Folkeskoleloven fastsætter, hvor mange timer eleverne skal have i de enkelte fag på et skoleår.
Minimumstimetal for dansk, matematik og historie
Der er fastsat et årligt minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie. Minimumstimetallet er det antal timer, som kommunerne mindst skal tilbyde hver klasse på folkeskolerne i de tre fag på et skoleår.
Vejledende timetal for øvrige fag
Der er fastsat et vejledende timetal for de øvrige fag. Vejledende timetal er det antal af timer, som ministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klassetrin.
Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende timetal, men skolerne har pligt til at tilbyde det samlede årlige minimumstimetal pr. klassetrin. Skolen skal planlægge med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i Fælles Mål.
Aktuelle og fremtidige timetal for undervisning i fagene
I folkeskoleloven er der fastsat et minimumstimetal for den samlede undervisning i fagene for hvert klassetrin. Det samlede minimumstimetal udgør summen af minimumstimetal og vejledende timetal for fagene.
Se aktuelle og kommende oversigter over minimumstimetal for de enkelte klassetrin og fag samt den mindste varighed af undervisningstiden på de enkelte klassetrin her:
Se tidligere oversigter over minimumstimetal for de enkelte klassetrin og fag samt den mindste varighed af undervisningstiden på de enkelte klassetrin her:
Der er ikke regler om et fast antal af timer til understøttende undervisning, ligesom der ikke er fastsat selvstændige mål for den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning supplerer undervisningen i folkeskolens fag samt obligatoriske emner.
Det er den enkelte kommune eller skole, der beslutter, hvordan timerne skal fordeles mellem undervisning i fagene, de obligatoriske emner samt pauser og dermed også den understøttende undervisning.
Lovgivning og relevante paragraffer
Undervisningens samlede længde: § 14 b
Minimumstimetal og vejledende timetal for fagene: § 16
Oversigt over minimumstimetal og vejledende timetal: bilag 1 (se under Læs mere nederst)
Understøttende undervisning: § 16 a
Styrelsen af kommunens skolevæsen: § 40, stk. 2, nr. 5 og § 44, stk. 2, nr. 1
Den samlede undervisningstid udgøres i dag af den fagopdelte undervisning, understøttende undervisning og pausetid. Når de nye regler træder i kraft fra skoleåret 2025/26, vil undervisningstiden bestå af den fagopdelte undervisning (det samlede årlige minimumstimetal), undervisningstiden herudover (en del af timebanken) og pausetid.
Bilag 1 til aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram og faktaarket på ministeriets hjemmeside afspejler den fagrække og de timetal, som vil gælde, når de nye regler er fuldt indfaset i skoleåret 2029/30. Timetalstabellerne på indholdssiden på ministeriets hjemmeside viser den gradvise indfasning af fagrækken og timetal i hvert skoleår frem mod, at ændringerne er fuldt indfaset i skoleåret 2029/30.
Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram medfører ændringer af reglerne både om fagrækken og timetal, hvor der både er tale om øjeblikkelige ændringer fra skoleåret 2025/26 og en gradvis indfasning de kommende skoleår frem til skoleåret 2029/30. For at gøre det så nemt som muligt for skoler og forvaltninger at forstå de mange ændringer har Børne- og Undervisningsministeriet udarbejdet timetalstabeller for hvert skoleår, som kan anvendes til planlægningen af de kommende skoleår. Tabellerne er tilgængelige på ministeriets indholdsside om timetal og viser fagrække og timetal for samtlige skoleår frem til, at aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er fuldt implementeret i skoleåret 2029/30.
Med ikrafttrædelsen af de nye regler efter aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram fra skoleåret 2025/26 indgår ressourcerne fra den understøttende undervisning fremover som en del af skolens timebank. Timebanken er en ressource i folkeskolen, som giver mulighed for lokale prioriteringer på hver enkelt skole. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der tager stilling til skoledagens længde, så der sikres politisk stillingtagen til bevillinger og de fritidstilbud, som eleverne bruger efter skoletid. Inden for denne ramme er det op til skolens leder at beslutte, hvordan ressourcerne fra skolens timebank anvendes.
