Spørgsmål og svar om folkeskolen

2. fremmedsprog er obligatorisk på 5.-9. klassetrin. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk. 2. fremmedsprog kan dermed heller ikke vælges fra i 7. klasse.

Skolens leder kan dog beslutte at fritage eleven for 2. fremmedsprog fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste og efter samråd med forældre, lærere og eventuelt Den Kommunale Ungeindsats. Sidstnævnte skal blandt andet vurdere, om fritagelsen kan få betydning for elevens senere uddannelsesvalg.

Målgruppen for fritagelse er elever med faglige udfordringer, som har svært ved at få tilstrækkelig udbytte af undervisningen i 2. fremmedsprog og samtidig vurderes at få større udbytte af at bruge undervisningstiden på faglig støtte i de øvrige fag. Eleven skal have anden relevant undervisning i de pågældende timer.

Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, og stk. 3.

Eleverne skal vælge deres 2. fremmedsprog fra begyndelse af 5. klassetrin, men omvendt er der ikke noget til hinder for, at hele undervisningen lægges i for eksempel den ene halvdel af skoleåret. Det betyder, at man godt vil kunne lave en ordning, hvor eleverne i en periode gives mulighed for at modtage undervisning i det sprogfag, som de ikke ender med at følge resten af skoletiden, men man vil kun kunne tælle de timer med i minimumstimetallet for klassetrinnet, som gives i det fag, som eleven sidenhen følger. 

Undervisningen i for eksempel fransk må altså ikke gives på bekostning af hverken tyskundervisningen (eller omvendt) eller undervisningen i andre fag. Undervisningen i for eksempel fransk vil altså skulle gives som noget ekstra, og er dermed ud over det årlige minimumstimetal. Undervisningen i det andet sprogfag kan godt lægges i tiden til den understøttende undervisning, men der vil ikke være tale om undervisning i fag, der indgår i fagrækken.

Skolelederen er altid forpligtet til at følge forvaltningslovens regler. Det betyder, at når en skoleleder træffer en afgørelse, for eksempel i forbindelse med bortvisning fra undervisningen, skal skolelederen følge de regler i forvaltningsloven, der gælder i forbindelse med en afgørelse. Det betyder eksempelvis, at skolelederen skal høre eleven og dennes forældre, før der træffes beslutning om at bortvise eleven fra undervisningen. Man kan også have krav på at få en skriftlig begrundelse for den afgørelse, som skolelederen træffer.

Der er tale om "faktisk forvaltningsvirksomhed", når skolelederen eller skolelæreren træffer beslutninger i forbindelse med den praktiske gennemførelse og tilrettelæggelse af undervisningen. Det kan for eksempel være, om eleven skal begynde i 0. A eller B efter sommerferien, hvilken karakter eleven skal have for en øvelsesopgave, og hvilke lektier eleverne skal have for til næste dag.

Der vil være tale om en afgørelse, hvor forvaltningslovens procedureregler skal følges, når skolelederen for eksempel træffer afgørelse om iværksættelse af de foranstaltninger, der fremgår af § 6 i bekendtgørelse nummer 1951 af 11. december 2020 om fremme af god orden i folkeskolen, eller når skolelederen svarer på en klage over faktisk forvaltningsvirksomhed.

Der er også tale om en afgørelse, hvis skolelederen beslutter at lade en elev gå et år om i skole.

Vejledning om afgørelsesbegrebet (ast.dk) 

Som udgangspunkt er det den enkelte lærer, der giver standpunktskarakterer. Lærerne på skolen arbejder dog altid under ansvar over for skolens leder.

Hvis forældre eller elever ønsker at få ændret en given standpunktskarakter, skal skolelederen i princippet træffe beslutning herom. Ofte har skolelederen dog ikke det fornødne kendskab til elevens standpunkt til at kunne sætte sin egen vurdering i stedet for lærerens. Men skolelederen kan underkende lærerens vurdering, hvis lederen allerede har eller i forbindelse med klagesagen sørger for at skaffe sig tilstrækkeligt kendskab til eleven.

Under alle omstændigheder kan skolelederen fra læreren kræve enhver oplysning af betydning for sagen, ligesom lederen kan pålægge læreren at foretage en revurdering af sagen.

Ethvert spørgsmål om undervisningen kan tages op med skolens leder, som har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen.

Det skal dog understreges, at hverken skolebestyrelsen eller kommunen er klageinstans i forhold til en skoleleders konkrete beslutninger om skolens elever. Ingen af disse instanser vil kunne ændre sådanne beslutninger eller i øvrigt give konkrete tjenestebefalinger herom.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte mål og rammer for skolernes virksomhed, og skolebestyrelsen kan inden for disse mål og rammer fastsætte principper for den enkelte skoles virksomhed. Konkrete henvendelser fra borgerne kan efter omstændighederne give anledning til, at de fastsatte mål, rammer og principper for en skoles virksomhed ændres fremadrettet.

Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever skal træffes inden for de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen, henholdsvis skolebestyrelsen, har fastsat, men de enkelte beslutninger kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen er således ikke klageinstans i forhold til en skoleleders konkrete beslutninger om skolens elever. Eksempler herpå er beslutninger/afgørelser om standpunktskarakterer, klasseindplacering, placering på bestemte hold, henvisning til specialundervisning, tilladelser til helt eller delvist at opfylde undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse samt iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden. Beslutningerne er kendetegnet ved at angå en eller flere bestemte elever ved skolen.

Disse beslutninger vil alene kunne indbringes for skolelederen selv. Der kan også rettes henvendelse til den regionale Ankestyrelsen– men kun hvis man mener, at beslutningen er i strid med loven. Ankestyrelsen fører tilsyn med kommunerne og er ikke et klageorgan. Det er derfor Ankestyrelsen selv, der beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag i anledning af skolelederens beslutning. Endelig kan der rettes henvendelse til Folketingets Ombudsmand.

Andre af skolelederens beslutninger kan godt indbringes for kommunen. Det gælder for eksempel konkrete beslutninger i forhold til en ansat ved skolen, og generelle beslutninger vedrørende skolens elever (eksempelvis en beslutning om antallet af skole-hjem-samtaler per skoleår, eller om at der ikke undervises på skolen dagen efter grundlovsdag).

Der kan være elementer i forhold til en skoleleders beslutning, hvor kommunens prøvelse vil være begrænset, fordi kommunen ikke må give tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse af opgaver, der forudsætter særlig faglig sagkundskab.

Et tilbud om supplerende undervisning eller anden faglig støtte samt praktisk medhjælp inden for tiden til den understøttende undervisning, dvs. inden for den almindelige undervisningstid, er en del af skolens tilrettelæggelse af undervisningen og dermed skolens faktiske forvaltningsvirksomhed. 

Hvis den supplerende undervisning tilbydes uden for den almindelige undervisningstid, vil det være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det fremgår af pkt. 107 i Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (retsinformation.dk)

Det er derudover en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, hvis forældre eller elev anmoder om supplerende undervisning, men skolelederen ikke er enig. Det fremgår desuden af pkt. 71 i vejledningen, at skolelederens afgørelse har karakter af et tilbud, som forældre kan afslå, og som skolelederen dermed ikke kan gennemføre.

Loven fastsætter ikke en central, nagelfast definition af, hvad mobning er. Loven angiver nogle karakteristika for mobning i overensstemmelse med seneste forskning (Exploring Bullying in School fra 2012) herunder

• at der er et udspring i en utryg kultur
• et gruppefænomen
• at der er en systematik i handlingerne, udtrykt ved synlig, direkte forfølgelse eller ved den mere tavse, skjulte udelukkelse
• en magtubalance, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

Digital mobning er også omfattet af loven og inkluderer blandt andet mobning på sociale medier og sms. Uddannelsesstedet kan i sin antimobbestrategi have defineret sin forståelse af centrale begreber og selv være med til at beslutte, hvilket indhold den skal have. DCUM har udarbejdet en skabelon for en antimobbestrategi, som de lokale drøftelser kan tage udgangspunkt i.

Det fremgår af undervisningsmiljølovens § 1, stk. 1, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

Fra 1. august 2017 stilles der krav om, at alle grundskoler og ungdomsuddannelser skal have en antimobbestrategi og om udarbejdelse af handlingsplaner i konkrete tilfælde af mobning.

Folkeskoler og kommunale internationale grundskoler: Det skal skolebestyrelsen.

Andre grundskoler og ungdomsuddannelser: Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet. For de selvejende uddannelsessteder (for eksempel frie grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler) vil det sige bestyrelsen. For de kommunale uddannelsessteder (undtagen folkeskoler og kommunale internationale grundskoler) det vil sige for eksempel ungdomsskoler vil det sige kommunalbestyrelsen. Bestyrelse og kommunalbestyrelse kan dog vælge at delegere opgaven til for eksempel skolelederen.

Når uddannelsesstedets ledelse konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, eller når uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældre anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd. Det kan for eksempel komme til udtryk i form af sygdom eller andet fravær på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Med ’handlingsplan’ tænkes på et dokument, som kort ridser op, hvordan den givne problemstilling med det psykiske undervisningsmiljø tænkes løst.

Det skal ske i form af en beskrivelse af de handlinger, der vurderes at være nødvendige. Ved at nedfælde, hvordan problemerne løses, kan der skabes en fælles retning for det genoprettende arbejde. Der er ikke fastsat nærmere procedureregler eller formkrav.

Der er klageadgang for elever og forældre. Klagen skal være begrundet, men derudover stilles ingen formkrav, og dermed kan den også være mundtlig.

Klagen sendes til uddannelsesstedet. Det vil være uddannelsesstedets øverste instans, det vil sige kommunalbestyrelsen eller institutionsbestyrelsen, som skal vurdere klagen i første omgang. Kun, hvis der ved denne genvurdering af sagen ikke kan findes en enighed med elev/forældre, skal klagen sendes videre til DCUM. Der vil blive udarbejdet informations- og vejledningsmateriale om klageprocessen til elever og forældre. Eleverne vil naturligvis blive inddraget i egen klagesag.

Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et uafhængigt, statsligt videnscenter, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder og et godt børnemiljø i alle dagtilbud.

DCUM har fokus på den generelle, nationale status for undervisningsmiljø og børnemiljø.

Centeret producerer, bearbejder og formidler forskning og undersøgelsesresultater, så relevant viden bliver til indsatser der styrker børn, elever og studerendes trivsel, børne- og undervisningsmiljø.

Der kan læses mere om DCUM på deres hjemmeside.

Som en del af DCUM er der oprettet den Nationale Klageinstans mod Mobning. Hvis elever eller forældre oplever, at skolen/uddannelsesstedet ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, har de mulighed for at klage hertil. Formålet med klageinstansen er, at problematiske situationer løses lokalt, og at elever og forældre hjælpes i sager om mobning, hvor skolen ikke griber ind. Klageinstansen vurderer en indsendt sag og returnerer den til skolens øverst ansvarlige med eventuelle påbud om at handle samt anbefalinger til håndtering af situationen, hvis dette er muligt. Fastsættelse af sanktioner vil være sidste udvej til at løse problematiske situationer og bruges normalt kun, hvor en skole modsætter sig påbud.

Klageinstansen vil derudover gennem DCUMs nuværende aktiviteter og mangeårige erfaring på området understøtte skolernes trivselsarbejde, herunder vejlede og rådgive skoler om trivsel og mobning, og hjælpe skolerne med at blive bedre til at håndtere mobning.

Folkeskoleloven (retsinformation.dk)

Undervisningsmiljøloven (retsinformation.dk)

(og senere Bekendtgørelse om behandling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og lignende).

Kommunen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet, eller dettes nærhed, til elever, der har længere skolevej end

• 2½ km for børn i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
• 6 km for børn på 4.-6. klassetrin,
• 7 km for børn på 7.-9. klassetrin og
• 9 km for børn på 10. klassetrin.

Dette gælder også for elever, hvor kommunen har henvist til en anden skole end distriktsskolen.

Børn, der har kortere skolevej, har tillige krav på befordring, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.

Vælger forældrene selv en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i en anden kommune, får valget den betydning, at hverken bopælskommunen eller skolekommunen er forpligtet til at yde fri befordring.

Kommunen kan dog, hvis den ønsker at fremme et frit valg eller et særligt søgemønster, yde helt eller delvis fri befordring efter egen beslutning herom.

Nej. Kommunernes befordringsforpligtelse gælder kun mellem skolen og hjemmet.

Nej. Men hvis befordring kan finde sted uden merudgift for kommunen, skal kommunen sørge for det. Det gælder for eksempel, hvis der allerede er en skolebus, som kan anvendes.

Der er ikke regler for, hvor lang tid selve transporten må tage. Ventetiden på skolen må dog normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid.

I det omfang befordringen medfører ventetid på skolen, har skolen pligt til at føre fornødent tilsyn med eleverne i ventetiden på skolen i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden.

Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse gælder mellem skole og hjem. Udgangspunktet er det hjem, hvor barnet er bopælsregistreret. I de tilfælde, hvor et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, og begge forældre bor i skoledistriktet, kan de dog selv vælge, til hvilket af de to hjem - men kun til det ene - befordringen skal ske. Hvis det kun er den ene af forældrene, der bor i skoledistriktet, gælder kommunens befordringsforpligtelse til dette hjem. Kommunen er ikke forpligtet til at yde befordring til det andet hjem eller til et hjem uden for skoledistriktet.

Hvis befordringen til det ene hjem kan benyttes, også når eleven bor i det andet hjem, mister eleven dog ikke retten til at benytte den etablerede befordringsordning.

Der findes ikke nogen nærmere definition af begrebet "nærhed". Dog skal afstanden for befordringen være kortest mulig. Det betyder, at det for så vidt angår § 26, stk. 1, nr. 1, ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelsen, hvis kommunen kun transporterer børnene den del af skolevejen, der overstiger de angivne kilometergrænser. På den anden side kan der heller ikke stilles krav om, at børnene skal transporteres helt til hjemmet. Hvor tæt på hjemmet børnene har krav på at blive transporteret, beror derfor på en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder barnets alder og modenhed, vejforholdene og om transporten foregår med skolebus eller med offentlig bus, hvor det generelt medfører større ulemper at omlægge en rute.

Kommunens befordringsforpligtelse i henhold til § 26, stk. 1, nr. 2, gælder derimod helt til hjemmet, såfremt vejen omkring hjemmet må betegnes som trafikfarlig.

Kommunerne har pligt til at sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever, jf. folkeskolelovens § 26, stk. 2, som er optaget i en skole før den 1. august, med mindre de herefter skifter skole som led i det frie skolevalg.

Ved skoleskift efter den 1. august 2012 gælder de nye regler, hvorefter syge og invaliderede elever, som er optaget i en skole som led i det frie skolevalg (per 1. august 2012 og frem), ikke har krav på befordring i henhold til folkeskolelovens § 26, stk. 2.

I disse tilfælde, skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole.

Du kan ikke klage over kommunens afgørelse om befordring.

Det er op til kommunen at vurdere, hvorvidt en elev tilhører målgruppen for den særlige befordringsforpligtelse af syge og invaliderede.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan kommunen eventuelt forlange en lægeerklæring. Udgiften til en lægeerklæring afholdes af bopælskommunen.

Den invaliditet, der kan nødvendiggøre befordring, kan skyldes både fysiske og psykiske handicap.

Der er ikke fastsat regler om, hvordan kommunen skal beregne denne udgift. Kommunen må se på, hvad det rent faktisk ville have kostet, hvis den syge/invaliderede elev benyttede distriktsskolen eller den skole, eleven er henvist til.

Efter bestemmelsen i folkeskolelovens § 3, stk. 4, skal folkeskolen søge at indgå aftaler med musikskolen, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål og mål for fag og emner. Det vil typisk ikke være tilfældet for eksempel trompetundervisning for en enkelt elev, men snarere om undervisning til hele klasser eller hold.

For så vidt angår samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal dette som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog bestå i alle de tilbud, som musikskolen kan eller skal omfatte efter musiklovens § 3 a samt kapitel 1 om opgaver og formål i bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013 om musikskoler. 

Samarbejdet kan for eksempel ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om skolens mål for faget og obligatoriske emner. Der kan både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om kortere eller længere forløb inden for folkeskolens musikfag. Derudover har samarbejdet om undervisningen til formål at sikre, at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag.

Nej. Ethvert barn i den skolepligtige alder har en grundlovssikret ret til at få stillet vederlagsfri undervisning til rådighed. Derfor er al grundskoleundervisning i folkeskolen gratis. Der kan således ikke være forældrebetalt musikundervisning i undervisningstiden.

Der er med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, givet mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

Som det også fremgår af lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, hvorved bestemmelsen blev foreslået, er der tale om aktiviteter uden for skolen, som eleverne kan få fri til. Derfor kan der opkræves forældrebetaling for disse aktiviteter (af musikskolen), ligesom der af spejderkorps mv. kan opkræves forældrebetaling for alle mulige andre fritidsaktiviteter, som børnene måtte gå til uden for skolen. 

Der kan således (heller) ikke med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, blive tale om at opkræve betaling for undervisning i folkeskolen. 

Fritagelse fra undervisningen til at deltage i den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening kan efter den nye bestemmelse alene gives ud fra en konkret vurdering og i begrænset omfang. Det er således skolelederen, der skal vurdere, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. 

Fritagelse gives endvidere af skolelederen efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det er endvidere skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en konkret elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

Der er ikke i lovgivningen angivet noget nærmere om, hvordan eliteidræt skal afgrænses. Det er således lagt ud til lokal beslutning at foretage en afgrænsning. Den enkelte kommune eller skole skal fastlægge en praksis for, hvornår der gives fri til eliteidræt, og i hvilket omfang. Det skal i den forbindelse sikres, at der er en ensartet praksis i kommunen eller på skolen.

Børne- og Undervisningsministeriet kan dog til inspiration pege på, at Elitesportsudvalget, som er fælles for Team Danmark og DIF har vedtaget en definition, som deler eliten op i tre grupper kaldet international elite, national elite og klubelite. Den internationale elite dækker over idrætsfolk med internationale resultater på seniorniveau. Den nationale elite er sportsfolk, der repræsenterer deres land ved internationale konkurrencer på højt niveau, mens klubeliten er idrætsfolk, som deltager på højeste niveau i nationale konkurrencer.

Efter anmodning fra forældrene kan skolelederen tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

Det er skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, om en elev i begrænset omfang kan undlade at deltage i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted. Der vil mest oplagt kunne gives fri i valgfagstimer, eller i den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Det udelukker ikke, at der kan gives fri fra fagundervisningen, men i så fald bør der gøres grundige overvejelser om, hvilken betydning det har for elevens faglige progression. Derudover kan der også være et hensyn at tage til resten af klassen, som skolelederen også bør inddrage i sin vurdering.

Fritagelse kan alene gives i begrænset omfang. Dermed menes tidsmæssigt begrænset omfang for den enkelte elev. Denne begrænsning hænger sammen med skolelederens vurdering af, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. Det kan således ikke angives præcis, hvor grænsen går, da det afhænger af en konkret vurdering. Det vil dog i udgangspunktet typisk dreje sig om 2-4 lektioner om ugen til eliteidrætsudøvelse, svarende til antallet af timer, der typisk tilgår til valgfag.

Begrænsningen af omfanget betyder efter ministeriets opfattelse, at der ikke kan gives helt fri i samme fag gennem længere perioder, da eleven derved ikke vil kunne nå målene for det pågældende fag. Bestemmelsen giver således ikke adgang til, at man for eksempel erstatter idrætsundervisningen i skolen med eliteidræt i en idrætsforening.

Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9 (retsinformation.dk)

Der kan alene anvendes eksterne undervisere i folkeskolen i forbindelse med samarbejder og partnerskaber enten efter den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, eller efter sædvanlig gæstelærerordning. Det er udtømmende opregnet i den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5, i hvilke tilfælde andre end ansatte ved kommunens skolevæsen kan varetage undervisningsopgaver i den forbindelse. Undervisere fra for eksempel ungdomsuddannelser kan ikke anvendes med udgangspunkt i samarbejder og partnerskaber efter § 3, stk. 4. Eksterne undervisere fra ungdomsuddannelser vil derfor alene kunne anvendes i meget begrænset omfang efter sædvanlig gæstelærerordning.

Det forhindrer ikke, at undervisere fra for eksempel ungdomsuddannelser mv. ansættes i kommunens skolevæsen, hvis de kan opfylde kravene til faglærerordningen, hvorefter personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag kan ansættes i skolevæsnet, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2. Derudover kan personer med relevante kvalifikationer – ligesom pædagogisk personale – ansættes til at undervise i den understøttende undervisning.

Skolelederen kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole. Det vil sige, at skolelederen giver eleven fri fra folkeskolen til at deltage i musikundervisning på musikskolen.

Med betegnelsen kommunal musikskole henvises til den musikskole i kommunen, som kommunalbestyrelsen i henhold til musiklovens § 3, stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal institution eller en selvejende institution med kommunalt tilskud. 

Derudover omfatter bestemmelsen statsligt støttede musikskoler. Ud over statens refusion af udgifter til kommunale musikskoler yder staten støtte til én musikskole via Statens Kunstfond, nemlig Det Danske Suzuki Institut. Det betyder, at elever i folkeskolen i begrænset omfang vil kunne opfylde deres undervisningspligt ved deltagelse i musikundervisning ved Det Danske Suzuki Institut. Bestemmelsen vil i fremtiden også kunne omfatte andre musikskoler, hvis de måtte opnå statsligt tilskud.

Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9 (retsinformation.dk)

Tavshedspligten i forvaltningslovens § 27 gælder såvel ansatte, som dem, der varetager offentlige hverv. Det gælder, hvad enten hvervet er varigt eller forbigående, lønnet eller ulønnet, frivilligt eller pligtmæssigt. Det betyder efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at også personer, der skal varetage undervisningsopgaver i folkeskolen, er omfattet af reglerne om tavshedspligt.

Derfor er det hensigtsmæssigt, at de personer, der skal have opgaver i forbindelse med undervisningen i folkeskolen, udtrykkeligt gøres opmærksom på, at de er omfattet af reglerne om tavshedspligt, og hvad disse regler nærmere betyder. Det kan for eksempel gøres i kontrakter eller lignende, som indgås med frivillige fra foreningslivet eller andre, som skal varetage undervisningsopgaver i folkeskolen.

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 494 af 21. maj 2014 skal myndigheder, skoler, fritids- og klubtilbud inden for Børne- og Undervisningsministeriets ressort indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at få direkte kontakt med børnene.

Udgangspunktet er således, at skolen/kommunen skal indhente børneattest, uanset om for eksempel en forening allerede har indhentet en sådan selv.

Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at der alene skal indhentes børneattest for personer, der skal have 'fast tilknytning' til den pågældende skole. Ved 'fast tilknytning' forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Læreren har den generelle undervisningskompetence på 1.-10. klassetrin. Det betyder, at en lærer (med læreruddannelse) kan varetage undervisningen i alle fag og emner og i den understøttende undervisning.

På 1.-10. klassetrin er det i alle tilfælde læreren som har ansvaret for, at undervisningen samlet set leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin (Fælles Mål).

Derudover kan en lærer varetage afgrænsede undervisningsopgaver i børnehaveklassen inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

Pædagoger og børnehaveklasseledere (med pædagoguddannelse) kan varetage undervisningen i børnehaveklassen.

På 1.-3. klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver i fagene inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

Derudover kan pædagoger på alle klassetrin varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan både udføres i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor pædagogen har en understøttende rolle i forhold til lærerens undervisning, og i tiden til understøttende undervisning, hvor pædagogen kan varetage undervisningen alene.

Andre medarbejdere end lærere og pædagoger, for eksempel en pædagogmedhjælper, som har relevante kvalifikationer, kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Understøttende undervisningsopgaver kan både udføres i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor medarbejderen har en understøttende rolle i forhold til lærerens undervisning, og i tiden til understøttende undervisning, hvor medarbejderen kan varetage undervisningen alene, hvis medarbejderen har de relevante kvalifikationer.

Understøttende undervisningsopgaver i forbindelse med fagene adskiller sig ikke fra de opgaver, som pædagoger i skolen også tidligere har haft. Pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan i den sammenhæng støtte og supplere læreren i undervisningen. Det kan for eksempel være som en ekstra støtte til nogle elever i den samlede klasse eller ved holddannelse, hvor pædagogen efter instruktion fra læreren, som er den der varetager undervisningen, gennemfører aktiviteter med nogle af eleverne. Pædagogisk personale kan ikke efter folkeskolelovens § 30 varetage undervisningen i fagene alene.

Dog kan det pædagogiske personale selv varetage den understøttende undervisning. Der skal dog være en lærer, der sikrer, at al undervisning, herunder også den understøttende, leder frem mod målene for fag og klassetrin (Fælles Mål), og at der i øvrigt er sammenhæng mellem den understøttende undervisning og undervisningen i fagene. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen af såvel undervisningen i fagene som af den understøttende undervisning.

Spørgsmålet om hvornår de understøttende undervisningsopgaver kan afvikles og gennemføres af andre end en lærer, skal tage udgangspunkt i de kompetencer, som de forskellige medarbejdergrupper har. Det er skolelederen, der konkret træffer beslutning om, hvem der skal varetage hvilke undervisningsopgaver.

De opgaver, som pædagogisk personale (både pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer) kan varetage, kan for eksempel vedrøre:

• Pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil.
• Lektiehjælp og anden form for træning.
• Motion og bevægelse.
• Sprogstimulering.
• Dele af samarbejdet med forældrene.
• Sammenhængen mellem skolefritidsordning og skole.
• Udvikling og social træning af eleverne.
• Elevadfærd, problemløsning og ro i klassen.
• Overgang fra dagtilbud til skole.
• Introduktion til skolen ved tidlig start i SFO.
• Samarbejde med idræts-, kultur- og foreningsliv.
• Ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen.
• Personlig støtte.
• Forskellige opgaver i skolebiblioteket.
• Andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning.

Ovenstående er en ikke udtømmende opregning af, hvilken type af opgaver, som pædagogisk personale kan varetage.

På 1.-3. klassetrin kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver i folkeskolens fag inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Det betyder, at en pædagog på disse klassetrin i et afgrænset omfang kan stå for undervisningen i fagene alene.

Opgaverne kan for eksempel indebære at bistå eleverne med at forstå og løse faglige opgaver og at varetage den praksisorienterede undervisning og dele af undervisningen i de praktisk-musiske fag, når eleverne bruger fagene i praksis. Ved afgrænsede undervisningsopgaver forstås, at en pædagog ikke kan varetage undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår. Der er altså sat en øvre grænse for, hvor meget undervisning en pædagog kan varetage alene.

Ud over denne øvre grænse er det lagt ud til den enkelte skoleleder at vurdere, hvilke opgaver, der svarer til den enkelte pædagogs kompetencer og kvalifikationer. Det er med andre ord den pædagogiske leder, der skal træffe den pædagogisk forsvarlige ledelsesmæssige beslutning om fordelingen af opgaver på skolen.

Det er fortsat lærerens opgave at sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin (Fælles Mål). Der skal altså med andre ord en lærer så tæt på undervisningsforløbet, at læreren også selv varetager dele af undervisningen i faget.

Et godt eksempel er idrætsundervisningen i de små klasser. På mange skoler foregår idrætsundervisningen på tværs af årgange, så for eksempel tre 2. klasser har gymnastik samtidig. Her vil det give god mening, hvis undervisningen varetages af to lærere og en pædagog. Pædagogen og lærerne vil så i løbet af året skulle flytte sig rundt mellem klasserne, hvorved kravet om, at pædagogen ikke må varetage hele undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår, kan efterkommes. Tilsvarende vil kunne fungere i en række andre praktisk-musiske fag.

En pædagog med særlige faglige kvalifikationer inden for et skolefagligt område kan – ligesom andre med sådanne særlige kvalifikationer – tillægges undervisningskompetence i et særligt fag. I sådanne tilfælde ansættes den pågældende som faglærer. Det kan ske, hvis skolelederen vurderer, at den pågældendes kvalifikationer er tilstrækkelige til at kunne undervise i det eller eventuelt de konkrete fag, som de særlige kvalifikationer ligger inden for. De pågældende kan ikke tillægges generel undervisningskompetence og kan kun undervise i det eller de fag, som deres særlige kvalifikationer relaterer til. Kommunalbestyrelsen har ansvar for, at der generelt er kompetencedækning, det vil sige at lærerne i kommunens skoler er kvalificeret til at undervise i de fag, de underviser i.

Ansættelse af en pædagog som faglærer kan for eksempel finde sted, hvis der er tale om en musikpædagog, som ansættes til at varetage musikundervisning, eller en idrætspædagog, der skal varetage idrætsundervisning.

Kommunalbestyrelsen i skolekommunen bestemmer, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret, hvornår der holdes ferier og fridage – og disses placering i løbet af skoleåret.

Undersøg altid på skolens hjemmeside, hvad der gælder for den pågældende skole.

Der tegner sig ofte generelt det billede, at de fleste børn har vinterferie i uge 7 eller 8, at de 3 dage før påsken er fridage, at dagen efter Kristi Himmelfart holdes fri, at sommerferien varer cirka 7 uger, og at de fleste skoler holder efterårsferie i uge 42. Nogle skoler holder helt eller delvist fri den 1. maj, andre holder fri på grundlovsdag den 5. juni.

Det eneste, der er fastsat centrale regler om, er at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Det er besluttet af hensyn til afholdelsen af folkeskolens prøver.

Skoleåret starter formelt den 1. august, men der stilles ikke krav om, at undervisningen påbegyndes på denne dato. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken da efter skoleårets begyndelse, der er første skoledag.

Forældre uden forældremyndighed har ikke ret til at få orientering om eller adgang til at deltage i generelle sociale aktiviteter i barnets skole eller institution.

En orientering om og deltagelse i aktiviteterne kan alene ske efter aftale med den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, og som vil være nærmest til at orientere den anden forælder om eventuelle arrangementer.

Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23.

Forældreansvarsloven hører nu under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.  

En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til, efter anmodning, at få orientering om barnets forhold fra skoler og daginstitutioner. Denne forælder har også ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler eller i daginstitutioner.

Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.

En myndighed mv. har alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en individuel og konkret anmodning om orientering fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.

Der skal således ikke ske løbende orientering, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.

Den enkelte skole eller daginstitution beslutter selv, hvordan oplysningerne praktisk videregives. Det er muligt at orientere forælderen mundtligt og/eller skriftligt.

Skoler mv. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det vurderes at være til skade for barnet.

Familieretshuset kan i særlige tilfælde, efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra skolen eller daginstitutionen, fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter.

Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23.

Forældreansvarsloven hører nu under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Når en skole er bekendt med uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne om valg eller skift af skole, skal skolen inddrage begge forældre.

Ved inddragelsen bør skolen være opmærksom på, at begge forældres medvirken ikke fører til urimelig forsinkelse af afgørelsen om, hvor barnet skal gå i skole. I situationer, hvor begge forældre inddrages i et spørgsmål om skolevalg eller skoleskift, men hvor der ikke er udsigt til enighed, må skolen eller kommunen, inden for en rimelig tid i forhold til barnets fortsatte skolegang, træffe beslutning. Beslutningen træffes i overensstemmelse med folkeskolelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det er barnets bopæl, der er afgørende for, hvor barnet skal gå i skole, hvis ikke forældrene er enige om andet. Skolen eller kommunalbestyrelsen må, hvis det er nødvendigt, fastsætte en frist for eventuelle bemærkninger.

En distriktsskole er forpligtet til at indskrive et barn, hvis barnets bopælsforælder ønsker dette. Dette gør sig også gældende, selvom en forældremyndighedsindehaver, som barnet ikke har bopæl hos, er uenig i, at barnet skal gå i distriktsskolen.

Når en skole er bekendt med, at forældremyndighedsindehaverne bor hver for sig, og når det ikke er tilkendegivet over for skolen, at der er uenighed om skolevalg eller skoleskift, kan skolen gå ud fra, at den pågældende forælder også handler på den anden forælders vegne. Det kan udledes af folkeskolelovens § 54. Kun hvis den anden forælder udtrykkeligt har tilkendegivet sin uenighed om skolevalg eller skoleskift, bør skolen inddrage den anden forælder. Det følger heraf, at skolen ikke er forpligtet til at indhente begge forældres underskrift ved barnets indskrivning i skole og ved skoleskift.

Nej. Ethvert barn i den skolepligtige alder har en grundlovssikret ret til at få stillet vederlagsfri undervisning til rådighed. Derfor er al grundskoleundervisning i folkeskolen gratis. Der kan således ikke være forældrebetalt musikundervisning i undervisningstiden.

Der er, med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, givet mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

Som det også fremgår af lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, hvorved bestemmelsen blev foreslået, er der tale om aktiviteter uden for skolen, som eleverne kan få fri til. Derfor kan der opkræves forældrebetaling for disse aktiviteter (af musikskolen), ligesom der, af spejderkorps mv., kan opkræves forældrebetaling for andre fritidsaktiviteter, som børnene måtte gå til uden for skolen.

Der kan således heller ikke med bestemmelsen i folkeskolelovens § 33, stk. 9 blive tale om at opkræve betaling for undervisning i folkeskolen.

Fritagelse fra undervisningen til at deltage i den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening kan efter den nye bestemmelse, alene gives ud fra en konkret vurdering og i begrænset omfang. Det er således skolelederen, der skal vurdere, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev.

Fritagelse gives endvidere af skolelederen efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det er endvidere skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en konkret elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen, det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

Udgangspunktet er, at alle undervisningsmidler, der er nødvendige for at gennemføre en undervisning i overensstemmelse med folkeskolelovens bestemmelser, skal stilles gratis til rådighed af kommunen.

Der kan således ikke opkræves betaling for nødvendige undervisningsmidler, der benyttes som led i den almindelige undervisning.

Det beror på en skønsmæssig vurdering, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet ”nødvendige undervisningsmidler”. Almindelige lærebøger er omfattet af begrebet, mens normale skriveredskaber og for eksempel almindeligt udstyr til idrætstimerne ikke anses for at være omfattet.

Er en undervisning baseret på anvendelse af for eksempel lommeregnere eller ordbøger, skal disse stilles gratis til rådighed. Ønsker eleverne at benytte egne ordbøger og lommeregnere, er det dog ikke nødvendigt, at folkeskolen samtidig stiller disse til rådighed.

Der er heller ikke noget hinder for, at forældrene beslutter at betale for visse undervisningsmidler, som man efter aftale med den pågældende lærer finder ønskelige, og som man kan sige ligger ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde kravene i læseplanen. Det vil typisk gælde materialer til fremstilling af større arbejder i for eksempel sløjd, håndarbejde og lignende.

Det er ministeriets opfattelse, at folkeskoleloven ikke indeholder hjemmel til, at en kommune eller en folkeskole kan kræve, at elever i folkeskolen medbringer egen computer til brug i undervisningen. Det betyder, at hvis undervisningen er baseret på brug af computer, skal folkeskolen stille computere gratis til rådighed i undervisningen for elever, der ikke ønsker at benytte egen computer.

En skole må gerne opfordre eleverne til at medbringe deres egen computer. Der kan dog ikke være tale om mere end en opfordring. Det er kommunalbestyrelsens og den enkelte skoleleders ansvar, at det klart og tydeligt kommunikeres til forældrene, at det ikke er et krav, at eleverne medbringer egen computer, så de ikke føler sig forpligtet eller presset til at lade deres børn medbringe en computer.

Instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug, skal ikke stilles gratis til rådighed.

Spørgsmålet om erstatning for bortkomne skolebøger skal løses efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Det betyder blandt andet, at eleven må komme med en plausibel og overbevisende forklaring på, at en bog er gået tabt på hændelig vis, hvis eleven skal kunne fritages for ansvar. Kommunerne vil i øvrigt, i vidt omfang, kunne rette erstatningskravet mod elevens forældre. Det følger af lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Ekskursioner og lejrskoler

Ekskursioner og lejrskoler er en del af undervisningen, og der er mødepligt for eleverne.

Kommunen skal dække alle udgifter, som er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursionen eller lejrskolen. Hvis formålet med ekskursionen for eksempel kræver, at eleverne skal transporteres med bus eller tog, eller hvis der skal betales entré til et museum, skal kommunen afholde udgiften hertil. I forbindelse med lejrskoler skal kommunen afholde alle udgifter til lærernes deltagelse, samt alle udgifterne til elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende.

Skolerejser

Skolerejser er ikke et led i den daglige undervisning, og det er frivilligt for eleverne at deltage.

Kommunen har alene pligt til at dække alle udgifterne til lærernes deltagelse.

Ekskursioner
Kommunalbestyrelsen kan kræve, at forældrene sørger for elevernes forplejning under ekskursionen. Forældrene må selv bestemme, om de vil give deres barn madpakke med. Skolen kan derfor kun kræve betaling af forældrene, hvis der er indgået aftale med forældrene herom.

Lejrskoler og skolerejser
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug

Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejningen end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævning inden rejsen må derfor ske på grundlag af et forsigtigt skøn.

Ud over en eventuel forplejning har forældrene ikke pligt til at bidrage økonomisk i forbindelse med deres børns deltagelse i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse. Økonomiske bidrag, ud over forplejningen, er frivillige.

Der er intet til hinder for, at forældrene, via for eksempel en klassekasse, kan bidrage frivilligt til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Det kan for eksempel være en is på ekskursionen, en teatertur i forbindelse med lejrskolen eller udgifter til elevernes deltagelse i en skolerejse.

En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse i ekskursioner, lejrskoler eller skolerejser, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne hertil. Det gælder både for betalingen for elevens forplejning og for medvirken til en eventuel frivillig fælles opsparing/indsamling.

I tilfælde af forældrenes manglende betaling til forplejning kan betalingen opkræves efter de sædvanlige regler om inkasso.

Ekskursioner
Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen.

Da en ekskursion normalt vil være en del af den daglige undervisning, kan forberedelsen og opfølgningen foregå i undervisningstiden, og der er mødepligt for eleverne. For elever, der er mødt i skole, men som ikke deltager i ekskursionen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

Lejrskoler
Lejrskoleophold er undervisning over flere skoledage med mindst én overnatning henlagt til en lokalitet uden for skolen. Lejrskoler har til formål at give eleverne lejlighed til, på stedet, at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning.

Der er som udgangspunkt mødepligt for eleverne. For elever, der ikke deltager i lejrskolen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

Skolerejser
Skolerejser indebærer mindst én overnatning. I modsætning til lejrskoler er det væsentligste formål med en skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. Det indebærer, at formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaserede undervisning.

Det er frivilligt for eleverne at deltage, og elevernes deltagelse må ikke være en forudsætning for at kunne følge klassens eller holdets undervisning.

Ja. Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2 (retsinformation.dk) er udgangspunktet, at et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. Særlige behov for specialundervisning eller sprogstøtte kan dog begrunde, at barnet ikke optages i distriktsskolen. Derudover kan forældrene selv vælge en anden skole efter reglerne om frit skolevalg.

Kommunen har pligt til at stille vederlagsfri undervisning til rådighed i folkeskolen. Forældre til børn i den undervisningspligtige alder kan frit vælge et andet undervisningstilbud, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen kan for eksempel foregå på en friskole, privat grundskole eller ved hjemmeundervisning.

Inden for folkeskolen har forældre endvidere krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3 (retsinformation.dk).

For elever med særlige behov som eksempelvis specialundervisning, sprogstøtte eller optagelse i modtagelsesklasse, er det endvidere en forudsætning, at den valgte skole har et relevant tilbud i forhold til barnets særlige behov, og at der er plads i tilbuddet på skolen.

Vælger man en fri grundskole, optages eleverne som udgangspunkt efter kriterier fastsat af skolerne selv.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den skolekapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler. Sådanne retningslinjer skal bygge på objektive kriterier som for eksempel afstands- og søskendekriterier mv. Ud fra retningslinjerne træffes der afgørelse om, i hvilken prioriteret rækkefølge, eleverne optages på den ønskede skole.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5 (retsinformation.dk) bestemmer kommunalbestyrelsen, hvor mange elever der kan optages i en klasse, indtil den lukkes for tilgang af elever fra andre distrikter i kommunen og fra andre kommuner. Ofte ligger grænsen på 24, 25 eller 26 elever. Når det kommunalt fastsatte klassemaksimum er nået, så afslås optagelse af elever via det frie skolevalg. Klassemaksimum kan være fastsat forskelligt fra skole til skole – og fra klassetrin til klassetrin på samme skole.

Selv om klassemaksimum er nået, skal der dog fortsat optages elever, der flytter til det pågældende skoledistrikt. Tilflyttere til et skoledistrikt har således krav på optagelse i distriktsskolen.

Specialundervisningselever har som udgangspunkt også ret til at blive gående i den skole, som de er optaget i. Eleven kan dog henvises til en anden skole, hvis det ved en pædagogisk-psykologisk vurdering viser sig, at elevens specialundervisningsbehov har ændret sig.

En henvisning til specialundervisning er midlertidig, og elevens udvikling og behov for specialpædagogisk bistand følges og vurderes løbende. Mindst én gang om året tages der stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyn til elevens alder og modenhed.

Folkeskolelovgivningen er ikke til hinder for, at bopælskommunen til enhver tid kan foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering af, om en elevs specialundervisningsbehov har ændret sig i forhold til det tilbud, som eleven tidligere er visiteret til enten af bopælskommunen eller af skolekommunen. Bopælskommunens visitering vil herefter være bindende for skolekommunen, for så vidt angår tilbuddets karakter, og skolekommunen vil ikke kunne henvise eleven til et mere vidtgående tilbud end det tilbud, som bopælskommunen har visiteret eleven til. Hvis bopælskommunen vurderer, at det tilbud, som eleven er i gang med, er mere vidtgående, må forældrene enten benytte det tilbud, som bopælskommunen henviser til eller vælge et andet tilbud, som ikke er mere vidtgående.

Hvis forældrene ikke ønsker at benytte det specialundervisningstilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til, har forældrene mulighed for at vælge et specialundervisningstilbud i bopælskommunen eller i en anden kommune, som svarer til det tilbud, som bopælskommunen har henvist til.

Forældrene kan ikke vælge et specialundervisningstilbud, som er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Forældrene vil godt kunne vælge et specialundervisningstilbud, som er mindre vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Det er en forudsætning, at der er plads på den ønskede skole, og at den ønskede skole har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev.

Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år, eller kommende forældre, flytter fra en kommune til en anden, og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn, eller de kommende forældre, har behov for særlig støtte, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.

Dertil kommer at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette den kommunale forvaltning, hvis de, under udøvelsen af tjenesten eller hvervet, får kendskab til, eller grund til at antage, at:

• et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter barnets lov,
• et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter barnets lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten
• et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb

Barnets tarv er et grundlæggende princip, som til hver en tid skal inddrages. Hvis en skoleleder vurderer, at et skoleskift vil have konsekvenser for barnets trivsel og derfor er i strid med barnets tarv, bør dette tillægges vægt.

Skoleledere skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt fravær på 15 pct. eller derover inden for 1. kvartal.

Bekendtgørelse af barnets lov (retsinformation.dk)

Der henvises til barnets lov kap. 16 om underretning.

Ja. Stillingtagen, vedrørende suspension af det frie skolevalg for konkrete klasser eller eventuelt klassetrin, kan delegeres til skolelederen.

Det er kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, om der kan suspenderes fra det frie skolevalg i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne delegere stillingtagen vedrørende konkrete klasser eller eventuelt klassetrin til skolelederen. I hvilke helt konkrete tilfælde og hvordan suspension nærmere skal finde sted, udmøntes herefter af forvaltningen.

Det er de almindelige principper for delegation i den kommunale forvaltning, der gælder. Skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår som udgangspunkt i den kommunale organisation på samme måde som andre kommunale ledere.

Nej. Der kan alene ske suspension af det frie skolevalg for en konkret klasse eller et konkret klassetrin på baggrund af en vurdering af klassens sårbarhed og behov for beskyttelse.

Der kan ikke ske afvisning af elever afhængigt af den enkelte elevs forudsætninger eller lignende. Afvisning af en elev forudsætter, at der forinden er truffet beslutning om suspension for den pågældende klasse eller det pågældende klassetrin.

Ja, det er det. Det fremgår blandt andet af folkeskolelovens formålsbestemmelse, at elevene skal ”gøres fortrolige med dansk kultur og historie”. Folkeskolelovens § 6 siger videre, at det centrale kundskabsområde (eller indholdsområde) i kristendomsundervisningen er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Det er også en del af de bindende slutmål for faget kristendomskundskab, at eleverne sættes i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er, og forholde sig til kristne grundbegreber.

Oplysninger og viden om julen indgår derfor som en del af undervisningen i folkeskolen, og juletraditioner kan også indgå i skolens øvrige aktiviteter.

Hvis hele skolen deltager i et arrangement, eksempelvis en julegudstjeneste, uden for skolens område, er det op til skolen at sørge for betryggende tilsyn med de elever, der måtte blive hjemme på grund af fritagelse.

Ifølge folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen der fastsætter mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40. Skolebestyrelsen fastsætter principper for forskellige dele af skolens virksomhed, herunder fællesarrangementer i skoletiden, jf. § 44. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse, jf. § 45.

Inden for de rammer og principper, der er opstillet af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, er det derfor skolelederen på den enkelte skole, der i samarbejde med skolens lærere og øvrige ansatte beslutter, om skolen skal holde en juleafslutning eller markere øvrige juletraditioner i eller uden for skoletiden. Skolen kan således beslutte, om en juleafslutning skal afholdes i en kirke eller andre steder.

Den enkelte skole kan beslutte at gennemføre aktiviteter med et religiøst indhold som led i skolens undervisning, herunder fællesarrangementer, i det omfang aktiviteterne tilrettelægges på en måde, så de ikke har karakter af forkyndelse – og når der gives mulighed for fritagelse for at deltage i aktiviteten.

Det centrale element i vurderingen af, om der er tale om en forkyndelse, er, om der er tale om en handling, der har til hensigt at påvirke eleverne i en religiøs retning. Når det skal afgøres, om en given aktivitet må betragtes som forkyndende, må der foretages en konkret vurdering af omstændighederne, herunder for eksempel den måde en aktivitet tilrettelægges på og om aktivitetens indhold sættes i kontekst. Det er i sidste ende altid skolelederens ansvar.

Elever fritages for deltagelse i undervisningen i kristendomskundskab, hvis forældremyndighedens indehaver erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning, jf. folkeskolelovens § 6. Baggrunden for fritagelsesadgangen er, at man ikke har ønsket, at børn skulle tvinges til at deltage i en undervisning og i aktiviteter, der ville stride mod barnets og forældrenes overbevisning. Dette gælder uanset, om der er tale om en religiøst motiveret overbevisning eller ej.

Det er fast praksis, at elever kan fritages for aktiviteter, som ikke er en del af undervisningen i kristendomskundskab, men alligevel vurderes at stride mod elevens/forældrenes overbevisning. Det afgørende for, om eleven skal fritages, er, om der er tale om en aktivitet, der på grund af sit religiøse indhold eller karakter alligevel må antages at kunne stride mod elevens/forældrenes overbevisning i samme omfang som deltagelse i undervisning i kristendomskundskab.

Spørgsmålet om fritagelse er derfor ikke aktuelt i situationer, hvor et arrangement ikke kan antages at have et religiøst indhold. Besøg i religiøse bygninger som for eksempel kirker giver for eksempel ikke i sig selv en elev ret til at blive fritaget for deltagelse. På samme måde, som fællesarrangementer i form af besøg på museer og andre kulturinstitutioner kan bidrage til at give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med (dansk eller andre landes) kultur og historie, kan besøg i kirker være et led i den almindelige undervisning, som der ikke af religiøse årsager kan anmodes om fritagelse for. Det kan for eksempel være undervisning, der handler om kirkens arkitektur.

Julearrangementer må antages ofte at have et religiøst indhold, men det må være op til en konkret vurdering af arrangementets indhold og karakter, om eleverne kan fritages herfra. Der skal foretages en samlet vurdering af arrangementet, det vil sige summen af de enkelte elementer og den sammenhæng, de indgår i.

Det skal dog altid være muligt at blive fritaget for at deltage i en juleafslutning i en kirke, uanset om der indgår en julegudstjeneste eller ej, hvis forældrene/eleven anmoder om det.

Fritagelse for deltagelse i arrangementer med et religiøst indhold skal være fuldstændig. Det vil sige, at elever skal have mulighed for helt at undlade at være til stede ved det arrangement, hvori den aktivitet, der gives fritagelse for, indgår. Det er således ikke nok, at elever tilbydes at nøjes med passivt at overvære arrangementet, eksempelvis ved i forbindelse med en julegudstjeneste at kunne undlade at synge med på salmer, rejse sig op og undlade at deltage i en eventuel fremsigelse af fadervor.

Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolen, i samarbejde med forældrene, skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. Det gælder også den kristne kultur og de kristne skikke.

Det er op til den enkelte folkeskole, hvordan man forvalter skolens juletraditioner og folkeskoleloven er ikke til hinder for, at der kan afholdes juleafslutning i en kirke, eller at en julegudstjeneste kan indgå heri. Det er heller ikke i modstrid med folkeskoleloven, hvis fremsigelse af fadervor indgår i gudstjenesten. Julegudstjenesten er dog ikke en obligatorisk del af undervisningen.

Der må normalt højst være 28 elever i klassen i børnehaveklasse - 9. klasse, når skoleåret starter. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvor mange elever, der må være i klasserne i kommunens skoler.

I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen tillade et højere elevtal i klasserne, det må dog ikke være over 30. Det betyder, at skolen ikke behøver at oprette en ny klasse, hvis der nogle dage før skoleårets start kommer en ny elev til en klasse, der har 28 elever i forvejen.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give skolerne nogle økonomiske og pædagogiske rammer, som sætter dem i stand til at leve op til folkeskolens formål og i det hele sikre, at kvaliteten af undervisningen er i overensstemmelse med Fælles Mål mv. Inden for denne ramme, er det den enkelte kommune, der beslutter, hvor mange elever der skal være i hver klasse i kommunen.

Reglerne om klassestørrelse står i folkeskolelovens § 17, og de gælder også for børnehaveklassen.

Ja. Elevtallet i klassen i børnehaveklasse – 9. klasse, må normalt ikke være højere end 28 ved skoleårets begyndelse. Reglerne for klassestørrelse gælder altså også for børnehaveklassen. Selv om nogle skoler venter med at danne klasserne endeligt til udgangen af børnehaveklassen, må der stadig som udgangspunkt ikke være flere end 28 i klassen ved årets begyndelse.

