven er fastsat.

Alle elever skal udfordres til at blive så dygtige de kan. For grundfaget dansk gælder det, at eleven skal løftes minimum et niveau fra elevens niveau ved uddannelsesstart.

Elever med 9. klasses eksamen skal løftes til niveau F, og elever med 10. klasses eksamen skal løftes til niveau D.

Såfremt eleven kun løftes et niveau i dansk, skal eleven gennemføre endnu et grundfag af 2 ugers varighed. Dette andet fag bør (vejledende) være relevant i forhold til elevens uddannelsesønske. Det er stadig intentionen, at de 4 ugers grundfag skal bruges til et løft på to niveauer i dansk, hvis det er muligt.

Hvis eleven føres til prøve i grundfaget dansk på grundforløbets 1. del og ikke består, kan eleven gå til reeksamen efter eksamens reglerne eller tage det uddannelsesmæssige nødvendige niveau i dansk på grundforløbets 2. del.

Ja, adgangskravene gælder også for eud-elever, som får tilrettelagt deres uddannelsesforløb efter modellen for ny mesterlære.

Det fremgår af hovedbekendtgørelsens § 77, stk. 5, at elever i ny mesterlære kan optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have opfyldt alle adgangskrav forinden. Meningen – som også genfindes i nuværende praksis – er, at eleven om nødvendigt kan få forlænget 1. skoleperiode i hovedforløbet, men det er også muligt – undtagelsesvis – at indkalde eleven til et særligt skoleophold mellem afslutningen af grundlæggende praktisk oplæring og begyndelsen af 1. skoleperiode i hovedforløbet, således at alle adgangskravene kan blive opfyldt.

Nej, undervisningen for eleven kan godt fra begyndelsen være målrettet E-niveauet. Men den vejledende uddannelsestid fra G-niveau (9.klasses niveau) til E-niveau er stadig 4 uger, som det er fastsat i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne.

Det er muligt for skolerne at planlægge undervisningsforløb i grundfag på kortere tid for de dygtige elever efter en kompetencevurdering. Den angivne tid for at opnå et grundfag er vejledende og i forbindelse med adgangskrav til erhvervsuddannelsernes grundforløb, er der i udviklingen af grundfag lagt op til, at skolerne for dygtige elever kan planlægge forløb med en højere indlæringskurve.

Ifølge erhvervsuddannelseslovens § 66 a, kan skolepraktik kun tilbydes egnede elever, der har afsluttet et adgangsgivende grundforløb. Det vil sige de elever, der er i skolepraktik, skal have afsluttet deres grundforløb inklusive de rette grundfagsniveauer. Eleverne kan således ikke tilbydes skolepraktik uden af have opfyldt alle overgangskrav.

Ifølge lovens § 5 c, stk. 1 er en optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb betinget af, at eleven har gennemført det adgangsgivende grundforløb. Det vil sige, at når eleven påbegynder skoleundervisningen i hovedforløbet, skal vedkommende have hele sit grundforløb inklusive alle overgangskrav i hus. Dette understøttes endvidere de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, som siger (her eksempelvis detailhandelsuddannelsen): 

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-5 [stk. 5 omhandler grundfagene]

I eux-forløb er det de gymnasiale meritregler, der gælder, både for grundfag på gymnasialt niveau (C-niveau) placeret i grundforløb og hovedforløb og for gymnasiale fag placeret i hovedforløbet (C-, B- og A-niveau) eller det studiekompetencegivende forløb i merkantile eux-forløb. 

Efter de gymnasiale regler skal skolerne på baggrund af en konkret vurdering tilbyde merit, hvor der er grundlag for dette, mens det er eleven, der vælger, om vedkommende vil tage imod tilbuddet om merit. Det er i modsætning til merit efter eud-reglerne, hvor eleverne ikke har mulighed for at afslå merit (”tvangsmerit”). 

Eux-elever skal, som andre elever på en erhvervsuddannelse, have tilbud om anden undervisning m.v., hvis de har fået merit for fag. Skolen skal sammen med eleven fastlægge eventuel anden relevant undervisning. Alternativt skal forløbet afkortes tilsvarende den merit, der er givet, af hensyn til at efterleve kravet om fuldtidsundervisning i erhvervsuddannelserne.

Et eux-forløb indeholder – ud over den almindelige eud-undervisning – undervisning i en række fag på gymnasialt niveau, det vil sige på A-, B- og C-niveau. Kravene til lærerkvalifikationer i disse fag har udgangspunkt i, hvilket fagbilag eller læreplan undervisningen gennemføres efter. 

Der er to muligheder:

A) Fagbilag, som indgår i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af erhvervsuddannelsesloven. Fagbilagene i denne bekendtgørelse dækker grundfag op til C-niveau, dvs. gymnasialt niveau, og lærerne skal opfylde de krav til lærerkvalifikationer, der gælder for erhvervsuddannelserne. Grundfag på C-niveau er primært placeret i grundforløbet på eux. 

B) Læreplaner udstedt i medfør af den gymnasiale lovgivning (gymnasiale fag) og bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, som er udstedt i medfør af eux-loven.  Læreplanerne dækker gymnasiale fag på C-, B- og A-niveau, og lærerne skal opfylde de regler om lærerkvalifikationer, der gælder ved undervisning i gymnasiale uddannelser i medfør af lov om de gymnasiale uddannelser.  De gymnasiale fag er placeret i hovedforløbet på teknisk eux og det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux. 

Det afhænger af, om faget læses på grundforløbet eller hovedforløbet.

Hvis der er tale om fag på C-niveau, der indgår i grundforløbet, så skal faget læses fra fagbilaget i eud-grundfagsbekendtgørelsen

Hvis der er tale om fag på C-niveau, der indgår i hovedforløbet eller det studiekompetencegivende forløb, så er det angivet i uddannelses-bekendtgørelserne for de enkelte erhvervsuddannelser med eux, at der er valgfrihed i forhold til, om skolen underviser i faget fra fagbilaget i eud-grundfagsbekendtgørelsen eller fra den angivne gymnasiale læreplan. 

Fag på B- og A-niveau følger altid de gymnasiale læreplaner og de tilhørende gymnasiale regler for lærerkompetence.

Elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del, skal forud for eller parallelt med grundforløbets 2. del opnå C-niveau i de fag, der er placeret i grundforløbets 1. del.

Mange elever vil allerede have opnået dette, fx gennem et afbrudt gymnasialt forløb.

Elever på eux-forløb kan få refunderet deltagerbetaling, som de måtte have haft i forbindelse med supplerende undervisning før eller under grundforløbets 2. del i fag, der er fastsat som grundfagsovergangskrav til hovedforløbet i en teknisk erhvervsuddannelse med eux eller til det studiekompetencegivende forløb i merkantil eux. 

Den supplerende undervisning kan enten tages som eud-enkeltfag på en erhvervsskole eller som hf-enkeltfag på VUC.

