Hop til indhold

Elever i 8. og 9. klasse kan fra skoleåret 2025/2026 komme i juniormesterlære.

Her får eleverne mulighed for at være for eksempel 1-2 dage om ugen på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole.

De resterende dage får de undervisning i folkeskolen, men i færre fag – som minimum dansk og matematik.

Forberedelse til juniormesterlære

Den enkelte kommune skal inden for de lovgivningsmæssige ramme lave en lokalt tilpasset model for juniormesterlære.

I vejledningen om juniormesterlære til kommuner kan I læse om, hvordan I kan implementere og tilrettelægge ordningen hos jer. 

I foråret 2025 udgiver Styrelsen for Undervisning og Kvalitet også en skabelon til praktikaftaler om juniormesterlære, som I frit kan vælge at bruge. Skabelonen vil blive offentliggjort her på siden. 

Hent vejledningen om juniormesterlære (pdf)

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i efteråret 2024 desuden præsenteret juniormesterlære på KL’s regionale temamøder og webinarer om ordningen.

Læs mere om kommunernes opgave med juniormesterlære og find mødematerialet fra KL’s temamøder (kl.dk)

Fordeling af undervisningstid

Elever i juniormesterlæreordningen skal som minimum have dansk og matematik i op til fire femte-dele af den samlede undervisningstid på 1.400 timer.

I op til to femte-dele af den samlede undervisningstid, skal eleverne i juniormesterlære være i praktik eller praktiske undervisningsforløb.

På den måde får elever i juniormesterlære lige så meget undervisning som dem, der ikke er i juniormesterlære.

Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære

Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse.

De første elever, der kan få en afgangseksamen med juniormesterlære, er 9. klasseeleverne i skoleåret 2025/2026.

For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven

  • opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik i de bundne prøver (mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik)
  • gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet.

Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne uden eux.

Samarbejdet mellem erhvervsliv, kommuner og skoler

En arbejdsgruppe med deltagere fra arbejdsmarkedets parter og parter i Sammen om Skolen skal bidrage til at identificere og beskrive udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem erhvervslivet, kommunerne og skolerne om juniormesterlære.

Arbejdsgruppen skal for eksempel drøfte, hvordan det bliver attraktivt og let for virksomhederne at stille sig til rådighed for ordningen.

Arbejdsgruppen forventer at afrapportere i foråret 2025.

Regler og rammer

Lovforslaget, der indeholder bestemmelserne om juniormesterlære, er vedtaget i Folketinget den 12. december 2024.

Bekendtgørelsen om juniormesterlære var i offentlig høring i januar 2025. Den endelige bekendtgørelse offentliggøres i foråret 2025.

Derudover er der en række øvrige bekendtgørelser, der bliver revideret ved implementeringen af juniormesterlære:

  • Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
  • Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden
  • Bekendtgørelse om vejledning af unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv m.v.
  • Bekendtgørelse om statens erstatningsordning
  • Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem
  • Bekendtgørelse om visse forhold ved folkeskoleelevers deltagelse i praktik m.v. (er i offentlig høring frem til 2. maj 2025)   

Opdateret 28/03 2025 kl. 15:09

Nej. Undervisningen i mindst fagene dansk og matematik skal foregå i folkeskolen. Det er alene de praktiske undervisningsforløb, der kan foregå på en ungdomsskole, en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en institution for forberedende grunduddannelse. Det følger af folkeskolelovens § 9 a. 

Opdateret 28/03 2025 kl. 15:10

Nej. En folkeskole skal omfatte mindst tre sammenhængende klassetrin, bortset fra 10. klasse. For 10. klasse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en skole kun omfatter dette klassetrin. 

Det betyder i forhold til juniormesterlære, at et klassetrin ikke kan udgøres alene af juniormesterlæreklasser. Juniormesterlære er en integreret del af folkeskolen, som elever, der ønsker en mere praktisk afslutning på folkeskolen, kan vælge. Det er derfor ikke muligt at etablere en folkeskole med klassetrin, der udelukkende består af juniormesterlæreklasser på 8. og 9. klassetrin samt 10. klasse. 

Opdateret 28/03 2025 kl. 15:11

Kommunalbestyrelsen kan godt inden for rammerne af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, beslutte en skolestruktur med afdelinger, hvor juniormesterlæreklasser henlægges til en lokalitet geografisk adskilt fra hovedskolen. Det skyldes, at henlæggelse af undervisningen for disse elever til en lokalitet, fx i ungdomsskolens lokaler, i lejede lokaler på en institution for erhvervsrettet uddannelse eller en institution for forberedende grunduddannelse, der ligger i geografisk afstand fra den øvrige del af den pågældende folkeskole, vil være en afdeling af denne folkeskole, og at kravet om mindst 3 sammenhængende klassetrin gælder på skoleniveau, ikke på afdelingsniveau.   

En sådan struktur vil dog ikke være godt stemmende med formålet med juniormesterlæreordningen. Udgangspunktet for ordningen er, at eleverne forbliver i deres stamklasser og dermed bevarer deres klassefællesskab. Eleverne i juniormesterlære vil endvidere kunne samles i en klasse på hver skole eller i en klasse på én eller flere skoler i kommunen. 

Uanset, om kommunalbestyrelsen vælger at samle juniormesterlæreordningerne på én eller flere af kommunens folkeskoler, er der i lovgivningen lagt vægt på, at eleverne forbliver en integreret del af den folkeskole, de går i, og derfor ikke udskilles til alene at have deres undervisning i en enhed, der ligger geografisk adskilt fra den øvrige del af folkeskolen. 

Opmærksomheden henledes på, at en sådan enhed i givet fald vil skulle etableres som en afdeling af den større folkeskole. En afdeling hører under den større folkeskole, og er underlagt denne leders ansvar, skolebestyrelse, regler om valg hertil, kompetencekrav for underviserne mv. 

Se også svar på spørgsmål 4 om leje af lokaler.

Opdateret 28/03 2025 kl. 15:11

Udgangspunktet er, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for forberedende grunduddannelse selv skal anvende deres fulde bygningskapacitet. Hvis institutionen midlertidigt ikke har behov for at anvende en del af bygningskapaciteten, kan institutionen dog udleje den overskydende kapacitet inden for de rammer og betingelser, der gælder for udøvelse af indtægtsdækket virksomhed. Institutionerne kan i overensstemmelse hermed leje lokaler ud til f.eks. en afdeling af en folkeskole. 

Det bemærkes, at det ikke vil være i overensstemmelse med ovenstående, hvis en institution for erhvervsrettet uddannelse eller institution for forberedende grunduddannelse erhverver eller opfører bygningskapacitet med henblik på udleje til f.eks. en folkeskole. Udleje af overskydende bygningskapacitet vil typisk skulle have en midlertidig karakter, og institutionerne skal som udgangspunkt kunne råde over lokalefaciliteterne med et kort varsel, hvis de selv får behov for at anvende dem.

Se endvidere svar på spørgsmål 3 om placering af undervisningen.  

Sidst opdateret: 10. april 2025