Reglerne om klassestørrelse står i folkeskolelovens § 17, og reglen om, at skolerne kan vente med at danne klasserne til udgangen af skoleåret, står i folkeskolelovens § 25, stk. 2, 2. led.

Timetalsrammerne giver gode muligheder for, at man lokalt kan finde en løsning, som tager hensyn til både præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse, skolernes tilrettelæggelse af undervisningen og de unges valg af konfirmationsforberedelse. Konfirmationsforberedelsen skal, så vidt muligt, placeres inden for rammen af normal skoletid, det vil sige typisk i tidsrummet mellem cirka klokken 8 og 16. Det er ikke en absolut regel, og derfor kan tiden for konfirmationsforberedelse, i et vist omfang godt placeres lidt senere end til klokken 16. Kommunalbestyrelsen vil dog under alle omstændigheder ikke kunne henvise konfirmationsforberedelse til om aftenen eller til andre ugedage, end hvor almindelig undervisning finder sted.

Ja. Kommunalbestyrelsen kan fra 1. august 2019 godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7.- og 8. klasse med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, for så vidt angår den understøttende undervisning, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Såfremt undervisningstiden nedsættes, er skolen forpligtet til at tilbyde frivillig undervisning til de elever, som ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Folkeskolereformen berører ikke folkeskolelovens § 53 om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen, hvorefter der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning. Den omstændighed, at folkeskolereformen har medført en længere skoledag, medfører, at rammen for skolernes planlægning af undervisningen er ændret. Kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen må derfor ved de lokale forhandlinger, om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen, tage udgangspunkt i denne nye ramme, som medfører skærpede krav til planlægningen af skolernes undervisning.

Nej, konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt. Der skal dog tages højde for konfirmationsforberedelsen i planlægningen af skoletiden, jf. folkeskolelovens § 53. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen godkende en afkortning af antallet af understøttende undervisningstimer med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse, jf. folkeskolelovens § 16 d, stk. 2.

Bestemmelsen om planlægning af tiden for konfirmationsforberedelse er udtrykkeligt fastsat i folkeskolelovens § 53. Bestemmelsen regulerer udtømmende de regler, der gælder for folkeskolen i forhold til placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen. Bestemmelsen i folkeskolelovens § 53 fortæller alene, at der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden, og at kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen er forpligtede til at forhandle om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen.

Det er kommunalbestyrelsen, der, ved uenighed, har kompetencen til at beslutte, hvornår tiden for konfirmationsforberedelsen skal placeres. Men kommunalbestyrelsen og præsterne er forpligtede til at forhandle om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen. Det fremgår af folkeskolelovens § 53, stk. 1.

Tidspunktet for konfirmationsforberedelsen fastsættes således efter forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. På baggrund heraf skal der foretages en afvejning af hensyn mellem præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse og tilrettelæggelsen af undervisningen i skolerne.

Hvis der er uenighed mellem parterne, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen. Forinden skal kommunalbestyrelsen have forsøgt at opnå enighed med de berørte menighedsråd.

Præsterne i kommunen kan beslutte at delegere forhandlingskompetencen til en bestemt præst, herunder at lade sig repræsentere af provsten, således at denne står for forhandlingen med kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ligeledes mulighed for at delegere forhandlingskompetencen til skoleforvaltningen eller en bestemt skoleleder.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der afsættes den nødvendige tid til konfirmationsforberedelse inden for rammen af normal skoletid. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Det følger af folkeskolelovens § 53, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal således sikre den nødvendige tid til konfirmationsforberedelsen, og det skal så vidt muligt ske inden for rammerne af, hvad der svarer til normal skoletid, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem cirka klokken 8 og 16.

Folkeskoleloven er ikke til hinder for, at præsterne selv vælger at gennemføre dele af konfirmationsforberedelsen om aftenen eller i weekenden.

Ja. Det årlige minimumstimetal reduceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Hvis konfirmationsforberedelsen finder sted på 8. klassetrin, og det er besluttet at anvende § 16 d, stk. 2, kan yderligere op til 30 undervisningstimer, af det årlige minimumstimetal pr. klassetrin, flyttes til 7. klassetrin.

Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.

Konfirmanderne forberedes til konfirmation i to ugentlige lektioner i det skoleår, i hvilket der om foråret afholdes konfirmation. Hvor der tillige afholdes konfirmation om efteråret, bør desuden nogle lektioner henlægges til tiden lige forud herfor. Forberedelsen, der afsluttes umiddelbart forud for konfirmationen, skal omfatte mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner (jf. Anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation  nr. 1027 af 24/09/2014=.

Kommunalbestyrelsen i skolekommunen bestemmer, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af skoleåret. Kommunalbestyrelsen bestemmer ligeledes placeringen og længden af skoledagene. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge undervisningstiden på både 7. og 8. klassetrin, så undervisningstiden i løbet af et skoleår har en samlet varighed af 1.400 klokketimer. Skolens leder kan dog  anmode kommunalbestyrelsen om at godkende en fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 timers understøttende undervisning om året, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. For de elever, som ikke deltager i konfirmationsforberedelse, skal der stilles et frivilligt undervisningstilbud til rådighed.

Med et typisk skoleår på cirka 40 uger svarer dette uden anvendelse af ovennævnte undtagelse omregnet til gennemsnitligt 35 ugentlige klokketimer eller 7 klokketimer om dagen. Men der er tale om en årsnorm, og der er således ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver mulighed for, efter lokale prioriteringer, ønsker og behov, at tilrettelægge undervisningstiden for eleverne på 7.- eller 8. klassetrin, så længden af skoledagen varierer fra dag til dag og/eller fra uge til uge.

Undervisningstiden kan derfor tilrettelægges meget fleksibelt og i perioder være kortere eller længere alt efter lokale prioriteringer, ønsker og behov. Sådanne lokale prioriteringer, ønsker og behov kan være for eksempel hensynet til placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen på 7.- eller 8. klassetrin.

Hensynet til placeringen af tiden for konfirmationsforberedelse kan således for eksempel betyde, at skolerne i de uger af skoleåret, hvor eleverne har konfirmationsforberedelse, tilrettelægger med en kortere undervisningstid end 35 klokketimer om ugen på 7. eller 8. klassetrin, så tiden for konfirmationsforberedelsen, så vidt muligt, bedre kan indplaceres inden for, hvad der svarer til normal skoletid, hvilket typisk vil sige i tidsrummet mellem cirka klokken 8 og 16. Der er på den anden side set heller ikke noget krav om, at konfirmationsforberedelsen skal omfatte to sammenhængende lektioner om ugen, så det er også en mulighed, at tiden for konfirmationsforberedelsens placering varierer fra uge til uge.

Timetalsrammerne, herunder muligheden for at afkorte tiden til den understøttende undervisning med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse, giver således gode muligheder for, at man lokalt kan finde en løsning, som tager hensyn til både præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse, skolernes tilrettelæggelse af undervisningen og de unges valg af konfirmationsforberedelse.

Ministeren skal løbende følge og vurdere udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bistår ministeren med varetagelsen af denne opgave ved at gennemføre det såkaldte kvalitetstilsyn. Ved kvalitetstilsynet undersøger styrelsen ved hjælp af forskellige metoder, om der er skoler, der gennem en længere periode er lavt præsterende.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere over for tegn på vedvarende dårlig kvalitet på kommunens skoler.

Hvis kommunen konstaterer, at kvaliteten er utilfredsstillende på en eller flere af kommunens folkeskoler, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan.

Kommunalbestyrelsen bestemmer selv handlingsplanens form og indhold. Handlingsplanen kan eksempelvis indeholde en beskrivelse af de forhold, der ikke har været tilfredsstillende, de tiltag, som skal iværksættes for at genoprette kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene samt en tidsplan for genopretningen.

Konstaterer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i forbindelse med kvalitetstilsynet, at en eller flere skoler i en kommune har en vedvarende dårlig kvalitet, vil styrelsen indlede en dialog med den pågældende kommune. Dialogen har til formål at afdække, om kommunen har iværksat initiativer til forbedring af de faglige resultater.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv tager de nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring, kan børne- og undervisningsministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handleplan for en eller flere af kommunens skoler. I så fald fastsætter børne- og undervisningsministeren en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen, som skal indsendes til ministeren.

Fra skoleåret 2015/ 2016 vil det ikke længere være frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse. Dermed bliver skoleugen på gennemsnitligt 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen.

Lektiehjælp og faglig fordybelse vil i højere grad kunne indgå som en integreret del af den øvrige undervisning, og skolerne får større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.

Alle elever, der ikke har lektier for, skal tilbydes andre former for faglig fordybelse.

I tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse har skolen pligt til at tilbyde faglig støtte, som skal give eleverne bedre mulighed for at få et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Det betyder, at eleverne skal tilbydes hjælp til deres lektier af en kvalificeret voksen. Har eleverne ikke lektier for, skal skolerne tilbyde faglig fordybelse på områder, hvor det findes hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte elevs læringsmål. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsaktiviteter, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever - for eksempel ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

Lektiehjælp og faglig fordybelse er en integreret del af den samlede undervisningstid, og elever kan derfor ikke fritages fra lektiehjælp og faglig fordybelse.

Skolelederen kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i begrænset omfang får fri til at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9.

Der gælder særlige regler for specialundervisningselever (elever, der modtager støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen).

Hvis eleverne, som led i undervisningen, får lektier eller hjemmeopgaver, har skolen pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp dertil - for eksempel ved en grundig instruktion eller ved at give mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Det kan være en lærer eller andet pædagogisk personale, men det kan også være en frivillig, der har de fornødne kompetencer til at varetage den konkrete opgave. 

Det er dog fortsat læreren eller det pædagogiske personale, der er ansat på skolen, der har ansvar for lektiehjælpen. 

Det er ikke et lovmæssigt krav, at eleverne når at færdiggøre lektierne på skolen, men såfremt der gives hjemmearbejde, er det hensigten, at eleverne efter lektiehjælpen skal kunne løse lektierne hjemme uden hjælp fra en voksen.

Da lektiehjælp og faglig fordybelse skal placeres inden for den samlede undervisningstid, er det de almindelige kvalifikationskrav for det undervisende personale i folkeskolen, som gælder. Lektiehjælpen skal derfor som al anden undervisning i folkeskolen varetages af det undervisende personale på skolen, som er lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer.

Frivillige kan alene i begrænset omfang varetage undervisning i folkeskolen, herunder lektiehjælp, som led i samarbejder med lokalsamfundets kultur- og foreningsliv, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5. Andre frivillige kan kun indgå i undervisningen som led i almindelig gæstelærerordning. Gæstelærere kan ikke selvstændigt varetage hele eller dele af undervisningen.

Der er ikke noget i vejen for, at lektiehjælp og faglig fordybelse rent fysisk placeres i fritidshjem, SFO eller klub, men der er fortsat tale om undervisning i folkeskolen. Det betyder, at lektiehjælpen skal varetages af undervisende personale - herunder også pædagogisk personale, der er ansat på skolen. Lektiehjælpen finder sted under skolelederens ansvar, og lektiehjælpen skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål for fag og emner.

Der er ikke timetal for lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp skal gives inden for den samlede undervisningstid som en integreret del af skoledagen. Den samlede undervisningstid er i gennemsnit 30 timer om ugen i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 33 timer på 4.-6. klassetrin og 35 timer på 7.-9. klassetrin, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger.

Nej. Skolerne skal etablere lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, og det er obligatorisk for eleverne at deltage.

Ja. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan tidsmæssigt placeres fleksibelt i løbet af skoledagen. De tidligere krav til organisering og timetal i forbindelse med lektiehjælp og faglig fordybelse i eftermiddagstimerne er ophævet.

Meddelelsesbogen erstatter elevplanen fra skoleåret 2022/23, og alle elever fra børnehaveklassen til 9. klasse skal have en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen er et værktøj, der skal understøtte elevens faglige og alsidige udvikling gennem løbende dialog mellem elev, forældre og skole. Meddelelsesbogen skal ses i samspil med den øvrige dialog mellem elev, forældre og skole, herunder kommunikation via Aula, skole-hjemsamtaler, elevsamtaler, forældremøder mv.

Meddelelsesbogens indhold bør ses som led i en formativ evalueringspraksis med et fremadrettet sigte, hvor der er fokus på elevens styrker og det, som eleven gør godt.

Du kan læse mere i ministeriets vejledning om meddelelsesbog.

Meddelelsesbogen erstatter elevplanen fra skoleåret 2022/23, og alle elever fra børnehaveklassen til 9. klasse skal have en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal indeholde få, væsentlige fokuspunkter og overvejelser om, hvad der skal sættes fokus på for at understøtte elevens udvikling. Der er få formelle krav til meddelelsesbogen, og skolerne har frihed til at udvikle og tilpasse den, så det giver mening for det lokale arbejde med evaluering og opfølgning.

Kravene til meddelelsesbogen er:

• • Den skal være skriftlig.
• • Den skal benyttes regelmæssigt og gøres tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året. 
• • I børnehaveklassen skal man i meddelelsesbogen komme ind på kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed.
• • For elever i 1. til 9. klasse skal der også være indhold, som kommer ind på fagene dansk og matematik. 
• • For elever i 7.-9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om elevernes uddannelse efter folkeskolen, og processen for at opnå de faglige krav, der eventuelt skal opfyldes i forbindelse med optagelse på en ungdomsuddannelse.
• For elever i udfordringer skal meddelelsesbogen indeholde information om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at afhjælpe udfordringerne.

Meddelelsesbogen skal være skriftlig og kan både udarbejdes i digitalt og analogt format. Der er ikke yderligere krav til, hvordan en meddelelsesbog skal tage form. Det præcise format på den enkelte skole, udvikles og tilpasses under hensyn til de lokale behov og ønsker og eventuelle kommunale retningslinjer for meddelelsesbogen. 

Meddelelsesbogen udarbejdes af elevens lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger på baggrund af løbende dialog mellem elev, forældre og skole. Den skal indeholde få udvalgte punkter, som aktuelt vurderes væsentlige at have fokus på i dialogen mellem elev, forældre og skole ift. at understøtte elevens videre udvikling. 

For at kunne identificere få og væsentlige fokuspunkter til gavn for eleven er der behov for, at det pædagogiske personale omkring eleven, løbende og i fællesskab, udvælger og drøfter med elev og forældre, hvad der er mest centralt at fokusere på i elevens udvikling.

Meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleverne og deres forældre minimum én gang om året. Der er ikke fastsat regler om, hvornår på året, det skal ske.

Testene på 2. klassetrin varer 30 minutter, mens testene på de øvrige klassetrin varer 45 minutter. Elever må ikke bruge længere tid på testen end den normerede tid.

Eleverne må anvende papir og skriveredskaber ved alle test.

Ved testene i matematik må eleverne desuden anvende lommeregner, med mindre det er markeret ved opgaver i testen, at lommeregner ikke må anvendes.

For elever, der aflægger test på særlige vilkår, kan skolen lave en særlig tilrettelæggelse af testen. Læs mere i §§ 8-9 i testbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Skolens leder skal på baggrund af en individuel konkret vurdering tilbyde særlige vilkår ved Folkeskolens Nationale Overgangstest for elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder samt til tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i testsituationen.

Se de nærmere regler for særlige vilkår i §§ 8-9 i testbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Alle elever i folkeskolen skal som udgangspunkt aflægge Folkeskolens Nationale Overgangstest.

Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en elev fritages for at aflægge Folkeskolens Nationale Overgangstest. En afgørelse om fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge test på særlige vilkår.

I bilaget til lærervejledningen (pdf) kan du finde mere information om fritagelse i forbindelse med Folkeskolens Nationale Overgangstest. 

Se de nærmere regler for fritagelse i §§ 10-12 i testbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Folkeskolens Nationale Overgangstest er baseret på det faglige indhold fra de nationale test. Dette gælder i overvejende grad de faglige profilområder, der testes i. Det gælder også de opgaver og opgavetyper, som testene indeholder. De fremtidige Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra 2026/27 vil derimod tage afsæt i et helt nyt fagligt indhold.

I hvert fag tester Folkeskolens Nationale Overgangstest eleverne inden for overordnede områder, som kaldes profilområder. Profilområderne i Folkeskolens Nationale Overgangstest fremgår af tabellen nedenfor. 

Profilområder i Folkeskolens Nationale Overgangstest

*Testen i matematik på 2. klassetrin vil alene teste inden for profilområdet ’Tal og algebra’.

Testens resultater giver en generel indikation af elevernes faglige niveau i de områder af faget, der testes i. 

Nej. Eleverne skal være fysisk til stede på skolen under gennemførelsen af testene, og gennemførslen skal ske i skoletiden.

