Med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes den understøttende undervisning, som blev indført med folkeskolereformen fra 2014, og erstattes af skolens timebank.
Det betyder samtidig, at mulighederne for lokalt at afkorte undervisningstiden gøres permanent. Aftalen følger dermed op på de midlertidige udvidede frihedsgrader, som siden COVID-19 har været gældende på folkeskoleområdet.
Der vil stadig være et minimumskrav til undervisningstidens samlede længde, som omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen, dvs. undervisning i fagene, tid til andre aktiviteter og pauser. Men det vil fremover være op til kommuner og skoler at beslutte, om der skal afsættes tid til andre aktiviteter i skolen end undervisningen i fagene og pauser.
Denne tid vil fremover indgå i skolens timebank, som det er muligt lokalt at prioritere over. Skolerne er dog fortsat forpligtede til at gennemføre klassens tid, ordblindetest og screening for høj begavelse i 1. klasse.
Plads til lokale beslutninger
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte skoledagen efter en ansøgning fra skolelederen, som skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen.
Kompetencen til at godkende ansøgning om afkortning kan delegeres fra kommunalbestyrelsen til forvaltningen eller skolebestyrelsen/skolelederen.
Beslutningen om at afkorte skoledagen vil fremover kunne træffes for en hel skole ad gangen, og der vil ikke være bureaukratiske krav om begrundelser herfor.
Økonomi
Skolens timebank udgør samlet 2.730 millioner kroner årligt.
Det tæller også ressourcer, som skolerne skal anvende til indsatser i dansk og matematik, målrettet de ca. 10 procent mest udfordrede elever i folkeskolernes almenklasser (500 millioner kroner årligt).
Til sammenligning er der i dag bundet ressourcer til den understøttende undervisning svarende til ca. 2.500 millioner kroner årligt.