Minimumstimetal for dansk, matematik og historie
Der er fastsat et årligt minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie. Minimumstimetallet er det antal timer, som kommunerne mindst skal tilbyde hver klasse på folkeskolerne i de tre fag på et skoleår.
Vejledende timetal for øvrige fag
Der er fastsat et vejledende timetal for de øvrige fag. Vejledende timetal er det antal af timer, som ministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klassetrin.
Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende timetal, men skolerne har pligt til at tilbyde det samlede årlige minimumstimetal pr. klassetrin. Skolen skal planlægge med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i Fælles Mål.
Aktuelle og fremtidige timetal for undervisning i fagene
I folkeskoleloven er der fastsat et minimumstimetal for den samlede undervisning i fagene for hvert klassetrin. Det samlede minimumstimetal udgør summen af minimumstimetal og vejledende timetal for fagene.
Se aktuelle og kommende oversigter over minimumstimetal for de enkelte klassetrin og fag samt den mindste varighed af undervisningstiden på de enkelte klassetrin her:
Timetalsoversigt for skoleåret 2024/25 (pdf)
Timetalsoversigt for skoleåret 2025/26 (pdf)
Timetalsoversigt for skoleåret 2026/27 (pdf)
Timetalsoversigt for skoleåret 2027/28 (pdf)
Timetalsoversigt for skoleåret 2028/29 (pdf)
Timetalsoversigt for skoleåret 2029/30 (pdf)
Historiske timetal for undervisning i fagene
Se tidligere oversigter over minimumstimetal for de enkelte klassetrin og fag samt den mindste varighed af undervisningstiden på de enkelte klassetrin her:
Timetalsoversigt for skoleåret 2019/20 (pdf)
Timetalsoversigt for skoleåret 2020/21 (pdf)
Timetalsoversigt for skoleåret 2021/22 (pdf)
Timetalsoversigt for skoleåret 2022/23 (pdf)
Timetalsoversigt for skoleåret 2023/24 (pdf)
Tid til understøttende undervisning
Der er ikke regler om et fast antal af timer til understøttende undervisning, ligesom der ikke er fastsat selvstændige mål for den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning supplerer undervisningen i folkeskolens fag samt obligatoriske emner.
Det er den enkelte kommune eller skole, der beslutter, hvordan timerne skal fordeles mellem undervisning i fagene, de obligatoriske emner samt pauser og dermed også den understøttende undervisning.
Lovgivning og relevante paragraffer
- Undervisningens samlede længde: § 14 b
- Minimumstimetal og vejledende timetal for fagene: § 16
- Oversigt over minimumstimetal og vejledende timetal: bilag 1 (se under Læs mere nederst)
- Understøttende undervisning: § 16 a
- Styrelsen af kommunens skolevæsen: § 40, stk. 2, nr. 5 og § 44, stk. 2, nr. 1
Ofte stillede spørgsmål og svar
Timetal for undervisning i fagene
Bygger timetalsmodellen på timer eller lektioner?
Alle henvisninger til undervisningstimer, skoledagens længde og lektiehjælp i folkeskoleloven vedrører klokketimer på et helt skoleår. Det gælder også for timetalsmodellen. Timetalsmodellen vedrører alene undervisningen i folkeskolens fag og er opgjort eksklusiv pauser, hvorimod skoledagens længde og lektiehjælp er inklusiv pauser.
Når det nogle steder er anført, at der for eksempel skal gives valgfagsundervisning i to ugentlige lektioner, bygger det på en omregning af det samlede årlige timetal, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger. Den obligatoriske valgfagsundervisning er på 60 årlige timer (vejledende timetal). Divideres det med 40 uger, får man 1½ time, hvilket er lig med 2 ugentlige lektioner på 45 minutter.
Kan der gives undervisning i fag på andre klassetrin end de, der følger af fagrækken, og kan denne undervisning tælle med i timetalsmodellen? Kan man for eksempel flytte nogle af de vejledende timer i samfundsfag på 8. klassetrin til 7. klassetrin?
Der kan godt gives undervisning i fag på andre klassetrin end dem, der følger af fagrækken. Denne undervisning indgår imidlertid ikke i minimumstimetallene. Flytter man for eksempel timer i samfundsfag fra 8. til 7. klassetrin, vil de timer, der gives på 7. klassetrin, ikke tælle med i det samlede minimumstimetal for 7. klassetrin på 960 timer, da faget samfundsfag alene er obligatorisk på 8. og 9. klassetrin.
Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 4 § 16 samt lovens bilag 1.
Er det de planlagte eller de rent faktisk gennemførte timetal, der henvises til i timetalsmodellen?
Timetalsmodellen indebærer en forpligtelse til ikke alene at planlægge, men også at gennemføre antallet af minimumstimer. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at påse, at de planlagte undervisningstimer gennemføres. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at eleverne rent faktisk får det antal undervisningstimer, som kommunalbestyrelsen har besluttet, at de skal have, herunder at dette er i overensstemmelse med minimumstimetallene.
Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.
Kan klassens tid tælles med i minimumstimetallene?
Nej. Klassens tid indgår ikke i minimumstimetallene for folkeskolens fag, og der er derfor heller ikke fastsat et vejledende undervisningstimetal for klassens tid. Det betyder, at skolerne ikke kan afsætte fagopdelte undervisningstimer til klassens tid. Klassens tid indgår derimod i den understøttende undervisning. Skolelederen har dermed fleksible rammer for, hvordan organiseringen af klasselærerfunktionen skal varetages, og funktionen kan varetages løbende eller som en fast tilbagevendende aktivitet i forbindelse med den understøttende undervisning.
Der henvises til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, og § 18, stk. 5.
Hvornår tæller en vikartime med i minimumstimetallene?
Vikartimer kan tælles med i minimumstimetallene, hvis der er foregået undervisning i faget i vikartimen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. undervisningens organisering. Undervisningen i folkeskolens fag på 1.-10. klasse varetages af folkeskolelærere eller personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. De kvalifikationskrav, som gælder for de fastansatte undervisere, gælder også for vikarer. Der kan dog opstå situationer, hvor en skole, på grund af mangel på fornøden arbejdskraft kan være nødsaget til at gøre brug af vikarer, som ikke opfylder kvalifikationskravene, da kommunerne er forpligtede til at sørge for, at eleverne i folkeskolen får den fornødne undervisning. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen forinden har afsøgt muligheden for, at ansætte en person, der lever op til kvalifikationskravene.
Hvis en planlagt undervisningstime må overtages af en ikke-læreruddannet vikar, kan undervisningstimen tælle med i tiden til understøttende undervisning inden for den samlede undervisningstid og erstattes af en time i det givne fag, når læreren er tilbage.
I indskolingens 1.-3. klassetrin er der dog mulighed for, at pædagoguddannede kan være vikar ved lærerens fravær.
Der henvises til folkeskolelovens kap. 4 om lærere og øvrigt undervisende personale samt kap. 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen.
Er de segregerede specialundervisningstilbud omfattet af timetalsmodellen?
Ja. Minimumstimetallene for de fagopdelte timer gælder også for elever, der modtager specialundervisning i specialklasser, på specialskoler, i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder.
Der henvises til folkeskolelovens §16, stk. 1 og § 3, stk. 3.
Overgangsregler: Hvilke regler gælder for de klassetrin, der ”kommer i klemme” mellem de gamle og de nye timetal?
Fra og med skoleåret 2020/21 er der skete ændringer i timetallene for dansk, tysk/fransk, historie, idræt, billedkunst, håndværk og design, madkundskab, samt kristendomskundskab og det årlige minimumstal per klassetrin.
I dansk, tysk/fransk, idræt, håndværk og design samt madkundskab er der lavet overgangsregler for, hvilke klassetrin der skal undervises efter de nye regler.
De nye timetal fremgår af timetalsoversigterne for hvert af årene 2020/21 til 2025/26, hvor alle timetallene er fuldt ud indfasede.
Timetalsoversigterne findes her: Timetalsoversigter.