Afskaffelse af centrale krav i Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram

Folkeskolens nuværende Fælles Mål skal erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag. De nye læreplaner (Folkeskolens Fagplaner) skal understøtte, at folkeskolens formål og fagenes indhold er omdrejningspunktet for skolens undervisning. Folkeskolens Fagplaner forventes at træde i kraft fra skoleåret 2027/2028.  

Der er i januar 2024 nedsat en ekspertgruppe for Fagfornyelsen (arbejdet med udvikling af de nye læreplaner). Ekspertgruppen skal med afsæt i politiske pejlemærker, som er besluttet af forligskredsen, udarbejde et beslutningsgrundlag til børne- og undervisningsministeren og folkeskoleforligskredsen med anbefalinger til den konkrete tilrettelæggelse af Fagfornyelsen og et enkelt format for Folkeskolens Fagplaner. Af pejlemærkerne fremgår det blandt andet, at Folkeskolens Fagplaner skal formuleres ud fra folkeskolens formål og understøttes af få, præcise mål, der er skrevet i et letforståeligt, pædagogisk sprog., som skal sikre progression.  Det samlede antal af mål må ikke overstige 10 pct. af de nuværende mål.

Derudover gives der frem mod ikrafttrædelsen af Folkeskolens Fagplaner øget frihed i forhold til de gældende læreplaner (Fælles Mål). Fagenes 866 bindende færdigheds- og vidensområder gøres vejledende, så det fremover alene vil være fagenes formål og kompetencemål, der er bindende. De lempede bindinger i Fælles Mål skal understøtte øget frihed til tilrettelæggelsen af undervisningen frem mod implementeringen af de nye læreplaner (Folkeskolens Fagplaner).

Med aftalen afskaffes den understøttende undervisning, som blev indført med folkeskolereformen fra 2014, og erstattes af skolens timebank. Det betyder samtidig, at mulighederne for lokalt at afkorte undervisningstiden gøres permanent. Aftalen følger dermed op på de midlertidige udvidede frihedsgrader, som siden COVID-19 har været gældende på folkeskoleområdet.

Der vil stadig være et minimumskrav til undervisningstidens samlede længde, som omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen, dvs. undervisning i fagene, tid til andre aktiviteter og pauser. Men det vil fremover være op til kommuner og skoler at beslutte, om der skal afsættes tid til andre aktiviteter i skolen end undervisningen i fagene og pauser. Denne tid vil fremover indgå i skolens timebank, som det er muligt lokalt at prioritere over

Omfanget og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen skal ikke reguleres på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. 

Derfor afskaffes det centrale krav om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Det er dog fortsat vigtigt med bevægelse i løbet af skoledagen og derfor skal dette understøttes på anden vis.

Læs mere om afskaffelse af krav om 45 minutters bevægelse

Det centrale krav om, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, afskaffes. Det vil således fremover være op til en lokal beslutning, hvordan og i hvilket omfang der evt. skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden. Det skaber bedre mulighed for at tilrettelægge skoledagen lokalt i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for lektiehjælp og faglig fordybelse, hvilket kan understøtte skolebestyrelsens mulighed for at sætte retning for skolen og samarbejdet med forældrene.

Der blev med folkeskolereformen i 2014 indført krav om fuld kompetencedækning, dvs. at kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i.  

Kravet om fuld kompetencedækning afskaffes i indskolingen.  

Formålet er at give skolerne mulighed for at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx ”få-lærere princippet”, så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. 

Afskaffelsen af kravet i indskolingen ændrer ikke på de generelle kvalifikationskrav til det undervisende personale. Det vil således fortsat være et krav, at underviseren som udgangspunkt skal have gennemført læreruddannelsen for at varetage undervisningen i folkeskolens 1.-9. klasse.

Der skal fortsat følges op på udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen.

Kravet om, at eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en obligatorisk projektopgave afskaffes. Det skal give skolerne mere frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov.

Skolerne kan fremover lokalt beslutte, at eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en projektopgave.

Det skal fremover være op til lokal vurdering på skolerne, om der er behov for at udarbejde læseplaner, som uddyber læreplanerne (Fælles Mål) for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen. 

Derudover afskaffes kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende skolernes læseplaner, hvis skolerne vælger at udarbejde læseplaner.

Det fra skoleåret 2024/25 gældende krav om, at elever, der efter en screening i 1. klasse vurderes højt begavede, også skal tilbydes en anerkendt intelligenstest via kommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning (PPR), ændres til, at eleven kan tilbydes en intelligenstest, hvis skolelederen vurderer det fagligt relevant.