Valgfag

Valgfag udbydes som 1-årige forløb. Det gælder dog ikke for de obligatoriske praktiske/musiske valgfag, der er 2-årige og for valgfagene tysk og fransk, der er 3-årige.

Kommunen kan beslutte, at de valgfag, der er 1- eller 2-årige, i stedet udbydes som forløb på op til tre år.

Forløbenes længde har blandt andet sammenhæng med, at de Fælles Mål for fagene er skrevet ud fra en forudsætning om, at fagene udbydes over forløb af en bestemt varighed og i et bestemt antal timer.

Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

Alle valgfag skal, som minimum, udbydes som 1-årige forløb. Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året, svarende til to ugentlige lektioner. De 60 (vejledende) undervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan også samles på for eksempel 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.

Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

Det fremgår af timetalsmodellen, at det vejledende timetal for valgfag er 60 timer om året, hvilket svarer til to lektioner om ugen i 40 uger. Udgangspunktet er derfor, at et valgfag gives 60 timer om året. De Fælles Mål, for langt de fleste valgfag, udarbejdes derfor også med det udgangspunkt, at der gives undervisning i 60 timer om året i henholdsvis et eller to år.

I valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) udarbejdes Fælles Mål under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt over tre år, svarende til for eksempel to ugentlige lektioner på 7. klassetrin og tre på 8. og 9. klassetrin i 40 uger om året. Det højere timetal hænger sammen med, at eleverne kan indstille sig til prøve i disse valgfag.

Det er et lokalt anliggende, hvilke valgfag der tilbydes eleverne og i hvor mange timer. Derfor er det også en kommunal beslutning og prioritering, om valgfagene tysk og/eller fransk skal udbydes i kommunen – og i hvor mange timer. Der er dog, med de Fælles Mål og prøverne for fagene, anbefalet et bestemt timetal.

Det bemærkes, at ministeriet tidligere har vejledt om, at de nye Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk ville blive udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 360 timer fordelt over tre år (120 timer årligt, svarende til fire ugentlige lektioner i 40 uger). På baggrund af drøftelser i folkeskoleforligskredsen er der truffet beslutning om at fastholde forudsætningen i de gældende Fælles Mål om 240 timers undervisning - blot fordelt over tre år.

Der henvises til folkeskolelovens § 16, stk. 3 og lovens bilag 1.

Hver skole skal tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer om året. Eleverne er forpligtet til at vælge mindst et valgfag. Valgfagene – bortset fra 3. fremmedsprog – udgør 60 årlige undervisningstimer. Skolerne er altså forpligtet til at udbyde mere valgfagsundervisning, end eleverne er forpligtet til at tage. Hensigten hermed er, at eleverne har noget at vælge imellem.

Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 7.

Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer om året, svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer i 40 uger. Der er dermed sat et loft over undervisningstidens længde. Loftet vedrører ikke den enkelte skoledag eller skoleuge, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår cirka mellem klokken 8.00 og 16.00.

Der er givet mulighed for at se bort fra loftet i forhold til elever, der vælger mere end et valgfag, for så vidt angår de undervisningstimer, der vedrører andet og eventuelt tredje valgfag. Denne mulighed er begrundet i, at loftet på 1.400 timer har karakter af et værn for eleverne og har den betydning, at eleverne ikke skal kunne forpligtes til mere skolegang, end loftet bestemmer. Det har en særlig betydning i forhold til valgfag, hvor eleverne kun er forpligtet til at vælge et valgfag, men kan vælge flere. Når elever på 7.-9. klassetrin frivilligt vælger mere end et valgfag eller tysk eller fransk som 3. fremmedsprog, er der ikke behov for et sådant værn.

Der henvises til folkeskolelovens § 14 b.

Ja. Ved afslutning af undervisning på 8. klassetrin aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt på 7. og 8. klassetrin. Eleven kan ved afslutningen af 9. klassetrin indstille sig til 9.-klasseprøven i valgfagene tysk og fransk, og eleverne kan ved afslutningen af undervisningen på 8. eller 9. klassetrin indstille sig til prøve i håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab.

Folkeskoleloven regulerer ikke den fysiske placering af undervisningen i folkeskolen. Undervisningen kan derfor godt foregå andre steder end på skolens område - hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt i forhold til den givne undervisningssituation.

Placeres undervisningen uden for skolens område, skal man være opmærksom på reglerne for tilsyn med eleverne, som blandt andet omfatter fornødent tilsyn med elevernes færden mellem forskellige undervisningssteder.

Ja. Valgfagsundervisningen kan være fælles for elever fra flere skoler, være tilrettelagt i samarbejde med den kommunale ungdomsskolen eller blive varetaget af en erhvervsskole efter overenskomst med kommunen.

