Tilrettelæggelse af skoleperioderne som 4/1-model på hovedforløbet på erhvervsuddannelsen til frisør
Der gennemføres i perioden 1. august 2024 til 30. juni 2026 forsøg med tilrettelæggelse af skoleperioderne på hovedforløbet til frisøruddannelsen efter en 4/1-model, hvor eleverne/lærlingene er 4 dage på skolen og 1 dag (fredag) på deres læreplads.
Bedre forudsætninger for at opnå uddannelsesaftaler
Der er 7-8 skoleperioder på frisøruddannelsens hovedforløb. Hver skoleperiode skrækker sig over fem sammenhængende uger. Forsøget bryder hver enkelt skoleperiode op, så eleverne har én ugentlig dag (fredag) i oplæringsvirksomheden.
Formålet med forsøget er at øge fastholdelsen af frisørelever/lærlinge ved at skabe bedre sammenhæng mellem skole og oplæring samt gøre det mere attraktivt for især små virksomheder at oprette lærepladser. Frisørbranchen er præget af mange enkeltpersonvirksomheder for hvem, det kan være sårbart at oprette lærepladser, når eleverne/lærlingene er fraværende fra virksomheden i skoleperioderne. Forsøget søger at imødegå denne problemstilling ved, at eleverne/lærlingene har en kontinuerlig tilknytning til virksomheden.
For de elever/lærlinge, som ikke ønsker at deltage i forsøget, skal skolen sikre, at de kan følge uddannelsen på ordinære vilkår, enten på skolen eller via optagelse på en anden skole, der udbyder uddannelsen.
Regler omfattet af forsøget
Rammer for forsøget
Forsøget involverer frisøruddannelsen på EUC Syd og Tradium (pdf)
Skoler der er godkendt til forsøget
- EUC Syd
- Tradium