Valgfag udbydes som udgangspunkt for et år ad gangen. Det gælder dog ikke madkundskab og håndværk og design, der udbydes som toårige valgfag, og tysk og fransk, der udbydes som treårige valgfag. 

Se eksempler på valgfag fra valgfagsrækken i folkeskolen:

Folkeskolen har også mulighed for at udbyde de valgfag, der førhen var forbeholdt 10. klasse. Det drejer sig blandt andet om:

Eleverne skal vælge mindst et valgfag. Eleverne skal altid tilbydes 120 timers valgfag svarende til det vejledende timetal for to valgfag. Det betyder, at eleverne altid skal have mindst to valgfag at vælge imellem. Hvor mange valgfag eleverne gives mulighed for at følge udover det ene obligatoriske er en lokal beslutning.

Timetal og Fælles Mål for valgfag

Valgfag skal som udgangspunkt udbydes som 1-årige trinforløb. Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året svarende til to ugentlige lektioner.

De 60 (vejledende) undervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan også samles på for eksempel 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.

Kommunale valgfag

Kommunerne har mulighed for selv at oprette valgfag. De kommunale valgfag skal følge samme model som valgfagsrækken.

Det er muligt at oprette kommunale valgfag der udbydes som for eksempel halvårlige forløb (svarende til 30 undervisningstimer). I det tilfælde skal målene for faget stemme overens med timetallet for valgfaget.

Læs mere om kommunale valgfag (emu.dk)

Love og regler

Bestemmelserne om valgfag findes i folkeskolelovens § 9 (retsinformation.dk).

Ofte stillede spørgsmål og svar

Valgfag

Hvad er valgfagenes varighed?

Valgfag udbydes som 1-årige forløb. Det gælder dog ikke for håndværk og design samt madkundskab, som udbydes for 2-årige forløb. Det gælder heller ikke for valgfagene tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb.

Kommunen kan beslutte, at de valgfag, der er 1- eller 2-årige, i stedet udbydes som forløb på op til tre år.

Forløbenes længde har bl.a. sammenhæng med, at de Fælles Mål for fagene er skrevet ud fra en forudsætning om, at fagene udbydes over forløb af en bestemt varighed og i et bestemt antal timer.

Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

Kan valgfag være halvårlige?

Alle valgfag skal som minimum udbydes som 1-årige forløb. Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året svarende til to ugentlige lektioner. De 60 (vejledende) undervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan også samles på for eksempel 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.

Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

Hvor mange undervisningstimer skal der gives pr. valgfag?

Det fremgår af timetalsmodellen, at det vejledende timetal for valgfag er 60 timer om året, hvilket svarer til to lektioner om ugen i 40 uger. Udgangspunktet er derfor, at et valgfag gives 60 timer om året. De Fælles Mål for langt de fleste valgfag udarbejdes derfor også med det udgangspunkt, at der gives undervisning i 60 timer om året i henholdsvis et eller to år.

I valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) udarbejdes Fælles Mål under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt over tre år, svarende til fx to ugentlige lektioner på 7. klassetrin og tre på 8. og 9. klassetrin i 40 uger om året. Det højere timetal hænger sammen med, at eleverne kan indstille sig til prøve i disse valgfag. 

Det er et lokalt anliggende, hvilke valgfag der tilbydes eleverne og i hvor mange timer. Derfor er det også en kommunal beslutning og prioritering, om valgfagene tysk og/eller fransk skal udbydes i kommunen – og i hvor mange timer. Der er dog med de Fælles Mål og prøverne for fagene anbefalet et bestemt timetal.

Det bemærkes, at ministeriet tidligere har vejledt om, at de nye Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk ville blive udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 360 timer fordelt over tre år (120 timer årligt, svarende til fire ugentlige lektioner i 40 uger). På baggrund af drøftelser i folkeskoleforligskredsen er der truffet beslutning om, at fastholde forudsætningen i de gældende Fælles Mål om 240 timers undervisning blot fordelt over tre år.

Der henvises til folkeskolelovens § 14, stk. 3, § 16 og lovens bilag 1.

Hvor mange timers valgfag skal skolerne tilbyde, og hvor mange timers valgfag skal eleverne tage?

Hver skole skal tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer om året. Eleverne er forpligtet til at vælge mindst et valgfag. Valgfagene – bortset fra 3. fremmedsprog – udgør 60 årlige undervisningstimer. Skolerne er altså forpligtet til at udbyde mere valgfagsundervisning, end eleverne er forpligtet til at tage. Hensigten hermed er, at eleverne har noget at vælge imellem.

Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 7.

Hvordan bliver der tid til 2. og 3. valgfag, når der er et loft for undervisningstidens samlede længde på gennemsnitligt 35 timer om ugen?

Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer om året, svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer i 40 uger. Der er dermed sat et loft over undervisningstidens længde. Loftet vedrører ikke den enkelte skoledag eller skoleuge, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår cirka mellem kl. 8.00 og 16.00.

Der er givet mulighed for at se bort fra loftet i forhold til elever, der vælger mere end et valgfag for så vidt angår de undervisningstimer, der vedrører andet og eventuelt tredje valgfag. Denne mulighed er begrundet i, at loftet på 1.400 timer har karakter af et værn af eleverne og har den betydning, at eleverne ikke skal kunne forpligtes til mere skolegang, end loftet bestemmer. Det har en særlig betydning i forhold til valgfag, hvor eleverne kun er forpligtet til at vælge et valgfag, men kan vælge flere. Når elever på 7.-9. klassetrin frivilligt vælger mere end et valgfag eller tysk eller fransk som 3. fremmedsprog, er der ikke behov for et sådant værn.

Det henvises til folkeskolelovens § 14 b.

Kan der aflægges prøver i valgfag?

Ja. Eleven kan ved afslutningen af 9. klassetrin indstille sig til 9.-klasseprøven i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven afslutter undervisningen i 9. klasse. Prøverne i håndværk og design samt madkundskab kan også gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin.

Kan der lægges valgfag i ungdomsskolen om aftenen eller i weekenden?

Udgangspunktet er, at al undervisning i folkeskolen skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket cirka er mellem klokken 8.00 og 16.00.

Det er en del af værnet af eleverne, at undervisningen normalt skal foregå mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, men da det er frivilligt for eleverne at vælge 2. og 3. valgfag, er der ikke behov for et værn i den sammenhæng.

Alle elever vil derfor skulle vælge et valgfag – det obligatoriske valgfag – som er lagt inden for den almindelige undervisningstid.

Herudover kan eleverne frivilligt vælge 2. og eventuelt 3. valgfag, og disse valgfag skal ikke nødvendigvis afholdes inden for den tid, som undervisningen normalt foregår i, eller inden for loftet over undervisningstiden.

Hvis undervisningen organiseres af ungdomsskolen som en del af undervisningen i folkeskolen, skal man være opmærksom på, at det er folkeskolelovens regler herom, der gælder i forhold til mødepligt og tilsyn med videre.

Det henvises til folkeskolelovens § 14 b.

Kan valgfagsundervisning rent fysisk foregå på ungdomsskolen eller andre steder uden for folkeskolens område?

Folkeskoleloven regulerer ikke den fysiske placering af undervisningen i folkeskolen. Undervisningen kan derfor godt foregå andre steder end på skolens område, hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt i forhold til den givne undervisningssituation.

Placeres undervisningen uden for skolens område, skal man være opmærksom på reglerne for tilsyn med eleverne, som blandt andet omfatter fornødent tilsyn med elevernes færden mellem forskellige undervisningssteder.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.

Sidst opdateret: 23. maj 2017