Aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen har besluttet, at der i 2017 skal etableres op til 10 videnscentre inden for erhvervsuddannelserne. Centrene skal blandt andet bidrage til at elever i erhvervsuddannelserne kan håndtere den hastige teknologiske udvikling og matche de kompetencer, som virksomhederne efterspørger på et digitalt arbejdsmarked.

Undervisningsministeren har besluttet at imødekomme ni af de femten ansøgninger.  Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sendte den 3. oktober 2017 afgørelser til alle ansøgerne. De ni videncentre placeres på følgende skoler:

Automation og robottekonologi (to centre)

  • Syddansk Erhvervsskole (værtsskole), Herningsholm og EUC Syd.
  • TECHCOLLEGE (værtsskole), Mercantec, TEC, EUC Nordvest og NEXT

Velfærdsteknologi (to centre)

  • SOSU Nord (værtsskole), SOSU Frederica – Vejle – Horsens og SOSU Fyn
  • SOPU (værtsskole) og SOSU C

Procesteknologi (et center)

  • EUC Lillebælt (værtsskole) og Kold College

Håndværk – design og arkitektur (et center)

  • NEXT (værtsskole), Mercantec og TECHCOLLEGE

Håndværk – bæredygtighed, klimarenovering og byggeri (et center)

  • Learnmark (værtsskole), Roskilde Tekniske Skole og Den jyske Haandværkerskole

Digital handel (et center)

  • Aarhus Business College (værtsskole) og 11 partnerskoler

Databaseret service og forretningsudvikling (et center, som etableres i 2018)

  • IBC International Business College (værtsskole) og 14 partnerskoler

Betinget godkendelse

Godkendelsen af videnscentrene er betinget af, at de senest den 6. november 2017 sender dokumentation for, at de opfylder særlige vilkår for godkendelsen, eksempelvis i forhold til at forbedre videnscentrets aktivitetsplan, investeringsplan m.v. Styrelsen forventer senest den 20. november 2017 at kunne give en tilbagemelding på, om videnscentret kan få en endelig godkendelse, eller om der er behov for yderligere justeringer.

Økonomi

Der er afsat i alt 133 mio. kr. til etablering og drift af videncentrene fra 2017 – 2020. Som udgangspunkt forventes det, at midlerne til drift af videnscentrene fordeles ligeligt. Derudover er der afsat 80 mio. kr. til et særligt udstyrsløft på videnscentrene (dog undtaget  videnscentrene for digital handel og databaseret service og forretningsudvikling), hvor fordelingen afhænger af en konkret vurdering af det dokumenterede behov for udstyrsløft i skolernes ansøgninger.

 

Indstilling fra Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)

REU afgav den 12. september 2017 indstilling om udpegning af videnscentre. Læs indstillingen samt bilag:

Indstilling i brev af 12. september 2017 (pdf)

Bilag til REU’s indstilling (pdf)

REU’s brev af 29. august 2017 vedrørende videnscenter for automation og robotteknologi (pdf)

Svar på REU’s brev af 29. august 2017 (pdf)

Ansøgninger

Styrelsen for Undervisning og kvalitet sendte den 31. marts 2017 brev til alle aktører om indkaldelse af ansøgninger.

Læs brev med indkaldelse af ansøgninger (pdf) samt bilag:

Styrelsen har modtaget i alt 15 ansøgninger.

Ansøgninger kan hentes nedenfor:

Automation og robotteknologi (zip)

Digital handel og databaseret service og forretningsudvikling (zip)

Håndværk - bæredygtighed, klimarenovering og byggeri (zip)

Procesteknologi og design og arkitektur samt fødevareproduktion (zip)

Velfærdsteknologi (zip)

Spørgsmål og svar

Ministeriet vil her løbende offentliggøre relevante spørgsmål og svar om videnscentrene.

Er det muligt for en skole at indgå som samarbejdsskole i flere videnscentre indenfor samme område?