Valgfag, der er fælles for elever fra flere skoler, kan afholdes på en af folkeskolerne eller i ungdomsskolen. Derudover kan en erhvervsskole, efter aftale med kommunen, tilbyde valgfag, som er defineret ud fra eller sammensat af de erhvervsuddannelser, som erhvervsskolen udbyder.

Eleverne skal dog altid kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal, hvis de ønsker det. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne henlægge al undervisning i valgfagene på et eller flere klassetrin eller samtlige udbudte obligatoriske praktiske/musiske valgfag til ungdomsskolen eller en erhvervsskole.

Udgangspunktet er, at al undervisning i folkeskolen skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket cirka er mellem klokken 8.00 og 16.00.

Det er en del af værnet af eleverne, at undervisningen normalt skal foregå mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, men da det er frivilligt for eleverne at vælge 2. og 3. valgfag, er der ikke behov for et værn i den sammenhæng.

Alle elever vil derfor skulle vælge et valgfag – det obligatoriske valgfag – som er lagt inden for den almindelige undervisningstid.

Herudover kan eleverne frivilligt vælge 2. og eventuelt 3. valgfag, og disse valgfag skal ikke nødvendigvis afholdes inden for den tid, som undervisningen normalt foregår i eller inden for loftet over undervisningstiden.

Hvis undervisningen organiseres af ungdomsskolen, som en del af undervisningen i folkeskolen, skal man være opmærksom på, at det er folkeskolelovens regler herom, der gælder i forhold til mødepligt og tilsyn med videre.

Der henvises til folkeskolelovens § 14 b, stk. 2.

Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve.
De praktisk/musiske valgfag er håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab.

Alle elever i 7. og 8. klasse skal tilbydes det praktiske/musiske valgfag håndværk og design. Derudover kan skolerne vælge at tilbyde et eller flere af de praktiske/musiske valgfag billedkunst, musik og madkundskab.

Det skal dog bemærkes, at skolerne skal tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer om året (to valgfag). Eleverne er dog kun forpligtet til at vælge mindst et valgfag om året (60 timer).

Der sker kun en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således, som hidtil, kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet - herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever. Det gælder også håndværk og design.

Eleverne skal have mindst ét af de op til fire praktisk/musiske valgfag, de får tilbudt at vælge imellem.
Som hidtil vil der kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte fag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal minimums- og/eller maksimumstilmeldte elever per enkelt valgfag.

Skolerne kan ligeledes forsat tilbyde andre frivillige valgfag i samme omfang som i dag. Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse fag der udbydes lokalt. Vælger eleven mere end et valgfag, vil elevens timetal ligge over det vejledende timetal. Der vil stadig være pligt til at tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Eleven binder sig ved sit valg af valgfag for hele den toårige periode.

Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at tillade, at den enkelte elev ud fra en saglig begrundelse vælger om. Hvis skolens leder giver denne mulighed for omvalg, medfører det samme forpligtelse til at tilbyde den nødvendige supplerende undervisning (faglige støtte) som ved skoleskift.

Udgangspunktet vil være, at eleven fortsætter med det valgfag, som eleven har fulgt tidligere. Eleven vil ikke kunne tage et andet valgfag i 8. og 9. klasse i stedet.

Hvis eleven skifter til en skole, hvor det ikke er muligt at tilbyde undervisning i det obligatoriske valgfag, som eleven tidligere har haft enten på elevens nye skole, en nærliggende skole eller i den kommunale ungdomsskole, vil eleven være nødt til at vælge om. Det vil medføre, at den nye skole må tilbyde den supplerende undervisning (faglige støtte), der er nødvendig, for at eleven kan følge undervisningen i faget på det pågældende klassetrin.

Timetallene i musik passer allerede med starten på det praktiske/musiske valgfag i 7. klasse, mens billedkunst slutter allerede efter 5. klasse og håndværk og design samt madkundskab skal gives på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.

Fra skoleåret 2020/21 er der indført nye vejledende timetal i billedkunst, håndværk og design samt madkundskab, så de alle sikrer, at der gives en sammenhængende undervisning i fagene frem til starten af valgfaget i 7. klasse. De nye timetal gælder dog ikke for alle elever, da nogle elever allerede er begyndt på at modtage undervisning i fagene på andre klassetrin, end det der følger af de nye regler.

Det vejledende timetal i billedkunst udvides med 30 undervisningstimer på 6. klassetrin. Det nye timetal gælder for alle elever, der starter i 6. klasse fra skoleåret 2020/21.

Det vejledende timetal i håndværk og design bliver flyttet fra ”et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin” til 3.-6. klasse. De nye timetal gælder kun for elever, der starter i 3. klasse fra skoleåret 2020/21. For de ældre elever gælder de hidtidige regler, hvor det er op til lokal beslutning nærmere at tilrettelægge og placere undervisningen i de to obligatoriske fag.

