Spørgsmål og svar om frihedsgrader og fleksibilitet i folkeskolen

Ja. Man kan som skole godt vælge at undervise med færre undervisningstimer end anbefalet i de fag, hvor der alene er et vejledende timetal, så længe undervisningen lever op til Fælles Mål For eksempel kan man vælge at undervise 70 timer i idræt på 7. klassetrin, hvis man fra skolens side vurderer, at fagets mål kan indfries inden for 70 klokketimers undervisning. De 20 frigjorte fagopdelte undervisningstimer kan dermed blandt andet overføres til ét eller flere andre fag, som man som skole ønsker at opprioritere.

Ja. Der er ikke i folkeskoleloven opstillet væsentlige begrænsninger på hvilke tiltag, man som skole kan bringe i anvendelse, når en elev har behov for at gå til prøve på særlige vilkår. Ekstra tid til prøven kan være meningsfuldt for mange elever, mens det for andre kan have en betydning, at de har en støtteperson til stede, sidder afsondret fra andre, eller på anden vis får hjælp til at være sidestillet med de andre elever, som også går til prøverne. Læs mere om mulighederne.

Nej. Det fremgår af folkeskoleloven, at pausetid indgår i den samlede undervisningstid på hvert klassetrin. Det er derfor op til den enkelte skole at beslutte, hvor mange og hvor lange pauser der skal være i løbet af skoledagen, så længe reglerne om minimumstimetal og den samlede undervisningstid overholdes. Herudover skal undervisningen i folkeskolen som udgangspunkt ligge på hverdage mellem cirka klokken 8.00 til 16.00.

De enkelte skoler og kommuner har frihed til at tilrettelægge undervisningen og skoledagene efter lokale ønsker og behov. Det er alene en forudsætning, at undervisningen i folkeskolen som udgangspunkt ligger på hverdage mellem cirka klokken 8.00 til 16.00. Inden for den ramme er der givet en bred frihed til den konkrete skemalægning og skoledagens begyndelse og afslutning.

Ja. Folkeskoleloven giver i dag mulighed for i begrænset omfang at tilrettelægge undervisningen som fjernundervisning. Forudsætningen for, at dette kan bringes i anvendelse, er, at det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov, samt at fjernundervisning finder sted efter aftale med elevernes forældre. Skolerne har fortsat tilsynsforpligtelsen over for eleverne.

Sygeundervisningens indhold skal så vidt muligt være i overensstemmelse med skolens læseplaner og undervisningsplaner. Udgangspunktet vil altid være, at fagrækken og timetallene for hvert enkelt fag følges. Når man planlægger sygeundervisningen skal omfanget altid tilpasses til elevens alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger, hvor forældrene inddrages i planlægningen. Man har derfor som skole meget frie rammer til at planlægge et meningsfuldt sygeundervisningsforløb for de elever, som er fraværende fra den almindelige undervisning over en længere periode. Læs mere i vejledningen om sygeundervisning (retsinformation.dk).

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat i sin styrelsesvedtægt for det kommunale skolevæsen. Skolebestyrelsen har dog en række områder, som de med hjemmel i folkeskoleloven har ret og pligt til at udarbejde principper for. Principperne fungerer som hegnspæle for skoleledelsens arbejde og vil ofte være det primære middel, hvorigennem skolebestyrelsen løbende fører tilsyn med skolen. Derudover har skolebestyrelserne kompetence til at:

• godkende skolens samlede budget
• godkende undervisningsmidler
• fastsætte ordensregler og værdiregelsæt for skolen
• deltage i ansættelsesprocesser, der vedrører ledige stillinger i skolens ledelse, lærere og pædagoger
• udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen om kommunale læseplaner
• tage stilling til deltagelse i kommunale madordninger
• anmode skolens ledelse om at afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed.

Der er ikke konkrete regler for udformningen af skoleskemaer, eller at specifikke fag skal kunne identificeres på selve skoleskemaet. Det eneste lovkrav, der eksisterer for skemalægning, er, at skolens leder er forpligtet til at forelægge skemaerne for skolebestyrelsen med henblik på en udtalelse fra skolebestyrelsen. Hvis en skole har skiftende skemaer, som fastlægges løbende i løbet af skoleåret, skal skolens leder blot forelægge rammerne for, hvordan de skiftende skemaer forelægges.

Hvis en skole fx arbejder med en skemafri skoledag med primært tværfaglig og/eller projektbaseret undervisning, skal skolen blot sikre, at de årlige planlagte timetal opfylder de årlige minimumstimetal og i øvrigt fortsat indberettes særskilt for de fag, der undervises i.

Skolerne kan generelt selv vælge, hvornår undervisningen i de enkelte fag skal placeres i løbet af skoleåret (og dermed også skoleugen), herunder om faget fx lægges én dag om ugen eller fordeles over alle ugedage.

Der er ingen øvre grænse for, hvor meget af undervisningen, der må tilrettelægges som tværfaglig og/eller projektorienteret undervisning. Det er op til den enkelte skole selv at vurdere og træffe beslutning om hvordan eller hvorvidt man ønsker at arbejde tværfagligt på et eller flere klassetrin samt hvor meget projektarbejde anvendes i undervisningen. Skolerne skal ved tilrettelæggelse af tværfaglig undervisning sørge for, at eleverne møder de enkelte fags indhold og metoder, at undervisningen lever op til fagenes bindende mål, og at undervisningen svarer til den enkelte elevs behov.

Nej. Det er op til skolerne selv at beslutte, hvilke undervisningsmaterialer der anvendes i skolerne. Herunder er der frihed til selv at vælge den rette balance mellem analoge og digitale undervisningsmaterialer, ud fra et pædagogisk-didaktisk valg for at fremme undervisningens kvalitet. Den enkelte skolebestyrelse godkender undervisningsmaterialet.