Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse medfører et økonomisk løft på 740 millioner kroner årligt varigt (fuldt indfaset) til nye indsatser. Aftalen medfører dertil, at den understøttende undervisning afskaffes, og at antallet af fagtimer nedjusteres. Den samlede finansiering udgør dermed 3.355 millioner kroner. Samtidig får kommuner og skoler en høj grad af lokal frihed til at prioritere ressourcerne efter lokale behov.
Det største enkeltstående initiativ er oprettelsen af skolens timebank, hvor ressourcerne kan gives til indsatser i folkeskolen alt efter lokale behov. Det kan bl.a. være til kortere skoledage med flere voksne i undervisningen, undervisning i små hold, kompetenceudvikling, materialer og øget pasningsbehov i fritidstilbud som følge af en kortere skoledag. Samlet afsættes 2.730 millioner kroner årligt hertil.
Der afsættes dertil 625 millioner kroner årligt, som kan anvendes til øvrige indsatser, der kan bidrage til en bedre hverdag for folkeskolens elever. Det omfatter både nye indsatser i folkeskolen som eksempelvis juniormesterlære, obligatorisk erhvervspraktik, flere valgfag i udskolingen samt et styrket samspil mellem skoler og PPR gennem flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne. I økonomien er der også taget højde for en øget aktivitet i fritidstilbud som følge af central afkortning af skoledagens længde.
Hertil afsættes finansiering til at styrke meritlæreruddannelsen og efteruddannelsesmulighederne, herunder ift. etablering af en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.
Der afsættes samlet 540 millioner kroner i 2025-2034 til indkøb af flere bøger som modvægt til skærmbaseret undervisning samt 25 millioner kroner til en læsekampagne, som skal øge elevernes læselyst i samme periode.
Endeligt afsættes i alt 2.600 millioner kroner til en markant investering i bedre faglokaler i folkeskolen samt anlæggelse af miljøer, som ansporer til leg og bevægelse på skolerne. Der gives frihed til, at midlerne anvendes ud fra en samlet lokal vurdering af, hvordan folkeskolerne får de bedst mulige fysiske rammer. Midlerne udmøntes til kommuner til investeringer i 2025, 2026 og 2027.
De økonomiske konsekvenser forbundet med aftalen skal forhandles med KL.
Økonomi for Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
Anm: Tal er afrundet til nærmeste 5 millioner kroner. Totaler summer derfor ikke for alle enkeltkomponenter. 1) Det varige niveau for finansiering nås fra 2035 og frem. Det varierer på tværs af initiativerne, hvornår det varige udgiftsniveau nås. 2) Inkluderer ramme på i alt 540 millioner kroner til Center for Undervisningsmidler, som afsættes i perioden 2025-2034. Dertil er der afsat en ramme til informationskampagne på i alt 25 millioner kroner, som afsættes i perioden 2025-2034. 3) Initiativerne hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Som en del af finansieringen af det samlede udspil indgår en central afkortning af understøttende undervisning, der frigør 265 millioner kroner årligt. De resterende 2.230 millioner kroner fra den understøttende undervisning indgår i finansieringen af skolens timebank. Den nye timetalsfordeling frigør 120 millioner kroner årligt.
De samlede centrale afkortninger af den understøttende undervisning og fagtimer bidrager til finansiering af nye initiativer i aftalen på 210 millioner kroner årligt, samtidigt med at der tages højde for et øget pasningsbehov i fritidstilbud på 175 millioner kroner årligt.
Omprioritering af økonomi inden for folkeskolen
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 5 millioner kroner. 1) Afskaffelsen af den understøttende undervisning omfatter værdien af lærer- og pædagoglønninger bundet til alle understøttende undervisningstimer (2.335 millioner kroner årligt) og bevilling afsat til kvalitetsløft af understøttende undervisning (160 millioner kroner årligt). 2) Finansiering af nye initiativer i aftalen omfatter bl.a. erhvervspraktik til alle og juniormesterlære. 3) Central afkortning af skoleugen via ændrede rammer for den understøttende undervisning og ny timetalsfordeling medfører øget aktivitet i fritidstilbud, eftersom skoleugen afkortes i indskolingen og mellemtrin. 4) Såfremt skoleugen afkortes fuldt ud efter lokal beslutning, skønnes merudgifter til øget aktivitet i fritidstilbud at være ca. 510 millioner kroner årligt. Det konkrete omfang afhænger dog af de lokale beslutninger, herunder i hvilket omfang skoleugen afkortes og hvilke indsatser, som prioriteres.
Folkeskolens kvalitetsprogram bygger oven på de øvrige investeringer i folkeskolen og supplerende tiltag, der samlet set styrker folkeskolen og elevernes muligheder i folkeskolen, blandt andet midler til pulje til flere hænder i PPR, sænket klasseloft i 0.-2. klasse, bedre mulighed for udsat skolestart, styrkelse af læreruddannelsen og flere lærere i folkeskolen.