Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram giver pædagoger og lærere bedre mulighed for at styrke deres pædagogiske kompetencer. Det skal bidrage til, at de bedre kan håndtere de udfordringer, skoler oplever med mistrivsel blandt eleverne og uro i klasserne.
Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
Fra skoleåret 2025/2026 afsættes der 155 millioner kroner årligt, til at kommunerne kan opkvalificere lærere og pædagoger og ansætte flere medarbejdere til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Konkret kan midlerne kan anvendes til:
- uddannelse af personale – for eksempel gennem den kommende psykologfaglig overbygningsuddannelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet vil etablere (en del af arbejdet med en reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser)
- lokal praksisnær kompetenceudvikling, hvor PPR-medarbejderne i kommunen sparrer direkte med lærerne og pædagogerne på skolen om undervisningen og tilbyder på-jobbet-træning mv.
- et lokalt løft af specialpædagogiske kompetencer hos skolens pædagogiske personale -, for eksempel gennem forløb på professionshøjskolerne og universiteter
- en mere generel udvikling af kompetencer inden for specialpædagogik og klasseledelse
- at ansætte flere medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Midlerne til initiativet bliver udmøntet via en statslig tildelingspulje på ca. 470 millioner kroner samlet for 2026 til 2029. Fra 2029 og varigt bliver midlerne givet til kommunerne via bloktilskuddet.
Initiativet skal ses i tæt sammenhæng med 10-årsplanen for psykiatrien, der blev indgået i september 2022. Her blev det aftalt at etablere et behandlingstilbud i kommunerne for børn og unge i mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse.
Pædagogisk indsatsplan
Der skal udvikles en skabelon for en pædagogisk indsatsplan, som kommunerne kan bruge i deres arbejde med at sikre, at alle børn trives fagligt og socialt i skolen.
Formålet med skabelonen er at sikre hurtigere og mere systematiske indsatser i skolernes forebyggende arbejde.
Børne- og Undervisningsministeriet udvikler skabelonen for indsatsplanen med inddragelse af sektoren. Det skal sikre, at skabelonen bliver oplevet som både handlingsorienteret, rettet mod praksis og understøtter det forebyggende arbejde på skolerne. Det indebærer også, at den pædagogiske indsatsplan bidrage til at reducere efterspørgslen på udarbejdelsen af pædagogisk-psykologisk vurderinger.
Udvikling af kompetencer i specialpædagogik, klasseledelse mv.
Aftalen giver kommunerne mulighed for at prioritere op til 200 millioner kroner årligt af midlerne i skolens timebank til materialer og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på skolerne. Indsatsen er et tillæg til den kompetenceudvikling, som i øvrigt finder sted i kommunerne .
Det vil være op til lokal prioritering, hvordan midlerne bedst bringes i spil, men aftalekredsen opfordrer kommunerne til særligt i de første år at prioritere midlerne til udvikling af kompetencer i specialpædagogik og klasseledelse hos lærere og pædagoger. Det skyldes, at disse kompetencer har et stort potentiale til at skabe mere ro i klasserne og inkluderende læringsmiljøer.
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
Folkeskolens almenområde skal styrkes. Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om at tilføje til folkeskolelovens § 3 a, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag, men også gennem aktiviteter i klassen.
Folkeskolens parter peger på, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad afspejler ambitionen om, at elever som hovedregel skal være en del af den almene undervisning og fællesskabet. De gældende regler fokuserer på elevernes individuelle ret til støtte, frem for elevernes ret til at være en del af det almene fællesskab.
Folkeskoleforligskredsen er derfor enig i at præcisere reglerne, så at det fremgår tydeligt at støtte også kan gives gennem klassen.