Se de nærmere regler for aflægning af test i § 4 i testbekendtgørelsen (retsinformation.dk)

De nationale test og Folkeskolens Nationale Overgangstest er forskellige på en række områder:

• Testprincippet. Hvor de nationale test var adaptive, er Folkeskolens Nationale Overgangstest lineære. De nationale tests adaptive princip betyder, at testen tilpassede sig elevens niveau undervejs i testen på baggrund af elevens besvarelse. Opgaverne, der indgår i Folkeskolens Nationale Overgangstest, er lineære og tilpasses ikke til elevens niveau, men er ens for alle elever. Det betyder, at alle elever på et klassetrin får de samme opgaver.
• Gennemførelsestidspunktet. De obligatoriske nationale test skulle gennemføres i slutningen af skoleåret, mens Folkeskolens Nationale Overgangstest skal gennemføres i begyndelsen af skoleåret. På den måde kan resultaterne være et bidrag til tilrettelæggelsen af undervisningen resten af skoleåret.
• Obligatoriske testfag og klassetrin. I tabellen nedenfor kan du få overblik over, hvordan de nationale test og Folkeskolens Nationale Overgangstest er forskellige i forhold til obligatoriske testfag og klassetrin. 

Overblik over obligatoriske testfag og klassetrin i henholdsvis de nationale test og Folkeskolens Nationale Overgangstest  

Folkeskolens Nationale Overgangstest skal gennemføres i et simpelt midlertidigt it-system, som er udviklet til formålet i de fire år, Folkeskolens Nationale Overgangstest skal gennemføres. Lærere og elever får adgang til systemet fra samme website, som de er vant til at gennemføre test fra www.testogprøver.dk.

It-systemet til overgangstestene har begrænset funktionalitet sammenlignet med det it-system, som i dag benyttes til at afvikle de nationale test. Det drejer sig bl.a. om, at it-systemet vil have mere simple tilbagemeldinger og visninger, og at det ikke vil være muligt at se visninger af elevens resultater af de obligatoriske overgangstest fra tidligere skoleår i overgangsperioden. Det vil heller ikke være muligt at anvende de obligatoriske test frivilligt i systemet, som skolerne kan i dag. 

Der vil ikke skulle bookes tid til testgennemførelsen. I stedet vil test kunne gennemføres på et selvvalgt tidspunkt fra kl. 8.00 og resten af skoledagen hver dag i hele den periode, hvor testen er til rådighed.

Ja. Det vil være muligt frivilligt at anvende de adaptive nationale test i engelsk, fysik/kemi, biologi, geografi og dansk som andetsprog i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 frem til og med skoleåret 2025/26. De tidligere frivillige, adaptive nationale test i dansk (læsning) og matematik kan dog ikke anvendes. Læs mere om de frivillige adaptive test her. 

De online undervisningstilbud, der omtales i de følgende spørgsmål, er tilbud, der er drevet af private virksomheder. Tilbuddene er karakteriseret ved, at al undervisning foregår virtuelt.

Folkeskolelovgivningen giver ikke mulighed for, at undervisning i folkeskolen (herunder specialundervisning og sygeundervisning) helt eller delvist overlades til private virksomheders online undervisning hverken med eller uden betaling. Baggrunden for dette er blandt andet, at folkeskolens undervisning efter folkeskoleloven skal varetages af undervisende personale, der er underlagt skolens leders ansvar og instruktionsbeføjelser inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen.

Nej. Kommunernes mulighed for at henvise elever til andre skoletilbud, som for eksempel en fri grundskole efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4 omfatter ikke private online undervisningstilbud. Undervisningstilbud hos private virksomheder, der udelukkende er onlinebaseret, kan ikke godkendes som fri- og privatskole eller opnå tilskud efter fri- og privatskoleloven.

Ja, efter gældende regler kan folkeskolerne efter omstændighederne selv anvende fjernundervisning som led i sygeundervisning i henhold til reglerne om sygeundervisning i folkeskolelovens § 23. 

Fjernundervisning gør det således muligt ved en elevs længerevarende sygdom, at eleven kan bibeholde en form for kontakt til sin klasse på trods af fysisk fravær. Det kan have en positiv betydning for elevens faglige udvikling og sociale tilknytning til klassen og skolen, hvis sygeundervisningen helt eller delvist kan gennemføres som fjernundervisning. 

Før fjernundervisning iværksættes, bør det overvejes, om eleven vil have gavn af fjernundervisning som en del af sygeundervisningstilbuddet. Det bør således også overvejes, hvor syg eleven er, og om eleven kan forventes at være i stand til at følge med i fjernundervisningen. Derudover skal det overvejes, om der er digitale løsninger, som passer til elevens konkrete situation. I hvilket omfang fjernundervisning kan anvendes, afhænger af elevens konkrete situation.

Se mere herom i kapitel 8 i vejledningen til bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler (vejledning nr. 9009 af 10. januar 2023) (retsinformation.dk)

Ja, forældre, der har valgt at hjemmeundervise deres børn efter friskolelovens kapitel 8 kan anvende onlinetilbud som et led i elevens undervisning. Forældrene har ansvaret for, at børnene modtager undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunen er efter friskolelovens kapitel 8 forpligtet til at føre tilsyn med, om barnet får en forsvarlig undervisning.

Nej, det er ikke en forudsætning for optagelse på de gymnasiale uddannelser, da projektopgaven er en del af undervisningen og ikke en prøve.

Nej. Projektopgaven udarbejdes på 9. klassetrin som en del af undervisningen jf. § 1 i bekendtgørelsen om projektopgaven. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter, men opgaven betragtes ikke som en prøve.

Ja. Bekendtgørelse nr. 692 af 20. juni 2014 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse indeholder de centralt fastsatte retningslinjer for gennemførelsen af opgaven.

Det er skolens leder, der beslutter, om en elev kan blive fritaget for undervisningen. Det er også op til lederen at beslutte, om og i givet fald hvornår eleven, ved sygdom eller andet fravær, skal gives mulighed for at gennemføre projektopgaven.

Nej. Projektopgaven er en del af undervisningen og ikke en prøve. Reglerne om fritagelse for aflæggelse af afgangsprøverne finder således ikke anvendelse i forhold til projektopgaven.

Det er skolens leder, der er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende regler. Det er derfor skolens leder, der i de enkelte tilfælde tager stilling til, hvorvidt eleven har levet op til de gældende regler. Skolens leder skal i enkelte sager lægge vægt på formålet med projektopgaven og hensynet til, at eleverne så vidt muligt har de samme vilkår for udarbejdelse af opgaven.

Nej. Fremlæggelsen er en del af projektopgaven, jf. bekendtgørelsens § 6.

En elev, der har snydt i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven, har ikke gennemført opgaven og skal derfor hverken have en karakter eller en udtalelse.

Klassens eller klassetrinnets lærere udvælger i samråd med eleverne et eller flere overordnede emner, inden for hvilket eleverne vælger et delemne, der giver mulighed for at inddrage viden, metoder og arbejdsformer fra flere fag. Delemnet skal indeholde en problemstilling, som godkendes af den af klassens eller klassetrinnets lærere, der konkret vejleder eleverne under projektarbejdet.

Ja. Projektopgaven er en del af undervisningen, det er ikke en prøve.

Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, og det er derfor skolens leder, der skal rettes henvendelse til, hvis man er utilfreds med forhold på skolen, herunder hvis man er utilfreds med karakter eller udtalelse vedrørende projektopgaven.

Nej, det skal de som udgangspunkt ikke. Det er den enkelte skole, der beslutter, om dens elever skal gennemføre projektopgaven. Hvis en efterskole eller en fri grundskole vælger at gennemføre projektopgaven, skal reglerne i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 efterleves.

Ja. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Eleven vælger selv, om udtalelsen og/eller karakteren skal påføres afgangsbeviset.

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Dette sker i overensstemmelse med skolebestyrelsesbekendtgørelsen.

Forældrerepræsentanter

Ved fastsættelse af regler for valg af forældrerepræsentanterne skal målet være: 

• Demokratiske valg, som sikrer legitimitet til de valgte forældre
• At flere forældre vil stille op til skolebestyrelsen
• En høj stemmeprocent
• Så lidt bureaukrati som muligt, samtidig med at de formelle rammer overholdes
• Fleksibilitet, så den enkelte kommune og skole kan tilpasse valgene lokalt.

Elevrepræsentanter i skolebestyrelsen

Hvordan valg af elevrepræsentanter til skolebestyrelsen skal ske, besluttes enten i kommunalbestyrelsen eller på skolen. 

Valget kan for eksempel ske på samme måde som valg af medarbejderrepræsentanter.

Ja. Kommunalbestyrelsens regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen skal godkendes af de berørte skolebestyrelser. Valgreglerne behøver ikke være ens for alle skoler i kommunen.

Ja. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at delegere en række beføjelser til skolelederen og/eller skolebestyrelsen. Find mere information under ”Mulighed for at delegere beføjelser” øverst på siden.

Nej. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse fra de berørte skolebestyrelser regler for, hvem der har ansvaret for gennemførelsen af valget. Det kan godt være en valgbestyrelse, men det kan også være andre.

Det er op til kommunalbestyrelsen at fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, herunder en eventuel frist for, hvornår valget skal være afholdt. Forældrerepræsentanterne skal blot kunne tiltræde den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til kommunalbestyrelse.

Ja. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er to år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske det, eller for alle forældrerepræsentanter på en skole, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 12.

Om forskudte valg gælder det jf. § 4 i skolebestyrelsesbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg. Når der første gang holdes forskudt valg, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, som skal besættes, til to år, så der er plads til de nye forældrerepræsentanter, der bliver valgt ind. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om, hvilke forældrerepræsentanter der fratræder. Indstillingen afgøres ved lodtrækning, hvis forældrerepræsentanterne ikke kan blive enige om anden måde at afgøre spørgsmålet på.

Hvis der ikke længere skal være forskudte valg, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der er besat ved det sidste forskudte valg, til to år, så der afholdes genvalg for alle repræsentanter samtidig igen.

Procedurer for de forskudte valg fastsættes lokalt.

Kommunalbestyrelsens beslutning om sammensætningen af skolebestyrelsen skal altid opfylde de krav, der fremgår af § 42, stk. 1, nr. 1-4. 

Et af kravene er, at forældrerepræsentanterne bliver fundet, hvorfor der skal foretages et nyvalg, indtil kravet er opfyldt.

På baggrund af folkeskoleforligskredsens politiske intentioner i forhold til skoledagens længde anbefaler ministeriet, at der ikke skemalægges med undervisning i mere end 5-10 minutter uden for tidsrummet klokken 8.00-16.00. 

Nej det er ikke nyt. De enkelte skoler og kommuner har også efter de hidtil gældende regler haft frihed til at tilrettelægge undervisningen og skoledagene efter lokale ønsker og behov. Det har også efter de hidtil gældende regler været en forudsætning, at undervisningen normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem klokken 8.00 og 16.00.

Forældrene kan tage elevernes skema op med skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Skolebestyrelsen er ansvarlig for at føre tilsyn med overholdelsen af deres vedtagne principper. Det er dog skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan skemaet ser ud, og forældrene kan derfor også henvende sig der, hvis de synes at skemaerne er uhensigtsmæssige.

Det er skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan elevernes skema skal være, og dermed hvor sent de skal have fri. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin og for skoledagens længde.

Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage. De nævnte 40 uger er blot et almindeligt kendt eksempel. Der er heller ikke opstillet en norm for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

Undervisningstiden opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

Der er ikke fastsat regler om, hvor mange timer eleverne skal være i skole hver dag, så det er en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Skoledagens længde udregnes på baggrund af en årsnorm for, hvor mange timers undervisning eleverne skal modtage i løbet af skoleåret.

Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

I praksis vil eleverne typisk være i skole 6-7 timer hver dag, men skolerne må altså godt gøre nogle dage længere og nogle dage kortere, så længe de ved skoleårets slutning lever op til det årlige undervisningstimetal.

Der er fire muligheder for at afkorte undervisningstiden i grundskolen:

1. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 b, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Denne mulighed kan også anvendes i specialklasser samt specialskoler. Afkortningen af undervisningstiden gives klassevis.
2. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Afkortningen af undervisningstiden gives klassevis.
3. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2 godkende en afkortning af den understøttende undervisning på 7.- eller 8. klassetrin med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse. Dette kan gøres for op til 60 timer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være mindst 90 timers understøttende undervisning. Afkortningen af undervisningstiden gives klassevis.
4. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1 godkende en afkortning af den understøttende undervisning på hele skoler eller for alle klassetrin i skoleåret 2024-25, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sine beføjelser efter folkeskolelovens § 16 b, § 16 d, eller 16 e, så har skolebestyrelsen en vigtig rolle at spille, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. Skolebestyrelsen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, og det indebærer også at føre tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning også bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen.

Der henvises til folkeskolelovens § 16 b, § 16 d og § 16 e.

Ja, der er mulighed for at afkorte undervisningstiden for enkelte elever i særlige tilfælde:

Fri til musikundervisning og eliteidræt

Med folkeskolereformen blev der givet mulighed for, at skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Tilladelsen gives efter anmodning fra forældrene. Det betyder i praksis, at skolelederen kan give eleverne fri til at deltage i musikundervisning eller eliteidrætsudøvelse.

Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9

Der er i bemærkningerne til bestemmelsen lagt op til, at der for så vidt angår musikundervisning kan gives fri en enkelt lektion om ugen, mens der i forhold til eliteidræt kan gives fri i 2-4 lektioner. Der kan i princippet gives fri fra såvel undervisningen i fagene som fra den understøttende undervisning.

Det er skolelederens beslutning, om en elev kan fritages fra undervisning. I den vurdering, lederen skal foretage, skal indgå, om det er forsvarligt i forhold til elevens faglige niveau, og om det praktisk og pædagogisk kan lade sig gøre, herunder i forhold til resten af klassen.

Specialundervisningselever

Elever, som modtager mindst 9 timers ugentlig støtte, falder ind under reglerne om specialundervisning. For disse elever gælder et særligt regelsæt, som fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen.

Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen 12, stk. 3, at undervisningstiden med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

Elever kan også undtages fra undervisningen i visse fag – dog ikke dansk og matematik – men i dette tilfælde skal der gives anden undervisning i stedet.

Sygdom

Sygdom er lovligt forfald. Sygdom skal forstås både som somatisk og psykisk. Sygdom kan ligeledes være kronisk og/eller strække sig over en lang periode, hvor eleven ikke er i stand til at deltage i hele skoledagen. 

Ved sygdom, herunder kortvarigt men tilbagevendende sygdom, er skolen forpligtet til at iværksætte sygeundervisning i det omfang det er nødvendigt. Der ligger altså et væsentligt skøn i reglerne om sygeundervisning, det vil sige om – og i givet fald hvor meget – der skal iværksættes sygeundervisning. Derfor vil der i praksis være enkelte elever, der på grund af sygdom får en kortere skoledag.

Tiden til den understøttende undervisning er det tiloversblevne s. Det er den tid, der er tilbage inden for undervisningstidens samlede længde, når tiden til undervisningen i fagene og de obligatoriske emner samt pauser er trukket fra. Det fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven, hvor mange timer, der som minimum går til undervisning i fagene, men det er lokalt bestemt, hvor meget tid, der går til pauser.

For at regne ud, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning på det enkelte klassetrin, tages der derfor udgangspunkt i undervisningstidens samlede længde, hvorfra minimumstimetallet for undervisningen i fagene for klassetrinnet og pauserne på den pågældende skole trækkes fra.

Eksempel - 5. klassetrin:

• Undervisningstidens samlede mindste længde: 1.320 timer årligt
• Minimumstimetal for undervisningen i fagene: - 930 timer årligt
• Pauser og understøttende undervisning: 390 timer årligt

Der er således forskelligt fra klassetrin til klassetrin, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning. Kommunalbestyrelsen kan vælge, at der lokalt skal tilbydes mere undervisning i fagene, end minimumstimetallet tilsiger, men der skal stadigvæk gives understøttende undervisning. Desuden kan der gives (obligatorisk) undervisning i op til gennemsnitligt 35 timer om ugen (1.400 timer årligt).

Der henvises til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1-3, § 16, § 16 a og bilag 1.

Der er ikke fastsat regler for, hvor sent eleverne må få fri. Skoledagen skal som hidtil normalt ligge på hverdage i tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00. Der er ikke tale om en absolut regel, og derfor kan undervisningen i et vist omfang godt placeres lidt senere end til klokken 16. Derudover er der i forbindelse med særlige arrangementer mulighed for at lægge undervisning efter klokken 16.00.

Eleverne skal gennemsnitligt have motion og bevægelse i 45 minutter om dagen. Denne motion og bevægelse kan både lægges som en del af undervisningen i fagene og i den understøttende undervisning. Undervisningen i idræt kan tælles med, hvorefter der alene resterer 2-3 x 45 minutter om ugen, som skal lægges ind i tiden til den understøttende undervisning eller i undervisningen i fagene som for eksempel løbediktat eller lignende.

Folkeskoleloven indeholder ikke regler om, hvor meget tid, der skal afsættes til pauser i løbet af skoledagen. Både omfang og placering af pauser er derfor op til lokal beslutning.

Det forudsættes dog, at der i fornødent omfang skal indlægges pauser i skoledagen efter elevernes behov. Skolen skal således også i den henseende varetage elevernes trivsel og drage omsorg for børn i skolens varetægt.