• Reglerne om refusion af deltagerbetaling i forbindelse med eud-enkeltfag er fastsat i bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Refusionen sker efter afslutningen af grundforløbet (forudsat beståede adgangskrav til hovedforløbet/det studiekompetencegivende forløb).
• Reglerne om refusion af deltagerbetaling i forbindelse med hf-enkeltfag er fastsat i bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser. Refusion sker efter optagelse til skoleundervisning i erhvervsuddannelsens hovedforløb med eux hhv. det studiekompetencegivende forløb.

Det er institutionen, der har opkrævet deltagerbetaling af eleven, der tilbagebetaler beløbet, når eleven kan forelægge dokumentation for berettigelsen til refusion.

Elever, der ønsker et eux-forløb, skal tilkendegive dette ved tilmeldingen til erhvervsuddannelsen.

Elever, der starter på et ordinært eud-forløb, har i kort tid efter påbegyndelsen af GF1/eud – ud fra en konkret vurdering – mulighed for at skifte til et eux-forløb, såfremt skolen vurderer, at det er meningsfuldt. 

Eux-elever kan gennem hele forløbet vælge at skifte til et almindeligt eud-forløb.

Den almindelige undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb kan godt fortsætte efter, at prøveudtrækket er kendt af eleven, så længe den afsluttende standpunktskarakter først gives til eleven ved undervisningens afslutning og inden prøveafholdelse. Dette er i modsætning til reglerne på de gymnasiale uddannelser, hvor det er et krav, at undervisningen skal være afsluttet og de afsluttende standpunktskarakterer afgivet inden offentliggørelse af prøveudtrækket.

Ja, i alle gymnasiale fag i eux-forløb gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs og lærlings opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 

Hvis faget både har en mundtlig og skriftlig dimension, gives både mundtlig og skriftlig afsluttende standpunktskarakter – ligesom i de gymnasiale uddannelser i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser.

I grundfag på C-niveau gives også en afsluttende standpunktskarakter i faget, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, uanset om niveauet i faget senere løftes.

Den afsluttende standpunktskarakter og en evt. prøvekarakter i grundfag på C-niveau, hvor niveauet i faget ikke løftes senere i forløbet, indgår i eux-beviset og – på merkantil eux – i bevis for eux 1. del. 

Hvis et C-niveau løftes til A- eller B-niveau, så indgår karakterer for C-niveau ikke på beviset. I stedet indgår karakterer for det niveau, som faget afsluttes på.

Ja, der er krav om udformning af undervisningsbeskrivelse i gymnasiale fag på både C-, B-, og A-niveau. 

Undervisningsbeskrivelsen udarbejdes for det enkelte fag i overensstemmelse med de regler herom, som gælder for de gymnasiale uddannelser. Formålet med en undervisningsbeskrivelse er bl.a. at vise, at undervisningen i det enkelte fag/forløb lever op til de faglige mål samt bidrage til at sikre overblik og opsamling ved lærerskift eller en elevs skoleskift. Dokumentet kan samtidig give eleverne et tydeligt prøvegrundlag og sikre gennemsigtighed og entydighed i samarbejdet mellem lærer og censor omkring prøven. 

Undervisningsbeskrivelsen gøres tilgængelig for censor sammen med prøvespørgsmålene. 

Kravet om udarbejdelse af en undervisningsbeskrivelse i gymnasiale fag i eux-forløb fremgår af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 

Se Skabelon til undervisningsbeskrivelse og læs mere i vejledning til undervisningsbeskrivelser.

For grundfag på C-niveau er der et krav om udarbejdelse af oversigt over gennemført undervisning ved afslutning af grundfaget. Den udarbejdede oversigt sendes til censor ved udtræk af faget til prøve. Det er fastsat i grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen.

Det er fastsat i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, hvilke grundfag, der skal hhv. gennemføres eller bestås for, at eleven kan få adgang til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet/det studiekompetencegivende forløb.

Det er således vigtigt at være opmærksom på, at overgangskravene i grundfag varierer mellem uddannelserne. Derudover kan det indgå, at hvis der er fastsat karakterkrav i grundfag i den ordinære erhvervsuddannelse, så gælder disse krav tilsvarende for grundfag på det pågældende niveau i uddannelsen med eux.  

Definitionen af ”gennemført” er, at eleven som udgangspunkt skal have været til prøve i faget, men prøven kan være bortfaldet pga. lodtrækning. I så fald skal eleven have modtaget en afsluttende standpunktskarakter i faget, før det er gennemført. 

Definitionen af ”bestået” er, at den afsluttende standpunktskarakter i faget er mindst 02, eller at eleven efter evt. afprøvning har fået en bedømmelse, der er bestået. Hvis grundfaget udtrækkes til prøve, træder prøvekarakteren i stedet for standpunktskarakteren i forhold til, om eleven har adgang til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet/det studiekompetencegivende forløb.

Ja, aflagte prøver på C-niveau er medtællende på eux-beviset – dog kun, hvis faget ikke senere hæves til et højere niveau. Vær opmærksom på, at prøver aflagt på grundforløbet ikke tæller med i det antal prøver, der skal aflægges.

Elever på hovedforløbet i et teknisk eux-forløb eller i det studiekompetencegivende forløb i et merkantilt eux-forløb skal aflægge mindst seks prøver i fag m.v. på gymnasialt niveau, herunder en skriftlig prøve i dansk på A-niveau. Ud over de udtrukne prøver skal den enkelte elev aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige erhvervsområdeprojekt (EOP). Dvs. eleverne skal i alt til mindst syv prøver. 

For elever, der har flere fag på A-niveau end det obligatoriske fastsatte, udtrækkes et tilsvarende antal ekstra prøver. Antallet af obligatoriske fag på A-niveau fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte erhvervsuddannelse. Det samlede antal aflagte prøver i fag m.v. på gymnasialt niveau på hovedforløbet henholdsvis det studiekompetencegivende forløb kan derfor være mere end syv.

Herudover gælder, at prøver på C-niveau, der er aflagt på grundforløbet, og hvor niveauet i faget ikke løftes senere i eux-forløbet, også skal anføres på eux-beviset og – for merkantil eux – på bevis for eux 1. del og er medtællende i elevens eksamensresultat.  Disse prøver tæller ikke med i de mindst syv prøver på gymnasialt niveau, der skal aflægges.

For EUV-elever på et eux-forløb er det de gymnasiale regler, der gælder, i relation til godskrivning. Efter de gymnasiale regler kan eleven vælge, om vedkommende vil have godskrivning eller ej. Dette gælder ikke kun fagene på det studiekompetencegivende år, men også på grundforløbets 2. del, hvor eleven også er i gang med en eux-uddannelse.

Således vil mange af de voksne på for eksempel kontoruddannelserne, der ikke ønsker godskrivning, kunne følge et ordinært forløb sammen med eud-eleverne.

Derudover kan skolen kræve, hvis en EUV-elev får godskrivning på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Det vil med andre ord sige, at den del af faget, der indgår i helhedsorienteret undervisning, kan følges af en sådan elev.

