Der skal værre færre prøver i udskolingsårene, og derfor bliver antallet af obligatoriske prøver reduceret fra otte til seks.
Fra skoleåret 2025/2026 sker der følgende ændringer i folkeskolens prøver:
- Mundtlig engelsk ændres fra at være en bunden prøve til en udtræksprøve.
- De to udtræksblokke sammenlægges til én udtræksblok, hvorfra der trækkes én prøve. Derved reduceres antallet af udtræksprøver fra to til én.
- De skriftlige udtræksprøver fjernes
- Den praktiske/mundtlige prøve i idræt fjernes fra udtræksblokken, og idræt bliver et fag uden en afsluttende prøve.
- Den samlede udtræksblok reduceres fra 11 mulige udtræksprøver til seks.
- Udtræksblokken består således af mundtlige prøver i engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og matematik.
Eleverne skal fortsat have standpunktskarakterer i skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi.