Yderligere regler og vejledninger

Yderligere regler for elever, som følger ovennævnte uddannelser kan findes på Retsinformation, blandt andet bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2013 om erhvervsuddannelser (gammel hovedbekendtgørelse).

Bemærk også Vejledning om overgangsordninger for elever, der er begyndt deres erhvervsuddannelse før 1. august 2015 (pdf).

Vejledninger, som fortsat er aktuelle for elever, som gennemfører en uddannelse efter ovennævnte bekendtgørelser

Centralt udarbejdede valgfag - gældende fra den 1. juli 2011

Spørgsmål og svar for elever, der er startet før 2015

Adgangsbegrænsning

Hvad er adgangsbegrænsning til en uddannelse?

Adgangsbegrænsning betyder, at det kun er et begrænset antal elever, der kan optages på en uddannelse.

Konkret betyder det, at kun de elever, som har en aftale, som dækker grundforløbet og første praktikperiode og første skoleperiode i hovedforløbet, er sikre på at blive optaget. Skolerne har herudover en på forhånd fastlagt kvote, som elever uden uddannelsesaftale kan søge.

Adgangsbegrænsning er indført, for at antallet af faglærte skal modsvare arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Hvilke uddannelser er adgangsbegrænsede?

Følgende uddannelser er adgangsbegrænsede:

Beklædningshåndværker
Digital media
Film- og Tv-produktionsuddannelsen
Fitnessinstruktør
Fotograf
Frisør
Kosmetiker
Mediegrafiker
Sundhedsservicesekretær
Teater-, udstillings- og eventtekniker
Veterinærsygeplejerske
Ædelsmed.

Hvilke muligheder har jeg, hvis den uddannelse, jeg gerne vil starte på, er adgangsbegrænset?

Hvis du ønsker at starte på en adgangsbegrænset uddannelse, skal du enten skaffe en uddannelsesaftale med en virksomhed, som dækker mindst grundforløbet og første praktikperiode og første skoleperiode i hovedforløbet, eller søge om en kvoteplads. Det gør du ved at henvende dig til din skole, som kan vejlede dig om dine muligheder.

Hvis du indgår en uddannelsesaftale, som dækker ovennævnte perioder, er du garanteret optagelse, mens det er skolens opgave at vurdere ansøgerne til kvotepladserne og optage de bedst kvalificerede.

EUD+

Hvad er Eud+?

Eud+ er en mulighed for et særligt primært skolebaseret afsluttende uddannelsesforløb i erhvervsuddannelser, der normalt er tilrettelagt som vekseluddannelse. Elever, som har gennemført 1. trin i en trindelt erhvervsuddannelse, kan på denne måde vende tilbage til skolen for at opnå 2. trin uden uddannelsesaftale.

Vilkåret for eud+ (uden uddannelsesaftale) er, at eleven er under 25 år og har mindst seks måneders lønnet beskæftigelse med arbejdsopgaver, der er centrale for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gennemføre som eud+, efter afslutning af trin 1-uddannelsen. Eleven får foretaget en realkompetencevurdering på skolen og få opstillet en uddannelsesplan, som angiver skoleundervisning, kurser samt eventuelle krav om yderligere beskæftigelse eller praktisk-fagligt forløb på skole eller i en virksomhed.

Skoleundervisningen er gratis for eleven, og eleven kan få VEU-godtgørelse (http://www.veug.dk/) under skoleundervisning og maksimum to måneders praktikorienteret undervisning. Øvrig praksiserfaring opnås gennem lønnet beskæftigelse.

Fag med videreuddannelsesperspektiv

Hvem bestemmer, hvilke fag der har videreuddannelsesperspektiv, og som eleven derfor skal kunne udskifte?

Det faglige udvalg angiver i uddannelsesordningen hvilke fag eller niveauer, der alene har videreuddannelsesperspektiv, og hvor eleven kan udskifte faget med et andet fag eller tage faget på lavere niveau. Dette fremgår af hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Undervisningsministeriet fører legalitetskontrol med de faglige udvalgs beslutninger også på dette område. Det indebærer blandt andet, at ministeriet kan bede om at blive underrettet om udvalgets begrundelse, og at ministeriet kan foretage en bedømmelse af valget. Ministeriet kan dog ikke omgøre udvalgets faglige skøn.

Vil der i alle uddannelser være fag, som alene har videreuddannelsesperspektiv?

Nej, der kan være uddannelser, som ikke har sådanne fag, og hvor der derfor ikke vil være angivet sådanne fag i uddannelsesordningen.

Prøver, eksamen og karakterer

Skal grundfag indgå i prøven i grundforløbsprojektet?

Ja, hvis grundfaget og/eller grundfagets kompetencemål indgår som en del af de kompetencemål, eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, så skal grundfagets kompetencemål indgå i grundforløbsprojektet på samme måde, som de øvrige kompetencemål, der skal være opfyldt ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet.

Hvor mange prøver i grundfag skal eleverne til i grundforløbet efter de nye regler? Og i hovedforløbet?

Antallet af prøver i grundfag afhænger af den fastsatte varighed for grundforløbet. Der henvises til hovedbekendtgørelsens § 24. Det er selvfølgelig en forudsætning for udtræk af en prøve, at der i uddannelsen indgår grundfag, hvor der er prøve.

Det er grundforløbets fastsatte vejledende varighed, der bestemmer antallet af prøver i grundfag – ikke varigheden af den enkelte elevs grundforløb.

Når eleven har gennemført et eksamensgrundfag som valgfri undervisning i grundforløbet, skal eleven aflægge prøve, hvis faget udtrækkes, jf. § 20, 2. punktum i hovedbekendtgørelsen. Det skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, hvilke eventuelle grundfag eleven har valgt som led i den valgfri del af grundforløbet. Grundfag valgt som valgfag eller som undervisning indgår i udtrækket af prøver i grundfag.

I hovedforløbet er antallet af prøver afhængig af den samlede varighed af skoledelen af uddannelsen. Der henvises til § 25 i hovedbekendtgørelsen.

Hvor mange karakterer skal eleverne have i grundforløbet? Og i hovedforløbet?

Eleverne skal have standpunktskarakterer i eventuelle grundfag og prøvekarakter i prøven i grundforløbsprojektet og eventuelle prøver i grundfag.
Skolen skal i alle fag foretage en løbende bedømmelse af elevens præstation for at vejlede eleven og for at kunne udstede skolevejledning og grundforløbsbevis, jf. hovedbekendtgørelsens § 76.

Skolen kan i sin skolebedømmelsesplan her ud over beslutte, at der skal afgives karakter i de undervisningsforløb, skolen tilbyder. Der skal således ikke afgives karakter i de enkelte kompetencemål, de fælles og de særlige, med mindre ét eller flere kompetencemål skal nås gennem grundfag.

I hovedforløbet skal eleverne bedømmes løbende i henhold til skolens bedømmelsesplan og afsluttende i henhold til reglerne om den enkelte uddannelse, jf. § 76 i hovedbekendtgørelsen. Bemærk, at prøvekarakteren træder i stedet for standpunktskarakterer og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.

Hvilke karakterer skal stå på grundforløbsbeviset?

På grundforløbsbeviset kan der alene fremgå standpunktskarakter i de grundfag, der indgår i uddannelsen, samt prøvekarakteren i prøven i grundforløbsprojektet og karakterer fra evt. prøver i grundfag og evt. beståede certifikater, jf. hovedbekendtgørelsens § 62, stk. 2.