Den skole, som eleven er optaget på, gennemfører realkompetencevurderingen. Er skolen alene godkendt til grundforløbet, må skolen – efter aftale - udføre realkompetencevurderingen på vegne af en skole, der er godkendt til hovedforløbet, da realkompetencevurderingen skal tage udgangspunkt i målene for den pågældende erhvervsuddannelse, jf. lovens § 66 v, stk. 2.  Det er hovedforløbsskolen, som har ansvaret for, at kompetencevurderingen er retvisende.

I princippet er der ikke noget til hinder for, at en skole kan optage en elev til uddannelsen og gennemføre realkompetencevurderingen, og at eleven derefter ønsker overflytning til en anden skole, når selve uddannelsesforløbet går i gang.

Det skal bemærkes, at hvis der er en skole nærmere end fem kvarters transporttid i forhold til ansøgerens bolig, vil denne ikke være berettiget til skolehjem. Dette gælder ikke kun realkompetencevurderingen, men også undervisningen.

Retten til at udbyde euv-forløb følger retten til at udbyde eud-forløb, så skoler, som kan udbyde bestemte eud-forløb, kan udbyde de samme forløb som euv. Det medvirker blandt andet til, at der kan ske samlæsning mellem unge og voksne, hvor det er relevant, og der skabes et bredt uddannelsestilbud for de voksne.

Ja, det er muligt at gennemføre euv, hvor man opnår studiekompetence.

Elever, der ikke har adgang til grundforløbets 1. del, kan få refusion for deltagerbetaling for eventuelt supplerende undervisning i de obligatoriske grundfag, der er placeret på grundforløbets 1. del, hvis de efterfølgende fuldfører grundforløbets 2. del med eux.

Altid. I udgangspunktet skal skoleundervisningen tilrettelægges som sammenhængende forløb for euv uden praktikuddannelse (euv-1). Skolen fastsætter i samarbejde med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan, jf. § 68, stk. 5, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Ja. Euv skal være en vekseluddannelse ligesom erhvervsuddannelserne for unge.

Hvis en voksen har to års relevant erhvervserfaring forud for uddannelsesstart, vil han eller hun dog få godskrevet hele oplæringsuddannelsen, som det er tilfældet i gvu i dag.

Nej. Når en EUV gennemføres med EUX, vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være afkortet, hvilket fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne.

Derimod betyder varighedskravet på maksimalt 2 år for praktikuddannelsen i det standardiserede hovedforløb for voksne, jf. § 66x, stk. 1 i lov om erhvervsuddannelser, at praktikuddannelsen efter omstændighederne vil være kortere for voksne end for unge med eux.

Ja. En sådan ansøger kan påbegynde uddannelsen i EUV efter model 2, som kan omfatte grundforløbsundervisning. Alternativt kan ansøgeren erhverve certifikaterne i anden sammenhæng, herunder AMU, forud for optaget til EUV og vil derefter have adgang til et forløb efter model 1.

Både unge og voksne kan maksimalt optages tre gange på grundforløbets 2. del uden en uddannelsesaftale. Bestemmelsen træder i kraft 1. august 2015. Grundforløb, der er påbegyndt før 1. august 2015 tæller ikke med.

Ja, hvis eleven har bestået en prøve i fagene dansk og matematik på samme eller højere niveauer end 9. og 10. klasseprøve.

Nej. Det er et resultat af relevansvurderingen, at erhvervserfaringen træder i stedet for overgangskravene, herunder grundfagskravene (og kravene til praktikuddannelsen).  Hvis en voksen opfylder kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring betyder det, at den voksne er fritaget for grundforløbets 2. del og praktikuddannelsen, inklusive grundfagskrav.

Da reformen trådte i kraft valgte omkring 19 procent at søge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse. Frem til 2006 var tallet oppe på cirka 30 procent. Det er en væsentlig udfordring for erhvervsuddannelserne, at færre grundskoleelever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Samtidig er gennemsnitsalderen blandt erhvervsuddannelseseleverne generelt høj. Den udvikling ønsker partierne bag aftalen at vende.

I dag gennemfører kun cirka halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er alt for få. Det er derfor vigtigt, at man både politisk og på skolerne har massivt fokus på at nedbringe frafaldet. Initiativerne i reformen skal styrke uddannelsernes kvalitet, og dermed skal flere fuldføre en erhvervsuddannelse.

Reformen skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud. Trivsel er afgørende for at mindske frafaldet og sikre de unges lyst og motivation til læring. Derfor ligger det i aftalen, at der udvikles én fælles metode til at måle trivsel, som alle skoler skal bruge fra skoleåret 2015/2016.

For at få den optimale effekt ud af vekselvirkningen i erhvervsuddannelsessystemet, er det vigtigt at virksomhederne har tillid til erhvervsskolerne.

For at sikre et højt fagligt niveau fokuserer reformen på, at erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det betyder, at også de dygtigste elever skal have de fornødne udfordringer, så flere opnår højere niveauer end de obligatoriske niveauer.

Dimensionering betyder, at det kun er et begrænset antal elever, der kan optages på en uddannelse.

Konkret betyder det, at kun de elever, som har en aftale, som dækker grundforløbet og første praktikperiode og første skoleperiode i hovedforløbet, er sikre på at blive optaget. Skolerne har herudover en på forhånd fastlagt kvote, som elever uden uddannelsesaftale kan søge.

Dimensionering er indført, for at antallet af faglærte skal modsvare arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Du kan læse mere om de dimensionerede erhvervsuddannelser på Uddannelsesguiden (ug.dk). 

Det faglige udvalg angiver i uddannelsesordningen hvilke fag eller niveauer, der alene har videreuddannelsesperspektiv, og hvor eleven kan udskifte faget med et andet fag eller tage faget på lavere niveau. Dette fremgår af hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Undervisningsministeriet fører legalitetskontrol med de faglige udvalgs beslutninger også på dette område. Det indebærer blandt andet, at ministeriet kan bede om at blive underrettet om udvalgets begrundelse, og at ministeriet kan foretage en bedømmelse af valget. Ministeriet kan dog ikke omgøre udvalgets faglige skøn.

Nej, der kan være uddannelser, som ikke har sådanne fag, og hvor der derfor ikke vil være angivet sådanne fag i uddannelsesordningen.

Ja, hvis grundfaget og/eller grundfagets kompetencemål indgår som en del af de kompetencemål, eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, så skal grundfagets kompetencemål indgå i grundforløbsprojektet på samme måde, som de øvrige kompetencemål, der skal være opfyldt ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet.

Antallet af prøver i grundfag afhænger af den fastsatte varighed for grundforløbet. Der henvises til hovedbekendtgørelsens § 26 og § 27. Det er selvfølgelig en forudsætning for udtræk af en prøve, at der i uddannelsen indgår grundfag, hvor der er prøve.

Det er grundforløbets fastsatte vejledende varighed, der bestemmer antallet af prøver i grundfag – ikke varigheden af den enkelte elevs grundforløb.

Når eleven har gennemført et eksamensgrundfag som valgfri undervisning i grundforløbet, skal eleven aflægge prøve, hvis faget udtrækkes, jf. § 24 i hovedbekendtgørelsen. Det skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, hvilke eventuelle grundfag eleven har valgt som led i den valgfri del af grundforløbet. Grundfag valgt som valgfag eller som undervisning indgår i udtrækket af prøver i grundfag.

I hovedforløbet er antallet af prøver afhængig af den samlede varighed af skoledelen af uddannelsen. Der henvises til § 29 i hovedbekendtgørelsen.

Eleverne skal på grundforløbet have standpunktskarakterer i både grundfag og i det uddannelsesspecifikke fag. Elever skal desuden have prøvekarakter i prøven i grundforløbsprojektet, USF ("bestået"/"ikke bestået") og i prøverne i grundfag.
Skolen skal i alle fag foretage en løbende bedømmelse af elevens præstation for at vejlede eleven og for at kunne udstede skolevejledning og grundforløbsbevis, jf. hovedbekendtgørelsens § 90.

Skolen kan i sin skolebedømmelsesplan her ud over beslutte, at der skal afgives karakter i de undervisningsforløb, skolen tilbyder. Der skal således ikke afgives karakter i de enkelte kompetencemål, de fælles og de særlige, med mindre ét eller flere kompetencemål skal nås gennem grundfag.

I hovedforløbet skal eleverne bedømmes løbende i henhold til skolens bedømmelsesplan og afsluttende i henhold til reglerne om den enkelte uddannelse, jf. § 90 i hovedbekendtgørelsen. Bemærk, at prøvekarakteren træder i stedet for standpunktskarakterer og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.

På grundforløbsbeviset kan der alene fremgå standpunktskarakter i de grundfag, der indgår i uddannelsen, samt karakterer fra eventuelle prøver i grundfag og eventuelle beståede certifikater, jf. hovedbekendtgørelsens § 77, stk. 2.

Ja, men kun når det undtagelsesvis er fastsat for den enkelte uddannelse i uddannelsesbekendtgørelsen.

Disse særlige kompetencekrav skal fremgå af kompetencemålsbeskrivelsen i uddannelsesbekendtgørelsen. Hvis det særlige kompetencekrav skal gælde alle uddannelser (hovedforløb) i indgangen, skal kravet indføjes i uddannelsesbekendtgørelsens § 4.

Skoleoplæring er en måde, hvorpå elever kan gennemføre en del af eller hele en erhvervsuddannelses oplæring uden en uddannelsesaftale med en virksomhed. Skoleoplæring er en del af uddannelsesgarantien og hjælper med til at nå målet, om at 95 % af Danmarks ungdom skal have en ungdomsuddannelse.

En elev kan optages til skoleoplæring trin 1, hvis eleven:

• Efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb ikke har eller har haft en uddannelsesaftale,
• Har gennemført en del af trin 1 i en virksomhed med uddannelsesaftale (kort uddannelsesaftale) eller
• Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i trin 1.

En elev kan optages til skoleoplæring trin 2 og eventuel efterfølgende trin, hvis eleven:

• Har gennemført trin 1 af en uddannelse,
• Har gennemført en del af trin 2 i en virksomhed med uddannelsesaftale (kort uddannelsesaftale) eller
• Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i trin 2.

Det er en forudsætning, at eleven ønsker optagelse i en uddannelse med skoleoplæring, og at eleven opfylder optagelseskravene.

En elev, der uforskyldt mister sin uddannelsesaftale, kan optages til skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring. Med uforskyldt forstås, at eleven ikke selv er skyld i, at uddannelsesaftalen ophører. Dette kan for eksempel være, at virksomheden lukker. Eleven kan dog ikke optages til skoleoplæring, før en eventuel tvist vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

Elever, der ønsker skoleoplæring, og som har taget grundforløbet på en skole (skoleoplæringscenter), der ikke udbyder skoleoplæring i den ønskede uddannelse, må søge en anden skole om optagelse til skolepraktik. Grundforløbsskolen er ansvarlig for, at de berettigede elever får tilbuddet om optagelse til skoleoplæring.

Optagelsen skal ske umiddelbart efter, at eleven afsluttede det adgangsgivende grundforløb.

Elever, der optages på baggrund af en kort uddannelsesaftale eller en uforskyldt mistet aftale, skal optages i skolepraktik snarest muligt efter aftalens ophør.

En elev, der bliver optaget til skoleoplæring direkte efter grundforløbet, skal påbegynde undervisningen i skoleoplæring præcist en måned efter afslutningen af det adgangsgivende grundforløb, med mindre dette ikke er muligt, da denne dag for eksempel er en helligdag. Skolen sender eleven et optagelsesbrev, hvoraf første undervisningsdag fremgår.

Elever, der optages på baggrund af en kort uddannelsesaftale eller en uforskyldt mistet aftale, skal starte i skoleoplæring snarest muligt efter aftalens ophør. Mister eleven sin aftale i prøvetiden, kan og skal eleven påbegynde undervisningen i skoleoplæring direkte efter afsluttet grundforløb.

Nej, en elev kan som hovedregel ikke tage orlov fra skoleoplæring. Dog har man mulighed for fravær på grund af sygdom eller barsel/forældreorlov. Som en del af uddannelsen i skoleoplæring kan praktikcentret efter aftale med eleven beslutte, at en del af elevens oplæring gennemføres i udlandet efter PiU-ordningen. I dette tilfælde kan skoleoplæringscentret give eleven orlov fra skoleoplæring, således at eleven kan vende tilbage til skolepraktik efter afslutningen af ophold i udlandet.

Kontakt dit skoleoplæringscenter for at høre nærmere om mulighederne og reglerne.

Skoleoplæringselever må ikke oppebære skoleoplæringsydelse, hvis eleven modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale om delvis oplæring eller modtager nogle former for offentlig støtte. Elever, som har fået orlov fra skoleoplæring, for at gennemføre oplæringen i udlandet via PiU-ordningen, modtager ikke skoleoplæringsydelse i denne periode.

En skoleoplæringselev kan godt have lønnet fritidsbeskæftigelse uden at miste retten til skoleoplæringsydelse. Fritidsbeskæftigelsen må dog ikke antage et sådant omfang, at eleven ikke længere opfylder EMMA-kriterierne for eksempel ved ikke at være lærepladssøgende. Dette vurderes af skoleoplæringscentret. Der er ingen indtægtsgrænser.

Hvis du har gennemført et grundforløb eller mistet din læreplads i en uddannelse, som ikke udbydes med skoleoplæring, kan du kun gennemføre uddannelsen med en uddannelsesaftale.

Hvis du ikke kan finde en uddannelsesaftale, er du omfattet af uddannelsesgarantien, som betyder, at du kan gennemføre én af de andre uddannelser med en uddannelsesaftale eller i skoleoplæring. Du kan dog kun begynde på en erhvervsuddannelse tre gange uden en uddannelsesaftale.

Elever, hvis uddannelse ikke udbydes med skolepraktik, og som uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden en uddannelsesaftale. Optagelse kan ske for al skoleundervisning med undtagelse af undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Adgangsbegrænsningen til skoleoplæring gælder kun for elever, der påbegyndte deres uddannelse (grundforløb eller hovedforløb, hvis eleven ikke skulle have grundforløbet) inden den 1. august 2015.

Adgangsbegrænsning til skoleoplæring betyder, at det kun er elever, der har afsluttet en kort uddannelsesaftale eller uforskyldt mister deres læreplads plus et antal inden for den fastsatte kvote, som kan optages i skoleoplæring.

Adgangsbegrænsningen til skoleoplæring gælder kun for elever, der påbegyndte deres uddannelse (grundforløb eller hovedforløb, hvis eleven ikke skulle have grundforløbet) inden den 1. august 2015.

Uddannelser, hvor der efter de hidtidige regler var fastsat en adgangsbegrænsning til skoleoplæring, er angivet i bilag 7 i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2013 om erhvervsuddannelser.

Adgangsbegrænsningen til skoleoplæring gælder kun for elever, der påbegyndte deres uddannelse (grundforløb eller hovedforløb, hvis eleven ikke skulle have grundforløbet) inden den 1. august 2015.

Følgende elever skal bruge en kvoteplads på optagelse til skoleoplæring inden for uddannelser med adgangsbegrænsning til skoleoplæring:

• Elever der ønsker optagelse direkte efter grundforløbet uden at have eller have haft en uddannelsesaftale.
• Elever der ønsker optagelse til skolepraktik trin 2 på baggrund af, at eleven har gennemført trin 1 med uddannelsesaftale.
• Elever der ønsker optagelse til skolepraktik trin 2 på baggrund af, at eleven har gennemført trin 1 med skolepraktik og ikke har brugt en kvoteplads på optagelsen til trin 1.

En elev skal ikke bruge en kvoteplads, hvis eleven:

• Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.
• Har afsluttet en kort uddannelsesaftale.
• Har brugt en kvoteplads ved optaget til trin 1 og nu ønsker optag på trin 2 i samme uddannelse.

EMMA er en forkortelse, som står for Egnet, faglig Mobil, geografisk Mobil og Aktivt søgende. Det er disse krav, man som elev skal opfylde ved optagelse til skoleoplæring, og så længe man er i skoleoplæring.

EMMA er de kriterier, som praktikcentret bruger til at vurdere, om en elev kan optages til skoleoplæring eller fortsætte i skoleoplæring. Alle elever i skoleoplæring skal overholde EMMA-kravene. Såfremt eleven ikke gør dette, skal skoleoplæringscentret udmelde eleven af skoleoplæring. For elever, der har mulighed for at blive optaget til skoleoplæring, vil skoleoplæringscentret afholde et introduktionsmøde, hvor information om disse krav og overholdelsen heraf vil blive omtalt. De fire EMMA krav er:

• Egnethed: Om eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, samt om eleven efter gennemført uddannelse vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, herunder elevens evne til fx at overholde mødetider og aftaler.
• Geografisk mobilitet: Om eleven aktivt søger og tager imod en læreplads eller skoleoplæringsplads et hvilket som helst sted i landet.
• Faglig mobilitet: Om eleven aktivt søger og tager imod en læreplads eller skoleoplæringsplads i en anden uddannelse end elevens først valgte.
• Aktiv: Om eleven konstant er aktivt lærepladssøgende, herunder om eleven har lagt sine uddannelsesønsker og sit CV på www.lærepladsen.dk.

Opfylder eleven ikke alle fire EMMA-krav, kan eleven ikke optages til eller forblive i skoleoplæring.

Det faglige udvalg for uddannelsen er klageinstans for skoleoplæringscentrets afgørelse af EMMA.

Geografisk mobil: Elever, der er eller ønsker at blive optaget til skoleoplæring, må flytte derhen, hvor der er en læreplads eller en skoleoplæringsplads at få. Hvis eleven ikke er villig til at flytte, har eleven mulighed for at søge andre relevante uddannelsesmuligheder, som kan gennemføres i elevens nærområde. Man kan dog kun optages tre gange uden uddannelsesaftale. Elever tvinges ikke til at flytte mod deres vilje, men de kan ikke optages til skolepraktik, hvis de afslår at flytte hen, hvor det er muligt at finde en læreplads, eller hvor der er en ledig skoleoplæringsplads. Oplæringsdelen af en erhvervsuddannelse varer typisk mellem to og tre år afbrudt af korte skoleophold. Eleverne har altså gode muligheder for at etablere sig i et nyt nærmiljø under deres uddannelse.

Der ydes tilskud til visse rejse- og flytteomkostninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for elever, der flytter som følge af en læreplads hos en virksomhed og for elever, der flytter som følge af en skoleoplæringsplads.

Faglig mobil: En elev, der er eller ønsker at blive optaget til skoleoplæring, skal være fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven skal opsøge og ikke må afslå tilbud om en læreplads, henholdsvis skoleoplæringsplads.

Kravet om faglig mobilitet kan fraviges, hvis en elev har en læreplads på hånden, som skal realiseres inden for nogle få dage eller uger. Eleven vil altså kunne optages til skoleoplæring i ventetiden. I så fald vil uddannelsesaftalen blive en restaftale. Det er eleven, der vælger mellem de foreliggende muligheder for oplæring eller skoleoplæring, og skoleoplæringscentret skal påse, at eleven opholder de tre andre EMMA-krav, mens eleven er i skoleoplæring.

Skoleundervisning uden uddannelsesaftale er en mulighed gældende for elever, der mister en uddannelsesaftale uforskyldt inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik. Udgangspunktet er, at en elev skal have en uddannelsesaftale for at kunne blive optaget til en uddannelsens hovedforløb. For elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, er der skabt mulighed for at kunne blive optaget til skoleundervisning uden uddannelsesaftale. Elever, der er optaget til skoleundervisningen, kan således gennemføre uddannelsens skoledel med undtagelse af undervisning, der indeholder afsluttende prøver, inden eleven skal gennemføre uddannelsens praktikdel.

Ja og nej. Ordningen gælder nemlig al skoleundervisning, dog bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Optagelsen skal ske på samme vilkår som for skolepraktikelever, hvilket vil sige snarest muligt efter, at eleven har mistet uddannelsesaftalen. Undervisningen må derfor tilrettelægges sådan, at eleven kan påbegynde skoleundervisningen med mindst muligt tab af tid. Der vil derfor være situationer, hvor eleven ikke skal vente til tidspunktet for det næste planlagte skoleophold, men det kan være, at eleven skal optages på et andet hold eller på en anden skole.

Nej, elever, der optages til skoleundervisning i uddannelser uden skolepraktik, skal kunne gennemføre hele skoleundervisningen i hovedforløbet bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Kan skolen mod forventning ikke tilvejebringe et relevant praktikpladstilbud, tilbydes eleven inden for de nuværende rammer supplerende undervisning så eleven opfylder overgangskravene i en uddannelse med skoleoplæring.

