Alle elever i folkeskolen skal have en elevplan. Elevplanen bruges til en systematisk l evaluering og opfølgning af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Målet er at forbedre elevens udbytte.

Elevplanen skal være digital, og den skal indeholde elevens fremtidige læringsmål, status på målene og den opfølgning læreren og eleven og eventuelt hjemmet skal lave.

Elevplanen skal bruges til at afklare elevens uddannelsesvalg, og samtidig skal den udfordre elevens valg.

Mål, status og opfølgning

Elevplanen skal indeholde tre dele: Mål, status og opfølgning.

  1. Måldelen skal indeholde de individuelle mål for den enkelte elevs læring. Udgangspunktet er Fælles Mål.
  2. Statusdelen skal vise elevens fremskridt i forhold til målene.
  3. Opfølgningsdelen skal beskrive, hvordan og hvornår der skal følges op på målene. Både eleven og læreren skal følge op på målene, og forældrene kan også være med i opfølgningen.

Børnehaveklasse til og med 8. klasse

Fra børnehaveklassen til og med 8. klasse skal elevplanen indeholde individuelle mål, status for elevens læring og en beskrivelse af den opfølgning, der skal ske. De forskellige fag beskrives på forskellige klassetrin. For børnehaveklassen beskrives kompetencemålene.

8. og 9. klasse

Fra 8. klasse skal elevplanens opfølgningsdel være med til at afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger om:

  • hvilken ungdomsuddannelse, eleven vil søge efter 9. eller 10. klasse
  • en vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og for at gennemføre uddannelsen
  • for de elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse eller senere, skal elevplanen indeholde oplysninger om den indsats, det er besluttet at gennemføre med eleven.

I nedenstående skema kan du se, hvordan elevplanerne fordeler sig på de enkelte klassetrin.

Elevplaner på de enkelte klassetrin
Bh. kl. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.
Kompetencemålene for børnehaveklassen x
Dansk x x x x x x x x
Matematik x x x x x x x x
Engelsk x x x x x x
Historie x x x
Kristendomskundskab x x x
Natur/teknologi x x
Samfundsfag x
Geografi x
Biologi x
Fysik/kemi x
Idræt x x x
Musik x x
Billedkunst x
Håndværk og Design (x) (x) (x) (x)
Madkundskab (x) (x) (x) (x)
Tysk eller Fransk x x
Tysk/fransk som valgfag (3-årigt) (x) (x) (x)
Håndværk og Design som valgfag (2-årigt) (x) (x) (x)
Madkundskab som valgfag (2-årigt) (x) (x) (x)
Øvrige valgfag (x) (x) (x)
Afklaring af videre uddannelse x x

(x) = på ét af de klassetrin, som faget tilbydes på

Fælles Mål

Elevernes læringsmål skal kobles tæt sammen med Fælles Mål, og det samme skal vurderingen af elevens status. Der skal være fokus på, hvad eleverne skal lære i stedet for, hvad de skal lave. Når udgangspunktet er Fælles Mål, bliver der sammenhæng mellem mål, indhold og metoder. Det gælder både for lærerens planlægning af undervisningen og for lærerens løbende evaluering.

Eleven skal i samarbejde med læreren sætte mål for egen læring for hver periode. Når man udvælger de konkrete mål, bliver det tydeligt for eleven, hvad der skal arbejdes med i den kommende periode. Elevplanen bliver elevens eget værktøj i det daglige arbejde.

For skolelederen og den kommunale forvaltning

Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolens anvendelse af elevplaner.

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens anvendelse af elevplaner Principperne kan for eksempel handle om, hvornår og hvor ofte elevplanerne opdateres, hvem der koordinerer udarbejdelsen af planerne eller om, hvordan forældrene er med i samarbejdet.

Dynamik

En digital elevplan er et samlet værktøj, der løbende dokumenterer mål, resultater og processer for den enkelte elevs læring, og som samtidig aktivt kan indgå i den daglige undervisning. Der kan skabes dynamik i de enkelte team i arbejdet med at skrive i planerne, i elevens egen udfyldelse og i kontakten til forældrene.

It-løsning

Inden en eventuel ny it-løsning til digitale elevplaner anskaffes, bør skolen overveje, om løsningen opfylder skolens ønsker og behov. Forskellige løsninger har forskellige kvaliteter. Elevplanerne skal hænge sammen med skolens pædagogiske linje, så det er ikke sikkert, at det samme værktøj passer til alle skoler eller afdelinger.

Inddrag lærere uden it-rutine

Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage en gruppe lærere, som er mindre rutinerede it-brugere, før løsningen indkøbes eller udvikles. Når mindre rutinerede it-brugere er med til at afprøve og drøfte forskellige løsninger, er der sandsynlighed for, , at den nye løsning bliver nem at arbejde med. Det vil også være sandsynligt, at den enkelte lærer hurtigt kan sætte sig ind i det nye værktøj.