Når der foreligger en prøvekarakter træder denne i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter, jf. § 70, stk. 2 i hovedbekendtgørelsen.

Hvilke regler gælder for prøve i grundforløbsprojektet?

Generelt gælder eksamensbekendtgørelsens regler, og 7-trins-skalaen anvendes ved karaktergivningen.

Alle elever skal udarbejde et grundforløbsprojekt. Projektet og det produkt, det har resulteret i, danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination på 30 minutter. Der henvises til § 21 i hovedbekendtgørelsen.

Hvad er et grundforløbsprojekt?

De nærmere rammer for grundforløbsprojektet skal skolen selv fastlægge ifølge hovedbekendtgørelsen § 21, stk. 4. De skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan og bedømmelsesplan.

Begrebet ”projektet” skal forstås bredt. Prøven skal bedst mulig vise, i hvilket omfang eleven lever op til de kompetencemål, der er fastsat og må på den baggrund være af praktisk og praksisnær karakter.

Til inspiration til arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af det afsluttede projekt og prøven har Undervisningsministeriet fået udarbejdet en publikation med eksempler på grundforløbsprojekter.

Ligeledes til inspiration har ministeriet fået udarbejdet en publikation om portfolio i erhvervsuddannelserne, der belyser, hvordan portfolio kan anvendes i praksis som evalueringsmetode i erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Hvem kan være bedømmere (eksaminator/censor) i prøven i grundforløbsprojektet?

Det er skolen, der bestemmer, hvilke lærere der skal medvirke ved grundforløbsprojektet og eksamen. Eksaminator skal ifølge bekendtgørelse om prøver § 29 være den eller de lærere, der har undervist eksaminanden.

Der skal medvirke en ekstern censor. Det er skolen, der udpeger den eksterne censor, der kan være en lærer fra en anden skole eller en censor fra en virksomhed, der opfylder kravene til en censor, sådan som de fremgår af bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Det er vigtigt, at der er fokus på det brede uddannelsesperspektiv, jf. formålsbeskrivelsen for erhvervsuddannelserne. Fx kan grundforløbsprojektet ikke behandles som en mini-svendeprøve.

På hvilket grundlag skal skolen udstede et grundforløbsbevis?

Det fremgår at hovedbekendtgørelsens § 62, at grundforløbsbeviset udstedes på baggrund af en helhedsvurdering af, om eleven opfylder de mål, der er fastsat for at påbegynde et hovedforløb, hvor elevens resultat ved grundforløbsprøven indgår. Der er ikke et generelt krav om, at eleven har bestået prøven i grundforløbsprojektet. Hvis der ikke er et beståkrav ved grundforløbsprøven i uddannelsen, og eleven ikke har opnået en beståkarakter i grundforløbsprøven, skal det være begrundet i helt særlige forhold, hvis skolen på grundlag af en helhedsvurdering udsteder et grundforløbsbevis til eleven.

Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde bestemme, at eleverne i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuelle beståkrav, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer.

Det skal fremgå af beviset, hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse, jf. § 62, stk. 2.

Skal prøven i grundforløbsprojektet bestås, for at eleven kan fortsætte på hovedforløbet?

Der kan i uddannelsesbekendtgørelsen være fastsat krav om, at prøven i grundforløbsprojektet skal bestås, jf. § 3, stk. 3 i hovedbekendtgørelsen. Det vil i så fald nærmere fremgå af bilaget om den pågældende uddannelse.

Kan et grundfag i grundforløbet kræves bestået, evt. på et bestemt niveau (F, E, D, C), for at eleven kan få adgang til skoleundervisningen i hovedforløbet?

Ja, men kun når det undtagelsesvis er fastsat for den enkelte uddannelse i uddannelsesbekendtgørelsen.

Disse særlige kompetencekrav skal fremgå af kompetencemålsbeskrivelsen i uddannelsesbekendtgørelsen. Hvis det særlige kompetencekrav skal gælde alle uddannelser (hovedforløb) i indgangen, skal kravet indføjes som stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsens § 4. Hvis kravet kun skal gælde elever, der skal videre i et bestemt hovedforløb i indgangen, indføjes kravet som punkt 3.2. i bilaget til bekendtgørelsen.

Skolepraktik

Hvad er skolepraktik?

Skolepraktik er en måde, hvorpå elever kan gennemføre en del af eller hele en erhvervsuddannelses praktikuddannelse uden en uddannelsesaftale med en virksomhed. Skolepraktik er en del af uddannelsesgarantien og hjælper med til at nå målet, om at 95 % af Danmarks ungdom skal have en ungdomsuddannelse.

Hvilke elever kan optages til skolepraktik?

En elev kan optages til skolepraktik trin 1, hvis eleven:

  • Efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb ikke har eller har haft en uddannelsesaftale,
  • Har gennemført en del af trin 1 i en virksomhed med uddannelsesaftale (kort uddannelsesaftale) eller
  • Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i trin 1.

En elev kan optages til skolepraktik trin 2 og eventuel efterfølgende trin, hvis eleven:

  • Har gennemført trin 1 af en uddannelse,
  • Har gennemført en del af trin 2 i en virksomhed med uddannelsesaftale (kort uddannelsesaftale) eller
  • Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i trin 2.

Det er en forudsætning, at eleven ønsker optagelse i en uddannelse med skolepraktik, og at eleven opfylder optagelseskravene.

Kan jeg optages til skolepraktik, hvis jeg mister min uddannelsesaftale?

En elev, der uforskyldt mister sin uddannelsesaftale, kan optages til skolepraktik, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik. Med uforskyldt forstås, at eleven ikke selv er skyld i, at uddannelsesaftalen ophører. Dette kan fx være, at virksomheden lukker. Eleven kan dog ikke optages til skolepraktik, før en eventuel tvist vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

Hvad gør elever, der gerne vil i skolepraktik, hvis skolen, hvorpå de har taget grundforløbet, ikke udbyder hovedforløbet?

Elever, der ønsker skolepraktik, og som har taget grundforløbet på en skole (praktikcenter), der ikke udbyder skolepraktik i den ønskede uddannelse, må søge en anden skole om optagelse til skolepraktik. Grundforløbsskolen er ansvarlig for, at de berettigede elever får tilbuddet om optagelse til skolepraktik.

Hvornår bliver man optaget til skolepraktik?

Optagelsen skal ske umiddelbart efter, at eleven afsluttede det adgangsgivende grundforløb.

Elever, der optages på baggrund af en kort uddannelsesaftale eller en uforskyldt mistet aftale, skal optages i skolepraktik snarest muligt efter aftalens ophør.

Hvornår påbegynder man i skolepraktik?

En elev, der bliver optaget til skolepraktik direkte efter grundforløbet, skal påbegynde undervisningen i skolepraktik præcist en måned efter afslutningen af det adgangsgivende grundforløb, med mindre dette ikke er muligt, da denne dag fx er en helligdag. Skolen sender eleven et optagelsesbrev, hvoraf første undervisningsdag fremgår.

Elever, der optages på baggrund af en kort uddannelsesaftale eller en uforskyldt mistet aftale, skal starte i skolepraktik snarest muligt efter aftalens ophør. Mister eleven sin aftale i prøvetiden, kan og skal eleven påbegynde undervisningen i skolepraktik direkte efter afsluttet grundforløb.

Kan man tage orlov fra skolepraktik?

