Nye frihedsgrader og fleksibilitet i folkeskolen

De timer og ressourcer, der tidligere har været knyttet til understøttende undervisning, vil fremadrettet være knyttet til skolens timebank. Timebanken fungerer som en fleksibel undervisningsressource, som både kan anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder to-voksenordninger, holddannelse, co-teaching mv., og til indsatser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud.

Kommunerne forpligtes til at afsætte ressourcer til den samlede undervisningstid. Dertil er skolen forpligtet til at prioritere tid til test, screeninger og prøver, øremærket indsats til de 10 % mest udfordrede elever i dansk og matematik og klassens tid, inden for skolens timebank.

Ressourcerne i timebanken skal som udgangspunkt bruges til at supplere undervisningstid i fagene og klassens tid, så der dermed gives undervisning i hele den samlede årlige undervisningstid. Kommuner og skoler har dog frihed til lokalt at beslutte, at ressourcerne skal anvendes til andre formål, hvis der lokalt er ønske om kortere skoledage. 

Modsat tidligere vil denne beslutning kunne træffes for hele skolen og ikke årgangs- eller klassevist. Det er skolens leder, der beslutter, hvordan ressourcerne fra timebanken skal anvendes, mens det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger de overordnede rammer ift. skolers og fritidstilbuds bevillinger, undervisningstimetal og skoledagens længde.

Skolernes timebank kan anvendes til:

• Indsatser der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene – herunder to-voksenordninger, to-lærerordninger, holddannelse, co-teaching mv.
• Indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene, f.eks. klassens tid og andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter
• Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger
• Indsatser der styrker kvaliteten i fritidstilbud 
• Indkøb af materialer m.v. 

Hvis det lokalt besluttes, at alle ressourcerne skal blive i undervisningen, vil der være ca. 2.000 timer i skolens timebank pr. klasse over et helt skoleforløb, som skolen lokalt vil kunne prioritere til indsatser og aktiviteter. Det svarer til, at der i gennemsnit vil være ca. 200 timer pr. klasse i børnehaveklasse til 9. klasse, som kan prioriteres til lokale aktiviteter - forudsat at der afsættes forberedelsestid til timerne svarende til de eksisterende normer for understøttende undervisning.

Eksempler på brug af skolens timebank

Skolerne kan vælge at prioritere ressourcerne i skolens timebank på forskellige måder. Nedenfor er der eksempler på, hvilke muligheder der fx kan være inden for brugen af ressourcerne i skolens timebank. For alle eksempler gælder, at skolen skal være opmærksom på, at der er ressourcer, der er bundet til de indsatser, skolen er forpligtet til at prioritere. Det gælder tid til test, screeninger og prøver, øremærket indsats til de 10 % mest udfordrede elever i dansk og matematik og klassens tid.

Læs mere om skolens timebank (pdf)

Eksempel 1: Kortere skoledage

En skole kan vælge at afkorte skoledagene, så de strukturerer skoleskemaet på en måde, hvor minimumstimetallet for de obligatoriske fag opfyldes, men der ikke lægges yderligere undervisningstimer ind. I sådan et tilfælde vil det være muligt for skolen at prioritere 100 % af de frigivne ressourcer, der ikke er bundet til indsatser, skolen er forpligtet til at prioritere, ind i fx holddannelse, inklusionsfremmende indsatser, kvalitet i fritidstilbud, undervisningsmaterialer eller lignende (se anvendelsesmuligheder på listen ovenfor).

Eksempel 2: Ekstra timer til undervisning og fritidstilbud

En anden mulighed kan være at bruge nogle af ressourcerne i skolens timebank på ekstra undervisning ud over minimumstimetallet, og samtidig bruge nogle af ressourcerne på andre tiltag i undervisningen eller i fritidstilbud. På den måde kan fx 70% af ressourcerne i skolens timebank bruges på ekstra undervisningstid, mens 20% bruges på inklusionsfremmende indsatser, og de resterende 10% bruges på fritidstilbud. Omvendt kan de fleste af ressourcerne i skolens timebank også bruges på fx fritidstilbud, trivselsfremmende eller inklusionsfremmende indsatser og færre af ressourcerne på ekstra undervisningstid.

Eksempel 3: ekstra undervisningstid

Der er også mulighed for, at en skole kan vælge at kanalisere alle ressourcer, der ikke er bundet til de indsatser, skolen er forpligtet til at prioritere fra skolens timebank, ind i ekstra undervisningstid ud over minimumstimetallet. 

Der er således vide rammer for brug af ressourcerne i skolens timebank, så skolerne lokalt kan finde den model, som giver mening hos dem.

Folkeskolelovens bestemmelse om, at undervisningstiden skal tilrettelægges således, at eleverne får 45 min. motion og bevægelse om dagen, ophæves. Det betyder, at det fremadrettet vil være op til lokal beslutning på den enkelte skole, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen (§ 44, stk. 3). Det understreges, at motion og bevægelse fortsat er vigtigt, og derfor udarbejdes der i samarbejde med professionshøjskolerne en strategi for bevægelse i skolen bestående bl.a. af inspirationsmateriale til arbejdet med at integrere bevægelse i undervisningen og pauserne, til styrket lokalsamarbejde mellem idrætsforeninger og skole og til udvikling af lokale valgfag med fokus på bevægelse.

Kravet om, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden afskaffes, således, at det fremover vil være op til lokal beslutning, hvordan og i hvilket omfang der evt. etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden på den enkelte skole. Skolebestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for lektiehjælp og faglig fordybelse.

For at give skolerne mere fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer, afskaffes målsætningen om fuld kompetencedækning i indskolingen. Det giver bl.a. mulighed for at prioritere andre pædagogiske hensyn som fx få-lærere princippet, der giver mulighed for at klasserne i indskolingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. Ændringen gælder frem til 4. klasse, hvorefter kravet om, at underviseren skal have undervisningskompetence i pågældende fag igen er gældende. Det vil fortsat være et krav, at lærere i indskolingen som udgangspunkt skal have gennemført læreuddannelsen for at varetage undervisning i folkeskolen.

Med FKP afskaffes kravet om, at der skal udarbejdes en obligatorisk projektopgave som en del af undervisningen på 9. klassetrin. På den måde gives der mere frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov lokalt på den enkelte skole.

Det er et omfattende arbejde at udarbejde læseplaner. Derfor afskaffes læseplanerne således at skolerne bedre kan træffe lokale beslutninger tæt på eleverne og det lokale behov. Afskaffelsen giver skolerne mulighed for selv at vurdere og prioritere tiden på det, som de vurderer er væsentligt. Læseplanernes funktion har været at uddybe læreplaner (Fælles Mål), der beskriver, hvad eleverne skal lære i skolens dag og emner samt i børnehaveklassen. Læseplanerne har inden ændringen skullet godkendes af kommunalbestyrelsen. Børne- og Undervisningsministeriet vil fortsat stille vejledende læseplaner til rådighed, som skolerne kan vælge at anvende til at fastlægge rammerne for undervisningen, hvis de finder det nødvendigt.

Fra januar 2025 er der ikke længere krav om, at elever der, efter screening er vurderet højtbegavet, skal tilbydes en intelligenstest. Derimod kan skolens leder vurdere, at eleven intelligenstestes, hvis det vurderes relevant. Det vil lette trykket på PPR-medarbejdere, så deres ressourcer bedre kan bruges efter lokalt behov.

Fremadrettet vil det være muligt for den enkelte skoleleder og skolebestyrelse i enighed at beslutte, at man på en skole vil give standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Karaktererne på disse klassetrin skal bruges som et pædagogisk redskab og ledsages af enten mundtlig eller skriftlig feedback. Det kan fx være en skiftlig udtalelse, hvor der sættes ord på karakteren, eller det kan være mundtlig feedback i forbindelse med en skole-hjem-samtale. Det kan også være i form af beskrivelser af fokuspunkter i meddelelsesbogen. Hvis det lokalt besluttes at indføre standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin, vil det samtidig også give mulighed for at give karakterer for skriftlige opgavebesvarelser, produkter m.v. udarbejdet som led i undervisningen eller for mundtlige forelæggelser eller præsentationer m.v.

Skolebestyrelsen har, via en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen, fremadrettet krav på deltagelse i den årlige skoleudviklingssamtale mellem kommunalbestyrelsen og skolelederen.

Kommunalbestyrelsen skal således tilbyde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i skoleudviklingssamtalen. Invitationen sendes til skolebestyrelsen, der selv vælger, hvilket af de forældrevalgte medlemmer, den skal repræsenteres af. Skolebestyrelsen vil på den måde få mulighed for at bidrage med perspektiver på skolens udvikling.

Skolebestyrelsen har til opgave at sætte retning for skolen og føre tilsyn med skolens virksomhed (undtaget personale- og elevsager), og derfor vil skolebestyrelsens deltagelse være relevant i skoleudviklingssamtalen. Skolebestyrelsen har tidligere kunne deltage, hvis kommunalbestyrelsen har valgt at udvide deltagerkredsen, men har ikke haft krav på deltagelse.

Læs mere om skoleudviklingssamtalen