Kig på praksis

Det kan være relevant at undersøge den eksisterende praksis med elevplaner og skole-hjem-samarbejde, som en eventuel ny løsning skal understøtte. Det kan være væsentligt at vurdere, om man vil stille særlige krav til parametre som evalueringsmetoder, hyppighed i information til hjemmene, inddragelse af elever og forældre, vægtning af faglige og sociale elementer, detaljeringsgrad, integration med andre systemer og ledelsesinformation. Det er arbejdsformen og den pædagogiske metode, der skal styre, hvilken it-løsning man beslutter sig for. Det skal også overvejes, om det samme værktøjet skal bruges gennem hele skoleforløbet.

Den digitale elevplan skal opfylde en række minimumskrav. Se kravene i bekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Regelgrundlag

Folkeskolelovens § 13 b (retsinformation.dk)  angiver, at alle elever i folkeskolen skal have en elevplan, og at planen skal være digital og tilgængelig for forældrene. Her står også, hvilke fag og oplysninger elevplanen skal indeholde på de forskellige klassetrin.

Folkeskolelovens § 18 angiver, at undervisningen skal tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. På hvert klassetrin og i hvert fag skal lærer og elev løbende samarbejde om at fastlægge elevens mål.

Ifølge Folkeskolelovens § 13 skal eleverne og forældrene regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte skal bruges til vejledning af den enkelte elev og til at planlægge og tilrettelægge elevens undervisning.

I lov om ændring af folkeskoleloven (retsinformation.dk) beskrives blandt andet elevplaner og forenklede Fælles Mål. Bemærkningerne til lovforslagets bestemmelser om elevplanen kan ses i § 1, nr. 13

Ofte stillede spørgsmål og svar

Elevplaner

Hvilke fag skal omtales i elevplanen på hvilke klassetrin?

Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, på hvilke klassetrin de forskellige fag skal indgå i elevplanen:

- Dansk og matematik på 1.-8. klassetrin. Engelsk på 3.-8. klassetrin.
- Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.
- Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
- Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.
- Samfundsfag, geografi, biologi og fysik/kemi på 8. klassetrin.
- Idræt på 2., 5., og 8. klassetrin.
- Musik på 2. og 6. klassetrin.
- Billedkunst på 5. klassetrin.
- Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
- Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.
- Valgfag på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
- For elever i børnehaveklassen skal elevplansarbejdet omfatte kompetencemålene for børnehaveklassen, mens der for elevplanen for elever i 9. klasse alene stilles krav om elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg.

Loven krav er minimumskrav. Den enkelte skoleleder eller lærer kan derfor inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper bestemme, at elevplanen i det enkelte år tillige skal indeholde oplysninger i forhold til andre fag, der ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev anses for væsentlige at medtage i elevplanen.

Hvilke oplysninger skal elevplanen indeholde om uddannelsesvalg i 8. og 9. klasse?

Elevplanen skal på 8. og 9. klassetrin indeholde følgende oplysninger, der kan benyttes til at vurdere elevens uddannelsesparathed:

- Oplysninger om hvilken ungdomsuddannelse eleven ønsker at søge efter 9. eller 10. klasse.
- En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
- Oplysninger om den indsats, skolen har besluttet at iværksætte over for elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate i 8. klasse eller senere.

Må elevplanen indeholde andre oplysninger end dem som loven kræver?

Ja. Lovens krav til indholdet i elevplanerne er minimumskrav. Det betyder, at den enkelte skoleleder eller lærer – inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper – kan bestemme, at elevplanen skal indeholde andre oplysninger end dem, der er fastsat i loven.

Det kan fx være oplysninger om, hvordan forældrene i kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet m.v., samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

Hvilke funktioner skal den elektroniske elevplan have?

Den digitale elevplan skal bl.a. give adgang for det undervisende personale til at oprette og løbende opdatere elevplaner, adgang for elever og forældre til at skrive i elevplaner, mulighed for udveksling af elevplaner mellem skole og hjem og mulighed for kopiering af Fælles Mål direkte til elevplanen. 

Se alle kravene til den digitale elevplan i bekendtgørelsen om krav til digitale elevplaner i folkeskolen.

Har forældrene krav på at få udleveret en udskrift af elevplanen, hvis de ønsker det?

Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår. Forældrene har efter anmodning krav på at modtage en udskrift af den digitale elevplan.

Hvor ofte skal elevplanen opdateres?

Elevplanen skal opdateres mindst én gang hvert skoleår. Der er ikke fastsat regler om hvornår det skal ske.

Hvordan skal man arbejde med læringsmål i elevplanen?

Elevplanen skal for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op.

I elevplanen skal eleven i samarbejde med læreren opstille mål for den periode, som den pågældende elevplan skal dække, i de pågældende fag på det pågældende klassetrin. Det skal herigennem blive tydeligt for eleven, hvad der skal arbejdes med, og elevplanen bliver hermed et værktøj i det daglige arbejde. Opstillingen af læringsmål hænger tæt sammen med skolens samlede arbejde med opfyldelsen af Fælles Mål for folkeskolen.

Skal resultaterne af de nationale test indgå i elevplanen?