Eleverne kan godt tilbydes motion og bevægelse og andre pædagogiske aktiviteter i pauserne, men sådanne tilbud vil ikke kunne tælles med i hverken timetal for fagene eller i de gennemsnitligt 45 minutter om dagen, som eleverne skal have motion og bevægelse i. Det skyldes, at pauser er et afbrud i undervisningen, og derfor skal sådanne aktiviteter være frivillige for eleverne at deltage i.

Ekskursioner skal søges placeret inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, det vil sige på hverdage mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, da ekskursioner normalt er en del af den daglige undervisning. Der kan dog laves særlige arrangementer, som ligger uden for dette tidsrum. Derfor er det heller ikke udelukket, at man lægger ekskursioner uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvis der er tale om et særligt arrangement.

Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder med videre bruges på faglige aktiviteter af direkte relevans for et fag kan indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursioner med videre vil kunne henføres under understøttende undervisning.

Konfirmationsforberedelse er ikke en del af undervisningen eller anden aktivitet i folkeskolen.

Men konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i mellem cirka klokken 8.00 og 16.00. Det vil sige, at skolerne skal gøre plads i skemaet for de klasser, der kan modtage konfirmationsforberedelse (7. eller 8. klassetrin). Kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Præsterne kan dog selv beslutte helt eller delvist at placere konfirmationsforberedelsen uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i.

Kommunalbestyrelsen kan videre også godkende at forkorte den årlige undervisningstid med op til 60 undervisningstimer på 7.- eller 8. klassetrin for at give tid til konfirmationsforberedelse, hvis skolens leder ansøger kommunalbestyrelsen herom. Forkortelsen må kun angå de timer, der skulle være brugt på understøttende undervisning.

Læs mere

• Undervisningstidens samlede længde
• Timetal

Alle udgifter til folkeskolens undervisning mv. påhviler som udgangspunkt kommunerne. Det forhindrer dog ikke, at en skole kan modtage ydelser fra andre uden for skolen. Skolens leder må i hvert enkelt tilfælde inden for de af kommunalbestyrelsen eventuelt fastsatte retningslinjer tage stilling til, om skolen vil modtage gaver mv. samt tage stilling til de konsekvenser, en modtagelse vil kunne medføre.

Indebærer gaven reklame eller anden form for markedsføring, skal skolens ledelse være opmærksom på markedsføringsloven, der indeholder særligt skærpede regler om markedsføring over for børn og unge.

Det kan have stor betydning for både elever, forældre og lokalsamfundet, når en folkeskole nedlægges. Eleverne skal flytte til en eller flere nye skoler, forældre skal forholde sig til nye lærere mv. og lokalsamfundet påvirkes af forandringen.

Derfor skal den endelige beslutning om skolenedlæggelse efter folkeskolelovens § 24, stk. 4, være truffet i kommunalbestyrelsen senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Der er fastsat nærmere regler om proceduren ved en skolenedlæggelse i en bekendtgørelse herom.

Offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse skal som minimum ske på kommunens og den pågældende skoles hjemmeside.

Kommunen fastsætter en frist på mindst otte uger fra den dag offentliggørelsen finder sted til indsigelser mod forslaget. Indsigelsesfristen skal oplyses samtidig med offentliggørelsen – ligesom det skal oplyses, hvor hele forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. De berørte skolebestyrelser høres senest samtidig med offentliggørelsen.

Når de otte uger indsigelsesfrist er udløbet, kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Men kommer der indsigelse, så skal indsigelserne behandles og forslaget kan tidligst vedtages i kommunalbestyrelsen fire uger efter datoen for indsigelsesfristen (de otte uger).

Det anbefales derfor, at der som minimum afsættes 12 uger fra offentliggørelsen af forslaget til forslaget vedtages inden den 1. marts.

Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkeskole skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der er således ikke noget til hinder for, at fx en nedlagt tidligere skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisningssted inden for rammerne af en ny - større - skole (såkaldt afdelingsstruktur).

Ved et »lokalt undervisningssted« - og dermed ved en afdeling under en skole - forstås en enhed under skolen, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et særskilt undervisningssted. Én geografisk samlet skole kan ikke opdeles i afdelinger.

Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan undervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10. klasse fra den store skole. Beslutning herom træffes af kommunalbestyrelsen.

Når en skole består af flere afdelinger, skal kommunen registrere både skolen og de tilhørende afdelinger i institutionsregistret. Når det er registreret korrekt i institutionsregisteret, kan eleverne tilknyttes den underliggende afdeling. Du finder vejledning til korrekt registrering af skoler og afdelinger i institutionsregisteret her (viden.stil.dk).

Når en skole har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst én forældrerepræsentant for hver afdeling.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, skal kommunen sørge for undervisning af børn, der bor eller opholder sig i kommunen. Det betyder, at kommunerne som udgangspunkt ikke er forpligtet til at undervise børn, der bor i udlandet, jf. dog nedenfor om EU-grænsearbejdere. Det har i denne forbindelse ingen betydning, om en eller begge forældre har deres arbejde i Danmark – det er folkeregisteradressen, der som udgangspunkt er afgørende.

Folkeskolelovgivningen indeholder ikke udtrykkelige regler om, hvorvidt den enkelte kommune kan optage børn af EU-grænsearbejdere i folkeskolen. Det følger imidlertid af EU-retten, at børn af EU-grænsearbejdere har ret til indskrivning i den danske grundskole. Det betyder, at kommunerne er forpligtede til at optage børn af EU-grænsearbejdere, det vil sige børn, der er bosiddende i en anden EU-medlemsstat, der konkret søger om optagelse, og at disse børn kan optages i folkeskolen, hvis der er ledig kapacitet. Det er uden betydning, om det kun er den ene eller begge forældre, som har deres arbejde i Danmark.

En EU-grænsearbejder er en unionsborger (det vil sige en person, som er statsborger i en EU-medlemsstat) som arbejder i Danmark og er bosiddende i en anden EU-medlemsstat.

Hvis der er flere ansøgere til en folkeskole end pladser inden for den fastsatte skolekapacitet, skal optagelse ske efter kommunens retningslinjer for prioritering baseret på objektive kriterier af ansøgere, som har benyttet frit skolevalg. Hvis der ikke er plads på den ønskede skole, vil forældre, der er EU-grænsearbejdere – som andre forældre, der ønsker plads på en folkeskole uden for skoledistriktet – kunne søge om at få barnet optaget på en anden folkeskole i kommunen eller på en folkeskole i en anden kommune.

Skoleudviklingssamtalerne er et værktøj, der skal indgå som et element i samarbejdet og den løbende lokale dialog om skolens udvikling, så eleverne får de bedst mulige rammer for faglig udvikling og trivsel. Årlige skoleudviklingssamtaler erstatter kvalitetsrapporterne i folkeskolen fra skoleåret 2022/23.

Den nye ramme for kommunens og skolens dialog og samarbejde om udvikling af skolen er et element i den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem fra oktober 2021. Det er intentionen, at der med afskaffelsen af kvalitetsrapporten og indførelsen af skoleudviklingssamtaler skal være mindre bureaukrati og styring - og mere dialog og pædagogisk udvikling. Med fokus på tillidsfuld og faglig dialog samt samarbejde om relevante indsatser, frem for fokus på afrapportering og skriftlig dokumentation, gives bedre muligheder for at arbejde med indsatsområder, der styrker kvalitetsarbejdet på skolerne og i kommunen.

Du kan læse mere i ministeriets vejledning om skoleudviklingssamtaler.

Det er formelt kommunalbestyrelsen, der gennemfører skoleudviklingssamtaler med kommunens skoleledere, men opgaven kan delegeres til et politisk udvalg eller til den kommunale forvaltning. I praksis vil deltagelsen ofte være uddelegeret til forvaltningen. Deltagerkredsen kan udvides, så den ud over kommunalbestyrelsen og skolelederen også omfatter eksempelvis skolebestyrelsen eller repræsentanter herfra.

Det er skolelederne på de enkelte skoler, der har initiativretten i forhold til at analysere udviklings- og indsatsområderne på egen skole, så skolerne er med til at sætte retningen for, hvordan skolen skal udvikle sig i samspil med de overordnede mål og rammer for kommunens skoler, som kommunalbestyrelsen har fastsat. 

Folkeskoleloven sætter rammen for skoleudviklingssamtalerne. Der er få formelle krav og dermed en høj grad af frihed til lokal tilrettelæggelse af samtalerne.

De lovgivningsmæssige rammer for skoleudviklingssamtaler er:

• Kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder.
• Skolelederen har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på.
• Kommunalbestyrelsen supplerer med samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsenet.
• Resultaterne fra de obligatoriske test og anden relevant viden inddrages i skoleudviklingssamtalen.
• Samtalen skal følge op på tidligere skoleudviklingssamtaler.
• Samtalen skal berøre status på eventuelle udviklingsplaner og handlingsplaner.
• Skolen skal oplyse om evalueringer af undervisningens kvalitet på skolens hjemmeside.

Ja. Kommunalbestyrelsen skal årligt gennemføre en samtale med skolelederne ved samtlige skoler i kommunen. Det gælder også for specialskoler og interne skoler. 

For at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige udvikling og trivsel gennemføres en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole, hvor fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet. 

Målet med inklusion er at sikre, at elever med særlige behov forbliver en del af børnefællesskabet. I stedet for at blive udskilt til særlige undervisningstilbud, undervises de i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.

Inklusionsmålsætningen betyder, at alle elever deltager i det faglige og sociale fællesskab, at de oplever faglig progression, og at deres trivsel opretholdes.

Specialundervisning er undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer.

Børn med omfattende behov for specialpædagogisk støtte på grund af svære fysiske eller psykiske handicap skal henvises til specialundervisning. Specialundervisningen følger folkeskolelovens generelle bestemmelser i forhold til fagrække, Fælles Mål, timetal, elevplaner, nationale test og afgangsprøver.

Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i samråd med eleven og forældrene. Iværksættelse af specialpædagogisk bistand forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin:

1. En indstilling til kommunens pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)

Indstillingen kan afgives af klasselæreren via skolens leder, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Skolelederen har også selv mulighed for at afgive indstilling. Indstillingen skal beskrive årsagen til ønsket om en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt angive hvilke former for støtte der allerede er blevet ydet.

2. En pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV)

Vurderingen har til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder. Dette skal hjælpe skolen, eleven og forældrene med at få rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning med udgangspunkt i elevens særlige behov og forudsætninger. Den pædagogisk-psykologiske vurdering udføres af kommunens PPR-enhed. 

3. Beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand

Hvis der er tale om tilbud på den pågældende skole, træffer skolens leder beslutningen på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene.

Hvis der er tale om henvisningstilbud uden for den pågældende skole, træffer kommunalbestyrelsen beslutningen på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og i samråd med forældrene.

Dialog med skolen om støtte til dit barn i den almindelige undervisning

Hvis du vurderer, at dit barn ikke får den hjælp, det har brug for, bør du først og fremmest tale med barnets skole.

Du kan for eksempel tale med skolen om, hvordan de vil imødekomme dit barns undervisningsmæssige behov i den almindelige undervisning. Dette kan være gennem understøttende undervisning, herunder undervisningsdifferentiering eller holddannelse. Drøft også om dit barn har behov for ekstra faglig støtte eller hjælpemidler i den almindelige undervisning. Der kan også være behov for supplerende undervisning uden for den almindelige undervisning.

Hvis du vurderer, at dit barn har omfattende støttebehov

Beslutningen om, hvorvidt dit barn har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, sker på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering:

• Skolens leder skal indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis man mener, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand
• Forældrene og eleven kan også selv anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis de vurderer, der bør iværksættes specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Forældrene kan rette henvendelse herom til skolelederen, den kommunale skoleforvaltning eller til pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Henvisning

Det er skolelederen, der efter pædagogisk-psykologisk rådgivning, og i samråd med eleven og forældrene, beslutter, om en elev skal henvises til specialundervisning inden for skolens rammer.

Hvis dit barn skal henvises til en specialklasse på en anden skole eller en specialskole, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen.

Klagenævnet

Skolelederens og kommunens afgørelser om specialundervisning kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning (ast.dk).

Klagefristen er fire uger.

Du kan få information hos Klagenævnet for Specialundervisning (ast.dk) om klagemuligheder.

Klagefristen er fire uger.

Klagenævnet kan også kontaktes på telefon 33 41 12 00, e-mail: ast@ast.dk.

Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven.

Specialpædagogisk bistand er defineret i § 1 i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 (retsinformation.dk).

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:

• Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling
• Særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven
• Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges med særlige hensyn til elevens indlæringsforudsætninger
• Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der kan hjælpe eleven med at klare sig trods sine funktionsvanskeligheder
• Personlig assistance til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen
• Særligt tilrettelagte aktiviteter.

For uddybning se Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (retsinformation.dk).

Som udgangspunkt skal den specialpædagogiske bistand tilrettelægges, så eleven ikke går glip af fagundervisningen. Dog kan den specialpædagogiske bistand organiseres som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning parallelt med den almindelige undervisningstid, således at den samlede støtte i alt udgør 9 undervisningstimer ugentligt, jf. §9 i  i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014.

Læs §9 i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 (retsinformation.dk).

Denne organisationsform må kun benyttes, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og i samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af de to følgende organisationsformer:

1) At den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i klassen i mindst 9 undervisningstimer (en undervisningstime er 60 minutters undervisning) ugentligt til den enkelte elev, eller 2) at den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid (supplerende undervisning), således at den samlede støtte i alt udgør mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

Hvis støtten i en periode gives parallelt med anden undervisning, skal det sikres, at elevens specialundervisning samordnes med den almindelige undervisning, og at der eventuelt gives supplerende undervisning, så eleven ikke fratages muligheden for at følge klassens undervisning.

Forældrene skal medvirke centralt i hele forløbet vedrørende iværksættelse af specialpædagogisk bistand for deres børn. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), om den pædagogisk-psykologiske vurdering og om beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand.

Desuden skal forældrene informeres om klagemuligheder i forhold til den tildelte støtte. Endelig følger forældrene elevens skolegang via elevplanen.

Elevplanen skal indgå som grundlag for, hvordan skolen og forældrene kan samarbejde om elevens skolegang. Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, herunder den løbende evaluering i forhold til fagene, ligesom fravigelser og fritagelser i forhold til test og afgangsprøver kan medtages i elevplanen.

Hvis et barn går i skole i en anden kommune, er det skolekommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR), som har pligt til at betjene barnet.

Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. Afgørelsen af om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bopælskommunen.

Et element i vurderingen kan være gennemførsel af en analyse af elevens særlige behov på grundlag af de foreliggende oplysninger fra det undervisende personale, forældre og andre personer med betydning for elevens og klassens faglige og sociale funktion.

I særlige tilfælde må undersøgelsen suppleres med undersøgelser og udtalelser fra andre sagkyndige, herunder sagkyndig bistand fra andre kommuner og i de mest specialiserede og komplicerede tilfælde fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering inkluderer forslag om formen, omfanget og indholdet af den specialpædagogiske bistand, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger jf. § 3, stk. 2 i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Forældre der finder, at deres barn har behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, støtte i specialklasse eller på specialskole kan bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn. Forældrene kan rette henvendelse herom til skolelederen, den kommunale skoleforvaltning eller til pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Hvis forældre til børn med behov for støtte i mindre end 9 timer om ugen mener, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan de bede skolelederen om, at barnet bliver henvist. Skolelederen vil herefter vurdere, om der er fagligt grundlag for en pædagogisk-psykologisk vurdering.

For at understøtte at disse elevers udvikling og læring i videst mulige omfang finder sted i den almindelige undervisning, kan der anvendes undervisningsdifferentiering eller holddannelse. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

Børn der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 5.

Der kan desuden, efter kommunens eller skolens afgørelse, gives personlig assistance til eleven med henblik på at hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen jf. folkeskolelovens § 3 a. Det kan for eksempel være i form af hjælp til elever med fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i forskellige praktiske situationer.

Med lov nr. 379 af 28. april 2012 blev der indført en ny afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, så specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at det fortsat er kommunernes ansvar at give alle elever i folkeskolen et fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens formål - også elever med særlige behov, der før har modtaget specialpædagogisk bistand.

I 2012 blev der indført en målsætning om, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skulle inkluderes i den almindelige undervisning. I 2015 afskaffede man målsætningen.

Kommunerne forventes blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet.

Elever der fremover ikke længere modtager specialundervisning, vil i stedet være omfattet af bestemmelserne om supplerende undervisning og anden faglig støtte samt personlig assistance. Det er i den forbindelse forudsat, at materialer og hjælpemidler stilles til rådighed i nødvendigt omfang. Der vil derfor ikke blive tale om forringelse af undervisningstilbuddene for eleverne.

Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Principperne vedrører blandt andet undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasser og arbejdets fordeling mellem lærerne.

Skolebestyrelsen kan fastsætte principperne, så de understøtter inklusion af flere elever i skolens almindelige undervisning.

Du kan læse mere om inklusion på emu.dk's side om undervisningsmiljø (emu.dk).