Ordningen er kombineret med et tilskud til virksomheder, der ansætter elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

Elever, som har taget trin 1 i en erhvervsuddannelse, har tre veje til at gennemføre trin 2 i uddannelsen. Den ene mulighed er at indgå en uddannelsesaftale, der omfatter trin 2, med en virksomhed. Den anden mulighed er at tage minimum et halvt års relevant beskæftigelse efter trin 1 og derefter gennemføre en eud+. Den tredje mulighed er at begynde på trin 2 i uddannelsen i skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik, jf. hovedbekendtgørelsens § 106, stk. 7, om elever, der har gennemført et trin med uddannelsesaftale.

Særligt for 2012 gælder, at elever, der har påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skoleoplæring senest 31. december 2012 og gennemfører dette med skoleoplæring, kan optages til skoleoplæring i alle efterfølgende trin, lige meget hvornår dette bliver, jf, § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Optagelse forudsætter, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget i skoleoplæring - EMMA-kriterierne, herunder at eleven får en kvoteplads, såfremt dette er nødvendigt for optaget.

Hvis der er indført adgangsbegrænsning til skoleoplæring i uddannelsen, skal elever optages inden for en fastsat kvote. Dette gælder for 11 uddannelser. På én uddannelse er kvoten fastsat til nul. Elever, der søger denne uddannelse (dyrepasser), har ikke mulighed for at begynde på trin 2 i uddannelsen gennem skoleoplæring.

En elev kan maksimalt bruge en kvoteplads ved optagelse til skoleoplæring, hvorfor elever, der har brugt en kvoteplads ved optagelsen til trin 1, ikke skal bruge endnu en kvoteplads ved optagelse til trin 2. Elever, der er optaget til trin 1 på baggrund af en uforskyldt mistet uddannelsesaftale eller gennemførelse af en kort aftale, jf. lovens § 66 a, stk. 2, har ikke brugt en kvoteplads ved optagelse til trin 1 og skal derfor bruge en kvoteplads ved optagelse efter lovens § 66 a, stk. 4, til trin 2, hvorfor dette ikke er muligt indenfor uddannelser, der har en kvote på nul (dyrepasser).

Ja, men godkendelse til trin 2 omfatter som udgangspunkt også trin 1, uden at det nødvendigvis fremgår af registreringen i EASY-P.

Det samme gælder for virksomheder, der er godkendt til trin 3, som så automatisk er godkendt til trin 1 og 2. Hvis virksomheden kun er godkendt til trin 1, skal det fremgå af registreringerne i EASY-P. Dette vil i så fald være en delgodkendelse.

Muligheden for delgodkendelse fremgår af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed kun er godkendt til trin 2.

Lovændringen fra juni 2007 indebærer, at alle uddannelser som udgangspunkt skal trindeles. Det er et krav, at hvert trin i en uddannelse skal afspejle en kompetenceprofil, som har sit modsvar på arbejdsmarkedet. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) fastsætte, at en uddannelse ikke skal trindeles.

Reglerne om trindeling findes i erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2 og 5, og hovedbekendtgørelsens § 15.

Så vil trin 1 være et speciale og reelt ikke et trin.

Find blanketterne på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside (uvm.dk).

En uddannelsesaftale er en aftale mellem en elev i en erhvervsuddannelse og en virksomhed, der er godkendt til at uddanne elever. Uddannelsesaftalen omhandler forholdet mellem praktikstedet og eleven, herunder virksomhedens forpligtigelse til at uddanne eleven. Når en elev har indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, kan eleven optages i den pågældende erhvervsuddannelses hovedforløb.

Uddannelsesaftalen er en forpligtende kontrakt, som både eleven og virksomheden skal underskrive. Virksomheden forpligter sig til at sørge for den praktiske del af elevens uddannelse og til at eleven deltager i skoleundervisningen, og eleven er forpligtet til at løse de opgaver, arbejdsgiveren sætter eleven til og til at deltage i skoleundervisningen.

Eleven får overenskomstfastsat løn som lønmodtager i hele aftaleperioden, også under skoleopholdene, mens virksomheden kan få lønrefusion for den tid, eleven er på skole fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (virk.dk).

En ordinær uddannelsesaftale dækker over hele uddannelsens hovedforløb. Det er dog muligt også at indgå aftaler, som dækker kortere dele af uddannelsen.

De første tre måneder af praktiktiden er prøvetid. I denne periode kan aftalen ophæves af elev eller arbejdsgiver. Efter prøvetiden er aftalen uopsigelig. Den kan kun ændres, hvis begge parter er enige - eller ophæves af en part, hvis den anden part ikke overholder aftalens forpligtelser. Hvis parterne ikke er enige, kommer sagen til behandling i et fagligt udvalg og eventuelt i Tvistighedsnævnet. Der kan indgås forlig om erstatning/godtgørelse, ligesom der kan blive tale om erstatning til den forurettede part.

I mellem den samme elev og den samme arbejdsgiver er der kun en prøvetid på samlet tre måneder. Dette gælder, også selvom parterne indgår flere uddannelsesaftaler og også selvom uddannelsen er trindelt. Skifter eleven praktikvirksomhed, er der prøvetid mellem de to nye parter, medmindre de to arbejdsgivere har aftalt andet, for eksempel i forbindelse med overførsel af en landbrugselev fra en arbejdsgiver til en anden via et tillæg. Det har ingen betydning for ovenstående, at eleven ikke har arbejdet i virksomheden i en længere periode, der er stadigvæk ikke ny prøvetid.

Elever, der mister en uddannelsesaftale, fordi den ophæves, skal søge en ny aftale for at kunne færdiggøre sin uddannelse. Eleven kan lægge sit ønske og sine data ind på www.lærepladsen.dk eller kontakte sin fagforening, det faglige udvalg eller skolen for at få en anden plads.

Mister eleven praktikpladsen uden egen skyld, for eksempel hvis virksomheden lukker, og det ikke lykkes eleven med det samme at få en ny plads, kan eleven kontakte skolen og søge om at komme i skolepraktik. Eleven kan optages til skolepraktik uden om kvoten, såfremt uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder EMMA-kriterierne. Eleven kan dog ikke optages til skolepraktik, før en eventuel sag vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

Hvis eleven uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan eleven optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

En delaftale er en uddannelsesaftale, der indgås med en elev i skolepraktik. Delaftaler er fællesbetegnelsen for alle aftaler, som er kortere end et fuldt praktikforløb. Delaftaler har i aftaleperioden samme forpligtelser for begge parter som en almindelig uddannelsesaftale, og eleven er overenskomstaflønnet efter de samme regler.

En kombinationsaftale er en uddannelsesaftale mellem en elev og flere virksomheder. I modsætning til en ordinær uddannelsesaftale adskiller kombinationsaftalen sig ved, at der er flere virksomheder om at uddanne eleven. Det betyder, at også virksomheder, der ikke vil kunne godkendes til en hel uddannelse, kan få en elev i praktik og hjælpe en ung til en uddannelse. For at en kombinationsaftale kan indgås, skal alle elementer i aftalen være på plads ved påbegyndelsen af elevens uddannelse.