Det besluttes lokalt, om skolens timebank skal anvendes til indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger i forlængelse af undervisningen i fagene, fx trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter à la understøttende undervisning i dag, eller om ressourcerne skal anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i selve undervisningen, fx holddannelse, to-voksenordninger, co-teaching mv gennem afkortning af skoledagen. Det er således muligt at holde fast i de lange skoledage eller at afkorte skoledagen, hvis det ønskes lokalt. Ressourcerne vil ikke være bundet til den enkelte klasse men kan prioriteres derhen, hvor der er behov. Hvis der fx er udfordringer i 3.a men ikke 3.b kan der således prioriteres ekstra voksne i form af fx-to-voksenordning, små hold eller coteaching i 3.a.
Skolerne vil dog være forpligtet til at give de ca. 10 procent fagligt mest udfordrede elever i folkeskolens almenklasser en styrket indsats i dansk og matematik. Ressourcerne hertil vil skulle prioriteres fra skolens timebank. Men skolens leder får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Det kan fx være intensive undervisningsforløb i små hold eller andre indsatser, der kan løfte eleverne fagligt. Der fastsættes et selvstændigt lovkrav om en styrket indsats i dansk og matematik.
Det vil samtidig være muligt for kommunalbestyrelsen at anvende en del af ressourcerne til at kompensere SFO/fritidstilbuddene, hvis det besluttes at afkorte skoledagens længde, fordi det vil øge pasningsbehovet (op til 510 mio. kr.) og at anvende en del af ressourcerne til kompetenceudvikling eller indkøb af materialer mv. (op til 200 mio. kr.). I
så fald vil ressourcerne i skolens timebank reduceres tilsvarende.
Ja. En del af skolens timebank skal bruges til en styrket indsats i dansk og matematik målrettet de 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i folkeskolernes almenklasser. Det er skolens leder, som vurderer, hvilke elever der har størst behov for et fagligt løft i dansk og/eller matematik.
Derudover skal skolens timebank som udgangspunkt bruges til at give den del af undervisningen, der ligger ud over undervisningen i fagene. Timerne skal anvendes til undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål og supplerer undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt til klassens tid.
Kommunen kan også vælge at reducere undervisningstiden. I så fald kan ressourcerne i stedet bruges af skolelederen til undervisningen i fagene, til indsatser og aktiviteter for eleverne ud over undervisningen i fagene, til kompetenceudvikling af det undervisende personale eller til undervisningsmaterialer. Ressourcerne kan også bruges af kommunen til øget åbningstid eller indsatser i skolens skolefritidsordning eller i et andet fritidstilbud, der modtager elever fra skolen.
Som en konsekvens af vedtagelsen af de nye regler efter aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram ophæves de regler om afkortning af skoleugens længde i folkeskolelovens §§ 16 b, 16 d og 16 e, som gælder frem til afslutningen af skoleåret 2024/25. Der indsættes en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b om reduktion af undervisningstiden. Fra skoleåret 2025/26 kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra skolens leder beslutte at reducere undervisningstiden til det samlede årlige minimumstimetal (den fagopdelte undervisning). Skolens leder skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen forud for ansøgning til kommunalbestyrelsen. Beslutningen om at afkorte den samlede undervisningstid kan træffes for en hel skole, og der er ikke pligt til at begrunde en sådan beslutning.
Der vil i praksis skulle afsættes cirka én lektion til klassens tid i den ugentlige undervisning, svarende til 30 undervisningstimer årligt. Ressourcerne til klassens tid hentes i skolens timebank og dermed fra en del af den samlede undervisningstid. Klassens tid er samtidig ikke en del af hverken fagrækken eller de obligatoriske emner i folkeskolen.
Skolerne har i teorien mulighed for at reducere den samlede undervisningstid helt ned til det årlige minimumstimetal i fagene. Det betyder, at der i princippet er mulighed for at reducere undervisningstiden med mere tid, end skolerne i praksis vil kunne drage nytte af.
