Om sprogprøverne

Sprogprøven er en samlebetegnelse for de fire sprogprøveforsøg, som eleven har til at blive vurderet sprogparat. 

Elever i børnehaveklassen har tre obligatoriske sprogprøveforsøg og et frivilligt sprogprøveforsøg til at blive vurderet sprogparate inden begyndelsen af det efterfølgende skoleår. Når en elev bliver vurderet sprogparat ved et sprogprøveforsøg, er eleven vurderet sprogparat ved sprogprøven og skal ikke gennemføre flere sprogprøveforsøg og behøver ikke deltage i sprogstimuleringsindsatser.

For børnehaveklasseelever skal de obligatoriske sprogprøveforsøg afvikles tre gange i løbet af skoleåret – i begyndelsen af skoleåret, i februar og inden skoleårets afslutning. Hvert sprogprøveforsøg består af fire delprøver, som har karakter af sproglege. De fire delprøver i hvert sprogprøveforsøg skal gennemføres over en periode på op til femten skoledage. Disse skoledage skal lægges i umiddelbar forlængelse af hinanden. I februar kan delprøven tilrettelægges, så perioden påbegyndes inden vinterferien og afsluttes efter vinterferien.

Elever i børnehaveklassen, som ikke vurderes sprogparate ved det tredje sprogprøveforsøg, skal tilbydes at gennemføre et fjerde frivilligt sprogprøveforsøg. Det fjerde sprogprøveforsøg vil være en gentagelse af de delprøver, som eleven ikke blev vurderet sprogparat ved i forbindelse med tredje sprogprøveforsøg. Det fjerde sprogprøveforsøg skal finde sted i skolernes sommerferie efter afholdelsen af en frivillig sommerskole og inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse. 

Hvert af de tre obligatoriske sprogprøveforsøg i børnehaveklassen består af fire delprøver, som har karakter af sproglege. Delprøverne gennemføres i klassens fællesskab eller i mindre grupper. Elever, som er vurderet sprogparate ved et tidligere sprogprøveforsøg, vil ligeledes kunne deltage sammen med de elever, som endnu ikke er vurderet sprogparate. Prøveafviklingen skal ske i et trygt miljø for eleven, og prøven skal afvikles i en velkendt kontekst, der ligner øvrige dagligdags- og undervisningssituationer.

Sprogprøven i børnehaveklassen bygger på Fælles Mål for børnehaveklassen og skal dermed afdække elevens sproglige kompetencer i bred forstand. Sprogprøven afdækker elevens kompetencer inden for følgende områder: Lydlig opmærksomhed (for eksempel rim), ordforråd, grammatiske færdigheder (for eksempel ordbøjning, sætningsdannelse), fortælling og oplæsning - samtale og dialog samt tidlig skrivning og læsning. 

Sprogprøven skal gennemføres ved brug af centrale sprogprøverammer og vurderingskriterier, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet stiller til rådighed for skolerne. Børne- og Undervisningsministeriet stiller it-systemet sprogprøver.dk til rådighed for de skoler, som er omfattet af kravet om de obligatoriske sprogprøver. Skoler kan vælge at anvende it-systemet til at understøtte forløbet med sprogprøven i børnehaveklassen, herunder registrering og vurdering af resultater og til de sprogstimulerende indsatser. Det er frivilligt, om skolerne benytter sig af platformen, og sprogprøven kan derfor også afvikles uden, at den digitale platform anvendes. Såfremt en skole ikke ønsker at gøre brug af it-systemet Sprogprøver, kan prøvematerialerne downloades på Prøvebanken.dk.

For en elev i børnehaveklassen gennemføres og bedømmes sprogprøven af børnehaveklasselederen og/eller en anden pædagogisk medarbejder på skolen, som skolelederen har udpeget. Bedømmelsen skal foretages med udgangspunkt i de centralt fastsatte sprogprøverammer med tilhørende vurderingskriterier. Bedømmelsen skal ske efter en samlet, individuel vurdering af elevens præstation til det enkelte sprogprøveforsøg. Det er alene elevens præstation ved sprogprøven, som skal lægges til grund for den samlede bedømmelse.

Hvis en elev i børnehaveklassen ikke vurderes sprogparat ved et sprogprøveforsøg, skal eleven deltage i det efterfølgende sprogprøveforsøg. Derudover skal skolen iværksætte en række understøttende indsatser forud for det næste sprogprøveforsøg. Disse indsatser indebærer:

• Et målrettet sprogstimuleringsforløb i og uden for klassen. Skolen tilrettelægger sprogstimuleringsforløbet. 
• Forældreinddragelse, hvor fokus er at klæde forældrene på til, hvordan de bedst understøtter deres barns sproglige udvikling i hjemmet. Skolen tilrettelægger forældreinddragelsen.
• Et frivilligt tilbud om sommerskole for de elever, der ikke er vurderet sprogparat i forbindelse med gennemførelsen af tredje sprogprøveforsøg. Sommerskolen arrangeres og organiseres af kommunerne og de frie grundskoler. 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet stiller materialer til rådighed, som skolerne kan vælge at anvende i forbindelse med de understøttende indsatser. Materialerne kan tilgås på Prøvebanken.dk

Hvis en elev i børnehaveklassen ikke vurderes sprogparat ved det tredje obligatoriske eller fjerde frivillige sprogprøveforsøg (og dermed ved sprogprøven), skal eleven som udgangspunkt gå børnehaveklassen om for at sikre, at eleven får et tilstrækkeligt sprog inden påbegyndelsen af 1. klasse. Eleven skal ligeledes gennemføre sprogprøven igen i det efterfølgende skoleår. Uanset udfaldet af denne sprogprøve, vil eleven dog kunne påbegynde 1. klasse, når eleven har gennemført det ekstra år i børnehaven.

Skolelederen kan i helt særlige tilfælde beslutte, at elever, der ikke er vurderet sprogparat ved sprogprøven i børnehaveklassen, kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse. Der kan fx være tale om, at en elev konkret vurderes at være i god sproglig progression, at der er forældreopbakning hjemmefra og et godt samarbejde med skolen, og at eleven herefter på baggrund af en samlet vurdering har et tilstrækkeligt fagligt niveau til at følge undervisning i 1. klasse.

Kommuner og frie grundskoler skal oprette og tilbyde frivillig sommerskole for de elever i børnehaveklassen, der efter det tredje sprogprøveforsøg fortsat ikke er vurderet sprogparate til 1. klasse. Sommerskolen fungerer dermed som forberedelse til det fjerde sprogprøveforsøg.

Sommerskolen er et frivilligt tilbud, som ikke er obligatorisk at deltage i. En elev kan derfor godt gennemføre det fjerde frivillige sprogprøveforsøg uden først at have deltaget i sommerskolen. Der vil være et deltagergebyr på 500 kroner pr. påbegyndt uge for de elever, som deltager i sommerskolen. Deltagerbetalingen på 500 kroner pr. uge er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 én gang årligt med satsreguleringsprocenten. Den regulerede deltagerbetaling vil hvert år blive annonceret på ministeriets hjemmeside. 

Sprogprøven er en samlebetegnelse for de fire sprogprøveforsøg, som eleven har til at blive vurderet sprogparat.

Elever i 1.-9. klasse har fire obligatoriske sprogprøveforsøg til at blive vurderet sprogparate inden begyndelsen af det efterfølgende skoleår. Når en elev bliver vurderet sprogparat ved et sprogprøveforsøg, er eleven vurderet sprogparat ved sprogprøven og skal ikke gennemføre flere sprogprøveforsøg.

Eleven skal aflægge sprogprøve på det klassetrin, hvor skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har behov for at modtage undervisning i dansk som andetsprog - supplerende eller senest i det fjerde skoleår, hvor eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog – supplerende. Der er ikke fastsat krav til, hvornår på skoleåret prøveforsøgene skal afvikles, og hvor lang tid der skal være mellem de fire obligatoriske sprogprøveforsøg. Skolens leder skal dog planlægge sprogprøveforsøgenes afholdelse, så eleven kan benytte sine fire forsøg inden påbegyndelsen af det efterfølgende skoleår. Dette betyder, at en elevs fjerde obligatoriske sprogprøveforsøg efter omstændighederne kan lægges umiddelbart efter skolernes sommerferie, inden påbegyndelse af det næste klassetrin. 

Elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog - supplerende, skal bestå en obligatorisk sprogprøve som forudsætning for, at de kan ophøre med at modtage sprogstøtten. Formålet med sprogprøven i 1.-9. klasse er at vurdere, hvorvidt elevens sproglige kompetencer et tilstrækkelige til, at eleven kan stoppe med at modtage sprogstøtte i form af dansk som andetsprog – supplerende.

Det følger af bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at tosprogede elevers behov for sprogstøtte skal vurderes individuelt og kontinuerligt. Skolelederen beslutter ved optagelse – med fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og efter samråd med forældrene og eleven – hvorvidt den enkelte elev har behov for sprogstøtte og i givet fald, hvordan eleven skal gives undervisning i dansk som andetsprog. Elevens behov for sprogstøtte skal løbende vurderes, så det sikres, at eleven gives undervisning i dansk som andetsprog i et omfang og på den måde, som elevens sprogstøttebehov tilsiger.

Det er den individuelle vurdering af elevens sprogstøttebehov, som danner udgangspunkt for vurderingen af, om en elev skal til sprogprøve. Hvis skolens leder ikke allerede har foretaget den krævede individuelle vurdering af skolens tosprogede elevers behov for sprogstøtte, skal lederen foretage denne individuelle vurdering nu og på den baggrund vurdere, om den pågældende elev skal til sprogprøve.

Til brug for denne vurdering foreslår styrelsen, at skolens leder fx inddrager følgende oplysninger om den enkelte elev:

• Sprogvurderinger i børnehaveklassen
• Nationale test i dansk som andetsprog i 5. klasse
• Kommunale sprogvurderinger
• Trin 3 i Hele vejen rundt
• Andre sprogvurderinger på skolen

En elev, som går på en skole, der er omfattet af sprogprøvekravet, skal inden udgangen af det fjerde skoleår, hvor eleven har modtaget dansk som andetsprog - supplerende, bestå sprogprøven.

Antallet af skoleår, som eleven har modtaget undervisning i dansk som andetsprog - supplerende, regnes som det antal skoleår, hvori eleven har modtaget undervisningen. Der kan både være tale om tre sammenhængende skoleår (fx 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019) og tre ikke-sammenhængende skoleår (fx 2014/2015, 2015/2016, 2018/2019). I begge tilfælde skal eleven inden udgangen af det fjerde skoleår bestå en sprogprøve for at ophøre med at modtage dansk som andetsprog - supplerende. Skolens tilrettelæggelse og organisering af undervisningen i dansk som andetsprog – supplerende er uden betydning for opgørelsen af antallet af skoleår. Det er således uden betydning, om undervisningen fx har været koncentreret i perioder af skoleåret eller har været fordelt jævnt ud på hele skoleåret.

Hvis en elev tidligere har modtaget undervisning i dansk som andetsprog – supplerende på en skole, der ikke er omfattet af kravet om sprogprøver, og skifter til en skole, der er omfattet af kravet om sprogprøver, skal undervisningen i dansk som andetsprog - supplerende, som eleven har modtaget på den tidligere skole, fortsat medregnes i det samlede antal skoleår. Det samme gør sig gældende, hvis eleven skifter fra en skole, der er omfattet af kravet om sprogprøver, til en skole, der også er omfattet af kravet om sprogprøver.

Sprogprøven i 1.-9. klasse er tilrettelagt som individuelle prøver og indeholder både mundtlige og skriftlige opgaver. Hvert sprogprøveforsøg består af fire delprøver svarende til kompetenceområderne i Fælles Mål for dansk som andetsprog – supplerende: Tale, læsning, lytning og skrivning. Sprogprøverne i 1.-9. klasse er opdelt efter trininddelingen i Fælles Mål for dansk som andetsprog – supplerende. Der er fire sprogprøver til hvert trin: 1.-2. klassetrin, 3.-5. klassetrin, 6.-7. klassetrin og 8.-9. klassetrin. 

Sprogprøven skal gennemføres ved brug af de centrale sprogprøverammer og vurderingskriterier, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet stiller til rådighed for skolerne. Disse kan tilgås på Prøvebanken.dk. Forløbet med afviklingen af sprogprøven i 1.-9. klasse er ikke IT-understøttet.

For en elev i 1.-9. klasse gennemføres og bedømmes sprogprøven af en lærer, som skolelederen har udpeget. Bedømmelsen skal foretages med udgangspunkt i de centralt fastsatte sprogprøverammer med tilhørende vurderingsskema. Bedømmelsen skal ske efter en samlet, individuel vurdering af elevens præstation til det enkelte sprogprøveforsøg. Det er alene elevens præstation ved sprogprøven, som skal lægges til grund for den samlede bedømmelse.  

Hvis en elev i 1.-9. klasse ikke vurderes sprogparat ved et sprogprøveforsøg, skal eleven deltage i det efterfølgende sprogprøveforsøg. Der er ingen obligatoriske understøttende indsatser, som skal træde i kraft, idet undervisningen i dansk som andetsprog – supplerende i denne sammenhæng betragtes som en understøttende indsats. Skolens leder bør i den forbindelse være opmærksom på, om undervisningen i dansk som andetsprog – supplerende er tilstrækkeligt tilpasset elevens individuelle og konkrete behov for sprogstøtte. 

Svar: Hvis en elev i 1.-9. klasse ikke vurderes sprogparat ved det fjerde sprogprøveforsøg (og dermed ved sprogprøven), skal eleven gå det pågældende klassetrin om samt fortsætte med at modtage undervisning i dansk som andetsprog – supplerende. Eleven skal herefter først gennemføre en ny sprogprøve, når skolens leder igen vurderer, at eleven skal ophøre med at modtage undervisning i dansk som andetsprog – supplerende. 

Folkeskolelovens § 34 fastslår, at undervisningspligten ophører senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år. Undervisningspligten relaterer sig i den forbindelse til kommunens pligt til at sikre, at eleven modtager undervisning. Såfremt en elev ikke vurdereres sprogparat ved sprogprøven i 9. klasse i det kalenderår, hvor eleven fylder 17 år, skal eleven derfor tilbydes at gå 9. klassetrin om med henblik på at afslutte 9. klasse i det efterfølgende skoleår. Skulle eleven ønske at stoppe med at modtage undervisning, har kommunen ikke i medfør af folkeskoleloven en pligt til at sikre, at eleven modtager undervisning, såfremt eleven er over den undervisningspligtige alder.

Hvis en elev ikke har gennemført et sprogprøveforsøg eller en delprøve på grund af sygdom eller andet lovligt fravær, skal eleven aflægge de dele af prøven, som eleven har været forhindret i at gennemføre, hurtigst muligt.

Hvis en elev som følge af ulovligt fravær udebliver fra et sprogprøveforsøg (alle fire delprøver), vil eleven blive vurderet ikke-sprogparat ved sprogprøveforsøget. Det samme gør sig gældende, hvis eleven som følge af ulovligt fravær udebliver fra en eller flere delprøver i sprogprøveforsøget. Her vil eleven blive vurderet ikke-sprogparat ved de delprøver, som eleven ikke deltager i. 

Såfremt en elev går på en skole, der er omfattet af kravet om obligatoriske sprogprøver, skal eleven - hvis eleven i øvrigt er i målgruppen for sprogprøven – gennemføre sprogprøven. Målgruppen for sprogprøverne på de omfattede skoler, er alle elever i børnehaveklassen samt elever i 1.-9 klasse, som modtager dansk som andetsprog – supplerende, og som skal ophøre med at modtage dansk som andetsprog – supplerende. Dette betyder, at eksempelvis også specialklasseelever eller modtagerklasseelever i udgangspunktet skal til en sprogprøve, hvis de i øvrigt er i målgruppen herfor.

Retstilstanden for aflæggelse af sprogprøven på særlige vilkår eller fritagelse fra sprogprøven er den samme, som for folkeskolens 9. klasseprøver.

I henhold til § 12 i bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen, skal skolens leder tilbyde særlige prøvevilkår til elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning for aflæggelse af sprogprøven på særlig vilkår, at der ikke sker ændringer i sprogprøvens faglige niveau. Formålet med prøven, skal således være fastholdt til trods for de særlige prøvevilkår. Afgørelsen om særlige prøvevilkår træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Inddragelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. 

I henhold til § 14 i bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen, skal skolens leder fritage en elev fra sprogprøven, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse heller ikke på særlige vilkår kan aflægge prøven. Se også kapitel 7 i vejledning til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen. 

Det er muligt for eleven eller elevens forældre at klage over forhold ved sprogprøvens afholdelse (prøveforløbet), når alle obligatoriske sprogprøveforsøg er afviklet. Klagen skal gives til skolens leder inden for 14 kalenderdage efter, at eleven har modtaget resultatet af sit sprogprøveforsøg. Se også § 18 i bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen samt kapitel 9 i vejledning til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen. 

En elev kan maksimalt gå ét klassetrin om fra børnehaveklassen til 9. klasse som følge af ikke at være vurderet sprogparat ved sprogprøven. Hvis en elev har gået børnehaveklassen eller et klassetrin fra 1.-9. klasse om som følge af en ikke-bestået sprogprøve, vil eleven dermed ikke også kunne gå et år om som følge af en ikke-bestået sprogprøve på et senere klassetrin. Eleven vil dog fortsat skulle afprøves, jf. bekendtgørelsen i øvrigt.

Elever, der skifter til en skole, der er omfattet af kravet om at gennemføre obligatoriske sprogprøver, skal til sprogprøve, såfremt de i øvrigt er i målgruppen herfor. Der gælder følgende omstændigheder i henholdsvis børnehaveklassen og 1.-9. klasse

Det er reguleret i folkeskolelovens §11 a, stk. 2, at det første sprogprøveforsøg i børnehaveklassen gennemføres i begyndelsen af skoleåret, det andet sprogprøveforsøg gennemføres i februar og det tredje sprogprøveforsøg, gennemføres umiddelbart inden skoleårets afslutning.

Derudover skal elever, der ikke vurderes sprogparat ved tredje sprogprøveforsøg, tilbydes et fjerde frivilligt sprogprøveforsøg inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse.

Der kan ikke lægges flere obligatoriske sprogprøveforsøg ind i skoleåret end de tre obligatoriske sprogprøveforsøg, der reguleret i folkeskolelovens §11 a, stk. 2. da der er indlagt en faglig progression i prøverne, således at hvert sprogprøveforsøg bliver gradvist sværere, kan der heller ikke rykkes rundt på sprogprøveforsøgene. 

Såfremt en elev i midten af skoleåret skifter fra en skole, der ikke er omfattet af sprogprøvekravet, til en skole, der er omfattet af sprogprøvekravet, skal eleven som følge af ovenstående ikke til de sprogprøveforsøg, som allerede er afviklet på skolen.

Skolen skal i stedet sikre, at der tilrettelægges en sprogstimuleringsindsats, så elevens behov tilgodeses, herunder om nødvendigt med den fornødne supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 5. Eleven aflægger dermed kun de sprogprøveforsøg, som mangler at blive gennemført på skolen

Det er ikke reguleret, hvornår på skoleåret de fire obligatoriske sprogprøveforsøg i 1.-9. klasse skal gennemføres. I henhold til § 9, stk. 3 i bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen, skal skolens leder planlægge sprogprøvernes afholdelse, så eleven kan benytte sine fire forsøg, inden begyndelsen af det efterfølgende skoleår.

Såfremt en elev i midten af skoleåret skifter fra en skole, der ikke er omfattet af sprogprøvekravet, til en skole, der er omfattet af sprogprøvekravet, skal eleven derfor kunne nå at gennemføre alle fire obligatoriske sprogprøveforsøg inden begyndelsen af det efterfølgende skoleår.