Styrelsen af kommunens skolevæsen
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder blandt andet om undervisningens organisering og holddannelse. Det er skolens leder, der udarbejder forslag til principperne for skolens virksomhed. Ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse påhviler skolens leder og det undervisende personale.
Holddannelse og understøttende undervisning
Den understøttende undervisning er ikke omfattet af regler om holddannelse. Det er derfor op til den enkelte skole at organisere den understøttende undervisning, som det findes bedst for den pågældende skole. Dette giver mulighed for, at undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse, ligesom undervisningen kan organiseres på tværs af klasser og klassetrin.
Holddannelse i fag og obligatoriske emner
Holddannelse i forbindelse med undervisningen i fag og obligatoriske emner kan ske af praktiske eller pædagogiske grunde. Praktiske grunde omfatter tilfælde, hvor der er fysiske grunde til, at det må anses for nødvendigt at inddele eleverne i hold. Det kan fx være i forbindelse med undervisning i faget idræt eller hvor et lokales indretning eller størrelse gør det nødvendigt at inddele eleverne. Pædagogiske grunde omfatter fx tilfælde, hvor der foretages inddeling i køn i forbindelse med seksualundervisning.
Holddannelse på baggrund af løbende evaluering
Fælles for alle klassetrin er, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, herunder elevernes faglige niveau, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.
Det bemærkes, at holddannelse ikke må benyttes til permanent at niveaudele eleverne, men kan bruges som én af flere metoder til at differentiere undervisningen.
I børnehaveklassen og til og med 6. klassetrin må holddannelse inden for de enkelte fag på baggrund af den løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse. I sådanne tilfælde må holddannelse kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.
På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i fag og emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår. Der skal jævnligt (normalt mindst hver 3. måned) foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som helhed og den enkelte elev.
Begrænsninger i holddannelse i fag og obligatoriske
Elever i børnehaveklassen og 1.-3. klasse skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i fag og obligatoriske emner.
Elever på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i både fag og obligatoriske emner med udgangspunkt i deres stamklasse.
Udgangspunktet omfatter alle fag på alle klassetrin.
Vurderingen af, hvad der lever op til kravet om ”i væsentligt omfang”, skal ses i forhold til klassens samlede undervisningstid i fag og emner – og ikke fag for fag. Det er en konkret vurdering, hvornår der er tale om, at undervisningen i væsentligt omfang foregår med udgangspunkt i klassen. I lovforarbejderne er det dog understreget, at klassen og klassefællesskabet, i betydningen af en fast afgrænset gruppe af elever, skal udgøre en fast base for elevernes undervisning og trivsel. Dertil kommer, at elever i en klasse betragtes som at være underlagt fælles undervisning, når eleverne arbejder under fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål, som forventes at blive nået af eleverne.
Udgangspunktet kan fraviges på alle klassetrin, hvor holddannelsen er praktisk begrundet. Det bør endvidere fremhæves, at holddannelse af praktiske grunde ikke skal medregnes i opgørelsen af, hvor stor en del af undervisningstiden i fag og emner, eleverne i indskolingen har haft i henholdsvis klassen og i hold.
Lovgivning og relevante paragraffer
- Om brug af holddannelse: § 25 a
- Styrelsen af kommunens skolevæsen: § 44, stk. 2, nr. 1, § 45, stk. 3, og § 18, stk. 2