Det europæiske samarbejde inden for erhvervsuddannelserne kaldes for København-processen. Samarbejdet omfatter over 30 lande, og bygger på København-erklæringen fra 2002. 

I den forpligtede undervisningsministre fra 31 europæiske lande og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sig på at styrke samarbejdet inden for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser.

Målet for samarbejdet

Målet for samarbejdet er i særlig grad: 

  • at øge mobilitet 
  • anerkendelse af uddannelse 
  • samarbejde om kvalitetssikring
  • øget adgang til erhvervsuddannelse

Siden 2010 har der været betydeligt fokus på nationale reformer og udvikling af erhvervsuddannelserne, herunder arbejdspladsbaseret læring.

De strategiske mål er fastlagt i Brugge-kommunikéet fra 2010, som fastlægger prioriteter for samarbejdet frem mod 2020 samt konkrete mål for perioden 2011-2014. I 2015 er der vedtaget nye mål for samarbejdet for perioden 2015-2020, der har til formål at styrke erhvervsuddannelserne gennem nationale reformer og initiativer inden for fem prioriterede indsatsområder. De nye mål er fastlagt i Riga-konklusionerne, som blev vedtaget af EU-landenes ministre ansvarlige for erhvervsuddannelse den 22. juni 2015.

Fælles europæiske redskaber

I det europæiske samarbejde inden for erhvervsrettet grund- og efteruddannelser samarbejdes om en række fælles europæiske redskaber. De er udviklet for at gøre uddannelser og kvalifikationer mere gennemsigtige, sammenlignelige og overførbare og øge fleksibiliteten og kvaliteten i undervisningen. 

Riga conclusions

Se desuden en deltaljeret oversigt over de fælles europæiske redskaber.

Sidst opdateret: 16. august 2018