Arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft ændrer sig med stor hastighed både lokalt og nationalt og på tværs af eksisterende brancher og eksisterende overenskomster.

Styringen af hver enkelt uddannelse fra formål og beskrivelse af kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelser til undervisning og læring på skoler er i dag en kompleks proces.

Erhvervsuddannelsesreformens indførelse af særlige forløb for talent, voksne, eux mv. medførte en øget og utilsigtet detailstyring af uddannelsernes tilrettelæggelse og indhold. For at give erhvervsskolerne øget frihed og tid til undervisningen, som er kerneopgaven, erstattes centralt fastsatte krav til skolernes tilrettelæggelse med lokal udvikling. 

Aftalen betyder

  • Erhvervsskoler, virksomheder og organisationer løbende kan ansøge om oprettelse af nye erhvervsuddannelser. Ansøgningen skal sandsynliggøre et udækket uddannelsesbehov.
  • Undervisningsministeren vurderer efter høring af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), om der kan etableres et fagligt udvalg, eller om der skal nedsættes et udviklingsudvalg, herunder udvalgets sammensætning.
  • Det samlede beskrivelsessystem skal forenkles og afbureaukratiseres. Formålet er at få enklere og tydeligere mål for skolernes tilrettelæggelse af undervisningen. Derfor iværksætter Undervisningsministeriet et udvalgsarbejde med erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter med henblik på at udarbejde forslag til et nyt styrings- og beskrivelsessystem for erhvervsuddannelserne. Udgangspunktet for arbejdet er, at den nuværende kompetencefordeling mellem skolerne, ministeriet og de faglige udvalg er uændret. Udvalgsarbejdet skal afsluttes inden udgangen af juni 2019.
  • Kravet om de obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse afskaffes, så skolerne får friere rammer til tilrettelæggelsen af den lokale kvalitetsudvikling. Initiativet fjerner ikke kvalitetsreglernes krav til skolerne om at lave evalueringsprocesser og opfølgningsplaner, men fjerner kravet om at opfølgningen skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse. 
  • Kravet om, at skolerne skal tilbyde talentspor, afskaffes, hvor indholdet er fastlagt af de faglige udvalg. I stedet skal skolerne selv lokalt kunne tilrettelægge og beslutte indholdet i talentudviklingsforløb.
  • Erhvervsskolerne kan fremadrettet løbende søge om udgiftsneutrale forsøg med erhvervsuddannelserne, herunder eux, som indebærer fravigelse af erhvervsuddannelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Undervisningsministeren afgør, om forsøgene kan godkendes efter høring af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser.
Sidst opdateret: 10. december 2018