Faghæfter for folkeskolens fag

Ministeriet udstak på baggrund af folkeskoleloven fra 1975 fagformål samt vejledende læseplan og undervisningsvejledning i faghæfter for fagene.

Der fremgik ikke obligatoriske mål for elevernes læring. I perioden fra 1975 til 1993 var det i stedet i høj grad undervisningens indhold, som var i fokus i faghæfterne. 

Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for folkeskolens fag 1993

I 1993 blev det besluttet, at Undervisningsministeriet skulle fastsætte regler om formålet med undervisningen. Som noget nyt angav ministeriet også centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for fagene. De skulle udgøre lærerens grundlag for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen.

Hvert fags fagformål blev struktureret ensartet, så det blev tydeligt, hvordan faget bidrog til folkeskolens formålsparagraf. 

CKF’erne beskrev fagets kerne og derved rammen for de faglige mål i faget. Baggrunden for indførelsen af CKF’er var debatoplægget ”Om grundlæggende kundskaber” udsendt af Direktoratet for Folkeskolen i 1986.

Faghæfterne for de 42 fag og obligatoriske emner indeholdt udover fagformål og centrale kundskabs- og færdighedsområder også vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger.

Klare mål 2001

Med Klare Mål fra 2001 blev der indført bindende slutmål for de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der udtrykte klarere og mere præcise mål ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag eller emne.

Som noget nyt blev der indført vejledende delmål. De dækkede den faglige progression i forhold til fagets placering og udstrækning i skolen.

Større gennemsigtighed i målene for undervisningen skulle styrke samtalen mellem lærer og elev om undervisningens tilrettelæggelse og evaluering og fremme skole-hjem-samarbejdet. 

Baggrunden for Klare Mål 2001 var anbefalingerne fra en tværministeriel rapport ”Kvalitet i uddannelsessystemet” fra 1998. 

Faghæfterne for Klare Mål beskrev fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og vejledende delmål, læseplan og undervisningsvejledning.

Fælles Mål

Fælles Mål blev introduceret i 2003-2006, som afløser for Klare Mål. 

De vejledende delmål fra Klare Mål blev med Fælles Mål til bindende nationale trinmål på bestemte klassetrin.

Slut- og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, og hvad eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet ved afslutning af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Faghæfterne for Fælles Mål bestod af fagformål, bindende trin- og slutmål samt vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger til fagene. 

Fælles Mål 2009

I 2006 blev revisionen af Fælles Mål sat i gang. Arbejdet var færdigt i 2009. Revisionen indebar blandt andet, at fagenes formål skulle revideres, trinmålene skulle tilpasses, og læsning, matematik, naturfag og engelsk skulle styrkes.

Fælles Mål 2009 indeholdt ligesom målene fra 2003 trin- og slutmål samt vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger til fagene. Fælles Mål 2009 var i mange fag formuleret som mål for undervisning. 

Faghæfterne for Fælles Mål 2009 bestod ud over de bindende trin- og slutmål af vejledende læseplaner samt undervisningsvejledninger.

Se faghæfterne for de tidligere fælles mål 2009.

Forenklede Fælles Mål

Fra 2013 til 2015 er Fælles Mål blevet forenklet, så målene er blevet enklere, mere præcise og anvendelige for lærerne. I modsætning til Fælles Mål 2009, som beskriver, hvad undervisningen skal indeholde, er de forenklede Fælles Mål læringsmål, der tager udgangspunkt i elevernes læringsudbytte. De forenklede Fælles Mål er formuleret som kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. Der er som udgangspunkt ikke ændret i indholdet i fagene.

Baggrunden for forenklingen af Fælles Mål var, at international forskning viste, at arbejdet med mål, evaluering og feedback har stor betydning for elevernes læring. En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2012 viste, at lærerne ikke anvendte Fælles Mål 2009 i planlægningen af undervisningen, da målene var svære at bruge og utydelige. 

De forenklede Fælles Mål er udarbejdet af 27 arbejdsgrupper – en gruppe for hvert enkelt af folkeskolens fag, emner og valgfag. Derudover var der nedsat tre tværgående arbejdsgrupper for de tværgående emner. Grupperne bestod af fageksperter og praktikere, herunder blandt andre skoleledere, lærere og faglige vejledere. Derudover indgik Undervisningsministeriet i arbejdsgrupperne.

Arbejdsgruppernes arbejde bygger på en ramme for forenkling af Fælles Mål, som er udarbejdet i foråret 2013 af en mastergruppe.

De nye Fælles Mål trådte i kraft til skoleåret 2015/16.

Forenklede Fælles Mål formidles på EMU Danmarks læringsportal, hvor lærere og pædagogisk personale kan finde fagformål, mål, vejledende læseplaner samt undervisningsvejledninger for fag og emner. På Danmarks læringsportal findes endvidere eksempler og faglig inspiration til arbejdet med målene.

 

1

2

3

4

 

 

Sidst opdateret: 13. juli 2018