En kort uddannelsesaftale er en uddannelsesaftale, som kun gælder for en del af uddannelsen, nærmere bestemt for mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet.

Information om og eksempler på korte uddannelsesaftaler

Ja, en elev, som har indgået og afsluttet en kort uddannelsesaftale med en virksomhed, kan optages til skoleoplæring for resten af det trin, som eleven er i gang med. En elev, som optages til skoleoplæring efter afslutningen af en kort uddannelsesaftale, optages uden om kvoten, det kræver dog stadigvæk, at uddannelsen udbydes med skoleoplæring, og eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, mens han/hun er i skoleoplæring.

Ja, en kort uddannelsesaftale kan godt omfatte grundforløbet. Kravet til en kort uddannelsesaftale er, at den omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode i hovedforløbet. Der er altså ingen begrænsning på, at den omfatter mere end dette.

Betingelsen for at blive optaget i grundforløbet på en uddannelse med adgangsbegrænsning er, at eleven har en uddannelsesaftale, der også omfatter grundforløbet eller gennem kvoten. En kort uddannelsesaftale skal omfatte mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet. Den kan altså godt omfatte mere af uddannelsen, fx grundforløbet.

En elev kan altså godt optages i en uddannelse med adgangsbegrænsning til grundforløbet uden om kvoten med en kort uddannelsesaftale, hvis aftalen også omfatter grundforløbet.

Nej, det er ikke længere muligt at indgå flex-kombiaftaler.

Skolen og virksomheden har løbende ansvar for, at der er fremdrift i elevens forløb, og for at eleven følger den personlige uddannelsesplan, som er lagt af de tre parter i fællesskab. Skulle der alligevel opstå et problem ved overgangen til hovedforløbet, anvendes erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 1, hvoraf fremgår, at en tvistighed mellem en elev og en virksomhed kan indbringes for det faglige udvalg med henblik på forlig. Løses konflikten ikke ad denne vej, vil sagen kunne indbringes for Tvistighedsnævnet som en sag om misligholdelse. Ansvaret for de enkelte dele af ny mesterlæreforløbet fastlægges i uddannelsesplanen.

Skulle eleven ikke opnå ”godkendt”, svarer det til situationen, hvor en ordinær elev får en helhedsvurdering, som betyder, at eleven ikke umiddelbart kan påbegynde hovedforløbets skoleundervisning. Forskellen er blot, at der for ny mesterlære-eleven enten kan blive tale om ekstra praktisk oplæring i virksomheden eller ekstra skoleundervisning, hvor det for den ordinære elev normalt vil betyde en forlængelse af skoleundervisningen i grundforløbet.

Den praktiske opgave indgår med stor vægt i kompetencevurderingen af eleven forud for påbegyndelse af hovedforløbets skoleundervisning. Men der er ikke bestemmelser i reglerne, der forhindrer, at skolen og virksomheden kan vurdere eleven ”godkendt”, selv om resultatet af den praktiske opgave ikke er fuldt tilfredsstillende.

Der er ikke fastsat regler for den praktiske opgaves varighed. Til inspiration til arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den praktiske opgave har Undervisningsministeriet fået udarbejdet en publikation med informationer herom.

Ja. Selvom eleven ikke skal have grundforløbsbevis, betragtes førstehjælpsbeviset som en gærdehøjde (certifikatfag) også for en elev i ny mesterlære.

Ny mesterlæreelever skal opfylde samme overgangskrav til hovedforløbet hvad angår grundfag som ordinære elever. Dvs. at ny mesterlæreelever skal til prøve i ét grundfag jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 31. Prøverne fastsættes ved udtrækning.

Nej, ny mesterlæreelever løser en praktisk opgave i virksomheden i stedet for grundforløbsprøven i USF (det uddannelsesspecifikke fag), som bedømmes af virksomhed og skole i fællesskab (altså uden ekstern censur). 

Der er dog også mulighed for, at ny mesterlæreelever går til ordinær grundforløbsprøve på skolen. I så fald vil der være ekstern censur som ved ordinære forløb. 

Før eleven fortsætter sin uddannelse på hovedforløbet, afsluttes den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden med en praktisk opgave, som mester og kontaktlæreren fra erhvervsskolen udformer i samarbejde. Opgaven tager typisk afsæt i det, eleven har arbejdet med i virksomheden og vurderes godkendt/ikke godkendt af mester og kontaktlærer i fællesskab.

Der udvikles ikke centrale praktiske opgaver. Det er skolen og virksomheden, der i samarbejde udarbejder den praktiske opgave for den enkelte elev. Men Undervisningsministeriet opfordrer til, at skolerne erfaringsudveksler på dette punkt, så de gode idéer til praktiske opgaver kan inspirere på tværs af skolerne.

En af måderne at gøre dette på er at udvikle og beskrive opgaven som en læringsaktivitet i Elevplan.dk og ’udbyde’ den, så indholdet bliver synligt for andre skoler. Ved at gøre det i Elevplan.dk sikrer man sig samtidig, at eleven og virksomheden har elektronisk dokumentation for opgaven og bedømmelsen heraf. Skolerne opfordres også til at indsende særligt vellykkede eksempler på praktiske opgaver til Undervisningsministeriet, som efterfølgende formidler disse på www.emu.dk.

Nej. Det er en person fra virksomheden (typisk den oplæringsansvarlige) og en lærer fra skolen, der sammen bedømmer den praktiske opgave. Resultatet af denne bedømmelse indgår i den samlede afsluttende helhedsvurdering af eleven.

Opgaven løses som udgangspunkt i virksomheden. Men hvis det af praktiske grund ikke kan lade sig gøre i virksomheden, kan virksomheden og skolen aftale, at opgaven løses på skolen i stedet for.

Der udstedes et bevis for gennemført praktisk oplæring, jf. § 75, stk. 5 i hovedbekendtgørelsen. Dette bevis træder i stedet for det grundforløbsbevis, som elever i grundforløb får. Men da eleven i ny mesterlære jo er i gang med en uddannelsesaftale, får dette bevis kun praktisk betydning for elever, der afbryder deres uddannelse før tid (for eksempel ved virksomhedslukning og lignende).

Der gælder de samme regler for ny mesterlære-elever som for ordinære elever. Det vil sige, at eleven, uanset om han/hun afbryder før eller efter påbegyndt hovedforløb, har krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsens § 93, stk. 6. Hvis eleven har gennemført den grundlæggende praktiske oplæring får eleven desuden bevis herfor, jf. hovedbekendtgørelsens § 75, stk. 5.

I Elevplan.dk findes særlige faciliteter til håndtering af ny mesterlæreelever, sådan at uddannelsesplanen for disse elever kommer til at afspejle det faktiske uddannelsesforløb i det første år af elevens uddannelse. Hovedforløbet for disse elever håndteres på samme måde som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen.

Nej. Det ny mesterlæreforløb ligger forud for hovedforløbet og erstatter det forudgående grundforløb, som eleven allerede vil have gennemført og bestået.