Nej, en elev kan som hovedregel ikke tage orlov fra skolepraktik. Dog har man mulighed for fravær på grund af sygdom eller barsel/forældreorlov. Som en del af uddannelsen i skolepraktik kan praktikcentret efter aftale med eleven beslutte, at en del af elevens praktikuddannelse gennemføres i udlandet efter PiU-ordningen (Praktik i Udlandet). I dette tilfælde kan praktikcentret give eleven orlov fra skolepraktik, således at eleven kan vende tilbage til skolepraktik efter afslutningen af ophold i udlandet.

Kontakt dit praktikcenter for at høre nærmere om mulighederne og reglerne.

Hvad må man som skolepraktikelev tjene ved siden af skolepraktikydelsen?

Skolepraktikelever må ikke oppebære skolepraktikydelse, hvis eleven modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse eller modtager nogle former for offentlig støtte. Elever, som har fået orlov fra skolepraktik, for at gennemføre praktikuddannelsen i udlandet via PiU-ordningen, modtager ikke skolepraktikydelse i denne periode.

En skolepraktikelev kan godt have lønnet fritidsbeskæftigelse uden at miste retten til skolepraktikydelse. Fritidsbeskæftigelsen må dog ikke antage et sådant omfang, at eleven ikke længere opfylder EMMA-kriterierne fx ved ikke at være praktikpladssøgende. Dette vurderes af praktikcentret. Der er ingen indtægtsgrænser.

Hvilke muligheder har jeg, hvis min uddannelse ikke udbydes med skolepraktik?

Hvis du har gennemført et grundforløb eller mistet din praktikplads i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, kan du kun gennemføre uddannelsen med en uddannelsesaftale.

Hvis du ikke kan finde en uddannelsesaftale, er du omfattet af uddannelsesgarantien, som betyder, at du kan gennemføre én af de andre uddannelser med en uddannelsesaftale eller i skolepraktik. Du kan dog kun begynde på en erhvervsuddannelse tre gange uden en uddannelsesaftale.

Elever, hvis uddannelse ikke udbydes med skolepraktik, og som uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden en uddannelsesaftale. Optagelse kan ske for al skoleundervisning med undtagelse af undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Hvad er adgangsbegrænsning til skolepraktik?

Adgangsbegrænsningen til skolepraktik gælder kun for elever, der påbegyndte deres uddannelse (grundforløb eller hovedforløb, hvis eleven ikke skulle have grundforløbet) inden den 1. august 2015.

Adgangsbegrænsning til skolepraktik betyder, at det kun er elever, der har afsluttet en kort uddannelsesaftale eller uforskyldt mister deres praktikplads plus et antal inden for den fastsatte kvote, som kan optages i skolepraktik.

På hvilke uddannelser er der adgangsbegrænsning til skolepraktik?

Adgangsbegrænsningen til skolepraktik gælder kun for elever, der påbegyndte deres uddannelse (grundforløb eller hovedforløb, hvis eleven ikke skulle have grundforløbet) inden den 1. august 2015.

Uddannelser, hvor der efter de hidtidige regler var fastsat en adgangsbegrænsning til skolepraktik, er angivet i bilag 7 i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2013 om erhvervsuddannelser.

Hvem skal bruge en kvoteplads?

Adgangsbegrænsningen til skolepraktik gælder kun for elever, der påbegyndte deres uddannelse (grundforløb eller hovedforløb, hvis eleven ikke skulle have grundforløbet) inden den 1. august 2015.

Følgende elever skal bruge en kvoteplads på optagelse til skolepraktik inden for uddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik:

  • Elever der ønsker optagelse direkte efter grundforløbet uden at have eller have haft en uddannelsesaftale.
  • Elever der ønsker optagelse til skolepraktik trin 2 på baggrund af, at eleven har gennemført trin 1 med uddannelsesaftale.
  • Elever der ønsker optagelse til skolepraktik trin 2 på baggrund af, at eleven har gennemført trin 1 med skolepraktik og ikke har brugt en kvoteplads på optagelsen til trin 1.

En elev skal ikke bruge en kvoteplads, hvis eleven:

  • Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.
  • Har afsluttet en kort uddannelsesaftale.
  • Har brugt en kvoteplads ved optaget til trin 1 og nu ønsker optag på trin 2 i samme uddannelse.

Skolepraktik: EMMA-regler

Hvad betyder EMMA?

EMMA er en forkortelse, som står for Egnet, faglig Mobil, geografisk Mobil og Aktivt søgende. Det er disse krav, man som elev skal opfylde ved optagelse til skolepraktik, og så længe man er i skolepraktik.

Hvad betyder EMMA for eleven?

EMMA er de kriterier, som praktikcentret bruger til at vurdere, om en elev kan optages til skolepraktik eller fortsætte i skolepraktik. Alle elever i skolepraktik skal overholde EMMA-kravene. Såfremt eleven ikke gør dette, skal praktikcentret udmelde eleven af skolepraktik. For elever, der har mulighed for at blive optaget til skolepraktik, vil praktikcentret afholde et introduktionsmøde, hvor information om disse krav og overholdelsen heraf vil blive omtalt. De fire EMMA krav er:

  • Egnethed: Om eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, samt om eleven efter gennemført uddannelse vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, herunder elevens evne til fx at overholde mødetider og aftaler.
  • Geografisk mobilitet: Om eleven aktivt søger og tager imod en praktikplads eller skolepraktik-plads et hvilket som helst sted i landet.
  • Faglig mobilitet: Om eleven aktivt søger og tager imod en praktikplads eller skolepraktikplads i en anden uddannelse end elevens først valgte.
  • Aktiv: Om eleven konstant er aktivt praktikpladssøgende, herunder om eleven har lagt sine uddannelsesønsker og sit CV på www.praktikpladsen.dk.

Opfylder eleven ikke alle fire EMMA-krav, kan eleven ikke optages til eller forblive i skolepraktik.

Det faglige udvalg for uddannelsen er klageinstans for praktikcentrets afgørelse af EMMA.

Hvad betyder det, at eleverne har ansvar for at være geografisk og faglig mobile?

Geografisk mobil: Elever, der er eller ønsker at blive optaget til skolepraktik, må flytte derhen, hvor der er en praktikplads eller en skolepraktikplads at få. Hvis eleven ikke er villig til at flytte, har eleven mulighed for at søge andre relevante uddannelsesmuligheder, som kan gennemføres i elevens nærområde. Man kan dog kun optages tre gange uden uddannelsesaftale. Elever tvinges ikke til at flytte mod deres vilje, men de kan ikke optages til skolepraktik, hvis de afslår at flytte hen, hvor det er muligt at finde en praktikplads, eller hvor der er en ledig skolepraktikplads. Praktikdelen af en erhvervsuddannelse varer typisk mellem to og tre år afbrudt af korte skoleophold. Eleverne har altså gode muligheder for at etablere sig i et nyt nærmiljø under deres uddannelse.

Der ydes tilskud til visse rejse- og flytteomkostninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for elever, der flytter som følge af en praktikplads hos en virksomhed og for elever, der flytter som følge af en skolepraktikplads.

Faglig mobil: En elev, der er eller ønsker at blive optaget til skolepraktik, skal være fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven skal opsøge og ikke må afslå tilbud om en praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads.

