Med et Certificate Supplement får du et certifikat, der kort og præcist på dansk og engelsk beskriver din erhvervsuddannelse.
Det kan bruges til at vise en arbejdsgiver i udlandet præcis, hvad du er uddannet inden for.
Beskrivelsen omfatter:
- de kvalifikationer og færdigheder som uddannelsen giver
- de typiske jobs og arbejdsområder som den giver adgang til.
- uddannelsens varighed og forholdet mellem skoleundervisning og oplæring
- uddannelsesniveau og adgang til videre uddannelse.