For at generalprøven bliver så anvendelig som muligt for alle skoler, stilles alle prøver til rådighed fra terminen maj 2018. De første prøver vil være åbne fra kl. 9.00 og kan afvikles over hele dagen.

Skolerne opfordres særligt til at stifte bekendtskab med de prøver, hvor der er flest ændringer i forhold til tidligere. Det drejer sig om prøverne:

  • FP9 Matematik med hjælpemidler og FP10 Matematik
  • Alle sprogfagsprøver

Hvis skolen ikke gennemfører alle prøverne, bør skolen booke prøverne og bede eleverne om at logge på, så de kan stifte bekendtskab med, hvordan prøverne fungerer.

Nyheder i testogprøver.dk

Følgende nyheder introduceres ved prøverne i maj 2019, og vil være afspejlet i generalprøverne.

Nyheder for matematik

 

  • Regnearksfiler og andet materiale til matematikprøver vises via testogprøver.dk. Skolerne skal derfor som noget nyt booke alle elever til alle matematikprøver i testogprøver.dk.

 

Nyheder for sprogfagene

 

  • Det er obligatorisk at aflægge de digitale selvrettende dele af FP9 sprogfagsprøverne via testogprøver.dk.
  • Opgaveformuleringen til fri skriftlig fremstilling i sprogfagsprøverne bliver vist via testogprøver.dk.
  • Lydfilerne til prøven i lyttefærdigheder i FP9 sprogfagsprøverne skal afspilles i testogprøver.dk og ikke længere fra en cd-afspiller.
  • Der skal udleveres et teksthæfte til eleverne i FP9 sprogfagsprøverne.

 

Øvrige nyheder

 

  • Der skal udleveres et teksthæfte til eleverne i FP10 Dansk, skriftlig fremstilling, del a.
  • Bookingerne til flere prøver er slået sammen, så der skal foretages færre bookinger. Se yderligere beskrivelse under afsnittet om booking og i oversigten over booking.

 

Plan for afvikling af generalprøverne

Generalprøven indeholder alle prøver i både 9. og 10. klasse.

Der er ikke sat lukketid på generalprøverne, og de kan derfor alle afvikles fra starttidspunktet og dagen ud. Skolen beslutter selv prøvestart for de enkelte klasser, så en klasse kan afprøve flere prøver i løbet af dagen.

Se åbningstidspunkt og varighed for den enkelte prøve (pdf).

Booking og supplerende materiale

Klasserne skal bookes til de prøver, der skal aflægges i løbet af dagen. Bookingen åbner den 11. februar og lukker den 18. marts.

Der er vigtigt at:

  1. Skolen kun booker de prøver, som skolen med sikkerhed skal anvende til generalprøven.
  2. Skolen kun booker de klasser, der skal aflægge den pågældende generalprøve
  3. Skolen kun booker en sprogfagsprøve pr. klasse (de ændringer, der er til sprogfagsprøverne, er ens for alle sprogfagsprøver).

Bookingen er gjort mere simpel, og kan foretages med færre klik end tidligere. Blandt andet er prøver i samme fag (og årgang) lagt sammen.

Nogle af de prøver, der afvikles i testogprøver.dk, kræver, at eleverne får udleveret supplerende materialer.

Se mere i oversigten over booking og udlevering af materiale  for hver enkelt prøve (pdf).

Plan B

Hvis det af den ene eller anden årsag ikke er muligt at afvikle generalprøver via testogprøver.dk den 19. marts, kan skolen selv sørge for at gennemføre prøven med materiale fra Materialeplatformen. Det anbefales, at skolen forud for generalprøvedagen har downloadet materiale for de prøver, der skal afvikles på skolen ved generalprøven.

Læs mere om udlevering af plan B-materiale i vejledningen (pdf).

Beskrivelse af de enkelte prøver

Se beskrivelse af særlige forhold vedrørende afvikling, booking, supplerende materiale og plan B-materiale for hver enkelt prøve i oversigten (pdf).

Karaktervisning

Skolens leder kan hente karakterer for generalprøverne på testogprøver.dk fredag den 22. marts.

Prøve på særlige vilkår

Hvis skolen har elever, der aflægger prøve på særlige vilkår, er det vigtigt i god tid at afprøve, om elevens hjælpemidler fungerer. Læs mere og se online-guiden til afprøvning af it-hjælpemidler på uvm.dk/test-it.

Generalprøven påvirker resultatvisningen for de nationale test

For at sikre en planmæssig afvikling af generalprøven vil der den 19. marts i tidsrummet 7.00 til 16.00 være lukket for resultatvisning for de nationale test.

Direkte besked under prøverne og generalprøverne

Alle medarbejdere, der er involveret i prøveafholdelse, kan tilmelde sig sms-beskeder om eventuelle uregelmæssigheder mv. vedrørende drift og indhold på driftinfo.uni-c.dk.

Tjenesten ”Nationale test og digitale prøver” informerer om eventuelle uregelmæssigheder i forhold til testogprøver.dk. Tjenesten ”Folkeskolens prøver” informerer om eventuelle akut opståede særlige forholdsregler i forhold til prøverne i øvrigt.

Vejledning og support

Du kan orientere dig om brugen af testogprøver.dk i brugervejledningen til folkeskolens digitale prøver.

Styrelsen for It og Læring varetager den tekniske support på test- og prøvesystemet. Supporten kan kontaktes på telefon 70 21 21 55. På generalprøvedagen har supporten åben fra kl. 8.00.

Sidst opdateret: 28. februar 2019