Kravet om faglig mobilitet kan fraviges, hvis en elev har en praktikplads på hånden, som skal realiseres inden for nogle få dage eller uger. Eleven vil altså kunne optages til skolepraktik i ventetiden. I så fald vil uddannelsesaftalen blive en restaftale. Det er eleven, der vælger mellem de foreliggende muligheder for praktik eller skolepraktik, og praktikcentret skal påse, at eleven opholder de tre andre EMMA-krav, mens eleven er i skolepraktik.

Skolepraktik: Skoleundervisning uden uddannelsesaftale

Hvad er skoleundervisning uden uddannelsesaftale?

Skoleundervisning uden uddannelsesaftale er en mulighed gældende for elever, der mister en uddannelsesaftale uforskyldt inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik. Udgangspunktet er, at en elev skal have en uddannelsesaftale for at kunne blive optaget til en uddannelsens hovedforløb. For elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, er der skabt mulighed for at kunne blive optaget til skoleundervisning uden uddannelsesaftale. Elever, der er optaget til skoleundervisningen, kan således gennemføre uddannelsens skoledel med undtagelse af undervisning, der indeholder afsluttende prøver, inden eleven skal gennemføre uddannelsens praktikdel.

Kan eleven risikere at have alle skoleophold uden at have praktikperioder?

Ja og nej. Ordningen gælder nemlig al skoleundervisning, dog bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Hvornår skal eleven optages til skoleundervisningen?

Optagelsen skal ske på samme vilkår som for skolepraktikelever, hvilket vil sige snarest muligt efter, at eleven har mistet uddannelsesaftalen. Undervisningen må derfor tilrettelægges sådan, at eleven kan påbegynde skoleundervisningen med mindst muligt tab af tid. Der vil derfor være situationer, hvor eleven ikke skal vente til tidspunktet for det næste planlagte skoleophold, men det kan være, at eleven skal optages på et andet hold eller på en anden skole.

Er det kun ”det næste” skoleophold, eleven kan optages på uden uddannelsesaftale?

Nej, elever, der optages til skoleundervisning i uddannelser uden skolepraktik, skal kunne gennemføre hele skoleundervisningen i hovedforløbet bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Hvordan sikres det, at eleven får praktiktid, hvis der ikke er nogen virksomheder, der kan have dem i praktik?

Kan skolen mod forventning ikke tilvejebringe et relevant praktikpladstilbud, tilbydes eleven inden for de nuværende rammer supplerende undervisning så eleven opfylder overgangskravene i en uddannelse med skolepraktik.

Ordningen er kombineret med et tilskud til virksomheder, der ansætter elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

Trindelte uddannelser

Vil elever, der har taget trin 1 i en uddannelse med uddannelsesaftale, have adgang til trin 2 i uddannelsen og til skolepraktik i trin 2?

Elever, som har taget trin 1 i en erhvervsuddannelse, har tre veje til at gennemføre trin 2 i uddannelsen. Den ene mulighed er at indgå en uddannelsesaftale, der omfatter trin 2, med en virksomhed. Den anden mulighed er at tage minimum et halvt års relevant beskæftigelse efter trin 1 og derefter gennemføre en eud+. Den tredje mulighed er at begynde på trin 2 i uddannelsen i skolepraktik, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik, jf. hovedbekendtgørelsens § 106, stk. 7, om elever, der har gennemført et trin med uddannelsesaftale.

Særligt for 2012 gælder, at elever, der har påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktik senest 31. december 2012 og gennemfører dette med skolepraktik, kan optages til skolepraktik i alle efterfølgende trin, lige meget hvornår dette bliver, jf, § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Optagelse forudsætter, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget i skolepraktik - EMMA-kriterierne, herunder at eleven får en kvoteplads, såfremt dette er nødvendigt for optaget.

Hvis der er indført adgangsbegrænsning til skolepraktik i uddannelsen, skal elever optages inden for en fastsat kvote. Dette gælder for 11 uddannelser. På én uddannelse er kvoten fastsat til nul. Elever, der søger denne uddannelse (dyrepasser), har ikke mulighed for at begynde på trin 2 i uddannelsen gennem skolepraktik.

En elev kan maksimalt bruge en kvoteplads ved optagelse til skolepraktik, hvorfor elever, der har brugt en kvoteplads ved optagelsen til trin 1, ikke skal bruge endnu en kvoteplads ved optagelse til trin 2. Elever, der er optaget til trin 1 på baggrund af en uforskyldt mistet uddannelsesaftale eller gennemførelse af en kort aftale, jf. lovens § 66 a, stk. 2, har ikke brugt en kvoteplads ved optagelse til trin 1 og skal derfor bruge en kvoteplads ved optagelse efter lovens § 66 a, stk. 4, til trin 2, hvorfor dette ikke er muligt indenfor uddannelser, der har en kvote på nul (dyrepasser).

Kan en virksomhed være godkendt til trin 2 i en uddannelse uden også at være godkendt til trin 1?

Ja, men godkendelse til trin 2 omfatter som udgangspunkt også trin 1, uden at det nødvendigvis fremgår af registreringen i EASY-P.

Det samme gælder for virksomheder, der er godkendt til trin 3, som så automatisk er godkendt til trin 1 og 2. Hvis virksomheden kun er godkendt til trin 1, skal det fremgå af registreringerne i EASY-P. Dette vil i så fald være en delgodkendelse.

Muligheden for delgodkendelse fremgår af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed kun er godkendt til trin 2.

Skal alle uddannelser trindeles?

Lovændringen fra juni 2007 indebærer, at alle uddannelser som udgangspunkt skal trindeles. Det er et krav, at hvert trin i en uddannelse skal afspejle en kompetenceprofil, som har sit modsvar på arbejdsmarkedet. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) fastsætte, at en uddannelse ikke skal trindeles.

Reglerne om trindeling findes i erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2 og 5, og hovedbekendtgørelsens § 14.

Kan trin 1 i en uddannelse indeholde kompetencer, som ikke kræves for at komme på næste trin?

Så vil trin 1 være et speciale og reelt ikke et trin.

Uddannelsesaftaler: Almindelige uddannelsesaftaler

Hvor finder jeg blanketter til uddannelsesaftalen?

Hvad er en uddannelsesaftale?

En uddannelsesaftale er en aftale mellem en elev i en erhvervsuddannelse og en virksomhed, der er godkendt til at uddanne elever. Uddannelsesaftalen omhandler forholdet mellem praktikstedet og eleven, herunder virksomhedens forpligtigelse til at uddanne eleven. Når en elev har indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, kan eleven optages i den pågældende erhvervsuddannelses hovedforløb.

Uddannelsesaftalen er en forpligtende kontrakt, som både eleven og virksomheden skal underskrive. Virksomheden forpligter sig til at sørge for den praktiske del af elevens uddannelse og til at eleven deltager i skoleundervisningen, og eleven er forpligtet til at løse de opgaver, arbejdsgiveren sætter eleven til og til at deltage i skoleundervisningen.

Eleven får overenskomstfastsat løn som lønmodtager i hele aftaleperioden, også under skoleopholdene, mens virksomheden kan få lønrefusion for den tid, eleven er på skole fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

En ordinær uddannelsesaftale dækker over hele uddannelsens hovedforløb. Det er dog muligt også at indgå aftaler, som dækker kortere dele af uddannelsen.

Information om og eksempler på en uddannelsesaftale

Hvordan er reglerne om prøvetid?