Det vejledende timetal i madkundskab bliver flyttet fra ”et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin” til 5.-6. klasse. De nye timetal gælder kun for elever, der starter i 3. klasse fra skoleåret 2020/21. For de ældre elever gælder de hidtidige regler, hvor det er op til lokal beslutning nærmere at tilrettelægge og placere undervisningen i de to obligatoriske fag.

Udgangspunktet er, at når man skifter skole, så er det en pakkeløsning, dvs. eleven må vælge det praktiske/musiske valgfag, som udbydes på skolen.

Hvis en elev har haft billedkunst og herefter skifter til en ny skole, som kun udbyder håndværk og design, er det skolen og skolelederens ansvar, at eleven tilbydes den supplerende undervisning i håndværk og design, som er nødvendig, for at eleven kan aflægge prøven ved afslutningen af undervisning på 8. klassetrin.

Såfremt en elev først optages i de senere klasser, vil man dog kunne forestille sig, at skolen laver et samarbejde med en anden skole i nærheden – det kan være en folkeskole, en fri grundskole eller en ungdomsskole – om, at eleven i stedet for undervisning i håndværk og design på skolen følger undervisningen i billedkunst på den pågældende skole. Eleven aflægger den praktisk/musiske prøve i billedkunst på den pågældende skole, hvor eleven har fulgt undervisningen.

Reglerne om et obligatorisk praktisk/musisk valgfag og prøve i 8. klasse vil ikke omfatte elever, der allerede har afsluttet 7. klasse den 1. august 2019. Elever, der påbegynder undervisning på 8. eller 9. klassetrin i skoleåret 2019/20, vil således ikke skulle vælge et praktisk/musisk valgfag og til prøve.

En elev, som går 7. klasse om i skoleåret 2019/20, vil derimod ikke have afsluttet 7. klasse før den 1. august 2019 og vil derfor skulle vælge et praktisk/musisk valgfag, som eleven skal til prøve i på 8. klassetrin.

Eleverne vil skulle aflægge prøven, når de har afsluttet undervisningen i deres obligatoriske praktiske/musiske valgfag. Eleverne skal derfor til prøve i deres obligatoriske praktiske/musiske valgfag på 8. klassetrin.

Baggrunden for, at prøven ligger i 8. klasse, er, at der er fag- og prøvetrængsel i 9. klasse, og at eleverne afslutter undervisningen i faget i 8. klasse. Det svarer også til, hvordan det tidligere var for elever, der afsluttede undervisningen i deres valgfag i håndværk og design eller madkundskab i 8. klasse, og valgte at tage den frivillige prøve.

Prøverne er, ligesom de tidligere prøver i håndværk og design samt madkundskab, praktiske/mundtlige.

Prøven er obligatorisk for alle elever. Prøven indgår i beståkravet til folkeskolens afgangseksamen (se nedenfor).

Beregningen af, om eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen, det vil sige har opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit, er udvidet til også at omfatte prøven i det obligatoriske toårige praktiske/musiske valgfag, som eleverne tager i 8. klasse.

Hvor der hidtil har indgået syv obligatoriske prøver i beregningsgrundlaget, vil der således fremover indgå otte obligatoriske prøver. De prøver, som herefter indgår i beregningen af, om eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen, vil være:

• praktisk/musisk valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab),
• mundtlig dansk,
• skriftlig dansk,
• skriftlig matematik,
• mundtlig engelsk,
• en fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, samt
• to udtræksprøver i henholdsvis fagblokken humanistiske fag (dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag eller kristendomskundskab) og fagblokken naturfag (matematik, geografi, biologi, fysik/kemi eller idræt).

Da prøvekarakteren fremover vil indgå i beregningsgrundlaget for, om eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen, vil karakteren kunne få indflydelse på, om eleven opnår retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse.

Da prøven kommer til at indgå i beregningsgrundlaget for, om eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen, vil alle prøveafholdende skoler skulle afholde prøven. Det betyder, at prøven også vil skulle udbydes på prøveafholdende frie grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler.

Prøven skal afholdes i forlængelse af, at eleven afslutter undervisningen i faget. Det betyder, at det er muligt at semesterlæse fagene, således at eleverne modtager koncentreret undervisning i en periode på hvert klassetrin, og herefter går til prøve i førstkommende prøvetermin. Prøven skal dog aflægges på 8. klassetrin.

I prøvebekendtgørelsen er det gjort muligt for en elev at gå til frivillige prøver i de andre praktiske/musiske fag end elevens obligatoriske valgfag. Det gælder både for håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab.

Eleverne vil kunne afslutte undervisningen i et frivilligt prøvefag i både 8. og 9. klasse. Hvis eleven afslutter undervisningen i 8. klasse, vil eleven kunne aflægge prøve på 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes.