Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.
Redskaber til inklusion
Holddannelse, undervisningsdifferentiering, tolærerordninger og undervisningsassistenter
Kommuner og skoler har mulighed for at give støtte til elever i den almindelige undervisning og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse. Der kan blandt andet anvendes holddannelse og undervisningsdifferentiering. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.
Supplerende undervisning og anden faglig støtte
Børn der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).
Undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler
Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen. Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så de kan bruge dem i både skolen og fritiden. Skolen skal sørge for, at den enkelte elev bliver instrueret i at bruge hjælpemidlet og for eksempel får downloadet software til it-rygsække.
Rammerne for inklusion
Skoleleder har ansvar for vurdering og tilrettelæggelse af undervisningstilbud
Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Desuden har skolelederen ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Elever, der har brug for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt
Elever, der har brug for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt er ikke omfattet reglerne om specialundervisning, men skal have støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning. Denne støtte for eksempel i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning kan iværksættes uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Elever, der har brug støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt
Der kan gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Hvis det antages, at en elev har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Lovgivning og relevante paragraffer
Folkeskoleloven:
- §§ 3 a og 5, stk. 5 om personlig assistance samt supplerende under-visning eller anden faglig støtte
- § 5, stk. 6-7 om modersmålsundervisning og undervisning i dansk som andetsprog
- §§ 18 og 25 a om undervisningsdifferentiering og holddannelse
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand:
- § 1 om hvad den specialpædagogiske bistand omfatter
- § 9 om forskellige måder at give specialpædagogisk bistand
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Hvad er inklusion?
Målet med inklusion er at sikre, at elever med særlige behov forbliver en del af børnefællesskabet. I stedet for at blive udskilt til særlige undervisningstilbud, undervises de i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.
Inklusionsmålsætningen betyder, at alle elever deltager i det faglige og sociale fællesskab, at de oplever faglig progression, og at deres trivsel opretholdes.
Hvad er specialundervisning?
Specialundervisning er undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer.
Børn med omfattende behov for specialpædagogisk støtte på grund af svære fysiske eller psykiske handicap skal henvises til specialundervisning. Specialundervisningen følger folkeskolelovens generelle bestemmelser i forhold til fagrække, Fælles Mål, timetal, elevplaner, nationale test og afgangsprøver.
Hvordan iværksættes den specialpædagogiske bistand?
Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i samråd med eleven og forældrene. Iværksættelse af specialpædagogisk bistand forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin:
1. En indstilling til kommunens pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)
Indstillingen kan afgives af klasselæreren via skolens leder, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Skolelederen har også selv mulighed for at afgive indstilling. Indstillingen skal beskrive årsagen til ønsket om en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt angive hvilke former for støtte der allerede er blevet ydet.
2. En pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV)
Vurderingen har til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder. Dette skal hjælpe skolen, eleven og forældrene med at få rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning med udgangspunkt i elevens særlige behov og forudsætninger. Den pædagogisk-psykologiske vurdering udføres af kommunens PPR-enhed.
3. Beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand
Hvis der er tale om tilbud på den pågældende skole, træffer skolens leder beslutningen på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene.
Hvis der er tale om henvisningstilbud uden for den pågældende skole, træffer kommunalbestyrelsen beslutningen på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og i samråd med forældrene.
Hvor henvender jeg mig, hvis mit barn ikke får den hjælp, det har brug for?
Dialog med skolen om støtte til dit barn i den almindelige undervisning
Hvis du vurderer, at dit barn ikke får den hjælp, det har brug for, bør du først og fremmest tale med barnets skole.
Du kan for eksempel tale med skolen om, hvordan de vil imødekomme dit barns undervisningsmæssige behov i den almindelige undervisning. Dette kan være gennem understøttende undervisning, herunder undervisningsdifferentiering eller holddannelse. Drøft også om dit barn har behov for ekstra faglig støtte eller hjælpemidler i den almindelige undervisning. Der kan også være behov for supplerende undervisning uden for den almindelige undervisning.
Hvis du vurderer, at dit barn har omfattende støttebehov
Beslutningen om, hvorvidt dit barn har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, sker på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering:
- Skolens leder skal indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis man mener, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand
- Forældrene og eleven kan også selv anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis de vurderer, der bør iværksættes specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Forældrene kan rette henvendelse herom til skolelederen, den kommunale skoleforvaltning eller til pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Henvisning
Det er skolelederen, der efter pædagogisk-psykologisk rådgivning, og i samråd med eleven og forældrene, beslutter, om en elev skal henvises til specialundervisning inden for skolens rammer.
Hvis dit barn skal henvises til en specialklasse på en anden skole eller en specialskole, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen.
Klagenævnet
Klagefristen er fire uger.
Hvor kan jeg finde information om mine muligheder for at klage?
Du kan få information hos Klagenævnet for Specialundervisning (ast.dk) om klagemuligheder.
Klagefristen er fire uger.
Klagenævnet kan også kontaktes på telefon 33 41 12 00, e-mail: ast@ast.dk.
Hvad er specialpædagogisk bistand?
Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:
- Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling
- Særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven
- Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges med særlige hensyn til elevens indlæringsforudsætninger
- Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der kan hjælpe eleven med at klare sig trods sine funktionsvanskeligheder
- Personlig assistance til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen
- Særligt tilrettelagte aktiviteter.
Må specialpædagogisk bistand organiseres parallelt med klassens almindelige undervisning?
Som udgangspunkt skal den specialpædagogiske bistand tilrettelægges, så eleven ikke går glip af fagundervisningen. Dog kan den specialpædagogiske bistand organiseres som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning parallelt med den almindelige undervisningstid, således at den samlede støtte i alt udgør 9 undervisningstimer ugentligt, jf. §9 i i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014.
Læs §9 i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 (retsinformation.dk).
Denne organisationsform må kun benyttes, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og i samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af de to følgende organisationsformer:
1) At den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i klassen i mindst 9 undervisningstimer (en undervisningstime er 60 minutters undervisning) ugentligt til den enkelte elev, eller 2) at den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid (supplerende undervisning), således at den samlede støtte i alt udgør mindst 9 undervisningstimer ugentligt.
Hvis støtten i en periode gives parallelt med anden undervisning, skal det sikres, at elevens specialundervisning samordnes med den almindelige undervisning, og at der eventuelt gives supplerende undervisning, så eleven ikke fratages muligheden for at følge klassens undervisning.
Hvad skal forældrene orienteres skriftligt om?
Forældrene skal medvirke centralt i hele forløbet vedrørende iværksættelse af specialpædagogisk bistand for deres børn. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), om den pædagogisk-psykologiske vurdering og om beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand.
Desuden skal forældrene informeres om klagemuligheder i forhold til den tildelte støtte. Endelig følger forældrene elevens skolegang via elevplanen.
Elevplanen skal indgå som grundlag for, hvordan skolen og forældrene kan samarbejde om elevens skolegang. Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, herunder den løbende evaluering i forhold til fagene, ligesom fravigelser og fritagelser i forhold til test og afgangsprøver kan medtages i elevplanen.
Hvis et barn bor i en kommune, men går i skole i en anden kommune, hvilken Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har så pligt til at betjene barnet?
Hvis et barn går i skole i en anden kommune, er det skolekommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR), som har pligt til at betjene barnet.
Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. Afgørelsen af om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bopælskommunen.
Hvad omfatter den pædagogisk-psykologiske vurdering?
Et element i vurderingen kan være gennemførsel af en analyse af elevens særlige behov på grundlag af de foreliggende oplysninger fra det undervisende personale, forældre og andre personer med betydning for elevens og klassens faglige og sociale funktion.
I særlige tilfælde må undersøgelsen suppleres med undersøgelser og udtalelser fra andre sagkyndige, herunder sagkyndig bistand fra andre kommuner og i de mest specialiserede og komplicerede tilfælde fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Den pædagogisk-psykologiske vurdering inkluderer forslag om formen, omfanget og indholdet af den specialpædagogiske bistand, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger jf. § 3, stk. 2 i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Hvornår har forældre ret til at få en Pædagogisk-Psykologisk vurdering af deres barn?
Forældre der finder, at deres barn har behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, støtte i specialklasse eller på specialskole kan bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn. Forældrene kan rette henvendelse herom til skolelederen, den kommunale skoleforvaltning eller til pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Hvis forældre til børn med behov for støtte i mindre end 9 timer om ugen mener, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan de bede skolelederen om, at barnet bliver henvist. Skolelederen vil herefter vurdere, om der er fagligt grundlag for en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Hvordan kan de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand, modtage støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning?
For at understøtte at disse elevers udvikling og læring i videst mulige omfang finder sted i den almindelige undervisning, kan der anvendes undervisningsdifferentiering eller holddannelse. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.
Børn der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 5.
Der kan desuden, efter kommunens eller skolens afgørelse, gives personlig assistance til eleven med henblik på at hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen jf. folkeskolelovens § 3 a. Det kan for eksempel være i form af hjælp til elever med fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i forskellige praktiske situationer.
Hvad skal der ske med de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand?
Med lov nr. 379 af 28. april 2012 blev der indført en ny afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, så specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.
Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at det fortsat er kommunernes ansvar at give alle elever i folkeskolen et fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens formål - også elever med særlige behov, der før har modtaget specialpædagogisk bistand.
Er det målet, at alle børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole?
I 2012 blev der indført en målsætning om, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skulle inkluderes i den almindelige undervisning. I 2015 afskaffede man målsætningen.
Hvad med økonomien?
Kommunerne forventes blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet.
Elever der fremover ikke længere modtager specialundervisning, vil i stedet være omfattet af bestemmelserne om supplerende undervisning og anden faglig støtte samt personlig assistance. Det er i den forbindelse forudsat, at materialer og hjælpemidler stilles til rådighed i nødvendigt omfang. Der vil derfor ikke blive tale om forringelse af undervisningstilbuddene for eleverne.
Hvilken rolle kan skolebestyrelsen spille med hensyn til inklusion?
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Principperne vedrører blandt andet undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasser og arbejdets fordeling mellem lærerne.
Skolebestyrelsen kan fastsætte principperne, så de understøtter inklusion af flere elever i skolens almindelige undervisning.