Hop til indhold

Tre obligatoriske emner indgår i undervisningen i folkeskolen fra børnehaveklassen til og med 9. klasse:

  • Færdselslære
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 
  • Uddannelse og job

Emnerne er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår som en del af undervisningen i børnehaveklassen og de obligatoriske fag i 1.-9. klasse.

Undervisningen i samtlige obligatoriske emner er opdelt i tre trinforløb:

  • Børnehaveklasse til 3. klasse
  • 4.-6. klasse
  • 7.-9. klasse

Det påhviler skolelederen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i.

Obligatoriske emner

Emnet færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskolen fra børnehaveklasse til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: Børnehaveklasse til 3. klasse, 4.- 6. klasse og 7.- 9. klasse.

Eleverne skal i emnet færdselslære udvikle kompetencer til at færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken uden risiko for sig selv og andre og kunne yde førstehjælp i færdselsrelaterede ulykkessituationer.

Færdselslære omfatter to kompetenceområder: Trafikal adfærd og ulykkeshåndtering.

Hent Fælles Mål for færdselslære (pdf) 

Læs mere om fagets formål og find inspiration til faget (emu.dk)

Emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i folkeskolen fra børnehaveklasse til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: Børnehaveklasse til 3. klasse, 4.- 6. klasse og 7.- 9. klasse.

Eleverne skal i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab omfatter to kompetenceområder: Sundhed og trivsel samt køn, krop og seksualitet.

Hent Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (pdf) 

Læs mere om fagets formål og find inspiration til faget (emu.dk)

Emnet uddannelse og job er et obligatorisk emne i folkeskolen fra børnehaveklasse til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: Børnehaveklasse til 3. klasse, 4.- 6. klasse og 7.- 9. klasse.

Uddannelse og job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. Uddannelse og job skal også sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvilke job- og karrieremuligheder som de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til.

Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder.

Uddannelse og job omfatter tre kompetenceområder: Personlige valg, fra uddannelse til job og arbejdsliv.

Hent Fælles Mål for uddannelse og job (pdf) 

Læs mere om fagets formål og find inspiration til faget (emu.dk)

Lovgivning og relevante paragraffer

Folkeskoleloven:
  • § 7, stk. 1 om de obligatoriske emner 
  • § 45 om skolens leder
Fælles Mål:
  • §§ 21-23 om de obligatoriske emner

Obligatoriske emner

Opdateret 30/07 2024 kl. 10:35

Færdselslære omfatter to kompetenceområder: Trafikal adfærd og ulykkeshåndtering.

Eleverne skal som led i emnet udvikle kompetencer til at færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken. Dertil kommer at eleverne skal udvikle kompetencer til at yde førstehjælp i færdselsrelaterede ulykkessituationer.

Læs mere om færdselslære på emu.dk.

Opdateret 30/07 2024 kl. 10:35

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab omfatter to kompetenceområder: Sundhed og trivsel samt køn, krop og seksualitet.

Eleverne skal som led i emnet opnå kompetencer til at fremme sundhed og trivsel, ligesom at de skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel samt samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv.

Læs mere om sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på emu.dk.

Opdateret 30/07 2024 kl. 10:36

Uddannelse og job omfatter tre kompetenceområder: Personlige valg, fra uddannelse til job og arbejdsliv. Eleverne skal med emnet udfordres på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt kendskab til og forståelse for arbejdsmarkedet. Emnet skal ligeledes sikre, at eleverne opnår en generel viden om ungdomsuddannelser, herunder hvilke job- og karrieremuligheder, som de forskellige ungdomsuddannelser åbner op for.

Eleverne skal ligeledes opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder.

Læs mere om uddannelse og job på emu.dk.

Sidst opdateret: 3. september 2024