Hop til indhold

Forsøgets baggrund og formål

Forsøget blev igangsat i skoleåret 2023/2024 og løber til og med skoleåret 2024/2025. Forsøgets formål er, at bidrage til erfaringer med en gruppeprøve i 2. fremmedsprog og herunder kaste lys over, om en gruppeprøve kan give lærer og censor et bredere indblik i elevernes færdigheder i tysk/fransk.

Vilkår for deltagelse i forsøget

Ved deltagelse i forsøget er skolen forpligtet til at overholde følgende krav:

  • Skolen deltager i forsøget med den/de klasse(r), hvor skolen har fået tilladelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at fravige prøvebekendtgørelsen. Klasser, der er tilmeldt forsøget, kan ikke aflægge den ordinære prøve i mundtlig tysk/fransk.
  • Ved afholdelse af gruppeprøven er skolen forpligtet til at følge Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vejledning for forsøgsprøven i tysk/fransk.
  • Skolen skal stå til rådighed for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets evaluering af forsøgsprøven.
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan beskikke en censor til gruppeprøven i mundtlig tysk/fransk. Skolen vil modtage meddelelse herom ultimo oktober gældende for vinterterminen december-januar, og ultimo februar gældende for prøveterminen maj-juni.

Rammerne for forsøgsprøven

Ved deltagelse i forsøget er det vigtigt, at skolen er bekendt med og indvilliger i nedenstående forhold om forsøgets rammer:

  • I forsøget erstatter gruppeprøven den mundtlige, individuelle prøve i tysk og/eller fransk i 9. og/eller 10. klasse. Eftersom tysk/fransk er udtræksfag, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1224 af 31/8/2022 om folkeskolens prøver, er der ingen garanti for, at skoler, der tilmelder sig, kommer til at aflægge forsøgsprøven. Gruppeprøven kan imidlertid aflægges som frivillig prøve i tysk/fransk.
  • Forsøgsprøven kan ikke afholdes som semesterprøve i den vinterterminen december/januar 2023/2024. Første mulige afvikling af gruppeprøven finder sted i sommerterminen 2024.
  • Forsøget påvirker ikke regler og rammer for undervisningen i tysk/fransk. Det vil sige, at skoler, der vælger at deltage i forsøget, fortsat skal følge rammerne for undervisningen i fagene, jf. Fælles Mål.
  • Eleverne bedømmes individuelt efter de vurderingskriterier, som fremgår af prøvevejledningerne for forsøgsprøven (se links ovenfor).
  • I beregningen af bestå-kravet ved folkeskolens prøver efter 9. og 10. klasse skal prøvekarakteren i tysk/fransk gruppeprøve indgå i stedet for karakteren for den obligatoriske prøve i tysk/fransk. 

Tilmelding

Tilmelding til forsøget lukkede 15. november 2023. Alle tilmeldte skoler har modtaget en bekræftelse på tilmelding samt en dispensation til at fravige prøvebekendtgørelsens regler ifm. deltagelse i forsøget. 

Det er desværre ikke muligt for nye skoler at tilmelde sig forsøget. 

Sidst opdateret: 4. oktober 2024