Folkeskoleforligskredsen, som i dag består af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, blev som en del af folkeskolereformen enige om tre nationale mål for folkeskolen.

De nationale mål er:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel.

Uddybning af målene

Målene er operationaliseret i følgende måltal:

  • Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
    Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
  • Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
    Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  • Mål 3: Elevernes trivsel skal øges.
    Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Måltallene er udgangspunktet for ministeriets dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om arbejdet med folkeskolens udvikling.

Ministeriets datavarehus (uddannelsesstatistik.dk) giver skoler og kommuner let adgang til de relevante tal, herunder også måltallene.

Sidst opdateret: 13. juli 2018