Frivillige test fra den 23. oktober til og med den 8. december 2017

Fra den 23. oktober til og med den 8. december 2017 kan alle folkeskoler, specialskoler, privatskoler, friskoler og efterskoler mv., der underviser på grundskoleniveau, tage de nationale test på frivillig basis.

Obligatoriske test fra den 1. marts til og med den 30. april 2018

Fra den 1. marts til og med den 30. april 2018 skal alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, gennemføre obligatoriske nationale test.

Derudover kan alle folkeskoler, specialskoler, privatskoler, friskoler og efterskoler mv. også gennemføre de nationale test på frivillig basis i den obligatoriske testperiode. Dog kan klasser, som skal tage obligatoriske nationale test, ikke tage præcis den samme test på frivillig basis, som den de skal tage i samme periode på obligatorisk basis.

Med forbehold for eventuelle ændringer er testsystemet lukket på følgende tidspunkter i skoleåret 2017/2018:

  • den 26. marts (systemarbejde)
  • den 27. marts (systemarbejde)
  • den 28. marts (systemarbejde)
  •  den 2. april (2. påskedag)
  • den 27. april (store bededag).

Fraværsperiode og frivillige test fra den 22. maj til den 8. juni 2018

Fra den 22. maj til den 8. juni 2018 skal der gennemføres test for de elever, som på grund af sygdom eller andet fravær ikke har nået at gennemføre test i den obligatoriske periode.

Alle folkeskoler, specialskoler, privatskoler, friskoler og efterskoler mv. kan desuden gennemføre de nationale test på frivillig basis i fraværsperioden. Dog kan klasser, som skal tage obligatoriske nationale test, ikke tage præcis den samme test på frivillig basis, som den de skulle have taget i den obligatoriske testperiode og pga. fravær nu skal tage i fraværsperioden.

Sidst opdateret: 16. august 2017