Der kan maksimalt oprettes to videnscentre inden for hvert område. Videnscentrene kan have forskellige profiler og henvende sig til forskellige uddannelser. Der er derfor intet til hinder for, at en skole indgår samarbejdsaftaler med to videnscentre inden for et område om brug af begge videnscentres tilbud og dermed bliver samarbejdsskole for begge videnscentre, dvs. sender elever og lærere m.v. til flere videnscentre inden for et område.

Har videnscentrene særlige dækningsområder?

Der oprettes op til 10 videnscentre inden for de forskellige tværgående teknologi- og håndværksmæssige områder.

Videnscentrene har ikke særlige dækningsområder, og elever og lærere fra hele Danmark skal tilskyndes at benytte videnscentrenes særlige udstyr og viden på områderne.

Der tilstræbes en geografisk spredning af videnscentrene på baggrund af ansøgningerne. Hvis der etableres mere end et center inden for et område sammensættes de i videst muligt omfang med forskellige profiler, så de tilsammen dækker flest mulige uddannelser.

Hvis en skole sammen med en anden skole ansøger om, at være videnscenter for et af de tværgående faglige teknologiske og håndværksmæssige områder, må de så lave videnscenteraktiviteter for en uddannelse, som ikke står på listen af uddannelser på området?

De tværgående faglige teknologiske og håndværksmæssige områder er politisk fastlagt, og skolerne skal ansøge om at være videnscenter inden for et af områderne.

Listerne over uddannelser inden for områderne er ikke nødvendigvis udtømmende, men skal ses som forslag til hvilke uddannelser ansøgere kan lade indgå i centret. Såfremt videnscenterskolerne vurderer, at yderligere en uddannelse er faglig relevant at have med inden for et område, skal skolerne angive det i ansøgningen og begrunde det.

Hvad skal der ske med videnscentrene efter 2020?

Der er i udgangspunktet afsat midler til etablering og drift af videnscentrene i perioden 2017 – 2020.

Der forventes gennemført en evaluering af videnscentrene i 2019. Evalueringen skal bidrage til at skabe et grundlag for en drøftelse af eventuel videreførelse af centrene.

Da der alene er afsat midler frem til 2020, bør ansøgerne som minimum tage stilling til, hvordan videnscentret/den opbyggede viden om teknologier m.v. kan videreføres samt til den fortsatte brug af og tilgængelighed til udstyr.

Hvilken skole modtager midlerne til det særlige udstyrsløft, og hvem skal eje udstyret i videnscentret?

Midler til udstyr udbetales til værtsinstitutionen, og udstyr, der anskaffes til udførelse af videnscentrets opgaver, tilhører ligeledes værtsinstitution.

For at blive videnscenter, skal minimum to erhvervsskoler etablere et samarbejde om videnscentrets opgaver og drift. Derudover er skolerne forpligtet til at sikre, at øvrige skoler, som ikke er en del af videnscentret også får gavn af videnscentret.

Må udstyr indkøbt af midler til det særlig udstyrsløft på videnscentrene bruges i forbindelse med AMU-kurser?

Videnscentrenes formål er, at bidrage til, at elever i erhvervsuddannelserne udfordres og bliver så dygtige, som de kan.

Videnscentrene skal derfor først og fremmest arbejde målrettet med at tiltrække elever og lærer fra erhvervsskoler, og tilrettelægge forløb, materialer, kampagner mv., der retter sig imod disse målgrupper.

Såfremt skolerne har overskydende kapacitet, kan udstyret bruges i forbindelse med AMU-aktivitet.

Er videnscentret tænkt som én fysisk enhed, hvor al udstyr og al mandskab er samlet på samme geografi?