 

Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må derfor ikke altid skrives direkte ind. Det afhænger af personkredsen, som har adgang til at læse elevplanen. Den skriftlige tilbagemelding til forældrene om barnets testresultater kan lægges ind i elevplanen, umiddelbart før elevplanen udleveres til forældrene. Opfølgningen på resultaterne af de nationale test skal indgå i elevplanen sammen med opfølgningen på den øvrige løbende evaluering.

Hvor længe skal skolen opbevare elevplaner for elever, der er gået ud af skolen?

Folkeskoleloven indeholder ikke regler herom, men i almindelighed skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om elevplaner skal bevares i de offentlige arkiver i henhold til arkivloven. Skolen skal ikke opbevare elevplaner for elever, der er gået ud af skolen, da formålet med elevplanen er udtømt. Der kan dog være grund til opbevare elevplaner i kortere tid i det tilfælde, at enkelte elever vender tilbage til skolen i 10. klasse.

Kan elevplanen fra den gamle skole overdrages uden samtykke fra elevens forældre ved skoleskift?

Når en elev skifter skole, og den ny og den gamle skole udveksler fortrolige oplysninger om eleven, gælder regelsættet om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger efter straffeloven, forvaltningsloven og persondataloven.

Efter disse bestemmelser beror det i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering af, hvorvidt videregivelsen er berettiget.

Det er skolelederen på elevens gamle skole, der skal tage stilling til, om videregivelsesbetingelserne er opfyldte. Skolelederen er naturligvis berettiget til at lægge vægt på den ny skoles vurdering af, hvilke oplysninger den ny skole skønner at have brug for, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at den ny skole siger, at den har brug for oplysningerne.

Hvilke betingelser skal være opfyldt for at videregive personlige oplysninger fra elevplanen?

Med hensyn til hvilke betingelser, der skal være opfyldte, skal der skelnes mellem personlige oplysninger og rent private oplysninger.

Personlige oplysninger kan videregives, hvis de pågældende oplysninger vil være af væsentlig betydning for skolens virksomhed, herunder når det drejer sig om en beslutning, som skal træffes af en medarbejder eller skolens leder.

Drejer det sig om oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er betingelserne for videregivelse skærpet. Betingelsen er nemlig, at videregivelse sker for at varetage interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, som hemmeligholdelsen tjener, herunder hensynet til den person, som oplysningerne angår.

Hvis det vurderes, at denne betingelse ikke er opfyldt, er det kun muligt at videregive rent private oplysninger, hvis der foreligger et skriftligt samtykke fra forældrene. Det gælder, hvad enten oplysningerne formidles mundtligt eller skriftligt eller elektronisk.

Hvad ligger der i begrebet ”personlige oplysninger”?

Et barns faglige kompetencer og forudsætninger for eksempel i faget dansk, er personlige oplysninger, som kan videregives uden forældresamtykke (hvis pågældende oplysninger skønnes at være af væsentlig betydning for den ny skoles virksomhed).

Også almindeligt fortrolige oplysninger om et barns personlige, herunder familiemæssige forhold, kan videregives fra den gamle skole til den ny skole uden forældresamtykke, hvis det vurderes, at oplysningerne er nødvendige for, at den ny skole på tilfredsstillende vis kan løse sin opgave i forhold til eleven. Det gælder ligeledes oplysninger om specialpædagogisk bistand og lignende.

I forbindelse med skoleskift (fx ved overgang til en overbygningsskole), er det vigtigt, at det understreges for forældrene, at forældresamtykke ikke er nødvendigt for, at en elevs personlige forhold kan drøftes, og at oplysninger om eleven kan videregives, hvis det vurderes, at oplysningerne har væsentlig betydning for den ny skoles arbejde.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at sikre åbenhed og gennemsigtighed vedrørende udveksling af oplysninger. Herved vil forældrenes eventuelle beslutning om at bidrage med supplerende oplysninger kunne træffes på et pålideligt grundlag, og det vil være klart, hvorfor der er behov for udveksling af oplysninger.

 

Hvornår skal der indhentes skriftligt samtykke fra forældrene?

Hvis der er tale om videregivelse af fortrolige oplysninger, herunder familiemæssige forhold, der ikke vurderes at være af væsentlig betydning for skolens virksomhed/ skolens evne til på tilfredsstillende vis at løse sin opgave i forhold til eleven, så vil det være nødvendigt at indhente forældrenes skriftlige samtykke, før videregivelse af oplysningerne kan finde sted. Foruden kravet om skriftligt samtykke, er det vigtigt, at samtykkeerklæringen er dækkende for de oplysninger, der vil blive videregivet. Det kan for eksempel være om

  • religiøse forhold, for eksempel at forældrene er Jehovas Vidner
  • helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler
  • forældres seksuelle forhold, for eksempel at moderen lever i et lesbisk parforhold
  • strafbare forhold, for eksempel at faderen har fået en fængselsdom.

I forbindelse med et tværinstitutionelt samarbejde om problematiske forhold må forældre og barn i videst muligt omfang gennem dialog og samarbejde inddrages i afdækning og løsning af problemerne.

Sidst opdateret: 1. november 2017