Gennem temadage for ledere, lærere og pædagoger, vejledning i kommuner og skoler samt et nyt videns- og inspirationsmateriale, sætter læringskonsulenterne nu fokus på bevægelsen i udskolingen.

Temadage med viden og praksis

Læringskonsulenterne tilbyder desuden seks landsdækkende temadage i samarbejde med kvalificerede videnspersoner og praktikere. Temadagene har to overskrifter:

  • Bevægelse som et didaktisk og pædagogisk redskab i udskolingen
  • Bevægelse med fokus på idræt og den åbne skole

Hvis I ønsker vejledning og sparring fra læringskonsulenterne, skal I kontakte en af de to læringskonsulenter her på siden. Sammen med læringskonsulenterne fastsætter I en retning for samarbejdet og aftaler det første møde. Tilmelding til temadagene sker i læringskonsulenternes arrangementskalender.

Vejledning og sparring

Tilbuddet om vejledning og sparring tager udgangspunkt i jeres lokale udfordringer og successer med bevægelse i udskolingen. Læringskonsulenterne arbejder med at understøtte og vejlede jer i processen med at skabe mere bevægelse i udskolingen og implementere de nye, gode vaner.

Indholdet varierer efter jeres behov og kan omfatte vejledning om:

  • bevægelsesstrategi
  • funktionsbeskrivelser til bevægelsesvejledere
  • bevægelse som led i jeres organisering af skoledagen
  • bevægelse som et didaktisk og pædagogisk redskab

Vi er med til at sikre, at bevægelsen har kvalitet og giver mening for lærere og elever – og fremmer det gode børneliv, så det bliver en del af den varierede og motiverende skoledag. Vejledningen består af et opstartsmøde, hvor samarbejdet igangsættes, arbejde og afprøvning hos jer med sparring via Skype, mail eller telefon samt et afsluttende møde. Vejledningen kan dog variere i tid og omfang i forhold til antal af skoler og kommunens størrelse.

Hvis I ønsker vejledning og sparring fra læringskonsulenterne, skal I kontakte en af de to læringskonsulenter her på siden. Sammen med læringskonsulenterne fastsætter I en retning for samarbejdet og aftaler det første møde.

Videns- og inspirationsmaterialet om bevægelse i udskolingen, indeholder et indblik i, hvad vi ved om betydningen af bevægelse, pædagogiske og didaktiske redskaber og desuden en bevægelseskulturmodel, som direkte kobler viden og praksis. I finder materialet på emu.dk:

http://www.emu.dk/modul/udskolingen-i-bevægelse.

Tilbuddene om mere bevægelse i udskolingen er hver især en del af en kampagne, som blev søsat i september.

Sidst opdateret: 16. august 2018