TOPAS foretager prøvefagsudtræk ud fra stamklasser. Derfor skal skoler som underviser på tværs af stamklasser, være opmærksomme på, at prøvefagsudtrækket foretages ud fra de stamklasser, som eleverne er indskrevet i skolens eget studieadministrative system.
Vær opmærksom på, at der kan gå 1-2 døgn før ændringer foretaget i skolens eget studieadministrative system fremgår af TOPAS.
Hvis skolen oplever, at ændringerne fortsat ikke fremgår i TOPAS efter 1-2 døgn, skal skolen oprette en supportsag hos STIL for teknisk support.
Gå til STIL for teknisk support (stil.dk)
Tilmelding af elever til udtræksprøverne
Skolen skal tilmelde eleverne til alle de prøver, som eleverne potentielt kan komme op i, og dermed ikke er fritaget fra. Det vil sige alle de fag, eleverne har haft undervisning i.
Efter skolerne har tilmeldt eleverne, foretager Styrelsen for Undervisning og Kvalitet et prøvefagsudtræk på baggrund af elevtilmeldingerne.
Skolen skal derfor ikke framelde eleverne fra de udtræksprøver, som ikke blev udtrukket.
Alternativt udtræksfag
Skoler, der har elever, som er fritaget fra en prøve, markerer eleven som fritaget/frameldt i elevtilmeldingen under den/de pågældende prøver i TOPAS.
Hvis en eller flere elever er fritaget fra 2. fremmedsprog og/eller kristendomskundskab efter § 5, stk. 3 eller § 6, stk. 2 i folkeskoleloven, og klassen trækker den pågældende prøve, vil TOPAS automatisk foretage et alternativt prøvefagsudtræk til den/de elever, som er noteret som fritaget. Prøven vil i skolens prøvefagsudtræk være noteret med ”(alt)” efter prøvens navn.
Hvis skolen ønsker alternativt udtræksfag til idræt, skal skolen fortsat give besked til styrelsen via mail.
Send ønske om alternativt udtræksfag på mail til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Tilmelding til sygeprøve i udtræksfag
Hvis skolen skal tilmelde en elev til sygeprøve i en udtræksprøve, skal skolen tilmelde eleven under ’Bundne prøver’ i TOPAS. Det er elevens udtræksprøver fra det oprindelige prøvefagsudtræk, der gør sig gældende for sygeprøven.