Det er centralt for regeringen (Venstre) og de øvrige partier bag aftalen om ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistiske Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti) at følge udviklingen på erhvervsuddannelserne tæt efter indførelsen af reformen af uddannelserne. 

Til dette formål har Undervisningsministeriet indgået kontrakt med Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) om at gennemføre et forskningsprojekt om reformen i perioden 2014-2020. KORA gennemfører projektet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Danmarks Statistik.

Hovedformålet med projektet er at belyse, hvordan nedenstående syv indsatser i reformen implementeres, og hvordan indsatserne bidrager til at realisere de fire klare mål i reformen.

De syv indsatsområder er:

  1. Attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø
  2. Enklere/mere overskuelig struktur
  3. Bedre videreuddannelsesmuligheder
  4. Klarere adgangskrav
  5. Mere/bedre undervisning
  6. Ny erhvervsuddannelse for voksne (euv)
  7. Fokusering af vejledningsindsatsen

De fire klare mål er:

  1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse
  2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse
  3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
  4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Projektet giver viden om, hvordan reformindsatserne omsættes til handlinger i praksis, og hvordan indsatserne indvirker på de fire klare mål med reformen. 

Forskningsprojektets resultater om implementeringen danner grundlag for den løbende understøttelse af implementeringsarbejdet på skolerne, herunder for læringskonsulenters og FastholdelsesTaskforces skolevendte aktiviteter.

Baselineprojekt og reformprojekt

For at kunne etablere et sammenligningsgrundlag for målingen af implementeringen og virkningerne af reformen indeholder projektet både et baselineprojekt og et reformprojekt. 

Baselineprojektet giver en beskrivelse af praksis på erhvervsuddannelserne i relation til de syv ovenstående indsatsområder, som kan danne udgangspunkt for at måle virkningerne af reformen. Dataindsamlingen til baselineprojektet gik i gang, da den sidste årgang eleverne før reformens ikrafttræden i august 2014 påbegyndte en erhvervsuddannelse.

Reformprojektet gik i gang i august 2015, da den første årgang elever på den nye reform påbegyndte en erhvervsuddannelse.

Datamateriale

For at kunne sammenligne resultater af baselineprojektet og reformprojektet gennemføres samme typer dataindsamling på både baseline- og reformprojekterne med så vidt mulig samme spørgsmål.

Datamaterialet omfatter:

  • spørgeskemaundersøgelser blandt elever på grund- og hovedforløb
  • spørgeskemaundersøgelser blandt undervisere
  • spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere
  • kvalitative casestudier på seks udvalgte uddannelsesinstitutioner. Casestudierne giver dybdegående viden om elevers, underviseres og lederes oplevelser og erfaringer med uddannelsernes grund- og hovedforløb samt viden om, hvordan reformen implementeres.
  • registerbaserede analyser af udvalgte kohorter af elever hvad angår gennemførelse, faglige resultater, trivsel og arbejdsmarkedsstatus, blandt andet korrigeret for elevernes sociale baggrund og karakterer fra folkeskolen
  • UU’s spørgeskemaundersøgelser om folkeskoleelevers valg af uddannelse 
  • interview med centrale aktører i forhold til reformen af erhvervsuddannelserne (embedsmænd, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og elevorganisationer).

Styregruppe og følgegruppe

Der er nedsat en styregruppe til projektet, der består af repræsentanter fra KORA’s og EVA’s forskergrupper samt repræsentanter fra ministeriet. 

Formålet er en løbende dialog om projektets fremdrift og resultater, herunder at drøfte eventuelle forskydninger i projektets fokus, for eksempel på baggrund af, hvordan implementeringen af reformen forløber. Styregruppen mødes cirka en gang i kvartalet.

Der er endvidere nedsat en følgegruppe, der består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, leder-lærer- og elevorganisationer, KORA og ministeriet. 

Formålet med følgegruppemøderne er, at KORA orienterer om status og resultater på forskningsprojektet. Følgegruppen yder på den baggrund sparring til projektets indholdsmæssige temaer og peger på opmærksomhedspunkter i forhold til sektoren med videre. Følgegruppen mødes cirka to gange om året.

Offentliggørelse af resultater

De første resultater fra projektet er fra baselineprojektet. Således blev rapporten Grundforløb på erhvervsuddannelserne inden reformen (pdf) offentliggjort januar 2016. 

Resultaterne drejer sig om grundforløbet og baserer sig på spørgeskemaundersøgelser til elever, undervisere og skoleledere samt på casestudier på de seks erhvervsskoler.

Juni 2016 offentliggøres resultaterne af baselineprojektet på hovedforløbet, og ultimo 2016 forventes de første resultater fra reformprojektet at foreligge.

Sidst opdateret: 13. juli 2018