Elever på 8. og 9. klassetrin skal have standpunktskarakterer mindst to gange om året i alle prøvefag. Standpunktskarakteren er en bedømmelse af elevens præstation og standpunkt i forhold til de faglige krav, der er opstillet for de enkelte fag.

De sidste standpunktskarakterer skal som udgangspunkt gives umiddelbart før de skriftlige prøver og overføres til det bevis elever får, når de forlader folkeskolen.

Reglerne om standpunktskarakterer fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4.

De samme regler gælder for prøvefag i 10. klasse, jf. § 19 h, stk. 3 og 4.

For elever, der modtager specialundervisning, er der særlige regler, som gør det muligt at erstatte karaktergivning med en udtalelse. Læs mere i specialundervisningsbekendtgørelsens § 14.

Der gives ikke årskarakterer i folkeskolen.

Elever på 8. og 9. klassetrin skal mindst to gange om året gives standpunktskarakterer, der afspejler elevens opfyldelse af de faglige mål for det enkelte fag, på det tidspunkt karaktererne gives.

Den sidst afgivne standpunktskarakter overføres til det bevis elever får, når de forlader folkeskolen.

Det samme gælder for prøvefag i 10. klasse.

Standpunktskarakterer er en bedømmelse af elevernes standpunkter i fagene, det vil sige en vurdering af deres faglige niveau.

Elevens arbejdsindsats eller opførsel i klassefællesskabet kan som udgangspunkt ikke indgå i grundlaget for karaktergivningen. Sådanne faktorer kan alene inddrages, hvis de påvirker elevens faglige niveau, eller hvis faget på det pågældende trin indeholder mål, der omfatter disse forhold.

Standpunktskarakteren skal afspejle elevens aktuelle faglige niveau. Det vil sige, i hvor høj grad eleven lever op til de faglige mål, som gælder på det tidspunkt, hvor karakteren gives. Det betyder, at standpunktskarakterer givet i begyndelsen af skoleåret ikke uden videre kan overføres til en senere standpunktskaraktergivning. 

Standpunktskarakterer skal gives på baggrund af elevens præstation på det tidspunkt, karakteren gives.

I tilfælde af langvarigt fravær på grund af sygdom, er der ikke umiddelbart grundlag for at give standpunktskarakterer. I et sådant tilfælde kan der gennemføres ekstraordinære prøver/test eller særlige samtaler. Tidligere karakterer kan inddrages i karaktergivningen, men de kan ikke stå alene, da eleven skal vurderes ud fra det niveau, som følger af målene for faget på tidspunktet for karaktergivningen. 

Ja, der gives standpunktskarakterer i de enkelte fag fysik/kemi, biologi og geografi. Standpunktskarakterer er en bedømmelse af elevernes standpunkter i de enkelte fag, det vil sige en vurdering af deres faglige niveau set i forhold til de enkelt fags faglige mål.

Det er således kun til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, at der gives én samlet karakter.

Reglerne om sygeundervisning omfatter elever i folkeskolen samt elever i frie grundskoler, der modtager statstilskud efter lov om friskoler og private grundskoler mv.

Skolens leder skal ved en elevs længerevarende fravær på grund af sygdom rette henvendelse til forældrene. Dette skal ske snarest muligt og under alle omstændigheder senest 3 uger (15 skoledage dage) efter, at eleven sidst har deltaget i undervisningen eller skulle have påbegyndt skolegangen.

Det samme gælder ved en elevs hyppige kortvarige fravær på grund af sygdom, herunder fravær på grund af kronisk sygdom, når fraværet har haft en samlet varighed på 3 uger (15 skoledage). De dage, hvor eleven har været delvist fraværende på grund af sygdom, medtages også ved beregningen af de 3 uger.

Det er ikke noget til hinder for, at forældrene selv retter henvendelse til skolens leder med henblik på at få iværksat sygeundervisning.  

Bekendtgørelsen finder også anvendelse for elever med hyppigt, kortvarigt fravær på grund af sygdom, herunder fravær på grund af kronisk sygdom i de første timer om morgenen. Dermed skal der som udgangspunkt også gives sygeundervisning i sådanne tilfælde, hvis elevens samlede fravær har en varighed på 15 skoledage. I sådanne tilfælde kan det på folkeskoleområdet også overvejes, om der i stedet skal gives supplerende undervisning og anden faglig støtte til elever, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 5. Det afgørende er, uanset valget mellem sygeundervisning og supplerende undervisning, at eleven bringes i stand til at kunne følge undervisningen i klassen.

Supplerende undervisning og anden faglig støtte gives til børn, der er kommet fagligt bagud, for eksempel på grund af sygdom, og som har behov for ekstra timer i et eller flere fag. Det er skolens leder, der træffer beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang en elev skal tilbydes supplerende undervisning og anden faglig støtte. Forældrene har mulighed for at afslå skoleledelsens tilbud om supplerende undervisning og anden faglig støtte. Supplerende undervisning kan dermed kun erstatte sygeundervisningen, hvis forældrene kan tilslutte sig dette.

Ja, der skal gives sygeundervisning ved længerevarende (3 ugers) fravær fra idrætsundervisningen på grund af sygdom. Omfanget og indholdet af sygeundervisningen skal afpasses efter den enkelte elevs helbredstilstand.

Skolens leder træffer, efter samråd med forældrene, beslutning om iværksættelse af den nødvendige sygeundervisning.

Skolelederens beslutning om omfanget af sygeundervisningen træffes efter samråd med forældrene og ud fra en samlet vurdering af elevens behov for sygeundervisning. I vurderingen indgår blandt andet elevens helbredstilstand og øvrige forudsætninger, herunder elevens faglige forudsætninger. Det er formålet med sygeundervisningen, at eleven ved genoptagelse af almindelig skolegang kan følge undervisningen i klassen.

Omfanget af sygeundervisningen skal derudover til enhver tid også afpasses efter den enkelte elevs helbredstilstand. 

Efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, 1. pkt., træffer skolelederen alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever, herunder beslutningen om sygeundervisning og supplerende undervisning og anden faglig støtte. Skolelederens beslutning kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen eller i øvrigt påklages til skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.

Beslutninger om sygeundervisning, der træffes af en skoleleder på en friskole eller en privat grundskole, kan indbringes for skolens bestyrelse.

Der er ikke fastsat regler herom, men det er forudsat, at sygeundervisning normalt gives i elevens hjem. Hvis eleven er indlagt på et sygehus gives sygeundervisningen på sygehuset.

Efter § 6 i Bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler skal sygeundervisning i hjemmet så vidt muligt varetages af en eller flere af elevens egne undervisere. Reglen skal ses som en henstilling om at anvende elevens egne undervisere. Der er intet til hinder for, at andre kvalificerede undervisere helt eller delvist kan varetage sygeundervisningen.

Alle udgifter til folkeskolens undervisning, herunder sygeundervisning i hjemmet, påhviler kommunerne.

For elever, der er indskrevet i en fri skole, påhviler udgiften ved sygeundervisning i hjemmet friskolen.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6 -18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning, jf. folkeskolelovens § 23, stk. 2.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at indrette undervisning på sygehuse mv. omfatter alle børn i alderen 6-18 år, herunder også børn der er indskrevet på en efterskole og hjemmeunderviste børn.

Udgifterne til sygeundervisning på sygehuse, hospitaler og lignende institutioner af børn i alderen 6-18 år påhviler den kommune, hvor barnet er folkeregisteret.

Undervisning af børn, som opholder sig på et julemærkehjem, er sidestillet med sygeundervisning, og barnets bopælskommune afholder udgifterne forbundet hermed. Beliggenhedskommunen kan som følge heraf opkræve betaling fra bopælskommunen for de udgifter, kommunen har haft i forbindelse med undervisningen på julemærkehjemmet.

Se hertil principperne i folkeskolelovens § 23, stk. 1, og reglen i § 1 i bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at undervisning på julemærkehjem bedst kan anses som sidestillet med sygeundervisning, jf. principperne i folkeskolelovens § 23, stk. 1, med tilhørende bekendtgørelse. Det skyldes bl.a., at reglerne om sygeundervisning gælder alle former for sygdom eller lignende, herunder psykisk mistrivsel eller andet, der kan føre til ophold på et julemærkehjem.

Alle henvisninger til undervisningstimer, skoledagens længde og lektiehjælp i folkeskoleloven vedrører klokketimer på et helt skoleår. Det gælder også for timetalsmodellen. Timetalsmodellen vedrører alene undervisningen i folkeskolens fag og er opgjort eksklusiv pauser, hvorimod skoledagens længde og lektiehjælp er inklusiv pauser.

Når det nogle steder er anført, at der for eksempel skal gives valgfagsundervisning i to ugentlige lektioner, bygger det på en omregning af det samlede årlige timetal, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger. Den obligatoriske valgfagsundervisning er på 60 årlige timer (vejledende timetal). Divideres det med 40 uger, får man 1½ time, hvilket er lig med 2 ugentlige lektioner på 45 minutter.

Der kan godt gives undervisning i fag på andre klassetrin end dem, der følger af fagrækken. Denne undervisning indgår imidlertid ikke i minimumstimetallene. Flytter man for eksempel timer i samfundsfag fra 8. til 7. klassetrin, vil de timer, der gives på 7. klassetrin, ikke tælle med i det samlede minimumstimetal for 7. klassetrin på 960 timer, da faget samfundsfag alene er obligatorisk på 8. og 9. klassetrin.

Der henvises til folkeskolelovens § 5, stk. 4 § 16 samt lovens bilag 1.

Timetalsmodellen indebærer en forpligtelse til ikke alene at planlægge, men også at gennemføre antallet af minimumstimer. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at påse, at de planlagte undervisningstimer gennemføres. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at eleverne rent faktisk får det antal undervisningstimer, som kommunalbestyrelsen har besluttet, at de skal have, herunder at dette er i overensstemmelse med minimumstimetallene.

Der henvises til folkeskolelovens § 16 og lovens bilag 1.

Nej. Klassens tid indgår ikke i minimumstimetallene for folkeskolens fag, og der er derfor heller ikke fastsat et vejledende undervisningstimetal for klassens tid. Det betyder, at skolerne ikke kan afsætte fagopdelte undervisningstimer til klassens tid. Klassens tid indgår derimod i den understøttende undervisning. Skolelederen har dermed fleksible rammer for, hvordan organiseringen af klasselærerfunktionen skal varetages, og funktionen kan varetages løbende eller som en fast tilbagevendende aktivitet i forbindelse med den understøttende undervisning.

Der henvises til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, og § 18, stk. 5.

Vikartimer kan tælles med i minimumstimetallene, hvis der er foregået undervisning i faget i vikartimen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. undervisningens organisering. Undervisningen i folkeskolens fag på 1.-10. klasse varetages af folkeskolelærere eller personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. De kvalifikationskrav, som gælder for de fastansatte undervisere, gælder også for vikarer. Der kan dog opstå situationer, hvor en skole, på grund af mangel på fornøden arbejdskraft kan være nødsaget til at gøre brug af vikarer, som ikke opfylder kvalifikationskravene, da kommunerne er forpligtede til at sørge for, at eleverne i folkeskolen får den fornødne undervisning. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen forinden har afsøgt muligheden for, at ansætte en person, der lever op til kvalifikationskravene.

Hvis en planlagt undervisningstime må overtages af en ikke-læreruddannet vikar, kan undervisningstimen tælle med i tiden til understøttende undervisning inden for den samlede undervisningstid og erstattes af en time i det givne fag, når læreren er tilbage. 

I indskolingens 1.-3. klassetrin er der dog mulighed for, at pædagoguddannede kan være vikar ved lærerens fravær.

Der henvises til folkeskolelovens kap. 4 om lærere og øvrigt undervisende personale samt kap. 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen.

Ja. Minimumstimetallene for de fagopdelte timer gælder også for elever, der modtager specialundervisning i specialklasser, på specialskoler, i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder. 

Der henvises til folkeskolelovens §16, stk. 1 og § 3, stk. 3.

Fra og med skoleåret 2020/21 er der skete ændringer i timetallene for dansk, tysk/fransk, historie, idræt, billedkunst, håndværk og design, madkundskab, samt kristendomskundskab og det årlige minimumstal per klassetrin.

I dansk, tysk/fransk, idræt, håndværk og design samt madkundskab er der lavet overgangsregler for, hvilke klassetrin der skal undervises efter de nye regler.

De nye timetal fremgår af timetalsoversigterne for hvert af årene 2020/21 til 2025/26, hvor alle timetallene er fuldt ud indfasede.

Timetalsoversigterne findes her: Timetalsoversigter. 

Trivselsmålingen skal gennemføres årligt blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder de kommunale specialskoler, behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem.

Trivselsmålingen skal gennemføres som led i undervisningen.

Er én eller flere elever fraværende den dag, klassen gennemfører trivselsmålingen, skal de fraværende elever gennemføre målingen en anden dag. Det har ikke følger for en elev, hvis vedkommende ikke gennemfører trivselsmålingen, for eksempel på grund af sygdom eller andet fravær.

Trivselsmålingen skal normalt gennemføres i perioden fra den 20. januar til den 20. marts. 

Skolerne tilrettelægger selv, hvornår de enkelte klasser gennemfører trivselsmålingen, inden for den udmeldte periode.

Trivselsmålingen skal gennemføres som led i undervisningen ved hjælp af Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj (nationaltrivsel.dk).

Trivselsmålingen skal gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder de kommunale specialskoler, behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem.

Ja.

Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse). Elever i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) får 20 mere enkle spørgsmål. Spørgsmålene er udformet på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen om elevernes trivsel. Se spørgsmålene her:

Spørgeramme for 0.-3. klasse (pdf)

Spørgeramme for 4.-9. klasse (pdf)

Trivselsmålingen kan gennemføres på PC eller tablet. Eleverne skal tilgå trivselsmålingen via deres UNI-Login. Målingen skal gennemføres via Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj (nationaltrivsel.dk).

Trivselsmålingen gennemføres for alle elever som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Til eleverne i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) er der udviklet et særligt spørgeskema med færre og mere enkle spørgsmål end til mellemtrinet og udskolingen.

For de yngste elever kan der være brug for ekstra opmærksomhed på, at eleverne skal kunne bruge deres UNI-Login til at tilgå undersøgelsen. Den enkelte elev skal logge ind med sit eget UNI-Login.

Læreren kan ikke give eleverne adgang til undersøgelsen ved hjælp af sit lærer-UNI-Login.

Trivselsmålingen gennemføres som en del af undervisningen.

Det har ikke følger for en elev, hvis vedkommende ikke gennemfører trivselsmålingen, for eksempel på grund af sygdom eller andet fravær.

Det forudsættes, at alle elever – herunder elever med særlige behov – som udgangspunkt deltager i trivselsmålingen. Afviklingen af trivselsmålingen må tilpasses til de specialundervisningselever, der skal deltage.

I forhold til for eksempel elever med svære psykiske handicaps må læreren vurdere, om det giver mening, at den pågældende elev deltager.

Ligesom det forudsættes, at eleverne deltager i al anden aktivitet i undervisningen, forudsættes det også, at eleverne deltager i trivselsmålingen. Folkeskoleloven indeholder ikke regler, der giver mulighed for, at forældrene kan få fritaget deres barn fra at deltage i målingen.

Lærerne skal gøre det tydeligt for eleverne, at det er vigtigt, at alle elever deltager i undersøgelsen og besvarer spørgsmålene ærligt. I dette særlige tilfælde, hvor der er tale om, at elever skal besvare en række spørgsmål af personlig karakter, kan det dog være uhensigtsmæssigt at presse elever, som for eksempel ikke har det godt med at deltage.

På den baggrund og af hensyn til kvaliteten af undersøgelsens resultater bør en lærer derfor respektere det, hvis en elev i forbindelse med afviklingen af målingen giver udtryk for ikke at ville deltage i trivselsmålingen. Som udgangspunkt skal alle elever dog deltage i trivselsmålingen. Det har dog ikke følger for den enkelte elev, hvis den pågældende ikke besvarer trivselsmålingen. Desuden har eleverne mulighed for at vælge svarkategorien ”Jeg ønsker ikke at svare”, hvis de ikke har lyst til at svare på visse spørgsmål.

Der kan også være enkelte tilfælde, hvor det vurderes, at en elev slet ikke er i stand til at gennemføre trivselsmålingen, fx kan der være en elev, som pga. et handicap ikke meningsfuldt vil kunne gennemføre spørgeskemaet.

Det er skolens opgave at tilrettelægge trivselsmålingen, så elever, der har behov for det, får den fornødne hjælp til at forstå spørgsmålene og gennemføre besvarelsen. Læreren kan eksempelvis hjælpe med at forklare ord og begreber i trivselsmålingen. Det er vigtigt, og det er lærerens ansvar, at læreren ikke ser de svar, som de enkelte elever afgiver.

Hvis en lærer utilsigtet ser en elevs svar på et spørgsmål, når trivselsmålingen gennemføres, er det vigtigt at huske, at man ikke må reagere på eller anvende denne information. Der må med andre ord ikke iværksættes pædagogiske eller administrative handlinger på baggrund af den enkelte elevs besvarelse af spørgeskemaet. 