De første tre måneder af praktiktiden er prøvetid. I denne periode kan aftalen ophæves af elev eller arbejdsgiver. Efter prøvetiden er aftalen uopsigelig. Den kan kun ændres, hvis begge parter er enige - eller ophæves af en part, hvis den anden part ikke overholder aftalens forpligtelser. Hvis parterne ikke er enige, kommer sagen til behandling i et fagligt udvalg og evt. i Tvistighedsnævnet. Der kan indgås forlig om erstatning/godtgørelse, ligesom der kan blive tale om erstatning til den forurettede part.

I mellem den samme elev og den samme arbejdsgiver er der kun en prøvetid på samlet tre måneder. Dette gælder, også selvom parterne indgår flere uddannelsesaftaler og også selvom uddannelsen er trindelt. Skifter eleven praktikvirksomhed, er der prøvetid mellem de to nye parter, medmindre de to arbejdsgivere har aftalt andet, fx i forbindelse med overførsel af en landbrugselev fra en arbejdsgiver til en anden via et tillæg. Det har ingen betydning for ovenstående, at eleven ikke har arbejdet i virksomheden i en længere periode, der er stadigvæk ikke ny prøvetid.

Elever, der mister en uddannelsesaftale, fordi den ophæves, skal søge en ny aftale for at kunne færdiggøre sin uddannelse. Eleven kan lægge sit ønske og sine data ind på www.praktikpladsen.dk eller kontakte sin fagforening, det faglige udvalg eller skolen for at få en anden plads.

Mister eleven praktikpladsen uden egen skyld, fx hvis virksomheden lukker, og det ikke lykkes eleven med det samme at få en ny plads, kan eleven kontakte skolen og søge om at komme i skolepraktik. Eleven kan optages til skolepraktik uden om kvoten, såfremt uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder EMMA-kriterierne. Eleven kan dog ikke optages til skolepraktik, før en eventuel sag vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

Hvis eleven uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan eleven optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

Uddannelsesaftaler: Delaftaler

Hvad er en delaftale?

En delaftale er en uddannelsesaftale, der indgås med en elev i skolepraktik. Delaftaler er fællesbetegnelsen for alle aftaler, som er kortere end et fuldt praktikforløb. Delaftaler har i aftaleperioden samme forpligtelser for begge parter som en almindelig uddannelsesaftale, og eleven er overenskomstaflønnet efter de samme regler.

Uddannelsesaftaler: Kombinationsaftaler

Hvad er kombinationsaftaler?

En kombinationsaftale er en uddannelsesaftale mellem en elev og flere virksomheder. I modsætning til en ordinær uddannelsesaftale adskiller kombinationsaftalen sig ved, at der er flere virksomheder om at uddanne eleven. Det betyder, at også virksomheder, der ikke vil kunne godkendes til en hel uddannelse, kan få en elev i praktik og hjælpe en ung til en uddannelse. For at en kombinationsaftale kan indgås, skal alle elementer i aftalen være på plads ved påbegyndelsen af elevens uddannelse.

Information om og eksempler på kombinationsaftaler

Uddannelsesaftaler: Korte uddannelsesaftaler

Hvad er en kort uddannelsesaftale?

En kort uddannelsesaftale er en uddannelsesaftale, som kun gælder for en del af uddannelsen, nærmere bestemt for mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet.

Information om og eksempler på korte uddannelsesaftaler

Kan en elev, som har afsluttet en kort uddannelsesaftale, færdiggøre sin uddannelse i skolepraktik?

Ja, en elev, som har indgået og afsluttet en kort uddannelsesaftale med en virksomhed, kan optages til skolepraktik for resten af det trin, som eleven er i gang med. En elev, som optages til skolepraktik efter afslutningen af en kort uddannelsesaftale, optages uden om kvoten, det kræver dog stadigvæk, at uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, mens han/hun er i skolepraktik.

Kan en kort uddannelsesaftale omfatte grundforløbet?

Ja, en kort uddannelsesaftale kan godt omfatte grundforløbet. Kravet til en kort uddannelsesaftale er, at den omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode i hovedforløbet. Der er altså ingen begrænsning på, at den omfatter mere end dette.

Kan en elev optages på grundforløbet i en uddannelse med adgangsbegrænsning, hvis eleven har en kort uddannelsesaftale?

Betingelsen for at blive optaget i grundforløbet på en uddannelse med adgangsbegrænsning er, at eleven har en uddannelsesaftale, der også omfatter grundforløbet eller gennem kvoten. En kort uddannelsesaftale skal omfatte mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet. Den kan altså godt omfatte mere af uddannelsen, fx grundforløbet.

En elev kan altså godt optages i en uddannelse med adgangsbegrænsning til grundforløbet uden om kvoten med en kort uddannelsesaftale, hvis aftalen også omfatter grundforløbet.

Kan man stadigvæk indgå flex-kombiaftaler?

Nej, det er ikke længere muligt at indgå flex-kombiaftaler.

Uddannelsesaftaler: Ny mesterlære

Har skolen eller virksomheden ansvaret, hvis eleven ikke opnår ”godkendt” efter mesterlæreforløbet?

Skolen og virksomheden har løbende ansvar for, at der er fremdrift i elevens forløb, og for at eleven følger den personlige uddannelsesplan, som er lagt af de tre parter i fællesskab. Skulle der alligevel opstå et problem ved overgangen til hovedforløbet, anvendes erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 1, hvoraf fremgår, at en tvistighed mellem en elev og en virksomhed kan indbringes for det faglige udvalg med henblik på forlig. Løses konflikten ikke ad denne vej, vil sagen kunne indbringes for Tvistighedsnævnet som en sag om misligholdelse. Ansvaret for de enkelte dele af ny mesterlæreforløbet fastlægges i uddannelsesplanen.

Skulle eleven ikke opnå ”godkendt”, svarer det til situationen, hvor en ordinær elev får en helhedsvurdering, som betyder, at eleven ikke umiddelbart kan påbegynde hovedforløbets skoleundervisning. Forskellen er blot, at der for ny mesterlære-eleven enten kan blive tale om ekstra praktisk oplæring i virksomheden eller ekstra skoleundervisning, hvor det for den ordinære elev normalt vil betyde en forlængelse af skoleundervisningen i grundforløbet.

Hvad sker der, hvis eleven ikke løser den praktiske opgave med tilfredsstillende resultat?

Den praktiske opgave indgår med stor vægt i kompetencevurderingen af eleven forud for påbegyndelse af hovedforløbets skoleundervisning. Men der er ikke bestemmelser i reglerne, der forhindrer, at skolen og virksomheden kan vurdere eleven ”godkendt”, selv om resultatet af den praktiske opgave ikke er fuldt tilfredsstillende.

Hvordan er reglerne for varigheden af den praktiske opgave?

Der er ikke fastsat regler for den praktiske opgaves varighed. Til inspiration til arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den praktiske opgave har Undervisningsministeriet fået udarbejdet en publikation med informationer herom.

I nogle uddannelser indgår der førstehjælp i grundforløbet, og eleven skal have førstehjælpsbevis for at opnå grundforløbsbevis. Skal en elev, der påbegynder en af disse uddannelser i ny mesterlære, have førstehjælp?

Ja. Selvom eleven ikke skal have grundforløbsbevis, betragtes førstehjælpsbeviset som en gærdehøjde (certifikatfag) også for en elev i ny mesterlære.

