De fire klare mål for erhvervsuddannelsernes udvikling:
  • Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
  • Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.
  • Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt.
  • Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes.


Der skal være flere dygtige erhvervsuddannede med kvalifikationer, som lever op til virksomhedernes behov. For at sikre denne udvikling er der opstillet fire klare mål for erhvervsuddannelserne.

De fire klare mål sætter tydelige rammer og retning for de kommende års arbejde på uddannelsesinstitutionerne. De vil også sikre et veldefineret opfølgningsgrundlag, hvor der måles på både sektorniveau og institutionsniveau.

Opfølgning på målene

De fire klare mål fungerer også som målbare resultatmål. Resultatmålene skal bruges til den samlede opfølgning på erhvervsuddannelsesreformen. De enkelte uddannelsesinstitutioner kan også bruge resultatmålene til at følge deres egen udvikling og til at sammenligne sig med hinanden.

Resultatmålene er operationaliseret i udvalgte indikatorer, som muliggør, at de enkelte institutioner kan måle deres resultater i forhold til de fastsatte resultatmål. Indikatorerne vil være gennemgående for ministeriets kvalitetsarbejde med institutionerne og vil derfor indgå i konceptet for Handlingsplaner for øget gennemførelse og i ministeriets kvalitetstilsyn. Beskrivelsen af de udvalgte indikatorer for de enkelte resultatmål kan ses i højre side.

Offentliggørelsen af data for de enkelte indikatorer vil ske i ministeriets datavarehus på erhvervsuddannelsesområdet. Data for de enkelte indikatorer vil løbende blive tilgængelige, når ministeriet har data til rådighed. I højre side ligger en oversigt over, hvornår de enkelte indikatorer forventes offentliggjorte i datavarehuset.

Resultatmålene for de fire klare mål:

  • Mål 1: Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025. I 2013 vælger 19 pct. af eleverne en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse.
  • Mål 2: Andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.
  • Mål 3: Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år.
    Del 1: Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på et højere niveau end det obligatoriske niveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år. Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt i skoleåret 2013/2014.
    Del 2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.
  • Mål 4: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

Spørgsmål og svar

Klare mål

Hvorfor fokuserer reformens måltal på grundskoleelevernes valg af uddannelse?

I dag vælger 19 procent at søge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse. Frem til 2006 var tallet oppe på cirka 30 procent. Det er en væsentlig udfordring for erhvervsuddannelserne, at færre grundskoleelever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Samtidig er gennemsnitsalderen blandt erhvervsuddannelseseleverne generelt høj. Den udvikling ønsker partierne bag aftalen at vende.

Hvorfor fokuserer reformens måltal på frafald?

I dag gennemfører kun cirka halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er alt for få. Det er derfor vigtigt, at man både politisk og på skolerne har massivt fokus på at nedbringe frafaldet. Initiativerne i reformen skal styrke uddannelsernes kvalitet, og dermed skal flere fuldføre en erhvervsuddannelse.

Hvorfor fokuserer reformens måltal på elevtrivsel?

Reformen skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud. Trivsel er afgørende for at mindske frafaldet og sikre de unges lyst og motivation til læring. Derfor ligger det i aftalen, at der udvikles én fælles metode til at måle trivsel, som alle skoler skal bruge fra skoleåret 2015/2016.


Hvorfor fokuserer reformens måltal på virksomheders tillid?

For at få den optimale effekt ud af vekselvirkningen i erhvervsuddannelsessystemet, er det vigtigt at virksomhederne har tillid til erhvervsskolerne.

Hvorfor fokuserer reformens måltal på, at alle elever skal udfordres?

For at sikre et højt fagligt niveau fokuserer reformen på, at erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det betyder, at også de dygtigste elever skal have de fornødne udfordringer, så flere opnår højere niveauer end de obligatoriske niveauer.

Sidst opdateret: 13. juli 2018