Prøvevejledninger

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den konkrete elevs funktionsnedsættelse i forhold til at vurdere, om ekstra tid er et tiltag, der vil stille eleven med en funktionsnedsættelse lige med øvrige elever i prøvesituationen. Hvis der gives ekstra tid, må den ekstra tid kun gives til eleven, der aflægger prøve på særlige vilkår. Den ekstra tid må ikke komme de andre i gruppen til last eller gavn. Det kan være en god idé at skele til, hvad eleven er vant til fra undervisningen, og om det kan overføres til prøven. Prøvens niveau må ikke ændres.

Læs mere om forlænget tid ved mundtlige prøver i vejledningen til prøve på særlige vilkår, side 13. 

En gruppeprøve skal som udgangspunkt planlægges som en gruppeprøve. Prøvebekendtgørelsen fastsætter ikke rammerne for selve gruppedannelsen. Det er skolelederens ansvar at sikre, at alle elever deltager i en gruppe. Gruppedannelsen kan godt fastsættes af eleverne, men hvis de ikke kan løse opgaven, har skolens leder/faglærer en forpligtelse til at sørge for, at alle elever deltager i en gruppe. Der er ikke fastlagt et bestemt tidspunkt for gruppedannelse. Dannelse skal ske, så afvikling af prøverne kan ske på en hensigtsmæssig måde.

Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en prøve, der er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet aflægges som individuel prøve, når dette er begrundet i hensyn vedrørende eleven, jf. § 22, stk. 2 i prøvebekendtgørelsen (retsinformation.dk). 

Der er tale om en snæver undtagelsesbestemmelse, ifølge hvilken skolelederen i særlige tilfælde, og kun når det er begrundet i hensyn vedrørende den enkelte elev, finder, at en sådan beslutning er nødvendig. Bestemmelsen kan finde anvendelse i følgende situationer:

• Elever, der skal aflægge folkeskolens afsluttende prøver som privatister
• Elever, der skal til sygeprøve
• Elever, som starter i en klasse senere på skoleåret, f.eks. som følge af skoleskift
• Elever med omfattende fravær

En elev kan ikke udelukkes for en gruppeprøve, begrundet i at klassens øvrige elever ikke vil være i gruppe med eleven.

Når gruppeprøven i tysk/fransk tilrettelægges som en individuel prøve, aflægger eleven prøve under samme vilkår som de øvrige elever. Det vil sige, at prøven tilrettelægges på samme måde, jf. prøvevejledningen for gruppeprøven, som for øvrige elever. Der er altså ikke tale om en forkortelse eller på anden måde ændring af prøven.

I en klasse med kun én elev, må eleven aflægge prøven individuelt. Alle rammer og regler for prøven, herunder tidsrammen for prøven, er de samme, når forsøgsprøven aflægges individuelt, som når den aflægges i en gruppe.

Hvis en elev bliver syg, aflægger de resterende medlemmer i gruppen prøven uden den syge elev. Den syge elev aflægger prøven individuelt, efter endt sygdom. Hvis gruppen består af to elever, vil den raske elev også skulle aflægge gruppeprøven individuelt. Alle rammer og regler for prøven, herunder tidsrammen for prøven, er de samme, når forsøgsprøven aflægges individuelt, som når den aflægges i en gruppe.

I første runde giver eleverne deres præsentation af den forberedte disposition inden for deres selvvalgte emne. 

I anden runde spørger lærer og censor ind til elevernes arbejde med det prøveoplæg, de har fået udleveret på prøvedagen. Samtalen må gerne omhandle, hvordan eleverne har tænkt sig at tilgå prøveoplægget, dvs. deres metode, og lærer og censor må gerne komme med gode råd og hjælpe eleverne i den rigtige retning. 

I tredje runde fremlægger gruppen deres besvarelse af prøveoplægget. Lærer og censor har mulighed for at stille yderligere, opfølgende spørgsmål og eventuelt indgå i mere spontan dialog inden for det overordnede lodtrukne tema.

Læs mere om samtalerunderne i vejledning til gruppeprøven, side 9

Der er ikke noget krav om, hvilket sprog eleverne taler, når de arbejder med prøveoplægget imellem samtalerunderne. For nogle elever kan det være til stor gavn at tale tysk/fransk sammen, når de arbejder med prøveoplægget, eftersom det kan ’holde dem varme’ og give dem bedre forudsætninger for at udtrykke sig på sproget under samtalerunderne med lærer og censor. Eleverne skal dog udelukkende bedømmes på deres præstation under samtalerunderne, og ikke på hvilket sprog de taler internt, når de arbejder med prøveoplægget.

Jf. vejledning til gruppeprøven, side 9, giver gruppen deres forberedte præsentation i første runde. På samme side kan man læse mere om indholdet i samtalerunderne. 

Jf. vejledningen til gruppeprøven, side 9, kan elevernes besvarelse af arbejdsspørgsmålene i prøveoplægget ske gennem søgning på internettet, anvendelse af ordbøger mv. afhængig af prøveoplæggets indhold. Eleverne må ikke anvende ChatGPT eller lign. chatbots.

Det anbefales, at eleverne har deres computer med eftersom besvarelsen af det prøveoplæg, eleverne får udleveret på prøvedagen, typisk afhænger af informationssøgning på internettet.

Jf. vejledningen for gruppeprøven, side 9, må alle former for fagspecifikke hjælpemidler anvendes. Det gælder fx oversigter med chunks, ordlister og gode vendinger. 

