Skriftlig censur
Alle hold modtager en statsligt beskikket censor til de skriftlige prøver. Det er derfor vigtigt, at skolens tilmeldinger er korrekte, så censor modtager det forventede antal elevbesvarelser fra de enkelte hold.
Den skriftlige censur sendes ud til censorerne først, og derefter til skolerne, jf. årsplanen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gør opmærksom på, at der kan ske ændringer i den planlagte censur frem mod prøverne. Skolen kan altid finde de gældende oplysninger i TOPAS.
Mundtlig censur
I TOPAS er det kun muligt at angive, om et hold har behov for en statsligt beskikket censor i en eller to dage.
Ved større hold, der strækker sig over mere end to dage, skal skolen finde en lokal censor til de resterende dage.
Det er vigtigt, at skolen tager stilling til, hvor mange dage, skolen har behov for en censor for hver klasse. Ved elevtilmeldingen i TOPAS skal skolen vælge en eller to dages censur ud for hver klasse. Censorallokeringen bliver foretaget ud fra disse ønsker. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis en censor allokeres to dage til et hold med meget få elever.
Skolen modtager informationer om den mundtlige censur inden denne sendes ud til censorerne. Skolen kan se censorallokeringen til de mundtlige prøver, jf. årsplanen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet foretager som udgangspunkt ikke ændringer i den mundtlige censur. Skolerne bedes derfor planlægge øvrige aktiviteter uden om de fire dage, hvor beskikkede censorer sendes ud. De pågældende dage for beskikket censur kan altid findes i årsplanen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gør opmærksom på, at der kan ske ændringer i den planlagte censur frem mod prøverne. Skolen kan altid finde de gældende oplysninger i TOPAS.
Censur til hold på tværs af klasser
Har skolen undervisning i hold på tværs af klasser, fx de praktisk-musiske fag i 8. klasse, angives behovet for en censor pr. klasse. Får skolen en beskikket censor, bruger skolen blot censoren til holdet i den prøven, som censoren er beskikket i.