I Børne- og Undervisningsministeriets vejledning findes anbefalinger, som kan anvendes før, under og efter gennemførelsen af trivselsmålingen. Ministeriet stiller også en række inspirationsmaterialer til rådighed, herunder ordforklaringslister til spørgeskemaundersøgelsen, informationsark til eleverne og informationsbrev til forældrene. Læs vejledningsmaterialet her (pdf).

Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj danner statistiske rapporter på klasse-, skole og kommuneniveau til skoler og kommuner og viser derfor ikke den enkelte elevs svar på trivselsmålingen. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel i den enkelte klasse, for eksempel ved at lave opfølgende indsatser i klasserne.

For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området.

Måltal fra trivselsmålingerne er offentliggjort på uddannelsesstatistik.dk på lands-, kommune- og skoleniveau.

Skoler og kommuner har adgang til egne resultater af trivselsmålingen på klasseniveau.

Trivselsmålingen erstatter ikke den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. 

Trivselsmålingen afdækker elevernes psykiske undervisningsmiljø, herunder oplevelsen af at føle sig inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber, relationer til lærere og klassekammerater. Det fysiske og det æstetiske undervisningsmiljø berøres i mindre grad i trivselsmålingen. For at leve op til loven om at gennemføre en undervisningsmiljøvurdering minimum hvert tredje år, skal dette undersøges på anden vis.

Det følger af Folkeskolelovens § 56 a, at oplysningerne om elevers trivsel skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Skoler og kommuner får adgang til egne resultater i Ministeriets Trivselsværktøj umiddelbart efter, at trivselsmålingen er gennemført. Resultaterne vil blive præsenteret i klasse-, skole- og kommunerapporter. Resultaterne bliver opgjort på enkeltspørgsmål samt for 4.-9. klasse inden for de fire indikatorer for trivsel og den samlede indikator for trivsel.

Resultaterne fra målingen vil endvidere blive præsenteret på uddannelsesstatistik.dk.

Børne- og Undervisningsministeriet behandler udelukkende de enkelte elevers svar på trivselsmålingen til videnskabeligt og statistisk brug, og ministeriet eller andre må ikke bruge de enkelte elevers svar til konkret sagsbehandling eller til at kontakte den enkelte elev.

Elevernes svar sendes til Styrelsen for It og Læring med visse stamoplysninger om eleven, herunder cpr-nummer og UNI-login-brugernavn. Det sker for, at styrelsen kan lave statistiske rapporter over elevernes trivsel.

Børne- og Undervisningsministeriets præsentation af resultaterne af trivselsmålingen for skoler og kommuner har form af statistiske tabeller med klasser som det laveste niveau og gengiver altså ikke de enkelte elevers svar. Det er derfor ikke muligt for elevens lærere og pædagoger at identificere den enkelte elev i ministeriets statistiske rapporter. Se mere om fortrolighed i vejledningsmaterialet for trivselsmålinger (pdf).

Styrelsen for It og Læring videregiver kun data til statistiske eller videnskabelige undersøgelser via Danmarks Statistiks forskerservice. Dette betyder, at forskerne kun har adgang til data i pseudonymiseret form.

Elevernes svar indsamles udelukkende til statistisk og videnskabeligt brug, jf. databeskyttelseslovens § 10. Formålet er at skabe et grundlag, så kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel, og så udviklingen i trivslen kan følges på nationalt plan. Styrelsen for It og Læring kan beholde elevernes svar, så længe det er nødvendigt for opgaven hermed. Styrelsen må ikke orientere skolerne om de enkelte elevers svar.

Nej, det er ikke muligt for eleverne at svare anonymt.

Et bredt flertal i folketinget besluttede den 25. april 2019 en række ændringer i rammerne for trivselsmålingen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Spørgsmålet om nødvendigheden af at indsamle informationer om den enkelte elevs trivsel på individniveau ved kobling af elevens svar med elevens cpr-nummer indgik i behandlingen af lovforslaget. 

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at trivselsmålingen ikke er anonym. Elevernes svar er forsynet med den enkelte elevs cpr-nummer. Det skyldes, at svarene også skal kunne anvendes til forskning og statistiske analyser i elevers trivsel i sammenhæng med andre statistiske oplysninger om eleverne, herunder samkøring med oplysninger fra Danmarks Statistik.

Denne statistiske behandling sker i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Læs mere om loven og dens behandling på Folketingets hjemmeside (ft.dk).

Ja, men en videregivelse af personoplysninger fra trivselsmålingen vil udelukkende kunne ske til brug i videnskabeligt og statistisk øjemed, og kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af modtagerens undersøgelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne til L200 (ft.dk), at data stilles til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik.

Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, at elevernes svar på trivselsmålingen udelukkende må behandles i videnskabeligt og statistisk øjemed. Deraf følger af databeskyttelseslovgivningen en række begrænsninger i den registreredes rettigheder i forhold til at se, rette eller få slettet sin besvarelse.

Hverken forældre eller elever har således ret til at få udleveret elevens besvarelse, når eleven har besvaret spørgeskemaet. Der er ikke ret til at få slettet eller rettet i elevens besvarelse, efter den er afleveret. Der kan heller ikke gøres indsigelse mod den statistiske anvendelse af besvarelserne.

Du kan henvende dig til Børne- og Undervisningsministeriets databeskyttelsesrådgiver (DPO) på dpo@uvm.dk, hvis du har spørgsmål om behandlingen af personoplysninger eller spørgsmål om de rettigheder, man har som forældre eller elev i forbindelse med trivselsmålingen.

Efter lov om studerendes og elevers undervisningsmiljø har elever i folkeskolen ret til et godt undervisningsmiljø, sådan at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet skal fremme elevernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

Efter loven skal skolens leder sørge for at udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, som skal omfatte en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

For lærerne gælder arbejdsmiljøloven. Da eleverne færdes i de samme lokaler som lærerne, får de således også gavn af arbejdsmiljøloven. Det er kommunernes ansvar, at alle regler og centrale retningslinjer i forhold til lovgivningen overholdes, herunder kravene til bygningsindretning.

De fysiske rammer for kommunens skoler, herunder regler om klasselokalers størrelse, fastsættes af kommunalbestyrelsen inden for byggelovgivningens rammer og lovgivningens krav i øvrigt.

Det er Bolig- og Planstyrelsen, der administrerer love og regler vedrørende byggeri. 

Der findes oplysninger om skolernes fysiske rammer hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Skolen skal løbende forholde sig til elevernes trivsel og det psykiske undervisningsmiljø på skolen. Det følger af folkeskoleloven og af bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, at enhver skole skal have et værdiregelsæt. Værdiregelsættet skal blandt andet indeholde en overordnet antimobbestrategi.

Forældre og elever kan altid kontakte lærerne eller skolens leder om problemer med mobning. Skolebestyrelsen, som skal udarbejde værdiregelsættet, kan også kontaktes.

Der findes en række oplysninger og gode råd om mobning på emu.dk og på dcum.dk.

Desuden kan du som forælder kontakte forældrerådgivningen hos forældreorganisationen Skole og Forældre eller ForældreTelefonen hos Børns Vilkår.

Efter rygeloven har det siden 2001 været forbudt for skoleelever at ryge på skolens område. Skolen kan endvidere i sine ordensregler fastsætte regler om, at skolens elever i skoletiden heller ikke må ryge uden for skolens område. Rygning på skolens område er heller ikke tilladt for lærere, pædagoger, forældre og andre.

For anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det dog besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område.

Foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen kan iværksættes over for elever, der ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel. Beslutning herom træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal blandt andet vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler mv., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt mv.

Skolens leder træffer beslutning om iværksættelse af foranstaltninger. Lederens konkrete beslutninger kan ikke påklages.

Lærere har de samme magtanvendelsesbeføjelser som alle andre, hvilket vil sige nødret og nødværge. Det betyder blandt andet, at læreren for at afværge, at elever udøver vold mod sig selv, vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan anvende magt i nødvendigt omfang.

Pligten til at modtage undervisning omfatter, efter folkeskolelovens § 32, ethvert barn, der bor her i landet. Det gælder for børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder – dog ikke asylansøgere, som modtager undervisning efter reglerne i udlændingeloven.

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin – det vil sige 10 års undervisning i grundskolen.

For elever, der går et eller flere klassetrin om, ophører undervisningspligten dog først, når eleven har afsluttet undervisningen i 9. klasse eller har afsluttet et uddannelsestilbud, der er ligestillet med grundskole - for eksempel på en fri skole eller ved et særligt tilrettelagt forløb.

Undervisningspligten ophører under alle omstændigheder den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år.

Skolestart kan finde sted både før og efter det tidspunkt, hvor undervisningspligten almindeligvis indtræder.

Tidlig skolestart

Et barn skal, efter forældrenes anmodning, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden den 1. oktober fylder fem år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. Der skal foretages konkret vurdering af barnet, før det kan besluttes, om barnet kan begynde tidligt i børnehaveklassen. Ved vurderingen må det også indgå, om barnet kan følge med klassen op i 1. klasse. Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole.

Udskudt skolestart

Udskudt skolestart kan ske, hvis det er begrundet i barnets udvikling. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at barnets undervisningspligt udsættes i et år. Det gælder uanset, om barnet skal starte i folkeskolen eller i en fri grundskole. Kommunalbestyrelsen træffer normalt sin afgørelse på grundlag af en individuel undersøgelse af skolemodenheden eller efter indhentelse af en udtalelse fra lederen af barnets børnehave.

Børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) er ikke omfattet af undervisningspligten i folkeskolelovens §§ 32-35, ligesom kommunerne heller ikke er forpligtede til at sørge for deres undervisning i folkeskolen.

Dette er en følge af, at børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) ikke kan anses for at have bopæl her i landet. De kan heller ikke anses for at have ophold her i landet.

Der er intet i folkeskoleloven, der er til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan imødekomme et ønske om, at børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) optages i folkeskolen. Det er således kommunalbestyrelsen, der i hvert enkelt tilfælde træffer beslutning om, hvorvidt det pågældende barn kan optages i folkeskolen.

Der har været en langvarig praksis for, at i de tilfælde, hvor børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) ønskes optaget i folkeskolen, har ministeriet henstillet til den pågældende kommune at optage barnet, medmindre undervisningen af barnet er forbundet med ekstraordinære store omkostninger. Det er således op til kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde at træffe beslutning om, hvorvidt kommunen vil optage det pågældende barn i folkeskolen og dermed afholde udgifterne ved barnets undervisning. 

Formuleringen af ministeriets henstilling i sådanne tilfælde skal ses i lyset af, at kommunerne ikke er forpligtede til at tilbyde børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) undervisning i folkeskolen.

Det er ikke muligt for private at købe en plads på hverken en specialskole eller en folkeskole. Det har sammenhæng med, at folkeskolelovgivningen udtømmende gør op med kommunernes funktioner og opgavevaretagelse på folkeskoleområdet, herunder i forhold til forældrebetaling mv.

Valgfag udbydes som 1-årige forløb. Det gælder dog ikke for de obligatoriske praktiske/musiske valgfag, der er 2-årige og for valgfagene tysk og fransk, der er 3-årige.

Kommunen kan beslutte, at de valgfag, der er 1- eller 2-årige, i stedet udbydes som forløb på op til tre år.

Forløbenes længde har blandt andet sammenhæng med, at de Fælles Mål for fagene er skrevet ud fra en forudsætning om, at fagene udbydes over forløb af en bestemt varighed og i et bestemt antal timer.

Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

Alle valgfag skal, som minimum, udbydes som 1-årige forløb. Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året, svarende til to ugentlige lektioner. De 60 (vejledende) undervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan også samles på for eksempel 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.

Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 2.

Det fremgår af timetalsmodellen, at det vejledende timetal for valgfag er 60 timer om året, hvilket svarer til to lektioner om ugen i 40 uger. Udgangspunktet er derfor, at et valgfag gives 60 timer om året. De Fælles Mål, for langt de fleste valgfag, udarbejdes derfor også med det udgangspunkt, at der gives undervisning i 60 timer om året i henholdsvis et eller to år.

I valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) udarbejdes Fælles Mål under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt over tre år, svarende til for eksempel to ugentlige lektioner på 7. klassetrin og tre på 8. og 9. klassetrin i 40 uger om året. Det højere timetal hænger sammen med, at eleverne kan indstille sig til prøve i disse valgfag.

Det er et lokalt anliggende, hvilke valgfag der tilbydes eleverne og i hvor mange timer. Derfor er det også en kommunal beslutning og prioritering, om valgfagene tysk og/eller fransk skal udbydes i kommunen – og i hvor mange timer. Der er dog, med de Fælles Mål og prøverne for fagene, anbefalet et bestemt timetal.

Det bemærkes, at ministeriet tidligere har vejledt om, at de nye Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk ville blive udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 360 timer fordelt over tre år (120 timer årligt, svarende til fire ugentlige lektioner i 40 uger). På baggrund af drøftelser i folkeskoleforligskredsen er der truffet beslutning om at fastholde forudsætningen i de gældende Fælles Mål om 240 timers undervisning - blot fordelt over tre år.

Der henvises til folkeskolelovens § 16, stk. 3 og lovens bilag 1.

Hver skole skal tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer om året. Eleverne er forpligtet til at vælge mindst et valgfag. Valgfagene – bortset fra 3. fremmedsprog – udgør 60 årlige undervisningstimer. Skolerne er altså forpligtet til at udbyde mere valgfagsundervisning, end eleverne er forpligtet til at tage. Hensigten hermed er, at eleverne har noget at vælge imellem.

Der henvises til folkeskolelovens § 9, stk. 7.

Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer om året, svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer i 40 uger. Der er dermed sat et loft over undervisningstidens længde. Loftet vedrører ikke den enkelte skoledag eller skoleuge, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår cirka mellem klokken 8.00 og 16.00.

Der er givet mulighed for at se bort fra loftet i forhold til elever, der vælger mere end et valgfag, for så vidt angår de undervisningstimer, der vedrører andet og eventuelt tredje valgfag. Denne mulighed er begrundet i, at loftet på 1.400 timer har karakter af et værn for eleverne og har den betydning, at eleverne ikke skal kunne forpligtes til mere skolegang, end loftet bestemmer. Det har en særlig betydning i forhold til valgfag, hvor eleverne kun er forpligtet til at vælge et valgfag, men kan vælge flere. Når elever på 7.-9. klassetrin frivilligt vælger mere end et valgfag eller tysk eller fransk som 3. fremmedsprog, er der ikke behov for et sådant værn.

Der henvises til folkeskolelovens § 14 b.

Ja. Ved afslutning af undervisning på 8. klassetrin aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt på 7. og 8. klassetrin. Eleven kan ved afslutningen af 9. klassetrin indstille sig til 9.-klasseprøven i valgfagene tysk og fransk, og eleverne kan ved afslutningen af undervisningen på 8. eller 9. klassetrin indstille sig til prøve i håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab.

Folkeskoleloven regulerer ikke den fysiske placering af undervisningen i folkeskolen. Undervisningen kan derfor godt foregå andre steder end på skolens område - hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt i forhold til den givne undervisningssituation.

Placeres undervisningen uden for skolens område, skal man være opmærksom på reglerne for tilsyn med eleverne, som blandt andet omfatter fornødent tilsyn med elevernes færden mellem forskellige undervisningssteder.

Ja. Valgfagsundervisningen kan være fælles for elever fra flere skoler, være tilrettelagt i samarbejde med den kommunale ungdomsskolen eller blive varetaget af en erhvervsskole efter overenskomst med kommunen.

Valgfag, der er fælles for elever fra flere skoler, kan afholdes på en af folkeskolerne eller i ungdomsskolen. Derudover kan en erhvervsskole, efter aftale med kommunen, tilbyde valgfag, som er defineret ud fra eller sammensat af de erhvervsuddannelser, som erhvervsskolen udbyder.

Eleverne skal dog altid kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal, hvis de ønsker det. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne henlægge al undervisning i valgfagene på et eller flere klassetrin eller samtlige udbudte obligatoriske praktiske/musiske valgfag til ungdomsskolen eller en erhvervsskole.

Udgangspunktet er, at al undervisning i folkeskolen skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket cirka er mellem klokken 8.00 og 16.00.

Det er en del af værnet af eleverne, at undervisningen normalt skal foregå mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, men da det er frivilligt for eleverne at vælge 2. og 3. valgfag, er der ikke behov for et værn i den sammenhæng.

Alle elever vil derfor skulle vælge et valgfag – det obligatoriske valgfag – som er lagt inden for den almindelige undervisningstid.

Herudover kan eleverne frivilligt vælge 2. og eventuelt 3. valgfag, og disse valgfag skal ikke nødvendigvis afholdes inden for den tid, som undervisningen normalt foregår i eller inden for loftet over undervisningstiden.

Hvis undervisningen organiseres af ungdomsskolen, som en del af undervisningen i folkeskolen, skal man være opmærksom på, at det er folkeskolelovens regler herom, der gælder i forhold til mødepligt og tilsyn med videre.

Der henvises til folkeskolelovens § 14 b, stk. 2.