Det skyldes, at der i praksis ikke findes skoler, der tilrettelægger undervisningen, så der hverken er spisefrikvarter eller andre pauser i løbet af skoledagen. Præcis hvor mange timer, der sættes af til pauser, er dog op til lokal beslutning. Det er også op til lokal beslutning, hvor meget tid, der sættes af til klassens tid for den enkelte klasse. Det kunne fx tænkes, at nogle aktiviteter i klassens tid kan gennemføres sammen med undervisningen i fagene.
Det vil derfor aldrig være sådan, at en klasse kun får det årlige minimumstimetal i fagene. Men det præcise antal timer, der lægges oveni til pauser og klassens tid vil afhænge af et lokalt skøn over behovet i den enkelte klasse.
Ja. Vælger man som skole at afkorte skoledagen, medfører det en tilsvarende pligt til at udvide åbningstiden for kommunens fritidstilbud. En del af de ressourcer, som frigives ved afkortning af skoledagen, kan kommunalbestyrelsen bruge til den øgede åbningstid i fritidstilbud. Herudover kan kommunalbestyrelsen vælge at finansiere den øgede åbningstid med en stigning i forældrebetalingen.
Efter vedtagelsen af nye regler efter aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram ser fagrækken således ud for så vidt angår valgfag, og hvornår de indfases:
Første praktiske/musiske valgfag fra 7. til 8. klassetrin. Afsluttes med en obligatorisk prøve. Faget er allerede en del af fagrækken.
Lokalt valgfag, som afvikles enten på 7.-8. klassetrin eller 8.-9. klassetrin. Afsluttes uden obligatorisk prøve. Faget indføres uden overgang fra skoleåret 2025/26, hvor 7. og 8. klasser kan påbegynde det lokale valgfag. Eleverne kan vælge mellem alle de valgfag, der bliver udbudt. Beslutningen om, hvilke klassetrin valgfaget skal placeres på, træffes af skolen.
Andet praktiske/musiske valgfag fra 8. til 9. klassetrin. Afsluttes uden obligatorisk prøve. Faget indføres med overgang fra skoleåret 2027/28.
Skoler er forpligtet til at udbyde håndværk og design som obligatorisk praktisk/musisk valgfag. I tillæg hertil kan skolerne udbyde ekstra praktiske/musiske valgfag. Disse valgfag kan være enten billedkunst, musik, madkundskab eller teknologiforståelse. Teknologiforståelse kan først udbydes fra skoleåret 2027/28, hvor det forventes, at der foreligger fagplaner og prøvevejledning for valgfaget.
Der er frie rammer for skolerne til selv at beslutte, hvad de lokale valgfag skal indeholde. Kommunalbestyrelsen kan delegere beslutningen om indholdet i de lokale valgfag til forvaltningen (og dermed skolelederen). Således kan skoler udvikle og udbyde valgfag ud fra lokale forudsætninger og elevgrupper. Man kan som skole også udbyde de centralt udviklede valgfag (valgfagsrækken). Udbud af valgfag kan ske i samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole eller en institution, der udbyder erhvervsuddannelse.
Nej. De lokale valgfag skal enten skemalægges på 7.-8. klassetrin eller 8.-9. klassetrin. Det er derfor ikke muligt inden for lovgivningens rammer at skemalægge de lokale valgfag med et års pause imellem undervisningen i faget, men der er ikke noget til hinder for, at eleverne har to forskellige 1-årige valgfag i løbet af de to skoleår.
Når en elev har valgt et valgfag, er eleven som udgangspunkt forpligtet til at følge fagets samlede forløb. Det er dog muligt for skolens leder at træffe beslutning om, at en elev skifter fra et valgfag til et andet. I sådanne tilfælde påhviler det skolens leder at sikre, at eleven modtager supplerende undervisning for at kunne deltage i undervisningen på samme vis som de elever, der har fulgt fagets undervisning fra starten af forløbet.
Alle henvisninger til undervisningstimer, skoledagens længde og lektiehjælp i folkeskoleloven vedrører klokketimer på et helt skoleår. Det gælder også for timetalsmodellen. Timetalsmodellen vedrører alene undervisningen i folkeskolens fag og er opgjort eksklusiv pauser, hvorimod skoledagens længde og lektiehjælp er inklusiv pauser.