I nogle uddannelser er der fag, der skal bestås (gærdehøjde) forud for skoleundervisningen i hovedforløbet. Skal de elever, der er i ny mesterlære, til samme eksamen i disse fag som grundforløbselever, eller kan eleven aflægge eksamen i virksomheden i forbindelse med den praktiske opgave?

En elev i ny mesterlære skal til eksamen på skolen, såfremt eleven har fulgt faget på skolen og eleven skulle have været til eksamen, hvis eleven havde gået i et grundforløb. Hvis eleven derimod har gennemført fagets undervisning i virksomheden, kan disse færdigheder afprøves i forbindelse med den praktiske opgave, og på den måde få sit bevis for gennemført praktisk oplæring og herefter fortsætte på hovedforløbet uden at have været til eksamen på skolen.

Skal ny mesterlæreelever til eksamen i grundfag i mesterlæreforløbet, hvis faget bliver udtrukket?

Nej, ikke hvis fagets mål opnås i virksomheden. Men hvis det er aftalt, at eleven følger faget på skolen, så skal eleven til eksamen og have karakterer på linje med de andre elever. Hvis det er aftalt, at eleven som udgangspunkt følger faget på skolen, men skal opnå et eller flere af fagets mål i virksomheden, gælder samme regler som for elever, der følger hele faget på skolen.

Hvordan udregnes gennemsnit af karakterer, hvis eleven ikke har taget alle ”gærdehøjdefag” på skolen og dermed ikke har fået karakter i alle fag?

Elever, der gennemfører ny mesterlæreforløbet, skal løse en praktisk opgave som grundlag for bedømmelse af, om eleven er klar til skoleundervisning i hovedforløbet. Derfor får eleven som udgangspunkt ikke karakterer, med mindre et fag følges på skolen. Under alle omstændigheder bedømmes eleven løbende i forløbet og endeligt efter at have løst den praktiske opgave, hvor også elevens kompetencer i ”gærdehøjdefag” vurderes.

Skal ny mesterlæreelever ikke gennemføre eksamensprojektet, som grundforløbselever skal, forud for påbegyndelse af hovedforløbet?

Nej, ny mesterlæreelever løser en praktisk opgave, som bedømmes af virksomhed og skole i fællesskab (altså uden ekstern censur).

Hvordan skal den afsluttende kompetencevurdering foregå?

Den afsluttende kompetencevurderings formål er at afprøve, om eleven har opnået de nødvendige erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer for at kunne begynde på hovedforløbet og dermed for at kunne gennemføre hele uddannelsen. Der skal på principielt samme måde, som for elever, der har gennemført et grundforløb, foretages en helhedsvurdering af eleven i den ny mesterlære. Som en del af kompetencevurderingen skal eleven løse en praktisk opgave – udarbejdet af skolen og virksomheden i fællesskab. Den praktiske opgave skal tage udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, således som den er beskrevet i elevens uddannelsesplan. Kompetencevurderingen af en elev i ny mesterlære skal således tjene samme formål, som for elever der har et grundforløb, nemlig vurdere om de er kvalificerede til at starte på hovedforløbet og gennemføre hele uddannelsen.

Bliver der udviklet praktiske opgaver centralt, eller er det op til den enkelte skole og virksomhed at udvikle opgaven?

Der udvikles ikke centrale praktiske opgaver. Det er skolen og virksomheden, der i samarbejde udarbejder den praktiske opgave for den enkelte elev. Men Undervisningsministeriet opfordrer til, at skolerne erfaringsudveksler på dette punkt, så de gode idéer til praktiske opgaver kan inspirere på tværs af skolerne.

En af måderne at gøre dette på er at udvikle og beskrive opgaven som en læringsaktivitet i Elevplan.dk og ’udbyde’ den, så indholdet bliver synligt for andre skoler. Ved at gøre det i Elevplan.dk sikrer man sig samtidig, at eleven og virksomheden har elektronisk dokumentation for opgaven og bedømmelsen heraf. Skolerne opfordres også til at indsende særligt vellykkede eksempler på praktiske opgaver til Undervisningsministeriet, som efterfølgende formidler disse på www.emu.dk.

Er der eksterne censorer til den afsluttende praktiske opgave?

Nej. Det er en person fra virksomheden (typisk den oplæringsansvarlige) og en lærer fra skolen, der sammen bedømmer den praktiske opgave. Resultatet af denne bedømmelse indgår i den samlede afsluttende helhedsvurdering af eleven.

Hvor skal den praktiske opgave efter afslutningen af den grundlæggende praktiske oplæring gennemføres?

Opgaven løses som udgangspunkt i virksomheden. Men hvis det af praktiske grund ikke kan lade sig gøre i virksomheden, kan virksomheden og skolen aftale, at opgaven løses på skolen i stedet for.

Hvilken form for bevis får elever, når de er færdige med deres ny mesterlæreforløb og skal til at påbegynde hovedforløbet?

Der udstedes et bevis for gennemført praktisk oplæring, jf. § 62, stk. 5 i hovedbekendtgørelsen. Dette bevis træder i stedet for det grundforløbsbevis, som elever i grundforløb får. Men da eleven i ny mesterlære jo er i gang med en uddannelsesaftale, får dette bevis kun praktisk betydning for elever, der afbryder deres uddannelse før tid (fx ved virksomhedslukning og lignende).

Hvilke beviser/papirer får ny mesterlære-elever, som afbryder deres uddannelse?

Der gælder de samme regler for ny mesterlære-elever som for ordinære elever. Dvs. at eleven, uanset om han/hun afbryder før eller efter påbegyndt hovedforløb, har krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsens § 81, stk. 6. Hvis eleven har gennemført den grundlæggende praktiske oplæring får eleven desuden bevis herfor, jf. hovedbekendtgørelsens § 62, stk. 5.

Hvordan er Elevplan tænkt anvendt i forbindelse med uddannelsesplanerne?

I Elevplan.dk findes særlige faciliteter til håndtering af ny mesterlæreelever, sådan at uddannelsesplanen for disse elever kommer til at afspejle det faktiske uddannelsesforløb i det første år af elevens uddannelse. Hovedforløbet for disse elever håndteres på samme måde som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen.

Uddannelsesaftaler: Forpraktik/trainee

Er forpraktik/trainee-forløb reguleret af lovgivning eller andre regler på Undervisningsministeriets område?

Nej. Forpraktik/trainee er ikke reguleret af Undervisningsministeriets lovgivning og der henvises derfor generelt til information herom på lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationernes hjemmesider eller i trykt materiale, udarbejdet af organisationerne.

Hvad er forskellen på forpraktik og trainee?

Der er ikke en klar forskel. De to begreber dækker begge over en virksomheds ansættelse af en ung under 18 år i typisk 3-6 måneder med det klare mål efterfølgende at indgå en uddannelsesaftale. Da der er små forskelle imellem de forskellige aftaler, henvises til de pågældende organisationers hjemmesider, hvor aftalerne kan findes.

På hvilke uddannelsesområder kan der indgås aftaler om ansættelse i forpraktik/trainee-forløb?

P.t. kan der indgås aftaler om trainee-forløb på industriens område, herunder mekanikervirksomheder (hvor Dansk Industri/DS Håndværk og Industri forhandler overenskomst med Dansk Metal). Der kan også indgås forpraktikaftaler inden for elektriker- og vvs-området (hvor Tekniq forhandler overenskomst med Dansk El-forbund og Blik- og rørarbejderforbundet). Endelig kan der indgås forpraktikaftaler med mindre virksomheder på træ-området (hvor Håndværksrådet forhandler overenskomst med Træ Industri Byg).

Er der krav til de virksomheder, der kan ansætte unge i trainee/forpraktikforløb?

Ja. Virksomhederne skal være godkendt til at uddanne EUD-elever i den uddannelse, som ansættelsesforløbet sigter imod. Kravene til virksomheden under selve trainee/forpraktik-forløbet kan ses på de respektive organisationers hjemmesider. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen den hurtigt med dette.

Findes der en oversigt over, hvilke virksomheder, der ansætter unge i forpraktik/trainee?

Ja. Oplysningerne findes på Praktikpladsen.dk.

Får man godskrevet kompetencer opnået i forpraktik/trainee-forløb, hvis man efterfølgende går i gang med den påtænkte erhvervsuddannelse?

Der er ikke automatisk forkortelse af uddannelsestiden for elever, der har gennemført et trainee/forpraktik-forløb, men kan forekomme efter en konkret vurdering fra det faglige udvalg. En elev skal altid realkompetencevurderes af skolen forud for påbegyndelse af en erhvervsuddannelse.

Uddannelsesaftaler: Uddannelsesaftale/uddannelsestid (kun ny mesterlære)

Kan elever, der HAR et grundforløbsbevis, gennemføre resten af deres uddannelse i ny mesterlære?

Nej. Det ny mesterlæreforløb ligger forud for hovedforløbet og erstatter det forudgående grundforløb, som eleven allerede vil have gennemført og bestået.

Kan elever, der har et forældet grundforløb, starte på en erhvervsuddannelse ad ny mesterlæreadgangsvejen?

I princippet kendes begrebet ”forældet grundforløb” ikke. Da der er tale om en uddannelsesaftale, følger det af erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5, at en sådan aftale ikke må omfatte dele af en uddannelse, som eleven tidligere har gennemgået med de undtagelser, der kan tænkes at følge af erhvervsuddannelseslovens §§ 58-59. I praksis vil det betyde, at det faglige udvalg skal fastsætte restuddannelsestiden, jf. lovens §§ 57-59.

Skal der laves flere aftaler med samme elev, hvis eleven gennemfører sit ny mesterlæreforløb i ven virksomhed med flere SE-numre?

Ny mesterlæreaftaler skal behandles på samme måde som andre uddannelsesaftaler ad praktikadgangsvejen. Normalt vil det være virksomheden som sådan, der har ansvaret for oplæringen i den indledende del af ny mesterlæreforløbet, det vil sige, at én aftale vil være tilstrækkelig.

Er der mulighed for at anvende ny mesterlæreadgangsvejen i forbindelse med kombinationsaftaler?

En ny mesterlæreaftale kan også indgås som en kombinationsaftale efter de samme regler, som gælder for de øvrige to adgangsveje. Elevens uddannelsesplan skal udarbejdes i samarbejde med alle virksomheder, og det skal fremgå, hvilke dele af ny mesterlæreforløbet, der skal foregå i hvilken virksomhed og hvornår. Desuden skal det fremgå, hvor den praktiske opgave skal gennemføres.

Kan en ny mesterlæreelev udstationeres, og i givet fald hvorledes kan det foregå?

En ny mesterlæreelev kan udstationeres inden for virksomheden, også selv om det er en til en afdeling i udlandet. En virksomhed kan derimod ikke udstationere en ny mesterlæreelev til en anden virksomhed. Aftalen skal udfærdiges efter aftale med eleven, og der skal udfærdiges et tillæg til uddannelsesaftalen på en godkendt formular, medmindre at det allerede er aftalt i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen.

Hvis eleven afbryder sin aftale under den praktiske oplæring og beslutter sig for at gennemføre en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår, skal eleven så gennemføre et fuldt grundforløb?

Det kommer an på, hvilke kompetencer, eleven har opnået i ny mesterlæreforløbet. Eleven skal – som alle andre elever – realkompetencevurderes ved indgangen til et grundforløb og på den baggrund have lagt en personlig uddannelsesplan, hvor der tages højde for tidligere erhvervede kompetencer.

Er der udformet en særlig uddannelsesblanket til ny mesterlæreelever?

Nej, den generelle aftaleformular er justeret, så den også kan anvendes til elever i ny mesterlære. På formularen er der indføjet en afkrydsningsmulighed for elever i ny mesterlære. Og når der sættes kryds i dette felt, er det samtidig et signal til skolen om straks at tage kontakt til virksomheden med henblik på udformning af uddannelsesplanen, hvis det ikke allerede er sket. Formularen findes her.

Vil en ny mesterlæreaftale medføre forlængelse af uddannelsestiden?

Nej. Uddannelsestiden er den samme som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

I hovedbekendtgørelsen (§ 58, stk. 1) står der, at ny mesterlæreforløbet i virksomheden normalt varer 1 år. Hvad er minimum og maksimum varighed?

I bekendtgørelsen er der taget udgangspunkt i en tilsvarende elev på en teknisk EUD, der er påbegyndt ad praktikadgangsvejen og hvor grundforløbet varer 20 uger. For denne elev vil der typisk gå omkring 1 år eller lidt mere, før han/hun påbegynder skoleundervisningen i hovedforløbet. Det samme skal være normen for elever, der gennemfører sin EUD ad ny mesterlærevejen.

Men hvis en elev gennemfører en EUD med fx 40 ugers obligatorisk grundforløb for de ordinære elever ad ny mesterlærevejen, vil oplæringen i virksomheden inden påbegyndelse af hovedforløbet typisk også være tilsvarende længere end for elever, hvor grundforløbet varer 20 uger.

Det samme gælder for elever, der gennemfører en EUD med 38 eller 76 ugers grundforløb for de ordinære elever (merkantile uddannelser) ad ny mesterlærevejen.

Hvis det tilsvarende grundforløb er på 10 uger, vil den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden formentlig også kunne gennemføres på lidt mindre end 1 år.

Tommelfingerreglen er, at disse elever, med hensyn til det tidsmæssige forløb, kan sidestilles med elever, der påbegynder ad praktikadgangsvejen – hvor grundforløbet så er helt eller delvis erstattet af praktisk oplæring i virksomheden. Men der er tale om en individuel vurdering for hver enkelt elev set i forhold til den pågældende praktikvirksomhed, som eleven har indgået uddannelsesaftale med. Og den samlede uddannelsestid skal være den samme for disse elever, som for elever, der påbegynder sin EUD ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

Hvor lang er uddannelsestiden for en elev, som får forlænget det obligatoriske grundforløb (fx 40 uger i stedet for 20 uger)?

Der er ikke nogen regel, der siger, at den samlede uddannelsestid automatisk skal forlænges for denne elev. Her gælder den almindelige regel i erhvervsuddannelsesloven om, at elev og praktikvirksomhed kan aftale uddannelsestiden forlænget med varigheden af den forlængede skoletid. Hvis parterne ikke er enige herom, træffer det faglige udvalg afgørelse.

Er prøvetiden for ny mesterlære-elever den samme som for elever, der påbegynder deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen?

Ja, reglerne vedrørende prøvetid (3 måneder) for ny mesterlære-elever er de samme som for ordinære elever.

Nogle fag afsluttes på et ordinært grundforløb med eksamen. Kan en elev i ny mesterlære, som ikke har været til eksamen i disse fag, godt fortsætte på hovedforløb, selvom elevens niveau er lavere end beståniveau, hvis det skønnes, at eleven vil være i stand til at påbegynde hovedforløbet?

Ja, hvis der ikke er tale om fag, der skal bestås (gærdehøjdefag). Men elev og virksomhed kan godt vælge, at eleven skal følge et eller flere af fagene på skole, og eleven skal i de tilfælde til eksamen på linje med de ordinære grundforløbselever (hvis fagene bliver udtrukket), jf. svar ovenfor.

Hvem skal tage stilling til, hvilke mål fra grundforløbet der skal med i uddannelsesplanen?

Det er skolen, der ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen sammen med virksomheden og eleven skal sikre, at eleven efter den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden – evt. med supplerende skoleundervisning – vil have opnået de nødvendige kompetencer til at begynde på uddannelsens hovedforløb.

Hvordan skal skolen vurdere, hvilke fag/undervisning der skal indgå i den enkelte elevs uddannelsesplan?

Med udgangspunkt i hvilke kompetencer eleven kan opnå i virksomheden og hvilke uddannelsesmål, der er nødvendige for at eleven kan påbegynde hovedforløbet, skal skolen sammen med praktikvirksomheden vurdere, om det er nødvendigt at supplere med skoleundervisning fra det tilsvarende grundforløb.

Som udgangspunkt er det kun den afsluttende praktiske opgave, som alle elever i ny mesterlæreforløb skal gennemføre. Dertil kommer fag, som i nogle uddannelser er obligatoriske for, at eleven kan påbegynde hovedforløbsundervisning - typisk fag, der følger af myndighedskrav (certifikatfag). Der kan også være såkaldte gærdehøjdefag, der som udgangspunkt skal gennemføres på skolen (og bestås), men målene fra disse gærdehøjdefag kan også aftales opnået i virksomheden, men så skal afprøvning af elevens kompetencer heri indgå i den praktiske opgave. Hvad der herudover evt. skal gennemføres af skoleundervisning i løbet af den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, er op til skolen og den pågældende virksomhed at fastlægge – med udgangspunkt i en kompetencevurdering af eleven i begyndelsen af forløbet.

Hvilken indflydelse har de faglige udvalg på indholdet af uddannelsesplanerne?

De faglige udvalg har ikke indflydelse på elevernes uddannelsesplaner. Men de faglige udvalg kan i enstemmighed beslutte, at uddannelser/specialer inden for deres område ikke skal være omfattet af muligheden for at påbegynde via ny mesterlæreadgangsvejen.

Kan man flytte hovedforløbsundervisning frem, så det indgår i det første års grundlæggende praktiske oplæring, som primært foregår i virksomheden?

Nej. Forud for at eleven begynder på hovedforløbets skoleundervisning kan der kun gives undervisning fra det relevante grundforløb, herunder valgfri undervisning, fra grundforløbsdelen af uddannelsen. Men det kan til gengæld aftales, at opnåelse af visse kompetencer udskydes fra ny mesterlæreforløbet til hovedforløbet.

Kan undervisning, der er aftalt flyttet fra grundforløbet til hovedforløbet, lægges i forlængelse af de ordinære skoleperioder i hovedforløbet?

Nej, kun undtagelsesvis. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres i de samme kalenderuger, som den ordinære hovedforløbsundervisning gennemføres, sådan at eleven gennemfører hovedforløbsskoleperioderne på samme antal dage, som de ordinære elever.

Det betyder, at disse elever normalt vil skulle tilbringe flere timer på skole, end de ordinære elever. Men i kraft af disse elevers længere ophold i virksomheden kan de i nogle tilfælde have lettere ved at gennemføre undervisningen i fx områdefag på skolen. Og derved vil nogle af eleverne have plads i skemaet til at gennemføre evt. aftalt flyttet undervisning inden for den normale skoletid i hovedforløbet.

Hvad gør skolen, hvis en ny mesterlæreelev er klar til sin skoleundervisning i hovedforløbet, og der er fx 3, 5 eller 9 måneder til, at skolen planlægger sin næste H1-skoleperiode for de ordinære elever?

Der er ingen faste modeller og skolen må derfor sammen med virksomheden aftale den nærmere tilrettelæggelse. Det vil afhænge af den enkelte skoles planlægningspraksis, hvor stor denne udfordring vil være. Umiddelbart kan peges på følgende muligheder:

  • Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan evt. afkortes med et par uger/måneder, så eleven kan følges med øvrige hovedforløbselever.
  • Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan evt. forlænges med et antal uger/måneder, så eleven kan følges med de øvrige hovedforløbselever.
  • Eleven kan gennemføre sin skoleundervisning uafhængig af de øvrige hovedforløbselevers planlagte forløb.
  • En eventuel afkortning eller forlængelse af den indledende praktiske oplæring vil ikke have betydning for elevernes samlede uddannelsestid.

Uddannelsesaftaler: Restaftaler

Hvad er en restaftale?

En restaftale kaldes den sidste aftale, som en elev indgår, hvis det af en eller anden grund er nødvendigt at gennemføre praktikken med mere end én aftale, fx i tilfælde af virksomhedsophør eller hvis eleven af anden grund får opsagt sin oprindelige aftale. Restaftale er også betegnelsen for den uddannelsesaftale, som en elev i skolepraktik indgår med en virksomhed.

Uddannelsesgarantien

Betyder uddannelsesgarantien, at en elev vil kunne gennemføre præcis den uddannelse, eleven gerne vil?

Nej. Uddannelsesgarantien betyder, at en elev har garanti for at kunne gennemføre en af de uddannelser, der er i den indgang, eleven er begyndt på. Udgangspunktet er, at eleven - med bistand fra skolen - finder en praktikplads inden for den uddannelse, eleven gerne vil gennemføre. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal eleven – igen med bistand fra skolen – søge og acceptere praktikpladser inden for de øvrige uddannelser i indgangen. Skolen tilbyder om nødvendigt supplerende grundforløbsundervisning efter reglerne i § 63 i hovedbekendtgørelsen for at styrke elevens muligheder for at afslutte en uddannelse og eleven har efter omstændighederne pligt til at tage imod tilbuddet.

Først når dette heller ikke resulterer i en uddannelsesaftale, skal eleven tilbydes at blive optaget i skolepraktik i en uddannelse i indgangen. Det er her en forudsætning, at eleven opfylder de såkaldte EMMA-kriterier. Hvis der i indgangen er en uddannelse, som udbydes uden praktik i en virksomhed, vil uddannelsesgarantien også kunne opfyldes ved, at eleven tilbydes en plads inden for denne uddannelse.

Bemærk at reglerne kan være ændret

Når du har klikket på et link til retsinformation.dk vil eventuelle ændringer fremgå af boksen ”Senere ændringer til forskriften” i højre side.

Læs mere

Uddannelsesordninger

Alle uddannelser er reguleret af en uddannelsesordning, som er udarbejdet og udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen.
Find uddannelsesordninger (eud-adm.dk)

Uddannelsesbeskrivelser

Alle uddannelser er præsenteret med informationer for uddannelsessøgende på ug.dk.
Se alfabetisk liste over alle uddannelser med links til ug.dk

Find fagkonsulenter og uddannelsesansvarlige for hver enkelt uddannelse

Til hver uddannelse er tilknyttet en fagkonsulent og en uddannelsesansvarlig.
Find kontaktoplysninger

Sidst opdateret: 13. juli 2018