Eleverne må gerne have deres computer med til prøven og benytte internettet. Chatbots og generativ AI, såsom ChatGPT, er dog ikke tilladt. Her gælder de samme regler som for de resterende prøver. Læs mere om brug af digitale hjælpemidler. 

Eksempler på fagspecifikke hjælpemidler, som kan være til gene for andre i lokalet, kan fx være lyd fra en sang eller en video. Det er muligt, at eleverne kan anvende hovedtelefoner. Det anbefales, at I inden prøven sikrer, at eleverne tager hovedtelefoner med, hvis I sammen mener, at det kan blive aktuelt under gruppeprøven at lytte til lyd eller video.

Alle fagspecifikke hjælpemidler er tilladt, herunder notater og bøger. Det kan imidlertid være en ulempe for eleven at skulle forholde sig til en masse medbragte notater, bøger mv., eftersom det centrale er besvarelsen af det ukendte prøveoplæg. Det kan derfor være en god ide at have en dialog med eleverne om, hvad der er nødvendigt at medbringe til prøven.

Jf. vejledningen til gruppeprøven, side 5, figur 1, er det læreren, der udarbejder prøveoplæggene til de lodtrukne temaer. 

Prøveoplæg kan anvendes op til to gange ved én prøvetermin, så længe at prøveoplægget forbliver ukendt for eleverne frem til prøvens start. Flere grupper må dog ikke arbejde med det samme prøveoplæg samtidig. Et prøveoplæg kan derfor ikke anvendes to gange til samme prøve. Det er udelukkende, hvis to prøver ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, eller hvis læreren på anden vis kan sikre, at eleverne ikke har haft mulighed for at modtage et allerede anvendt prøveoplæg inden prøvens start, at et prøveoplæg kan anvendes to gange.

Jf. vejledningen til gruppeprøven, side 8, skal prøveoplægget have en indholdsmæssig sammenhæng med det overordnede lodtrukne tema. Der er ikke krav om at prøveoplægget omhandler det selvvalgte emne. Hvis eleverne har trukket temaet ”Sport”, og vælger ”Bayern München” som deres emne, kan læreren fx godt lave et prøveoplæg om Felix Baumgartner.

I forhold til elevernes adgang til prøveoplægget aftales det med læreren, hvordan eleverne får adgang til prøveoplægget og de relevante links. 

De 3-5 arbejdsspørgsmål er pr. gruppe. Læs mere om prøveoplæg i vejledningen til gruppeprøven side 8. 

Prøveoplægget udarbejdes inden for det lodtrukne tema, og i prøveoplægget indgår referencer til tekstopgivelser fra årets undervisning. Selve prøveoplægget skal som helhed være ukendt, og arbejdsspørgsmål, links mv. skal som udgangspunkt være nyt for eleven. 

Der er ikke noget formelt krav om, at eleverne skal benytte alle links eller tekstopgivelser, som prøveoplægget indeholder. Det er dog op til faglæreren at sikre, at de links, der er indeholdt i prøveoplægget, har en direkte relevans til besvarelsen af arbejdsspørgsmålene, og at de kommer eleverne til gavn i deres research og forberedelse til samtalerunderne under prøven. Læreren bør kvalitetssikre de links, der indlægges og sørge for, at prøveoplægget er let forståeligt og ikke kan give anledning til tvivlsspørgsmål, som eleverne ikke kan få afklaret under prøven.

Tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver:

Jf. vejledningen til gruppeprøven, side 5, figur 1, trækker hver gruppe et tema fra undervisningen i en lodtrækning tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes.

Grupperne vælger derefter et selvvalgt emne inden for det lodtrukne tema og udarbejder en fælles disposition.

På selve prøvedagen:

Jf. figur 2 på side 5 i vejledningen til gruppeprøven, får hver gruppe udleveret et prøveoplæg fra læreren med udgangspunkt i det lodtrukne tema, når prøven begynder.

Ved lodtrækningen er læreren til stede sammen med skolens leder eller dennes stedfortræder (jf. prøvebekendtgørelsens § 23, stk. 2). 

Datoen for lodtrækningen aftales lokalt på skolen med ledelsen. Lodtrækningen skal dog ske tidligst 10 skoledage, før de skriftlige prøver.

Ved lodtrækningen trækker gruppen lod mellem de temaer, som læreren har formuleret på baggrund af tekstopgivelserne. Alle de opgivne temaer skal være repræsenteret ved hver lodtrækning. Det vil sige, at når en gruppe har trukket, lægger gruppen loddet tilbage og lodderne blandes, inden næste gruppe trækker.

Der er ingen krav om længde på gruppens fælles disposition. Dispositionen skal tjene som oversigt for gruppe, eksaminator og censor. Den skal være i stikordsform men må gerne indeholde chunks. 

Læs mere i vejledningen for gruppeprøven, side 7.

Lodtrækningen af gruppens tema kan ske op til 10 skoledage, før de skriftlige prøver begynder. Ved sommerterminen 2024 vil det sige, at lodtrækningen tidligst kan finde sted onsdag d. 17. april. Lodtrækningen vil derfor typisk finde sted inden offentliggørelsen af udtræksfagene.

Eleverne får hver især en individuel karakter. Som udgangspunkt meddeles karakteren eleverne individuelt uden de andre gruppemedlemmers påhør. Fremsætter eleverne forud for prøven et ønske om, at bedømmelse skal meddeles samtidigt for alle i gruppen, kan bedømmelsen dog godt meddeles samlet i hele gruppens påhør. Hvis blot én af eleverne ikke ønsker en bedømmelse i gruppens påhør, skal bedømmelsen meddeles eleverne individuelt.