Hensigten med videnscentrene er, at de skal være sammenhængende enheder med et stærkt indholdsmæssigt fællesskab mellem partnerne. Det skal undgås, at videnscentrene splittes op i flere individuelle skoler, der optræder som mindre og særskilte videnscentre for hver sine uddannelser. Det er således afgørende, at brugerne og omverdenen oplever videnscentret som et samlet videnscenter for området. Den sammenhængende indsats skal afspejle sig i videnscentrets formidling og fremgå af samarbejdsaftalerne med bilag, de årlige opfølgninger på resultatmålene i aktivitetsplanen m.v.

Videnscentrene skal bestå af minimum to partnerskoler. Én af skolerne (værtsskolen) får tildelt midlerne til videnscentrets udstyr samt midlerne til etablering og drift af videnscentret. Det er alene værtsskolen, der kan købe og eje udstyret. Værtsskolen aflægger regnskab for tilskud til videnscentret (til udstyr og drift) som en integreret del af institutionens regnskab.

Der er ingen juridiske hindringer for, at værtsskolen køber udstyr og placerer det på partnerskolerne. Det er op til partnerne i videnscentret at beslutte fordelingen af videnscentrets aktiviteter mellem partnerskolerne. Aktiviteterne skal fremgå af samarbejdsaftalens bilag 2, som skal indeholde en aktivitetsplan. Værtsskolens investering i udstyr skal fremgå af investeringsplanen, herunder hvilket udstyr, der skal indkøbes, hvornår det købes, og hvor det placeres.

Hvordan skal værtsskolen håndtere tilskuddet til udstyr, når størstedelen af indkøbene gennemføres år 1 og forventes at skulle afskrives over 5-15 år?

Værtsinstitutionen skal aktivere anskaffelsessummen for udstyret og afskrive den over 5 til 10 år i overensstemmelse med statens regler for anvendelse af levetider.

Tilskuddet til udstyret (75 pct. af anskaffelsessummen) skal optages i værtsinstitutionens regnskab som en langfristet periodeafgrænsningspost og skal indtægtsføres i takt med den levetid, der er fastsat for udstyret. Den driftsmæssige effekt af afskrivningerne for værtsinstitutionen udgør i udstyrets levetid 25 pct. (egenfinansieringsandelen) af anskaffelsessummen for udstyret, og for værtsinstitutionen betyder dette en forøgelse af egenkapitalen med 75 pct. af anskaffelsessummen.

Eksempel: Hvis levetiden for udstyr med en anskaffelsessum på 1 mio. kr. er fastsat til 10 år påvirkes værtsinstitutionens resultat således årligt med 25 pct. af en årlig afskrivning på 100.000 kr., svarende til 25.000 kr.

Forudsættes det, at driften kan gennemføres for de tildelte driftsmidler eller skal partnerskolerne forvente egenbetaling i forbindelse med drift af videnscentrene?

Alle udgifter til varetagelsen af de fælles administrative opgaver i tilknytning til videnscentret afholdes af værtsinstitutionen. Alle omkostninger forbundet med de fælles administrative opgavers udførelse betales af både værtsinstitutionen og partnerne i henhold til en aftalt fordelingsnøgle, såfremt omkostningerne er godkendt af styregruppen.

Er driftstilskuddet til de enkelte centre uafhængigt af centrenes aktivitetsniveau?

Selve driftstilskuddet er uafhængigt af centrenes aktivitetsniveau, og det fordeles som udgangspunkt ligeligt mellem videnscentrene. For så vidt angår aktiviteten skal der ske afregning med deltagerskoler, der benytter videnscentrets tilbud. Den tilskudsberettigede aktivitet indberettes til Undervisningsministeriet af elevens hjemskole. Hjemskolen afregner tilskud med værtsinstitutionen eller partnerinstitutionen for den del af uddannelsen, der efter aftale er gennemført af videnscentret.

Bliver elever, som sendes til videnscentret skolehjemsberettigede?

Styrelsen vil acceptere, at elever, som undervises på et videnscenter, optages på skolehjem, for så vidt angår den del af deres uddannelse, hvor deres undervisning er henlagt til den skole, som har en kostafdeling.

Sidst opdateret: 9. oktober 2017