Der er metodefrihed i folkeskolen. Det betyder blandt andet, at inden for rammerne af reglerne om Fælles Mål og 9.-klasseprøverne har den enkelte skoleleder og lærer et råderum på skolen fra statslige regler til at beslutte fx den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen og valg af læremidler. Der er heller ikke fra statslig hold bindinger på valg af digitale læringsplatforme. Undervisningen skal svare til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Undervisningen skal leve op til gældende læreplaner, Fælles Mål, som er de nationale mål, der beskriver, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner. Fælles Mål består af et overordnet fagformål og kompetenceområder med hver deres kompetencemål.
Områderne er delt ind i bindende færdigheds- og vidensområder. Under hvert færdigheds- og vidensområde findes vejledende færdigheds- og vidensmål. At færdigheds- og vidensområder samt mål er vejledende betyder, at læreren ikke er forpligtet til, at undervisningen skal leve op til dem, men at der derimod fra statsligt hold er givet fleksibilitet i forhold til den indholdsmæssige tilrettelæggelse af undervisningen.
Folkeskoleforligskredsen har besluttet at lempe på bindingerne i de nuværende læreplaner, Fælles Mål, så det allerede fra 1. januar 2025 alene er fagenes formål og kompetencemål, der er bindende. Skoleledere, lærere og pædagoger får dermed et større råderum til at tilrettelægge undervisningen.
Læs mere om reglerne for den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen samt mål for undervisningen i folkeskolelovens §§ 10, 11 og 18.
Mulighed for kommunalt besluttede valgfag og undervisning i fag på andre klassetrin
For 7.-9. klassetrin kan der tilbydes eleverne undervisning i andre valgfag og emner end dem, der følger af oversigten over valgfagene i folkeskoleloven, jf. folkeskolelovens § 9. Kommunen og skolen har mulighed for at tage initiativ til oprettelse af valgfag, der er behov for på den enkelte skole.
Kommunen og skolen kan desuden for 1.-9. klassetrin beslutte at undervise i et fag på andre klassetrin end dem, der følger af den obligatoriske fagrække. Det forudsætter dog, at undervisningen ikke træder i stedet for undervisningen på de klassetrin, hvor det er obligatorisk. Flytter man for eksempel timer i samfundsfag fra 8. til 7. klassetrin, vil de timer, der gives på 7. klassetrin, ikke tælle med i det samlede minimumstimetal for 7. klassetrin, da faget samfundsfag alene er obligatorisk på 8. og 9. klassetrin. Endelig er det helt centralt at undervisningen i den obligatoriske fagrække planlægges med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til Fælles Mål.
Eksempel: Kommunalt valgfag for unge forskere
Unge Forskere har udarbejdet inspirationsmateriale til et Unge Forskere-valgfag, som alle kommunalbestyrelser kan godkende som kommunalt valgfag. Valgfaget skal gøre eleverne i stand til at indsende et projekt til Unge Forskere-konkurrencen, hvor de har arbejdet med den naturvidenskabelige metode eller ingeniørens arbejdsmetode. Gennem faget arbejder eleverne med aktuelle problemstillinger, den nære og fjerne omverden, teknologi, sikkerhed og kommunikation. Eleverne kan opstille og afprøve hypoteser samt arbejde med produktionsteknologier som fx 3D-printere eller laserskærere.
Læs mere om eksemplet fra Unge Forskere (ungeforskere.dk)
Brug af undervisere med andre kompetencer
I udgangspunktet skal underviseren have gennemført en folkeskolelæreruddannelse for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse. Folkeskolelovens kapitel 4 giver dog blandt andet kommunen og skolen mulighed for, at:
- der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag inden for folkeskolens fagkreds.
- pædagoger kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver i børnehaveklassen og 1.-3. klasse, når det sker inden for pædagogens kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.
- personer, der ikke er kommunalt ansatte, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner, hvis dette sker som led i samarbejder med parter uden for skolen (fx virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, idræts- og foreningsliv, musik- og ungdomsskoler).
Inddragelse af frivillige i undervisningen
Det er også muligt at inddrage frivillige i skolens hverdag.
Eksempelvis organiserer foreningen Skolens Venner frivillige skolevenner på skoler rundt om i landet. Skolens Venner inddrager skolevenner via en afprøvet og driftssikker model, som er tilpasset skolernes hverdag lokalt.
Skolevenner tilbyder ekstra hænder og menneskelig kontakt, som kan tilføje ro, nærvær og tid i skoleklasser, og kan inddrages som del af en forebyggende trivselsindsats. Det kan styrke den enkelte elev i fællesskabet, understøtte lærerens faglige overskud og bidrage positivt til klassens trivsel. Læreren eller pædagogen har altid ansvaret for klassen og for de aktiviteter og opgaver, skolevennen indgår i.