Når det nogle steder er anført, at der for eksempel skal gives valgfagsundervisning i to ugentlige lektioner, bygger det på en omregning af det samlede årlige timetal, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger. Den obligatoriske valgfagsundervisning er på 60 årlige timer (vejledende timetal). Divideres det med 40 uger, får man 1½ time, hvilket er lig med 2 ugentlige lektioner på 45 minutter.
Der kan godt gives undervisning i fag på andre klassetrin end dem, der følger af fagrækken. Denne undervisning indgår imidlertid ikke i minimumstimetallene. Flytter man for eksempel timer i samfundsfag fra 8. til 7. klassetrin, vil de timer, der gives på 7. klassetrin, ikke tælle med i det samlede minimumstimetal for 7. klassetrin på 960 timer, da faget samfundsfag alene er obligatorisk på 8. og 9. klassetrin.
Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 4 § 16 samt lovens bilag 1.
Timetalsmodellen indebærer en forpligtelse til ikke alene at planlægge, men også at gennemføre antallet af minimumstimer. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at påse, at de planlagte undervisningstimer gennemføres. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at eleverne rent faktisk får det antal undervisningstimer, som kommunalbestyrelsen har besluttet, at de skal have, herunder at dette er i overensstemmelse med minimumstimetallene.
Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.
Nej. Klassens tid indgår ikke i minimumstimetallene for folkeskolens fag, og der er derfor heller ikke fastsat et vejledende undervisningstimetal for klassens tid. Det betyder, at skolerne ikke kan afsætte fagopdelte undervisningstimer til klassens tid. Klassens tid indgår derimod i den understøttende undervisning. Skolelederen har dermed fleksible rammer for, hvordan organiseringen af klasselærerfunktionen skal varetages, og funktionen kan varetages løbende eller som en fast tilbagevendende aktivitet i forbindelse med den understøttende undervisning.
Der henvises til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, og § 18, stk. 5.
Vikartimer kan tælles med i minimumstimetallene, hvis der er foregået undervisning i faget i vikartimen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. undervisningens organisering. Undervisningen i folkeskolens fag på 1.-10. klasse varetages af folkeskolelærere eller personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. De kvalifikationskrav, som gælder for de fastansatte undervisere, gælder også for vikarer. Der kan dog opstå situationer, hvor en skole, på grund af mangel på fornøden arbejdskraft kan være nødsaget til at gøre brug af vikarer, som ikke opfylder kvalifikationskravene, da kommunerne er forpligtede til at sørge for, at eleverne i folkeskolen får den fornødne undervisning. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen forinden har afsøgt muligheden for, at ansætte en person, der lever op til kvalifikationskravene.
Hvis en planlagt undervisningstime må overtages af en ikke-læreruddannet vikar, kan undervisningstimen tælle med i tiden til understøttende undervisning inden for den samlede undervisningstid og erstattes af en time i det givne fag, når læreren er tilbage.
I indskolingens 1.-3. klassetrin er der dog mulighed for, at pædagoguddannede kan være vikar ved lærerens fravær.
Der henvises til folkeskolelovens kap. 4 om lærere og øvrigt undervisende personale samt kap. 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen.
Ja. Minimumstimetallene for de fagopdelte timer gælder også for elever, der modtager specialundervisning i specialklasser, på specialskoler, i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder.
Der henvises til folkeskolelovens §16, stk. 1 og § 3, stk. 3.
Fra og med skoleåret 2020/21 er der skete ændringer i timetallene for dansk, tysk/fransk, historie, idræt, billedkunst, håndværk og design, madkundskab, samt kristendomskundskab og det årlige minimumstal per klassetrin.
I dansk, tysk/fransk, idræt, håndværk og design samt madkundskab er der lavet overgangsregler for, hvilke klassetrin der skal undervises efter de nye regler.
De nye timetal fremgår af timetalsoversigterne for hvert af årene 2020/21 til 2025/26, hvor alle timetallene er fuldt ud indfasede.