I princippet kendes begrebet ”forældet grundforløb” ikke. Da der er tale om en uddannelsesaftale, følger det af erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5, at en sådan aftale ikke må omfatte dele af en uddannelse, som eleven tidligere har gennemgået med de undtagelser, der kan tænkes at følge af erhvervsuddannelseslovens §§ 58-59. I praksis vil det betyde, at det faglige udvalg skal fastsætte restuddannelsestiden, jf. lovens §§ 57-59.

Ny mesterlæreaftaler skal behandles på samme måde som andre uddannelsesaftaler ad praktikadgangsvejen. Normalt vil det være virksomheden som sådan, der har ansvaret for oplæringen i den indledende del af ny mesterlæreforløbet, det vil sige, at én aftale vil være tilstrækkelig.

En ny mesterlæreaftale kan også indgås som en kombinationsaftale efter de samme regler, som gælder for de øvrige to adgangsveje. Elevens uddannelsesplan skal udarbejdes i samarbejde med alle virksomheder, og det skal fremgå, hvilke dele af ny mesterlæreforløbet, der skal foregå i hvilken virksomhed og hvornår. Desuden skal det fremgå, hvor den praktiske opgave skal gennemføres.

En ny mesterlæreelev kan udstationeres inden for virksomheden, også selv om det er en til en afdeling i udlandet. En virksomhed kan derimod ikke udstationere en ny mesterlæreelev til en anden virksomhed. Aftalen skal udfærdiges efter aftale med eleven, og der skal udfærdiges et tillæg til uddannelsesaftalen på en godkendt formular, medmindre at det allerede er aftalt i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen.

Det kommer an på, hvilke kompetencer, eleven har opnået i ny mesterlæreforløbet. Eleven skal – som alle andre elever – realkompetencevurderes ved indgangen til et grundforløb og på den baggrund have lagt en personlig uddannelsesplan, hvor der tages højde for tidligere erhvervede kompetencer.

Nej, den generelle aftaleformular er justeret, så den også kan anvendes til elever i ny mesterlære. På formularen er der indføjet en afkrydsningsmulighed for elever i ny mesterlære. Og når der sættes kryds i dette felt, er det samtidig et signal til skolen om straks at tage kontakt til virksomheden med henblik på udformning af uddannelsesplanen, hvis det ikke allerede er sket. Formularen findes her.

Nej. Uddannelsestiden er den samme som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

I bekendtgørelsen er der taget udgangspunkt i en tilsvarende elev på en teknisk EUD, der er påbegyndt ad praktikadgangsvejen og hvor grundforløbet varer 20 uger. For denne elev vil der typisk gå omkring 1 år eller lidt mere, før han/hun påbegynder skoleundervisningen i hovedforløbet. Det samme skal være normen for elever, der gennemfører sin EUD ad ny mesterlærevejen.

Men hvis en elev gennemfører en EUD med fx 40 ugers obligatorisk grundforløb for de ordinære elever ad ny mesterlærevejen, vil oplæringen i virksomheden inden påbegyndelse af hovedforløbet typisk også være tilsvarende længere end for elever, hvor grundforløbet varer 20 uger.

Det samme gælder for elever, der gennemfører en EUD med 38 eller 76 ugers grundforløb for de ordinære elever (merkantile uddannelser) ad ny mesterlærevejen.

Hvis det tilsvarende grundforløb er på 10 uger, vil den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden formentlig også kunne gennemføres på lidt mindre end 1 år.

Tommelfingerreglen er, at disse elever, med hensyn til det tidsmæssige forløb, kan sidestilles med elever, der påbegynder ad praktikadgangsvejen – hvor grundforløbet så er helt eller delvis erstattet af praktisk oplæring i virksomheden. Men der er tale om en individuel vurdering for hver enkelt elev set i forhold til den pågældende praktikvirksomhed, som eleven har indgået uddannelsesaftale med. Og den samlede uddannelsestid skal være den samme for disse elever, som for elever, der påbegynder sin EUD ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

Der er ikke nogen regel, der siger, at den samlede uddannelsestid automatisk skal forlænges for denne elev. Her gælder den almindelige regel i erhvervsuddannelsesloven om, at elev og praktikvirksomhed kan aftale uddannelsestiden forlænget med varigheden af den forlængede skoletid. Hvis parterne ikke er enige herom, træffer det faglige udvalg afgørelse.

Ja, reglerne vedrørende prøvetid (3 måneder) for ny mesterlære-elever er de samme som for ordinære elever.

Det er skolen, der ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen sammen med virksomheden og eleven skal sikre, at eleven efter den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden – eventuelt med supplerende skoleundervisning – vil have opnået de nødvendige kompetencer til at begynde på uddannelsens hovedforløb.

De faglige udvalg har ikke indflydelse på elevernes uddannelsesplaner. Men de faglige udvalg kan i enstemmighed beslutte, at uddannelser/specialer inden for deres område ikke skal være omfattet af muligheden for at påbegynde via ny mesterlæreadgangsvejen.

Nej. Forud for at eleven begynder på hovedforløbets skoleundervisning kan der kun gives undervisning fra det relevante grundforløb, herunder valgfri undervisning, fra grundforløbsdelen af uddannelsen. Men det kan til gengæld aftales, at opnåelse af visse kompetencer udskydes fra ny mesterlæreforløbet til hovedforløbet.

Nej, kun undtagelsesvis. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres i de samme kalenderuger, som den ordinære hovedforløbsundervisning gennemføres, sådan at eleven gennemfører hovedforløbsskoleperioderne på samme antal dage, som de ordinære elever.

Det betyder, at disse elever normalt vil skulle tilbringe flere timer på skole, end de ordinære elever. Men i kraft af disse elevers længere ophold i virksomheden kan de i nogle tilfælde have lettere ved at gennemføre undervisningen i fx områdefag på skolen. Og derved vil nogle af eleverne have plads i skemaet til at gennemføre eventuelt aftalt flyttet undervisning inden for den normale skoletid i hovedforløbet.

Der er ingen faste modeller og skolen må derfor sammen med virksomheden aftale den nærmere tilrettelæggelse. Det vil afhænge af den enkelte skoles planlægningspraksis, hvor stor denne udfordring vil være. Umiddelbart kan peges på følgende muligheder:

• Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan eventuelt afkortes med et par uger/måneder, så eleven kan følges med øvrige hovedforløbselever.
• Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan eventuelt forlænges med et antal uger/måneder, så eleven kan følges med de øvrige hovedforløbselever.
• Eleven kan gennemføre sin skoleundervisning uafhængig af de øvrige hovedforløbselevers planlagte forløb.
• En eventuel afkortning eller forlængelse af den indledende praktiske oplæring vil ikke have betydning for elevernes samlede uddannelsestid.

En restaftale kaldes den sidste aftale, som en elev indgår, hvis det af en eller anden grund er nødvendigt at gennemføre praktikken med mere end én aftale, fx i tilfælde af virksomhedsophør eller hvis eleven af anden grund får opsagt sin oprindelige aftale. Restaftale er også betegnelsen for den uddannelsesaftale, som en elev i skolepraktik indgår med en virksomhed.